Daily Archives: September 1, 2014

Indbetal to bitcoins, hvis du igen vil have adgang til dit tv

Vi har krypteret alle dokumentfiler på din pc. Betal 300 euro for krypteringsnøglen, der kan gendanne dem.

Den ubehagelige besked møder ofrene for det skadelige program CryptoLocker.

Truslens alvor understreges af et ur, der tæller ned.

Ifølge bagmændene vil nøglen blive slettet fra deres server, når uret når til nul. Derefter vil ingen kunne gendanne filerne.

CryptoLocker er et af de mere alvorlige eksempler på det, vi kalder ransomware: Skadelige programmer, der forsøger at presse penge af ofrene.

Angriber NAS
Tidligere på måneden så vi en ny variant af ransomware: Synolocker.

Synolocker adskiller sig fra andre ransomware-programmer ved ikke at angribe pc’er. I stedet er den rettet mod NAS-servere (Network-Attached Storage) fra firmaet Synology.

Tidligere versioner af styresystemet DSM (DiskStation Manager) havde en sårbarhed, som Synolocker udnytter til at komme ind på serveren. Herefter krypterer programmet brugerens filer.

Offeret får besked om, at nøglen til at dekryptere data koster 0,6 bitcoins. Man skal gå ind på en adresse beskyttet med Tor for nærmere oplysninger.

Skønt platformen er ny, er metoden den velkendte: Skurkene forhindrer offeret i at få adgang til sine data, indtil offeret hoster op med løsesummen.

Hullede apparater
Jeg ser ubehagelige perspektiver i Synolocker. Det skyldes, at den kombinerer to tendenser: Ransomware og sårbarheder i forbrugerelektronik.

Forbrugerelektronik såsom fjernsyn, routere, klimakontrolsystemer, køleskabe og anden hardware er kendetegnet ved, at brugeren sjældent har nem adgang til den underliggende software.

Derfor er det svært at sikre sig, at udstyret bliver opdateret. Desuden skal brugeren informeres om, at der er kommet en opdatering.

Synology har for eksempel forlængst udsendt rettede versioner af DSM – men det skal fedt hjælpe, når mange kunder aldrig installerer opdateringen.

Derfor forudser jeg, at vi en dag vil se ransomware rettet mod for eksempel smart-tv. Så kan afpressere tvinge os til at betale løsepenge for at få adgang til de kanaler, vi i forvejen har betalt for.

Sikkerhedsforskere har allerede afdækket en række sårbarheder i flere leverandørers smart-tv-platforme. Og efterhånden som udstyret får flere avancerede funktioner, bliver der også flere potentielle huller.

Senest har vi hørt om smart-tv baseret på Android. Hvis der er sårbarheder i Android, bliver fjernsyn altså potentielle mål for angreb på dem.

Producenter har ansvaret
Hvad kan vi gøre ved problemet? Ikke så meget, desværre.

Som administratorer skal vi selvfølgelig sørge for at opdatere software og firmware til alle vores apparater.

Men problemet er ofte, at producenterne ikke lukker hullerne.

For eksempel bliver der jævnligt fundet huller i Android.

Google er hurtige til at udsende rettede versioner, der lukker hullerne.

Men derefter skal de enkelte producenter af smartphones og tablets tage koden fra Google og integrere den i deres egen software.

Ofte sker det ikke. Eller det sker først måneder eller år efter, at rettelsen er klar fra Google.

På samme måde er det reglen snarere end undtagelsen, at der er sikkerhedshuller i de routere, forbrugerne bruger til at komme på nettet med.

Tænk sikkert fra starten
Derfor er løsningen, at vi sætter ind på to områder.

For det første skal producenterne af forbrugerelektronik blive klar over, at de nu er softwareudviklere. Og at de udvikler software til udstyr, der kan nås fra hele verden via internettet.

Derfor skal de tænke sikkerheden ind i hele udviklingsprocessen. På den måde kan vi undgå huller i form af standard-passwords og administrator-interfaces, der kan nås fra internettet.

For det andet skal vi i it-branchen lære forbrugerne, at de nu er systemadministratorer.

Når du køber en router, køber du også en sikkerhedsrisiko.

Derfor skal du sætte dig ind i, hvordan du opdaterer firmwaren på den. Og du skal jævnligt tjekke, om der er opdateringer.

