Daily Archives: September 4, 2014

En 50-60 kg tung beholder indholdende radioaktivt cæsium-137 er forsvundet i det vestlige Kasakhstan. Beholderne faldt angiveligt at et køretøj forrige onsdag, og nu er politi og militær i fuld gang med at lede efter den, skriver nyhedsbureauet AFP.

Cæsium-137 dannes i atomreaktorer og ved atombombesprængninger, og den radioaktive isotop blev frigivet ved ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima. De kasakhstanske myndigheder har ikke oplyst, hvor det radioaktive materiale kom fra, hvor det skulle hen, eller præcis hvor radioaktivt det er.

Lokalbefolkningen i Mangistau-regionen i det vestlige Kasakhstan er blevet rådet til ikke at åbne beholderen, hvis de finder den.

Cæsium-137 kan ikke bruges til fremstillingen af en atombombe, men det kan anvendes i en såkaldt beskidt bombe, hvor almindeligt sprængstof spreder det radioaktive materiale og skaber panik i befolkningen.

Isotopen har en halveringstid på 30 år, og små mængder af stoffet anvendes i forskellige former for sensorer og til at kalibrere geigertællere. Det bruges også til forsøg på skoler og universiteter, men altså kun i forsvindende små mængder.

Cæsium-137 kan også bruges i behandlingen af visse former for kræft, om end denne brug ikke er udbredt længere.

I 1987 blev 93 gram højradioaktivt cæsiumklorid i pulverform stjålet fra en forladt radioterapi-klinik i Brasilien. Fire mennesker døde af strålingen fra pulveret.

Magnus Bredsdorff skyder med løst krudt i Ingeniørens leder den 29. august om støtten til energiteknologi. Bredsdorff kritiserer, at det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) ikke i tide smækkede pengekassen i over for Haldor Topsøes brændselscellevirksomhed, der nu er lukket ned. Men hele formålet med EUDP-programmet er netop at støtte risikofyldt teknologiudvikling, så gode og innovative ideer ikke falder på gulvet, når de skal demonstreres. Hvis samtlige projekters succes var givet på forhånd, ville der slet ikke være brug for offentlige støtteprogrammer, for så ville virksomhederne jo selv kunne finde private investorer. Det er som bekendt ikke tilfældet.

Ingeniøren bruger den gamle sag om støtten til BioGasol til at kritisere, at EUDP-systemet ikke rummer et filter, som kan stoppe støtte til projekter, der har svært ved at leve op til deres oprindelige ambitioner. Sagen er imidlertid, at størstedelen af tilsagnet på 78 mio. kr. til BioGasol netop ikke er blevet udbetalt som et resultat af det milepælssystem, EUDP-programmet er bygget op omkring. EUDP har nemlig mulighed for at stoppe udbetalingerne, hvis et projekt viser sig ikke at leve op til de delmål, der er aftalt på forhånd. Det er det filter, som Ingeniøren efterlyser, og historien om BioGasol er et eksempel på, at systemet virker.

I Topsoe Fuel Cells tilfælde er der tale om en meget perspektivrig teknologi, som potentielt vil kunne få væsentlig betydning for udviklingen af vores grønne energisystem. Haldor Topsøe har selv investeret mere end 1,2 mia. kr. gennem årene, og de har ikke været ene om deres tiltro til teknologien. Som Ingeniøren skriver 13. august, står eksperterne i kø for at understrege, at SOFC-brændselsceller har en lysende fremtid. Ingeniørens karakterisering af teknologien som et fejlskud fremstår dermed som en noget forhastet konklusion.

Der vil dog uvægerligt være fejlskud blandt de mange hundrede projekter, som EUDP har støttet siden programmets start i 2007. Men det generelle billede er heldigvis anderledes positivt end det, Ingeniøren forsøger at tegne. For kort tid siden offentligjorde Energistyrelsen en effektvurdering, der viser, at EUDP-programmets projekter skaber 2,5 direkte og indirekte job for hver million kroner, som EUDP giver i støtte. Og 7 ud af 10 af virksomhederne forventer en væsentlig eksport som følge af støtten. Det mener jeg, at vi kan være ganske godt tilfredse med.

Danmark eksporterede sidste år energiteknologi for knap 68 mia. kr., og den grønne del voksede med næsten 18 pct. på et år. EUDP-programmet og de øvrige forskningsprogrammer har stor betydning for den klare styrkeposition, som danske virksomheder har opnået, når der internationalt efterspørges grønne løsninger på de globale klimaudfordringer. Regeringen har på finanslovsforslaget for 2015 foreslået at afsætte 1,2 mia. kr. til energiforskning, udvikling og demonstration. Vi er klar over, at der ikke er garanti for, at alle projekter vil blive kommercielle successer, men det er en støtte til innovativ energiteknologi og en investering i grøn vækst og nye danske arbejdspladser. Jeg håber, at Ingeniøren deler det synspunkt.

