Daily Archives: September 4, 2014

Med en udmelding om at “tilpasse sig efterspørgslen” og satse mere på tablets, trækker Samsung sig fra det nordiske marked for Chromebooks fra udgangen af september. Det skriver Computerworld, der blandt andet har talt med det Sydkoreanske selskabs danske danske direktør Claus Holm på forbrugerelektronikmessen IFA i Berlin.

Alle nuværende ordrer vil blive behandlet i løbet af efteråret, hvorefter salget stopper i blandt andet Danmark, Sverige, Norge og Finland.

“Salgsstoppet er gældende i Danmark og i den nordiske region og afspejler ikke forholdene på andre markeder,” oplyser Samsungs nordiske hovedsæde i Stockholm til Computerworld, efter at mediet har hørt rygter om, at selskabet helt ville trække sig fra salget af bærbare computere i Norden.

På verdensplan går 85 pct. af salget af Chromebooks til uddannelsessektoren ifølge analyseinstituttet Gartner, og i Danmark har både Ballerup og Albertslund kommune indkøbt samlet 3.500 af Samsungs Chromebooks til skoleeleverne.

Gartner spår også, at salget af Chromebooks vil nå 14,4 mio. enheder i 2017, hvilket næsten svarer til en tredobling af salget.

Det har endnu ikke været muligt at få en forklaring på hvorfor Samsung stopper salget af sine Chromebooks andet end Claus Holm oplyser at selskabet vil satse på salg af tablets.

Med en udmelding om at “tilpasse sig efterspørgslen” og satse mere på tablets, trækker Samsung sig fra det nordiske marked for Chromebooks fra udgangen af september. Det skriver Computerworld, der blandt andet har talt med det Sydkoreanske selskabs danske danske direktør Claus Holm på forbrugerelektronikmessen IFA i Berlin.

Alle nuværende ordrer vil blive behandlet i løbet af efteråret, hvorefter salget stopper i blandt andet Danmark, Sverige, Norge og Finland.

“Salgsstoppet er gældende i Danmark og i den nordiske region og afspejler ikke forholdene på andre markeder,” oplyser Samsungs nordiske hovedsæde i Stockholm til Computerworld, efter at mediet har hørt rygter om, at selskabet helt ville trække sig fra salget af bærbare computere i Norden.

På verdensplan går 85 pct. af salget af Chromebooks til uddannelsessektoren ifølge analyseinstituttet Gartner, og i Danmark har både Ballerup og Albertslund kommune indkøbt samlet 3.500 af Samsungs Chromebooks til skoleeleverne.

Gartner spår også, at salget af Chromebooks vil nå 14,4 mio. enheder i 2017, hvilket næsten svarer til en tredobling af salget.

Det har endnu ikke været muligt at få en forklaring på hvorfor Samsung stopper salget af sine Chromebooks andet end Claus Holm oplyser at selskabet vil satse på salg af tablets.

Universiteternes rusture er udrydningstruede, og folkekravet lyder stadig mere taktfast, at der skal være mindre druk på rusturene. Det er vist især kommende partiformænd m/k på statskundskab, der har spoleret det for de kommende generationer. Uden at gå i detaljer om mine egne tømmermænd efter natløbet på fysikrusturen kan jeg vel egentligt godt forstå det. Men hvad skal man så lave, hvis der skal drikkes færre guldbajere?

Normalt er jeg god til at finde på druklege. Det er ingen fantastisk superpower at have, når man har passeret de 30. Men jeg kan da også finde på datalogi-relaterede lege, som måske kunne egne sig til ædruelige rusture.

Mine forslag stiller ingen krav om alkohol eller nøgenhed. Jeg siger heller ikke, at de bliver sjovere af øl eller bar hud. Til gengæld er der en teoretisk mulighed for, at man kan forsvare dem som en del af et fagligt pensum (og jeg beklager, hvis DIKU allerede har været der).

Texas sOrt ‘em

Du skal bruge: Mindst to sæt spillekort (uden jokere) og mindst to deltagere.

Fordel dine deltagere i en klassisk ‘bracket’ – et binært træ. I den første runde får hver deltager i en duel ét sæt kort, som selvfølgelig skal blandes. Deltagerne placeres over for hinanden. De to duellanter skal nu dyste om, hvem der hurtigst sorterer det blandede spil kort i de fire kulører og i nummerorden. Hurtigst går videre til næste runde, hvor kortene igen blandes.

Med mange deltagere og nok sæt kort kan legen udvides. Vinderen får taberens sæt kort med, som blandes sammen med vinderens eget sæt. Skal man gennem tre runder før finalen, ender man altså med otte sæt kort, som hver deltager i finalen skal sortere.