Med årene vil den sidste del af løsningen fylde mindre. Ligesom software til computere i dag i høj grad opdaterer sig selv, kommer firmware og anden indlejret software også til at gøre det.

Det forudsætter blot, at første del af løsningen bliver til virkelighed. Bolden ligger hos producenterne.

Det endte godt
Lad mig slutte med den lykkelige slutning på historien om CryptoLocker: Sikkerhedsforskere har fået fat i de krypteringsnøgler, bagmændene har brugt.

Sikkerhedsfirmaerne FireEye og Fox IT har oprettet tjenesten DeCryptoLocker. Her kan ofre for CryptoLocker ganske gratis få udleveret nøglen, som dekrypterer deres filer.

En lige så god slutning har jeg desværre ikke til ofre for Synolocker. Det forlyder, at bagmændene vil trække sig ud og har sat 5.500 private nøgler til salg for en samlet pris på 200 bitcoins.

Dermed kan andre overtage afpresningen – hvis ikke en sikkerhedsorganisation vælger at købe nøglerne.

Links:

How to recover files from a CryptoLocker attack – for free
 
DeCryptoLocker

Synology disk HACKED (Synolock)

SynoLocker Ransomware Affecting Synology DiskStation

Ransomware Race (Part 3): SynoLocker Under The Hood

DKCERT er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT’er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Posted in computer.

Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Computerworld har sat den store beregningsmotor i omdrejninger, og 26. september kan vi udnævne vinderen af konkurrencen om at blive Danmarks dygtigste it-virksomhed 2014.

Konkurrencen hedder Computerworld Top 100, og det er med en vis vægt, at vi kaster os ud at måle og veje den danske it-branche. Faktisk har Computerworld gjort det siden 1996.

I alt er 181 virksomheder med i konkurrencen i år, og adgangen til at deltage er lukket af produktionstekniske hensyn. De 181 virksomheder omsatte tilsammen i seneste regnskabsår for 113 milliarder kroner og havde 44.266 ansatte.

Vindere i 18 branchekategorier

Frem til selve kåringen af Danmarks dygtigste it-virksomhed kan vi – som beregningerne skrider frem – afsløre vinderne i 18 branchekategorier. I de kommende uger vil du blandt andet møde for eksempel Danmarks bedste konsulenthus, den bedste virksomhed inden for sikkerhed, BI, ERP og så videre.

Adgangsbilletten til konkurrencen er dels en omsætning på 20 millioner kroner og derover i seneste regnskabsår, dels at virksomheden er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Selve placeringen på listen afgøres af vores beregningsmotor, som vurderer fire forhold i de deltagende virksomheders regnskaber. Hvordan det foregår, kan man læse mere om her.

Læs mere her på vores Top 100-site, hvor du også gratis kan læse de seneste års Top 100-magasiner.

Posted in computer.

Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple: iPad-nedtur forude

Tablet-markedet er på vej i en helt forkert retning for Apple, og salget af iPad-tabletcomputerne står til at blive ramt af afmatning i de kommende år.

Det skyldes, at det globale salg af tablet-computere flader ud efter flere år med svimlende vækstrater.

Analysehuset IDC forventer således i en ny rapport, at væksten i salget af tablet-computere vil lande på blot omkring 6,5 procent i år i forhold til sidste år.

Det er en væsentlig nedskrivning i forhold til tidligere forventninger, idet IDC for blot fem måneder siden forventede en vækst på 19,4 procent.

Luften gået ud af Apples hjemmebane
Værst ser det ud for Apple, for vækst-raterne er især under pres i de etablerede markeder i Nordamerika og Europa, mens det ser mere lovende ud i de såkaldte ‘emerging markets’ – altså spire-markeder i Sydamerika, Afrika og Asien, der er længere tilbage i markeds-udviklingen.

Det rammer Apple, fordi iPad især har bidt sig fast i de etablerede markeder, hvor Apple historisk set er solidt etableret og henter en ikke uvæsentlig del af sin omsætning på selskabets relativt højt prissatte maskiner.

Ifølge IDC vil stort al vækst på tablet-markedet i år imidlertid finde sted i ‘emerging markets,’ der ifølge analysehuset vil opleve en vækst på 12 procent.