Fra 17. september vil 200 nye delebiler fylde op i Københavns bybillede. I modsætning til mere traditionelle delebiler, hvor bilen skal reserveres og efterlades på en speciel parkeringplads for delebiler, virker konceptet fra organisationen Car2go mere som en bycykel.

Ved hjælp af en app finder man en bil, og når man er færdig med at bruge den, efterlades den på en vilkårlig parkeringsplads inden for en nærmere defineret zone.

Car2go blev startet i 2008 af den tyske bilproducent Daimler og biludlejningsfirmaet Europcar. Siden da er der blevet sendt flere end 11.000 biler ud på gaderne i 26 europæiske og amerikanske storbyer.

Car2gos europæiske direktør, Thomas Beermann, forklarer, hvorfor Car2go nu er kommet til København:

»Jeg er overbevist om, at vores koncept passer perfekt ind i Københavns allerede eksisterende ambitioner om at gøre byen grønnere og mere mobil,« siger han.

Foreløbige erfaringer har vist, at for hver Car2go-bil der indføres i en by, vil fire bilejere droppe egen bil.

Car2go benytter Daimlers lille Smart fortwo. Den kører 23,3 km/l, og derfor vil den ifølge Car2gos danske chef, Anders Kragelund, være en miljømæssig forbedring i forhold til den gennemsnitlige danske bilpark:

»Men på længere sigt er det klart, at vi vil gå over til elbiler. Problemet er bare, at tilgængeligheden ikke er høj nok. Vores brugere skal være helt sikker på, at bilen er klar, når de finder den, og at den ikke står og lader,« forklarer Anders Kragelund.

Car2go er i gang med forsøg i tre storbyer (Amsterdam, Stuttgart og San Diego) med elbiler. Her har det vist sig, at elbilerne har brug for at være koblet til en ladestander mellem fire og otte timer om dagen. I det tidsrum er de naturligvis ikke tilgængelige for brugerne. Hvis København med tiden skal have elbiler med i ordningen, kræver det blandt andet, at der opbygges en infrastruktur med 22 kW-ladestandere, siger Anders Kragelund.

Med Car2gos koncept er brugerne sikre på, at bilen er fuldt optanket, forsikringen er betalt, og at man kan parkere på alle offentlige parkeringspladser gratis.

Hele konceptet er tænkt som en erstatning for folk, der kører korte ture i byen i egen bil, men i princippet er der ikke noget problem med at tage bilen med i sommerhuset en weekend, blot lejetiden ikke overstiger 48 timer.

Hvis man for eksempel skulle få lyst til at køre til Hamburg, anbefaler Anders Kragelund dog, at man i stedet tager et fly derned og så henter en Car2go-bil i lufthavnen. For når man først har købt et abonnement i Danmark, så gælder det til alle de byer, hvor Car2go opererer.

Hvis man får lyst til at prøve konceptet, kan man registrere sig allerede nu og få 60 minutters gratis kørsel. Derefter er prisen 3,5 kroner i minuttet, 135 kroner i timen eller maks. 500 kroner i døgnet.

Magnus Bredsdorff skyder med løst krudt i Ingeniørens leder den 29. august om støtten til energiteknologi. Bredsdorff kritiserer, at det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) ikke i tide smækkede pengekassen i over for Haldor Topsøes brændselscellevirksomhed, der nu er lukket ned. Men hele formålet med EUDP-programmet er netop at støtte risikofyldt teknologiudvikling, så gode og innovative ideer ikke falder på gulvet, når de skal demonstreres. Hvis samtlige projekters succes var givet på forhånd, ville der slet ikke være brug for offentlige støtteprogrammer, for så ville virksomhederne jo selv kunne finde private investorer. Det er som bekendt ikke tilfældet.

Ingeniøren bruger den gamle sag om støtten til BioGasol til at kritisere, at EUDP-systemet ikke rummer et filter, som kan stoppe støtte til projekter, der har svært ved at leve op til deres oprindelige ambitioner. Sagen er imidlertid, at størstedelen af tilsagnet på 78 mio. kr. til BioGasol netop ikke er blevet udbetalt som et resultat af det milepælssystem, EUDP-programmet er bygget op omkring. EUDP har nemlig mulighed for at stoppe udbetalingerne, hvis et projekt viser sig ikke at leve op til de delmål, der er aftalt på forhånd. Det er det filter, som Ingeniøren efterlyser, og historien om BioGasol er et eksempel på, at systemet virker.

