Der bliver stadig længere mellem de helt store videnskabelige opdagelser

Ser man nærmere tildelingen af Nobelpriser, røber der sig et mønster, der tyder på, at der går længere og længere mellem banebrydende videnskabelige opdagelser.

Det fremgår af en ny videnskabelig artikel offentliggjort på preprint-serveren arxiv.org.

Da Nobelprisen i fysik i 2013 blev tildelt Peter Higgs og Francois Englert for forudsigelsen af Higgsfeltet og den tilknyttede Higgsboson, var det for teoretiske arbejder, der blev udført i 1964.

Læs også: Fysikerne bag Higgspartiklen har fået årets Nobelpris

Selv om næsten 50 år mellem opdagelse og tildeling af en Nobelpris er meget lang tid, er det ikke usædvanligt med et gab på mange år.

Inden for de senere år er tildelingen af Nobelprisen i fysik i 2010 for opdagelsen af det todimensionelle kulstofmateriale grafen i 2004 en sjælden undtagelse.

Læs også: Nobelpris i fysik for usædvanligt todimensionalt materiale

Francesco Becattini fra Universitá di Firenze i Italien har sammen med forskere fra Aalto-universitet i Finland og universitetet i Beograd i Serbien lavet en analyse af det tidsrum, der er gået mellem opdagelse og Nobelpris inden for henholdsvis fysik, kemi og medicin/fysiologi.


Så lang tid går der mellem en opdagelse og en tildeling af en Nobelpris. (Grafik: F. Becattini et al.)

Analysen viser, at man kan modellere tidsrummet mellem opdagelse og tildeling af en Nobelpris med en eksponentialfunktion:

[latex] \Delta^{D \to N} (t) = c_\alpha exp(\alpha t) [/latex]

Inden for fysik er alpha = 0,012, mens den både inden for kemi og medicin er 0,0008.

Fittet med en eksponentialfunktion er meget bedre end et lineært fit, redegør forskerne for i deres artikel.

Når der går lang tid, inden belønningen kommer, betyder det også, at nobelprismodtagerne bliver ældre og ældre. Forskerne har igen forsøgt sig med et eksponentielt fit af denne form for prismodtagernes alder:

[latex] a^N (t) = c_\gamma exp(\gamma t) [/latex]

hvor gamma er henholdsvis 0,0040 og 0,0034 for fysik og kemi, men noget lavere for medicin (0,0020).


Så gamle er nobelprismodtagerne nu og i fremtiden. Med gråt er vist udviklingen i gennemsnitsalder for den amerikanske befolkning. (Grafik: F. Becattini et al.)

Med denne model vil nobelprismodtagerne ved slutningen af dette århundrede have en alder, der svarer til gennemsnitslevetiden i USA.

‘Det vil have drastiske konsekvenser,’ skriver forskerne.

Forfatterne til artiklen drager den konklusion, at når der går længere og længere tid mellem opdagelse og tildeling af Nobelpris, så skyldes det, at der bliver længere og længere mellem de helt store videnskabelige gennembrud.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>