I Nordamerika og Europa – som altså er Apples hjemmebane – vil der ifølge analysehuset ikke komme vækst overhovedet på tablet-markedet.

Her vil udviklingen ‘være flad,’ som man siger.

iPad-salg faldet
Salget af iPad’en er faktisk faldet i de seneste to kvartaler (16 procent i første kvartal og ni procent i første kvartal).

Apple forventer selv at sælge 12,8 millioner iPad-tablets i tredje kvartal samt 23 millioner eksemplarer i fjerde kvartal.

Holder disse forventninger, vil det svare til en nedgang i salget på ni procent i tredje kvartal og 12 procent i fjerde i forhold til iPad-salget i de tilsvarende kvartaler i fjor.


Annonce:


Det vil i givet fald betyde, at Apple i hele 2014 vil have solgt 65 millioner iPad’er – en nedgang på 12 procent i forhold til 2013.

Officielt maner Apple til besindelse. Selskabet bedyrer, at nedgangen blot et et midlertidigt bump, inden salget igen tager fart.

I sommer sagde Apple-direktør Tim Cook således til et møde med en række brancheanalytikere og investorer, at hele tablet-kategorien stadig befinder sig i de tidligere faser af sin udvikling.

“Vi mener stadig, at der er masser af udviklingsmuligheder tilbage for iPad’en, og vi planlægger at forfølge disse muligheder,” lød svaret dengang fra Tim Cook, da han blev spurgt om, hvad Apple ville gøre for igen at få sat skub i vækstraterne.

Her pegede han (igen) på, at Apple fortsat tror på, at tablet-markedet på et tidspunkt helt vil overhale pc-markedet.

Prisen er for høj
For Apple er der imidlertid et andet problem: Prisen.

Skal selskabet for alvor ind og hente vækst i ‘emerging markets’, skal selskabet være klar til at sænke priserne.

IDC vurderer således, at den såkaldte ASP (average selling price) på tablet-computere vil falde med 10 procent i markederne uden for USA til 302 dollar – eller 1.700 kroner.

Til sammenligning lå ASP’en for iPad i juni på 444 dollar – eller 2.500 kroner.

iPad’en er med andre ord for dyr til for alvor at kunne få fat i væksten i de nye markeder, lyder konklusionen.

Hertil kommer, at iPad ifølge IDC mangler en meget vigtig feature til tablet-computere i Asien, der er det vigtigste vækstmarked lige nu, nemlig muligheden for at telefonere via mobilnetværket på tablet-computeren.

Netop denne egenskab – at kunne anvende tablet-computeren som en almindelig telefon – er det, som de asiatiske tablet-købere kigger efter lige nu.

IDC vurderer, at salget af tablet-computere med netop denne egenskab vil vokse med hele 60 procent i år og i alt stå for mere end 25 procent af det samlede tablet-salg i Asien.

Men det kan en iPad ikke. Her skal eventuel telefoni foregå via Skype, Facetime eller lignende tjenester, og Apple har endnu ikke meldt noget ud om, hvorvidt denne feature er på trapperne i kommende iPad-modeller.

Læs også:

Apples tablet-salg falder, men til vinter kommer mega-iPad’en

Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac

Ny iPhone på trapperne: Kan Apple få iPhone-feberen til at stige igen?

Apple scorer kassen, men salget skuffer

Posted in computer.

Tusindvis af YouSee-kunder ramt af weekendens skybrud

Det store skybrud i hovedstadsområdet med op til 100 millimeter regn natten mellem lørdag og søndag har ramt tusindvis af Yousee-kunder.

Det oplyser TDC-pressemedarbejder Povl Damstedt Rasmussen til Computerworld.

Områder som Frederiksberg, Østerbro, Nørrebro, Sundby og Valby er blevet godt gennemblødte som følge af weekendens heftige regnvejr.

Mere konkret har vandet fra himlen oversvømmet flere forstærkeranlæg til videresendelse af Yousees signaler, så omkring 3.000 husstande i hovedstadsområdet var i store dele af weekenden uden flimmerunderholdning.

Forstærkerne servicerer i visse tilfælde op mod 50 husstande, hvor fejlene er blevet fremprovokeret af, at forstærkerne i flere tilfælde har stået i oversvømmede kældre.