I Topsoe Fuel Cells tilfælde er der tale om en meget perspektivrig teknologi, som potentielt vil kunne få væsentlig betydning for udviklingen af vores grønne energisystem. Haldor Topsøe har selv investeret mere end 1,2 mia. kr. gennem årene, og de har ikke været ene om deres tiltro til teknologien. Som Ingeniøren skriver 13. august, står eksperterne i kø for at understrege, at SOFC-brændselsceller har en lysende fremtid. Ingeniørens karakterisering af teknologien som et fejlskud fremstår dermed som en noget forhastet konklusion.

Der vil dog uvægerligt være fejlskud blandt de mange hundrede projekter, som EUDP har støttet siden programmets start i 2007. Men det generelle billede er heldigvis anderledes positivt end det, Ingeniøren forsøger at tegne. For kort tid siden offentligjorde Energistyrelsen en effektvurdering, der viser, at EUDP-programmets projekter skaber 2,5 direkte og indirekte job for hver million kroner, som EUDP giver i støtte. Og 7 ud af 10 af virksomhederne forventer en væsentlig eksport som følge af støtten. Det mener jeg, at vi kan være ganske godt tilfredse med.

Danmark eksporterede sidste år energiteknologi for knap 68 mia. kr., og den grønne del voksede med næsten 18 pct. på et år. EUDP-programmet og de øvrige forskningsprogrammer har stor betydning for den klare styrkeposition, som danske virksomheder har opnået, når der internationalt efterspørges grønne løsninger på de globale klimaudfordringer. Regeringen har på finanslovsforslaget for 2015 foreslået at afsætte 1,2 mia. kr. til energiforskning, udvikling og demonstration. Vi er klar over, at der ikke er garanti for, at alle projekter vil blive kommercielle successer, men det er en støtte til innovativ energiteknologi og en investering i grøn vækst og nye danske arbejdspladser. Jeg håber, at Ingeniøren deler det synspunkt.

Forsvarets står over for at skulle opgradere dets koncernfælles elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, KESDH, som Version2 skrev om tirsdag.

Prisen for opgraderingen har dog ikke noget at gøre med den efterfølgende drift, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet, sådan som det tidligere har fremstået, oplyser chefen for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste, Asger Søndergård Olesen.

»Vi har lavet et udbud, der er estimeret til ca. 3-400 mio. kr. Hovedparten af de penge går til driften over de næste syv år, og resten går til udvikling af optioner og den efterfølgende drift af dem,« siger han til Version2.

Det er Forsvarets nuværende leverandør CSC, der skal stå for selve opgraderingen, som vil koste omkring seks mio. kr. inkl. hardware, teknisk opgradering og konsulentbistand. Den større sum penge kommer først på højkant til den efterfølgende drift og udvikling, som Forsvaret har sat i udbud, og som leverandører – inklusive CSC – kan byde ind på indtil 30. september i år.

»Det er et stort system med mange servere og applikationskode, som skal vedligeholdes. Det skal leverandøren afsætte folk til over de næste syv år. Derudover kommer der en række optioner, der koster ekstra at købe og drive. Derfor løber det op i omkring 3-400 mio. kr.,« siger Asger Søndergård Olesen.

»Det er faktisk relativt billigt, hvis du ser det på den måde,« siger han.

Holder fast i samme system

Forsvarets nuværende KESDH-system er baseret på Captia fra Scanjour, der blev implementeret i 2009, men efterfølgende hurtigt blev forældet, da den gamle version eksempelvis ikke understøttede Microsoft Office 2010.

Det vil Forsvaret nu forsøge at rette op på med opgraderingen til den seneste version.

»Platformen er så gammel, at den skal opgraderes,« siger Asger Søndergård Olesen.

Hvorfor har I valgt den samme platform? I kommer igen til at binde jer til en ny version, og der vil jo også komme nye opdateringer til Office og andet software i fremtiden.

»Vi har koblet rigtig mange arbejdsprocesser op på det her system, så det at skifte til et nyt vil tage mange år. For det første skulle du ud og lave et udbud om en helt ny løsning, og lige nu har vi en platform, der er så gammel, at den skal opgraderes nu. Vi kan simpelthen ikke vente et par år, for der vil den nuværende løsning være for gammel,« siger Asger Søndergård Olesen.

