En kamerafilosofi fylder 100 år

Det er lille og besværligt – og har teknologisk set altid haltet lidt bagud. Men med et Leica-kamera kommer man helt tæt på og får samtidig en følelse af at være tilbage til dengang, apparatet blev opfundet.

Sådan lyder den prisvindende danske krigsfotograf Jan Grarups skudsmål af Leica-kameraet, der fylder 100 år i år.

»Som en af de eneste krigsfotografer bruger jeg Leica – M-serien med små søgere. Det har en helt unik kvalitet, og det er ikke et intimiderende kamera,« siger Jan Grarup, der har specialiseret sig i at gå tæt på ofre for krig i for eksempel Afghanistan og for naturkatastrofer som i Haiti.

»Alle de andre professionelle kameraer er bedre, hurtigere og kan meget mere. Så det at bruge Leica handler om følelser, fornemmelser og stoflighed. Leica er nærmest blevet en filosofi,« siger fotografen, der i 2011 vandt Leicas egen fotopris, Oskar Barnack Award.

1849 Leica bliver grundlagt som Optical Institute af Carl Kellner.

1869 Ernst Leitz I overtager virksomheden og omdøber den til Ernst Leitz Optical Industry og gør virksomheden til den største producent af mikro
skoper i 1907. Virksomheden begynder også at producere kikkerter.

1914 En ansat, Oskar Barnack, har udviklet et lille mobilt kamera, som Ernst Leitz II tager patent på efter at have brugt det i New York. Kameraet bliver senere kendt som ur-Leica. Lei­ca-navnet er en sammentrækning af Leitz og camera.

1925 Ernst Leitz II har overtaget firmaet efter sin far og satser nu på kameraer. Leica Model A bliver præsenteret på Leipzig Spring Fair. I 1935 er kameraerne den mest indbringende forretning i virksomheden.

1954 Leica M3 lanceres med et helt nyt system, hvor én søger bruges til både at fokusere og se det udsnit af en scene, man fotograferer. En skrueanordning på objektivet påvirker linser i søgeren, så billedet er i fokus, når to billeder mødes i søgeren. Det er også blevet nemmere at sætte film i kameraet, og M3 er stadig den reference, Leica fremstiller M-kameraer efter.

1960 Alberto Korda tager det ikoniske portræt af Ernesto ‘Che’ Guevara med et Leica M2 (en forenklet udgave af M3) og et 90 mm Leica objektiv.

1968 Leicaflex SL er det første spejlreflekskamera på markedet, men bliver overhalet på elektronik og automatik af japanske producenter. Først i slutningen af 1970’erne indhenter Leica konkurrenterne med R3 og R4.

1972 Nick Út tager med sit Leica-kamera billedet af den vietnamesiske pige Kim Phúc, der løber nøgen og forbrændt væk fra en napalmbombet landsby under Viet­nam­krigen.

1996 Det første digitale kamera fra Leica kommer på gaden, men pga lange scanningstider er det primært til reproduktioner til museer eller arkiver eller til studiooptagelse. Først ti år senere lanceres M-kameraet i en digital version. I 1996 lancerer Leica også deres første digitale spejlreflekskamera, R8.

2009 Leica lancerer sit første kompakte digitale kamera, X1, med 12,2 megapixels. På trods af den høje opløsning er hver pixel stadig meget stor og fanger meget lys. Dette sikrer lav billedstøj og korrekt farveskelnen.

Kilder: Leica og Wikipedia

Lilleput-æraen

Leica er kendt som 35 mm fotografiets forfader. Tilbage i 1914 var det en ansat i den tyske virksomhed Leitz Werke Wetzlar, Oskar Barnack, der opfandt og byggede kameraet, som han døbte ‘Liliput’. Senere er det blevet kendt som ur-Leica.

Men på grund af Første Verdenskrigs indtræden blev det lille, handy kamera først rigtigt lanceret og udbredt i 1925.

Indtil da måtte fotografer arbejde med storformat-kameraer af træ, der krævede stativer og et mørkt klæde til at dække fotografen, mens han fokuserede. Så de små Leica-kameraer startede en helt ny æra fra cirka 1930-1970, fordi fotografer pludselig kunne være mobile med et eller flere små kameraer og arbejde ubemærket og hurtigt.