På vej til normale tilstande
Povl Damstedt Rasmussen fortæller, at TDC-selskabet nu har fået bugt med vandmængderne de fleste steder.

“Næsten alle er tilbage på normal status, og vi er overordnet set ikke blevet ramt så hårdt som ved det store skybrud for nogle år siden,” forklarer TDC-pressemanden og henviser til skybruddet i 2011, da tusindvis af TDC-kunders telefon- og netforbindelse var druknet i flere uger.

At de omkring 3.000 berørte Yousee-husstande ikke fik signalerne tilbage med det samme, skyldes ifølge TDC, at søndagens fortsatte vandmængder besværliggjorde oprydningsarbejdet.

“Situationen er som sagt ikke lige så kritisk, som vi så for nogle år siden eller ved en større kabelovergravning. Vi har fuldt overblik og hjælper nu de sidste kunder med at få signalerne tilbage,” siger Povl Damstedt Rasmussen.

Telenor også ramt
Også teleselskabet Telenor oplevede problemer i forbindelse med det heftige regnvejr.

“Enkelte master var nede på grund af strømafbrydelser,” siger Telenors pressechef Tom Lehn-Christiansen.

Fordi nedbruddene kom natten til søndag, mener Telenor, at kunderne formentligt ikke har kunnet mærke noget til det.

“Efter forholdene er det gået ganske godt,” lyder det fra Telenor.

Telia fortæller til Computerworld, at selskabet givetvis havde forringede signaler under selve skybruddet.

Men Telia oplyser, at det ikke oplevet nogle nedbrud som følge af de heftige vandmængder fra oven. 

Læs her, hvor slemt it-Danmark blev ramt ved skybruddet i 2011

Læs også:
Stofa-fusion er startskud for frontalt angreb på TDC

Posted in computer.

Medie: Apple på trapperne med Visa-betaling i ny iPhone

Rygterne om it-selskabet Apples kommende produkter i selskabets store præsentationsshow om godt en uges tid siver fortsat ud på nettet i en lind strøm.

Det ventes, at æbleselskabet ud over præsentationen af to nye iPhones og et iWatch også er klar med en betalingsløsning i samarbejde med store kortfirmaer som Visa, Mastercard og American Express.

Det skriver Bloomberg.

Mediet beretter, at Apple for første gang vil introducere en NFC-chip (near field communication), der sammen med Apple-telefonens Touch ID og formentligt Apple-kontoen iTunes vil udgøre kernen i mobilbetalingen.

Hvordan og om Apples egen iBeacon-teknologi kommer i spil, melder historien ikke noget om.

Flere konkurrenter på banen
Apple er langt fra det eneste selskab, der inden længe kommer med bud på, hvordan fremtidens betalingsløsninger kan komme til at se ud.

Landets banker har forlængst introduceret mobilbetalinger mellem to mobile bankkunder med blandt andet Mobile Pay, og Danske Bank er desuden gået sammen med terminalproducenten Point om at lade danske kunder betale med NFC-chips.

PayPal har tidligere været på banen med en betalingsløsning til Apple-produkter, ligesom det svensk udviklede betalingskoncept iZettle i flere år har forsøgt at charmere sig ind hos de danske dankort-brugere. 

Du kan her få et samlet overblik over alle de løsninger, der banker på for at blive dit næste betalingsinstrument. 

Læs også: 

Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Du kan blive medejer af næste generations betalingssystem

Posted in computer.

Sætter skub i din pc: Her er Intels første 8-core pc-chip

Intel er klar med selskabets hurtigste pc-processor nogensinde. Det lille monster er samtidig Intels første pc-chip med otte kerner.

Chippen hedder Core i7-5960X Extreme Edition og henvender sig direkte til producenter af spil-computere, der har brug for ekstremt hurtige chip.

Selskabet oplyser, at den nye super-chip vil blive solgt i ‘pakker’ med 1.000 styk til pc-producenterne. Pris: 5,6 millioner kroner – eller 5.600 kroner per chip.

Flere af de store producenter af gaming-pc’er er allerede på vej med nye gamer-pc’er med de nye chip. De tæller blandt andre Dells Alienware, Falcon Northwest, CyberPower og Maingear, oplyser Intel.

