»Vi har fået en rigtig skidt start på sommeren, og hvis vejret ikke er med os i den kommende tid, risikerer vi et voldsomt og ødelæggende iltsvind i danske farvande.«
Sådan lyder det fra biolog hos Naturstyrelsens Miljøcenter Odense Mikael Hjort Jensen, der i øjeblikket er i fuld gang med at danne sig overblik over udbredelse af iltsvind i Danmark. Meldinger om tusindvis af døde sild, hornfisk, ål, brisling og hummere i Limfjorden har sat skub i biologernes indsamling af data, fordi de frygter, at situationen kan blive meget værre.
»Iltsvindet i år er kommet tidligere end normalt, og det ser ikke ud til at gå i sig selv, men tværtimod brede sig. Det er en rigtig dårlig start, og det kan gå hen og gå galt. Alt afhænger nu af vejret, så det er hundesvært at sige, hvordan det udvikler sig,« siger Mikael Hjort Jensen.
Iltsvindet kommer tidligere i år, fordi vinteren har været mild, sommeren er kommet tidligt, og for mange næringsstoffer stadig findes i vores farvande. Det har sat gang i algeopblomstringer, især hen over pinsen. Thisted Bredning i den vestlige del af Limfjorden er et af de hårdest ramte områder med opskyl af store mængder fisk på kysten.
I Limfjorden er algerne fra pinsens opblomstring faldet til bunds, og samtidig har vind fra forskellige retninger blæst iltrigt overfladevand væk og trukket iltfattigt bundvand op til overfladen, så fiskene er døde.
Naturstyrelsen har også konstateret iltsvind i Skive Fjord, Lovns Bredning, i sønderjyske fjorde og omkring Fyn. Giftige alger er blevet udelukket som årsag til fiskedød.
Det tidlige iltsvind kommer på et tidspunkt, hvor danske biologer med spænding venter på at se effekterne af de milliarddyre vandmiljøplaner, som markant har sænket næringsstofudledningerne til danske farvande.
En ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet viste for nylig, at en bedring var i gang. I dag trænger lys længere ned i vandet end for 23 år siden, og mere ilt bliver målt på bunden af danske fjorde.
Omvendt viste en gruppe forskere på Syddansk Universitet for nylig, at høje koncentrationer af organisk materiale stadig ligger ophobet på havbunden på grund af høje udledninger af næringsstoffer i årevis. Deres undersøgelser viste også, at materialet er overraskende svært at nedbryde for f.eks. bakterier. De satte streg under med udmeldingen: Vi kan ikke ad naturlig vej bringe vores fjorde tilbage til et niveau før de store udledningers tid.
»Vi står midt i nogle meget spændende år, hvor forventningen generelt er, at havmiljøet er i bedring, og nu skal vi se, om det kan klare et vejr, der fremmer iltsvind. Det tidlige iltsvind, vi ser nu, er tegn på, at havmiljøet formodentlig endnu ikke er tilstrækkelig robust,« siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet, der er redaktør på de årlige iltsvindsrapporter fra DCE.
»Systemet er stadig presset, og sidste år så vi også meget iltsvind i forhold til de foregående tre år. Heldigvis fik vi en kraftig storm, der tilførte ilt til systemet,« siger Jens Würgler Hansen.
Iltsvind vil dog altid forekomme naturligt i nogle dele af vores farvande, f.eks. i Mariager Fjord, men f.eks. Kattegat bør altid kun være begrænset påvirket af iltsvind uanset vejrforholdene, lyder det fra Jens Würgler Hansen.
Leave a Reply