Vil spare penge på mindre brugertilpasning

Forsvaret benytter opgraderingen til at skille sig af med flere omkostningstunge specialtilpasninger i KESDH-systemet.
I alt regner Forsvarets it-direktør med at fjerne 60 pct. af de nuværende 39 tilpasninger, som er blevet udviklet specifikt til Forsvaret.

»Vi har estimeret driftsomkostningerne i udbuddet til det samme, som det koster at drive systemet i dag, men vi håber på at kunne gøre det billigere,« siger Asger Søndergård Olesen.

Til gengæld vil han gøre det mulig at få indbygget en række ekstra funktioner i systemet, der kommer til at koste ekstra, men som er en del af de estimerede 3-400 mio. kr.

»Det kan blandt andet være en webgrænseflade, så der er nogle mere moderne løsninger til brugerne,« siger han.

Forsvarets står over for at skulle opgradere dets koncernfælles elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, KESDH, som Version2 skrev om tirsdag.

Prisen for opgraderingen har dog ikke noget at gøre med den efterfølgende drift, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet, sådan som det tidligere har fremstået, oplyser chefen for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste, Asger Søndergård Olesen.

»Vi har lavet et udbud, der er estimeret til ca. 3-400 mio. kr. Hovedparten af de penge går til driften over de næste syv år, og resten går til udvikling af optioner og den efterfølgende drift af dem,« siger han til Version2.

Det er Forsvarets nuværende leverandør CSC, der skal stå for selve opgraderingen, som vil koste omkring seks mio. kr. inkl. hardware, teknisk opgradering og konsulentbistand. Den større sum penge kommer først på højkant til den efterfølgende drift og udvikling, som Forsvaret har sat i udbud, og som leverandører – inklusive CSC – kan byde ind på indtil 30. september i år.

»Det er et stort system med mange servere og applikationskode, som skal vedligeholdes. Det skal leverandøren afsætte folk til over de næste syv år. Derudover kommer der en række optioner, der koster ekstra at købe og drive. Derfor løber det op i omkring 3-400 mio. kr.,« siger Asger Søndergård Olesen.

»Det er faktisk relativt billigt, hvis du ser det på den måde,« siger han.

Holder fast i samme system

Forsvarets nuværende KESDH-system er baseret på Captia fra Scanjour, der blev implementeret i 2009, men efterfølgende hurtigt blev forældet, da den gamle version eksempelvis ikke understøttede Microsoft Office 2010.

Det vil Forsvaret nu forsøge at rette op på med opgraderingen til den seneste version.

»Platformen er så gammel, at den skal opgraderes,« siger Asger Søndergård Olesen.

Hvorfor har I valgt den samme platform? I kommer igen til at binde jer til en ny version, og der vil jo også komme nye opdateringer til Office og andet software i fremtiden.

»Vi har koblet rigtig mange arbejdsprocesser op på det her system, så det at skifte til et nyt vil tage mange år. For det første skulle du ud og lave et udbud om en helt ny løsning, og lige nu har vi en platform, der er så gammel, at den skal opgraderes nu. Vi kan simpelthen ikke vente et par år, for der vil den nuværende løsning være for gammel,« siger Asger Søndergård Olesen.

Vil spare penge på mindre brugertilpasning

Forsvaret benytter opgraderingen til at skille sig af med flere omkostningstunge specialtilpasninger i KESDH-systemet.
I alt regner Forsvarets it-direktør med at fjerne 60 pct. af de nuværende 39 tilpasninger, som er blevet udviklet specifikt til Forsvaret.

»Vi har estimeret driftsomkostningerne i udbuddet til det samme, som det koster at drive systemet i dag, men vi håber på at kunne gøre det billigere,« siger Asger Søndergård Olesen.

Til gengæld vil han gøre det mulig at få indbygget en række ekstra funktioner i systemet, der kommer til at koste ekstra, men som er en del af de estimerede 3-400 mio. kr.

»Det kan blandt andet være en webgrænseflade, så der er nogle mere moderne løsninger til brugerne,« siger han.

IT Universitetet håber, at styrke iværksætteriet blandt sine studerende med et nyåbnet investeringsselskab ITU Business Development. Universitetet har skudt 5 millioner kroner i selskabet og sat den erfarne it-iværksætter Niels Bo Theilgaard ind som bestyrelsesformand.

Ud over penge, der skal bruges til at købe aktier i universitetets startups, skal selskabet levere konsulentbistand og rådgivning til de studerende, der har ideer til nye virksomheder. Det bliver ifølge Version2s oplysninger især her Niels Bo Theilgaards kompetencer kommer i spil. Theilgaard er tidligere udviklingschef i Microsoft, men er nu blandt andet involveret i eget firma Games on Track.