Mini-monster
Det otte-kernede minimonster bygger på Intels nye Haswell-arkitektur, og Intel oplyser, at de otte kerner samt anvendelsen af de nyeste ‘throughput’-teknologier giver helt nye muligheder for gaming, performance samt video-håndtering.

Chippens formelle maksimum clock-speed er 3,5GHz, men den kan overclockes til højere hastighed.

Intel vil ikke fortælle noget om, hvor meget den nye otte-kerner chip kan overclockes, men Core i7-5960X kan sammenlignes med forgængeren quad-core i7-4790, der tidligere er blevet overclockes til mere end 5GHz med luftkøling.

Med vandkøling kan hastigheden blive endnu højere.

I samme ombæring lancerer Intel også en seks-kerner-chip og clockspeed på 3,7 GHz (Core i7-5930K) samt en seks-kerner chip med clockspeed på 3,6GHz (Core i7-5820K).

Ifølge Intel er topudgaven med otte kerner imidlertid hele 79 procent hurtigere end fire-kerner-udgaven, mens eksempelvis 3D-rendering er 32 procent hurtigere.

Intels hovedkonkurrent, AMD, lancerede en otte-kerner-chip, FX-8320, for mere end et år siden. Den kan du læse mere om her: Her er AMD’s otte-kernede CPU-monster

Læs også:

Ny Intel-chip kan blive gennembrud for computere uden kølesystemer

Efter første test: Intels nye superchip bliver gloende varm

Intels nye chip-line up: Så hurtige er de

Posted in computer.

Gaseksplosion nær Paris rev bygning midt over

Familiebilleder, et toiletsæde, afrevne stykker af tapet, møbler og et væld af murbrokker har samlet sig i en kæmpe bunke i boligkvarteret Rosny-sous-Bois lidt nordvest for Paris.

Ruinhoben opstod søndag klokken syv om morgenen, da en eksplosion fik halvdelen af en fireetagers bygning til at kollapse, og nu kæmper redningsfolk med at trække overlevende og døde ud af ruinerne, skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Indtil videre er mindst seks mennesker omkommet, og 11 personer såret, fire af dem alvorligt.

Men redningsfolkene håber på, at der stadig findes lommer af luft og held, så enkelte overlevende stadig findes inde i mørket, som da redningsfolkene trak et barn ud, der var beskyttet af en madras og en bjælke over hovedet, skriver The Guardian.

Alt peger på gas

Eksplosion var så voldsom, at indbyggere op til 100 meter væk beskriver, hvordan alt rystede, og de løb ud på gaden. Alt peger på, at det var en gaseksplosion, og en brandmand på stedet, Gabriel Plus, fortæller til The Guardian, at folk havde arbejdet med netop gas og elektricitet i området kort før eksplosionen.

Men gasselskabet GRDF oplyser, at ‘ingen lækager har tidligere været rapporteret i området’.

Politiet peger også på, at en gaslækage var skyld i eksplosionen og er nu i gang med en undersøgelse af årsagerne.

Bygningen var opført i 1970 og var vedligeholdt efter alle foreskrifter og i ‘perfekt stand’, oplyser bygningens vicevært, Phillipe Galli til The Guardian.

Posted in computer.

DSB topchef smutter efter to år

DSBs administrerende direktør, Jesper Lok, har opsagt sin stilling og skifter til en international virksomhed. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Dermed skal statsbanernes bestyrelse nu i gang med at finde en afløser til Lok, der har været direktør siden 2012.

»I DSB’s nyligt udgivne halvårsrapport konkluderede vi, at DSB er så godt som i mål med ‘Et Sundt DSB’. Dermed er vi klar til at tage hul på den næste strækning af DSB’s strategiske rejse. Vores administrerende direktør har i den forbindelse valgt at søge nye udfordringer, og bestyrelsen vil i løbet af de kommende måneder finde Jespers afløser,« udtaler bestyrelsesformand Peter Schütze.


Jesper Lok

Jesper Lok fratræder dog ikke sin stilling med det samme, men bliver i jobbet, indtil en afløser er fundet. Dog fratræder han senest 31. August 2015.

Læs også: DF: Timemodellen er ligegyldig

Jesper Loks afgang kommer, kort tid inden DSBs nye kontrakt skal på plads, og allerede inden forhandlingerne er startet, er der uenighed om både timemodellen og de standardtog, som politikerne har efterlyst for at undgå en ny IC4-skandale.

