Digital post er et "man on the moon"-projekt

Tvangsdigitalisering. Ordet er så koldt og uhyggeligt, at det har den ønskede virkning, når det kommer fra gode mennesker med indsigt i teknologi: Det skal vi ikke have noget af.

Og det er også bare typisk politikerne inde på Christiansborg – eller endnu værre nede i Bruxelles – kun at tænke på penge og tvangsfodre os med krav. For eksempel om offentlig digital post.

Som ivrig digitaliseringsfortaler har jeg selv været lidt for lunken ved at vælge klar side i den diskussion. For ideen om at erstatte så meget papir som muligt med e-post er nærmest min mission her i livet. Men hvad så med de svageste borgere?

Underligt nok indeholder denne sætning ofte også ordene “og de gamle”, selv om Danmarks ældre får stadig bedre fat i digitaliseringen både på pc og smartphone.

Men ja, der er svage grupper både blandt ældre og unge og især blandt socialt udsatte borgere, som ikke umiddelbart kan bruge e-mail, selv om staten så måtte tvangsoprette den.

Nu går jeg hele vejen
Men nu går jeg hele vejen i brechen for den offentlige digitale post, her få måneder før debatten uden tvivl bliver overophedet, efterhånden som vi nærmer os 1. november.

Denne dag markerer skæringspunktet for kravet til borgerne om at have en elektronisk postkasse til at modtage og kommunikere med det offentlige. Et par konkrete oplevelser har fået skubbet mig det sidste stykke.

Artiklen fortsætter på næste side…