Og det er stadig de egenskaber, en fotograf som Jan Grarup værdsætter ved Leica.

»Jeg kan gå tæt på, uden at jeg træder ind over den intime sfære hos de mennesker, jeg fotograferer. Det har kolossal betydning i mit arbejde, at kameraet ikke tager al opmærksomheden« siger han.

»Faktisk ser de nogle gange på mig med sådan et ‘Nååh, den stakkel, han har ikke råd til et ordentligt kamera’, og så bærer de mere over med, at jeg er der,« griner han.

Historien i søgeren

Da verden først havde fået øjnene op for den lille kamerarevolution, blev det en stor succes, og nogle af de mest ikoniske billeder er taget med et Leica.

De mest kendte tæller blandt andet Robert Capas ‘Falling Soldier’ fra Den Spanske Borgerkrig, det kendte portræt af den cubanske revolutionsleder Ernesto ‘Che’ Gue­vara, fanget i linsen af Alberto Korda, og den nøgne og forbrændte pige Kim Phúc, der er fotograferet af Pulitzer Prize-vinderen Nick Út under Vietnamkrigen.

Frem til 1970’erne var Leica det førende kameramærke, men så begyndte japansk producerede SLR-­kameraer (spejlreflekskameraer) med automatik, motorer osv. at slå igennem og fik mange pressefotografer til at skifte fra Leica M-kameraer til de smarte japanske modeller fra blandt andet Nikon og Canon.

Langsomme i optrækket

Leica M var i sin tid unikt, fordi man blandt andet kunne fokusere linsen og se det udsnit af en scene, man fotograferede, via en separat søger.

I 1980 demonstrerede Leica som de første autofokus i form af deres ‘Correphot’ baseret på et Leica­-flex SL2, som de fremviste på Leica ‘Olympiad of Color Photography’. De lancerede aldrig systemet, som de dømte til ikke at have nogen fremtid. Så helt frem til 2009 har alle Leica-kameraer været med manuel fokus – på nær kompaktkameraer som Minilux, Digilux 1, Digilux 2, D-Lux og C-Lux, der er udviklet sammen med Panasonic.

Heller ikke digitalteknologien troede den hæderkronede kameraproducent på, skønt de allerede i 1996 lancerede Leica S1 Alpha og Leica S1 Highspeed mellemformat-kamaraer, hvoraf det største havde hele 75 megapixels.

»De har været langsomme til at udvikle kameraer, og selvom de er kommet efter det, er de stadig ikke på niveau med Canon og Nikon,« siger Jan Grarup, der kalder sit favoritkamera ‘langsomt’ og ‘besværligt’.

»Det er ikke en hidsig terrier, men et langsomt kamera. Alt er manuelt, så man skal lære at bruge det. Men så er det også svært at bruge andet,« siger fotografen.

Fantombilleder

For Jan Grarup er det især lysfølsomheden i objektiverne, der er helt unik. Objektiverne er kendt for at tegne nøjagtigt og skarpt.

»Leica har mere stoflighed over sig og er på mange måder måske mere virkelighedstro,« siger han.

»En ting, jeg ikke bryder mig om ved de nye professionelle kameraer, er, at de er på et teknisk niveau, der næsten kan gengive noget, der ikke findes i virkeligheden. Men det er ikke en teknisk bedømmelse fra min side, men mere noget med fornemmelse og følelse.«

Selvom Leica ikke laver kameraer for alle, er firmaet respekteret i branchen af de fleste på grund af historien bag.

Mange af de store fotografkoryfæer har ‘skudt’ med det, men det bliver ifølge Jan Grarup valgt fra i dag, fordi det er ‘vanvittigt dyrt’ – et M-kamera uden objektiv koster lige under 50.000 kr. – og besværligt i forhold til mere automatiserede kameraer.

»Så man tager det ikke til sig, hvis man ikke ser fidusen i at komme tilbage til noget af det oprindelige fotografi,« vurderer han.