(Ok, denne leg bliver nok væsentligt forbedret med alkohol, for hvem gider se på, at nogen sorterer 416 kort, der ikke inkluderer en Black Lotus? Nøgenhed er til gengæld valgfrit, medmindre man er så heldig at være i besiddelse af Sorteringspenissen fra førsteudgaven af Harry Potter)

Universiteternes rusture er udrydningstruede, og folkekravet lyder stadig mere taktfast, at der skal være mindre druk på rusturene. Det er vist især kommende partiformænd m/k på statskundskab, der har spoleret det for de kommende generationer. Uden at gå i detaljer om mine egne tømmermænd efter natløbet på fysikrusturen kan jeg vel egentligt godt forstå det. Men hvad skal man så lave, hvis der skal drikkes færre guldbajere?

Normalt er jeg god til at finde på druklege. Det er ingen fantastisk superpower at have, når man har passeret de 30. Men jeg kan da også finde på datalogi-relaterede lege, som måske kunne egne sig til ædruelige rusture.

Mine forslag stiller ingen krav om alkohol eller nøgenhed. Jeg siger heller ikke, at de bliver sjovere af øl eller bar hud. Til gengæld er der en teoretisk mulighed for, at man kan forsvare dem som en del af et fagligt pensum (og jeg beklager, hvis DIKU allerede har været der).

Texas sOrt ‘em

Du skal bruge: Mindst to sæt spillekort (uden jokere) og mindst to deltagere.

Fordel dine deltagere i en klassisk ‘bracket’ – et binært træ. I den første runde får hver deltager i en duel ét sæt kort, som selvfølgelig skal blandes. Deltagerne placeres over for hinanden. De to duellanter skal nu dyste om, hvem der hurtigst sorterer det blandede spil kort i de fire kulører og i nummerorden. Hurtigst går videre til næste runde, hvor kortene igen blandes.

Med mange deltagere og nok sæt kort kan legen udvides. Vinderen får taberens sæt kort med, som blandes sammen med vinderens eget sæt. Skal man gennem tre runder før finalen, ender man altså med otte sæt kort, som hver deltager i finalen skal sortere.

(Ok, denne leg bliver nok væsentligt forbedret med alkohol, for hvem gider se på, at nogen sorterer 416 kort, der ikke inkluderer en Black Lotus? Nøgenhed er til gengæld valgfrit, medmindre man er så heldig at være i besiddelse af Sorteringspenissen fra førsteudgaven af Harry Potter)

En række mystiske mobilmaster er dukket op i USA. 19 i alt er blevet observeret. De er ikke en del af telefonnettet, og ifølge eksperter er de heller ikke stillet op af NSA.

Masterne er blevet afsløret af Les Goldsmith, som producerer Cryptophone 500, som leverer “sikkerhed på militært niveau”, og det var da de testede telefonen, at de opdagede tårnene. Det udtalte han til Popular Science.

Tårnene kan fange et opkald og sende det videre til det officielle net, hvilket giver personen, der har stillet masten op, mulighed for at lytte med på samtalen, eller fylde spyware ind i telefonen.

Ikke NSA… De går direkte til udbyderen

Masten snyder telefonen til at tro, at der ikke er andre master i nærheden, og kommer på den måde ind bag krypteringen. Og med fundene af tårnene går alle nu rundt og spørger sig selv og hinanden, hvem der har stillet de her tårne op. Og der er forskellige teorier.

NSA er udelukket fra begyndelsen, fordi, som en sikkerhedsekspert siger; »NSA behøver ikke bruge en falsk mast, de går direkte til selskabet.«

»Hvad vi finder mistænkeligt er at mange af disse interceptorer er lige over amerikanske militærbaser. Så vi begynder at tænke, tilhører nogle af dem den amerikanske regering? Er nogle af dem kinesiske interceptorer? Hvis Interceptor er det? Hvem er det, der lytter på opkald omkring militærbaser? Er det bare det amerikanske militær, eller står der udenlandske regeringer bag? Det er pointen, vi ved ikke helt, hvem de er,« siger Lee Goldsmith.

Også i Vegas

De findes også på andre lokationer, blandt andet er der fundet en mast på South Point Casino i Las Vegas. En sikkerhedsekspert fortæller, at det ikke er første gang, at man ser den slags master.

»Vi har observeret og rapportet om tilfælde i andre dele af verden, hvor nogle spillere er kendt for at have sat falske stationer op, for at sende falske sms’er, formentligt for at spamme eller for at sende intetanende ofre ind på ondskabsfulde hjemmesider,« siger Stephen Ellis, manager indenfor cyberthreat intelligence hos sikkerhedsfirmaet iSIGHT Partners.

Goldsmith siger, at man med sikkerhed kan sige, at disse tårne ikke er en del af det etablerede net, da de ikke har navne som almindelige master har.

Federal Communications Commission (FCC) fortalte i sidste måned, at de har sat gang i en efterforskning af kriminelle banders og internationale efterretningstjenesters brug af mobilnetværk interceptorer.