Ifølge ITU er mere end 100 virksomheder udsprunget af universitetet siden åbningen i 1999. Ifølge Niels Bo Theilgaard vil hjælp fra ITU Business Development betyde at endnu flere startups springer ud af universitetsmiljøet.

»Det er svært. Men ved at komme tæt på de studerende i de meget tidligere faser af opstarten, ved at dele erfaringer og præsentere dem for markeder og kunder tror jeg det er realistisk at få skabt nogle successer – forudsat at der er nogen der er parate til at arbejde hårdt for sagen,« siger han.

IT Universitetet håber, at styrke iværksætteriet blandt sine studerende med et nyåbnet investeringsselskab ITU Business Development. Universitetet har skudt 5 millioner kroner i selskabet og sat den erfarne it-iværksætter Niels Bo Theilgaard ind som bestyrelsesformand.

Ud over penge, der skal bruges til at købe aktier i universitetets startups, skal selskabet levere konsulentbistand og rådgivning til de studerende, der har ideer til nye virksomheder. Det bliver ifølge Version2s oplysninger især her Niels Bo Theilgaards kompetencer kommer i spil. Theilgaard er tidligere udviklingschef i Microsoft, men er nu blandt andet involveret i eget firma Games on Track.

Ifølge ITU er mere end 100 virksomheder udsprunget af universitetet siden åbningen i 1999. Ifølge Niels Bo Theilgaard vil hjælp fra ITU Business Development betyde at endnu flere startups springer ud af universitetsmiljøet.

»Det er svært. Men ved at komme tæt på de studerende i de meget tidligere faser af opstarten, ved at dele erfaringer og præsentere dem for markeder og kunder tror jeg det er realistisk at få skabt nogle successer – forudsat at der er nogen der er parate til at arbejde hårdt for sagen,« siger han.

Google vil nu optrappe indsatsen i jagten på at bygge en fungerende kvantecomputer. Selskabet har allieret sig med et forskerhold fra University of California i Santa Barbara, som nu slutter sig til Googles kvantelaboratorium, oplyser Google.

Forskerne annoncerede tidligere på året, at de havde konstrueret en chip, hvor de havde forbundet fem styk af en særlig udgave af ‘kvantebit’ eller qubits, kaldet Xmons, skriver GigaOm.

Google vil gerne udvikle en processor, som kan udnytte kvantemekanikkens superpositionsegenskaber, der i teorien giver mulighed for at bygge computere, der vil kunne løse visse typer beregningsopgaver mange gange hurtigere end konventionelle computere.

I praksis er det dog en stor udfordring at bygge elektroniske komponenter, der udnytter kvantemekanikken på denne måde, fordi det med de nuværende teknologier forudsætter superledning. Samtidig kæmper forskerne også med forholdsvis høje fejlrater, før de kan komme i nærheden af at skalere teknologien til noget, der kan anvendes i praksis.

Google har sammen med NASA investeret i et system fra firmaet D-Wave, som hævder at have udviklet en kvantecomputer, men firmaets teknologi har også været kritiseret for ikke at give de resultater, som fortalerne for kvantecomputere har lovet.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Googles kvantecomputer regner ikke hurtigere end en almindelig pc

Google vil nu optrappe indsatsen i jagten på at bygge en fungerende kvantecomputer. Selskabet har allieret sig med et forskerhold fra University of California i Santa Barbara, som nu slutter sig til Googles kvantelaboratorium, oplyser Google.

Forskerne annoncerede tidligere på året, at de havde konstrueret en chip, hvor de havde forbundet fem styk af en særlig udgave af ‘kvantebit’ eller qubits, kaldet Xmons, skriver GigaOm.

Google vil gerne udvikle en processor, som kan udnytte kvantemekanikkens superpositionsegenskaber, der i teorien giver mulighed for at bygge computere, der vil kunne løse visse typer beregningsopgaver mange gange hurtigere end konventionelle computere.

I praksis er det dog en stor udfordring at bygge elektroniske komponenter, der udnytter kvantemekanikken på denne måde, fordi det med de nuværende teknologier forudsætter superledning. Samtidig kæmper forskerne også med forholdsvis høje fejlrater, før de kan komme i nærheden af at skalere teknologien til noget, der kan anvendes i praksis.

Google har sammen med NASA investeret i et system fra firmaet D-Wave, som hævder at have udviklet en kvantecomputer, men firmaets teknologi har også været kritiseret for ikke at give de resultater, som fortalerne for kvantecomputere har lovet.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Googles kvantecomputer regner ikke hurtigere end en almindelig pc