Læs også: »Der ligger en politisk aftale, og det skal DSB bare lære at tage bestik af«

Læs også: DSB: Glem enhver tanke om standardtog – de findes ikke

Posted in computer.

Norske chefer: Ingeniører skal svare mail og telefon uden for arbejdstid

Knap hver anden norske chef forventer, at medarbejderne tager telefonen eller svarer på mail efter normal arbejdstid. Det fremgår af Nitos Arbeidsgiverundersøgelse, skriver tu.no.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at forventningen også går den anden vej. Således har 94 procent af arbejdsgiverne oplevet at få en opringning fra en af deres medarbejdere uden for almindelig arbejdstid.

Klar til nye udfordringer? Se mulighederne på Jobfinder.

Formanden for Nito (Norges ingeniør- og teknologiorganisasjon), Trond Markussen, peger på, at medarbejderne vænner chefen til, at han får et svar, og dermed ender de i, hvad han kalder en ’honningfælde’, fordi det, de gjorde frivilligt, pludselig er noget, chefen forventer af dem:

»Det kan virke meget negativt og stressende at have sådan en forventning hængende over sig,« siger Trond Markussen til tu.no.

Læs også: Så meget tjener nyuddannede norske ingeniører

Han betoner vigtigheden af en større bevidsthed om, hvad arbejdslivet betyder for vores liv og helbred:

»Vi er den første generation, som på grund af ny teknologi har kunnet arbejde 24/7 uden at sidde ved skrivebordet, og ingen ved derfor helt, hvad det gør ved vores helbred. Vi ønsker, at både arbejdsgivere og arbejdstagere er sig bevidst, hvordan man arbejder, og hvad man forventer af hinanden,« siger han til tu.no.

Læs også: Her er de ingeniørretninger, norske virksomheder jagter

Medarbejdere og ledere skal blive bedre til at tale sammen og afklare forventninger for at undgå, at medarbejderen får dårlig samvittighed, og at chefen undgår at blive skuffet, mener han:

»Medarbejderen kan føle sig presset til at svare, selv om situationen slet ikke er til det, f.eks. hvis man svarer på mails på telefonen, mens man står og ser fodbold med børnene,« siger Trond Markussen.

Herhjemme viste en undersøgelse sidste år, at danske ingeniører også har svært ved at holde balancen mellem fritid og arbejdstid. Når det gælder det samlede arbejdsmiljø, klarer de sig godt i forhold til andre arbejdsgrupper. Samlet set blev det til en tredje plads ud af 54.

Men når ingeniørerne ikke fik en første- eller en andenplads, skyldes det netop problemerne med at balancere arbejdsliv og familieliv. På det parameter blev det kun til en 36. plads ud af 54.

Posted in computer.

Antenneprofessor kasserer kommunal mobilkortlægning

Når Ringkøbing-Skjern på baggrund af egne måleresultater konkluderer, at mobildækningen i kommunen er mangelfuld, så er der ikke data til at bakke udsagnet entydigt op.

Forleden kunne flere medier fortælle, at mobildækningen Ringkøbing-Skjern er mangelfuld baseret på målinger foretaget af kommunen selv. Men målemetoden har en væsentlig fejlkilde, som gør det vanskeligt at sige, hvor dækningen er god og dårlig.

Sådan lyder kritikken fra lederen af antenneforskningsgruppen på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet professor Gert Frølund Pedersen.

For at registrere den reelle mobildækning i Ringkøbing-Skjern, har kommunen i en periode på to måneder kørt rundt i en bil og indsamlet dækningsdata. Der er dog et væsentligt problem i den sammenhæng, påpeger Gert Frølund Pedersen. Der er ikke taget højde for det signal-tab, der sker i måleudstyret, og det kan være betydeligt.

Læs også: Kommune efter målinger: Teleselskabers dækningstal holder ikke i virkeligheden

Selve målingen er foregået ved at placere tre antenner på taget af en bil, hvorfra der går kabler ind i bilen til tre ens telefoner, der er koblet til tre forskellige operatører. Men der kan være et væsentligt tab i kabler og i koblingen af kablerne til telefonerne, som kan være afgørende for, om der bliver målt et godt eller et dårligt mobilsignal, påpeger Gert Frølund Pedersen.

