Syv gode mobil-råd: Så læg dog den smartphone, når jeg taler til dig

Da Emma Gad i 1918 udgav sin berømte bog Takt og Tone, var den fyldt med gode råd om, hvordan man gebærdede sig i datidens teknologi-fattige samfund. 

Men hvad ville hendes holdning mon være til vor tids brug af smartphones og sociale medier.

I dag tøver mange danskere ikke med at hive telefonen frem til møder eller middagsselskaber, og det kan være svært at finde ud af, hvor grænsen går. Derfor bliver vi hele tiden konfronteret med spørgsmål som “er det okay, at statsledere tager selfies til en mindehøjtidelighed” og “må skolebørn have deres telefoner tændt i timerne?”

Den slags giftige spørgsmål vil jeg ikke forsøge at komme med et endegyldigt svar på. I stedet vil jeg herunder komme med nogle enkle og lavpraktiske råd til, hvordan vi med fordel kan gebærde os i en digital verden. 

I kommentarfeltet under artiklen er du velkommen til at byde ind med dine bedste råd til gode manerer i den digitale verden.  

1. Drop smartphonen, når du er i festligt lag
Det kan være frusterende at føre en samtale med en person, der sidder med hovedet dybt begravet i sin telefon og med jævne mellemrum har jeg uden tvivl også selv givet anledning til store frustrationer hos mange mennesker.

Men vi kommer ikke uden om, at det er dårlig stil. Et enkelt Instagram-billede og en hurtigt sms-besked kan måske være acceptabelt, men det bliver hurtigt en glidebane, hvor alle folk om bordet pludselig sidder med hovedet begravet i deres telefon, fordi de lige skal tjekke Twitter, sende en mail eller tjekke de seneste fodboldresultater.

Derfor kan det anbefales at slukke sin telefon før en middag, og jeg har sågar en kammerat, der konsekvent undlader at tage sin telefon med i byen.

En mindre radikal løsning kan være at holde mobil-pauser under middagen, hvor det er tilladt at tjekke sin telefon. Eksempelvis samtidig med at rygerne holder deres rygepauser.

Er I på restaurant eller på bar-besøg, kan I også kaste jer ud i en selskabsleg, der ofte omtales som “phone stacking”. 

Den foregår på følgende måde: I placerer alle jeres telefon i en samlet stak for enden af bordet, og den der først griber ud efter sin telefon i løbet af aftenen, skal betale regningen. 

2. Opkalderen skal ringe tilbage
“Hallo… hallo… er du der?”

En situation som de fleste af os kender lidt for godt. Du har lige færdiggjort en lang og klog sætning, og bagefter er der fuldstændig tavshed i den anden ende. I et kort øjeblik tror du, at dine genialiteter har efterladt personen i den anden ende mundlam. Men sandheden er desvære blot, at det er mobilforbindelsen, der er røget.

Og når du forsøger at ringe op igen, er der optaget, fordi I begge ringer tilbage på sammen tid. Derfor vil vores allesammens liv blive lettere, hvis vi husker at sprede denne simple huskeregel:

Det er den person, der i første omgang ringer op, der har ansvaret for at ringe tilbage. Er du modtageren af opkaldet, kan du roligt læne dig tilbage og vente på opkaldet. Om ikke andet i et par minutter.

3. Husk kildeangivelsen
Når du deler noget på sociale medier, er det altid god stil at kreditere de folk, som du har fået det fra.

På Twitter kan du eksempelvis vælge at retweete eller blot tilføje en almindelig kildeangivelse i selve tweetet, mens det på Facebook er god stil at bruge “del-knappen,” hvis du eksempelvis vil dele et link, som en af dine venner også har delt.

Derimod er det aldrig god stil at bruge andre folks billeder eller jokes og poste dem, som om det er dine egne genialiteter.

Artiklen fortsætter på næste side…