»De nævner ikke noget om, hvor meget tab, der er i antennekobleren, i kabler og så videre. Det vil sige, at deres (Ringkøbing-Skjern, red.) absolutte niveau, kan være pænt langt fra det niveau, der er i virkeligheden. Og så skal de lade være med at sige noget absolut, men det er det eneste, de gør,« siger han.

De absolutte værdier, kommunen har indsamlet og offentliggjort om signalstyrken er målt i dBm. Et signal på -100 dBm er således svagere end et signal på -90dBm. Ringkøbing-Skjern takserer -99 dBm – -85 dBm som værende et nogenlunde signal, mens -109 dBm – -100 dBm bliver betragtet som et dårligt signal.

Men ifølge Gert Frølund Pedersen aner kommunen ikke, om signalet reelt er på eksempelvis -102 dBm eller -90 dBm, da der ikke er taget højde for tabet i måleudstyret.

Det eneste kommunens dækning siger noget reelt om er forholdet mellem operatørernes signalstyrke. Altså om TDC har en bedre dækning end 3 i et givent område eller omvendt. Men altså ikke om hverken TDC eller 3 har en god dækning i området.

Sådan kunne målemetoden have været god nok

I sig selv ville udstyret, den app og den metode, som kommunen har anvendt, godt kunne bruges til at måle den absolutte signaldækning i Ringkøbing-Skjern. Kommunen skulle blot have taget højde for det tab, der sker i udstyret, påpeger Gert Frølund Pedersen.

Det kunne være gjort ved at sende en given signalstyrke til antenne på taget af bilen og registrere, hvor meget app’en på mobilen viser. Og så kan forskellen modregnes i det endelige datasæt.

»Så hvis vi giver den -30 dBm, så skal de se, om den måler -40 dBm eller -50 dBm eller om den står på -32 dBm,« siger Gert Frølund Pedersen.

Projektleder i Ringkøbing-Skjern Jesper Lemming er lydhør overfor kritikken, men han mener godt, at måleresultaterne kan bruges til at give et praj om den reelle dækning. Han henviser til, at resultaterne afspejle de dårlige dækningsoplevelser, virksomheder og borgere i kommunen har.

Og i den forbindelse giver operatørernes egne dækningskort ikke ret fyldestgørende billede af den faktiske dækning, mener Jesper Lemming.

»Vi vil meget gerne en akademisk diskussion, hvis det fører frem til, at vi får en reel måling af dækningen i vores område. Vi er i den situation, hvor vi reelt ikke aner, hvordan den reelle dækning er i vores område, for der er ingen, der endnu har opgjort den på en måde, der afspejler virkeligheden. Det har vi gjort et forsøg på, og det er endt ud i et meget brugbart resultat,« siger han.

Desuden hæfter Jesper Lemming sig ved, at Gert Frølund Pedersen medgiver, at kommunens målemetode giver et billede af, hvor godt operatørerne dækker i forhold til hinanden.

»Vi har givet vores borgere et redskab, hvor de kan sammenligne selskabernes dækning i de forskellige områder. Og det håber jeg, vil fungere som incitament over for selskaberne til at dække bedre i de områder, hvor de dækker relativt dårligt,« siger han.

Kommunal opfordring

Ringkøbing-Skjern Kommune planlægger vil i øvrigt gentage målingen næste år. Og i den forbindelse vil signaltab i måleudstyret være en del af ligningen.

»Den tager vi til efterretning. Og når vi gør det til næste år, så er det jo et af de steder, vi skal have et fokus,« siger Jesper Lemming.

Derudover påpeger han, hvis nogen, kan lave en bedre undersøgelse for kommunen, så skal de være velkomne.

»Vi samarbejder meget gerne. Og så lover vi at bruge dataene fremadrettet i vores dialog med teleselskaberne,« siger Jesper Lemming.

Faktisk så han helst, at kortlægningen af den faktiske teledækning lå et helt andet sted end hos Ringkøbing-Skjern Kommune:

»Vi er kommet så tæt på, som vi føler, vi kan komme på dette område. Vi så selvfølgelig hellere, at det var regeringen, der i samarbejde med Aalborg Universitet lavede sådan en undersøgelse. Så dermed en klar opfordring fra vores side.«

Posted in computer.