En række mystiske mobilmaster er dukket op i USA. 19 i alt er blevet observeret. De er ikke en del af telefonnettet, og ifølge eksperter er de heller ikke stillet op af NSA.

Masterne er blevet afsløret af Les Goldsmith, som producerer Cryptophone 500, som leverer “sikkerhed på militært niveau”, og det var da de testede telefonen, at de opdagede tårnene. Det udtalte han til Popular Science.

Tårnene kan fange et opkald og sende det videre til det officielle net, hvilket giver personen, der har stillet masten op, mulighed for at lytte med på samtalen, eller fylde spyware ind i telefonen.

Ikke NSA… De går direkte til udbyderen

Masten snyder telefonen til at tro, at der ikke er andre master i nærheden, og kommer på den måde ind bag krypteringen. Og med fundene af tårnene går alle nu rundt og spørger sig selv og hinanden, hvem der har stillet de her tårne op. Og der er forskellige teorier.

NSA er udelukket fra begyndelsen, fordi, som en sikkerhedsekspert siger; »NSA behøver ikke bruge en falsk mast, de går direkte til selskabet.«

»Hvad vi finder mistænkeligt er at mange af disse interceptorer er lige over amerikanske militærbaser. Så vi begynder at tænke, tilhører nogle af dem den amerikanske regering? Er nogle af dem kinesiske interceptorer? Hvis Interceptor er det? Hvem er det, der lytter på opkald omkring militærbaser? Er det bare det amerikanske militær, eller står der udenlandske regeringer bag? Det er pointen, vi ved ikke helt, hvem de er,« siger Lee Goldsmith.

Også i Vegas

De findes også på andre lokationer, blandt andet er der fundet en mast på South Point Casino i Las Vegas. En sikkerhedsekspert fortæller, at det ikke er første gang, at man ser den slags master.

»Vi har observeret og rapportet om tilfælde i andre dele af verden, hvor nogle spillere er kendt for at have sat falske stationer op, for at sende falske sms’er, formentligt for at spamme eller for at sende intetanende ofre ind på ondskabsfulde hjemmesider,« siger Stephen Ellis, manager indenfor cyberthreat intelligence hos sikkerhedsfirmaet iSIGHT Partners.

Goldsmith siger, at man med sikkerhed kan sige, at disse tårne ikke er en del af det etablerede net, da de ikke har navne som almindelige master har.

Federal Communications Commission (FCC) fortalte i sidste måned, at de har sat gang i en efterforskning af kriminelle banders og internationale efterretningstjenesters brug af mobilnetværk interceptorer.

Har du lagt mærke til, at videoer, som andre har uploaded på Facebook, begynder at spille ad sig selv, når de kommer ind i skærmbilledet? Det gør de både på telefonen og på internetbrowseren. Men denne smarte service giver problemer.

Facebooks autoplayfunktion giver ifølge Moneysavingexpert.com problemer for især folk med begrænset mængde mobil data.

Når videoen spiller automatisk, kommer telefonen eller computeren nemlig hurtigt til at hente en masse ekstra megabytes med video-sekvensen, og det kan mærkes på regningen, hvis man betaler for mængden af data, man henter. Andre rammer deres maksimale dataforbrug hurtigere.

Rammer forbrugsgrænsen

Facebook begyndte at indføre sin autoplay-funktion i september 2013, men selskabet har ikke villet fortælle Moneysavingsexpert, hvornår det var fuldt implementeret.

Men de personer, som har svaret på Moneysavingexperts forespørgsel på nettet er ikke i tvivl om, at funktionen har suget ekstra megabytes ind i telefonen, hvilket de over en breds kam fortæller, har sendt dem over deres maksgrænse på rekordtid. Mange fortæller endda, at de har ramt den for første gang, og at de efter de slog funktionen fra, ikke har ramt den siden.

Funktionen kan slås fra. På facebook under indstillinger er funktionen enten under generelt, app-settings eller “Videoer” (Her fandt Version2′s skribent den).

Facebook selv har ikke villet kommentere på MoneySavingExperts artikel.

Har du lagt mærke til, at videoer, som andre har uploaded på Facebook, begynder at spille ad sig selv, når de kommer ind i skærmbilledet? Det gør de både på telefonen og på internetbrowseren. Men denne smarte service giver problemer.

Facebooks autoplayfunktion giver ifølge Moneysavingexpert.com problemer for især folk med begrænset mængde mobil data.

Når videoen spiller automatisk, kommer telefonen eller computeren nemlig hurtigt til at hente en masse ekstra megabytes med video-sekvensen, og det kan mærkes på regningen, hvis man betaler for mængden af data, man henter. Andre rammer deres maksimale dataforbrug hurtigere.

Rammer forbrugsgrænsen

Facebook begyndte at indføre sin autoplay-funktion i september 2013, men selskabet har ikke villet fortælle Moneysavingsexpert, hvornår det var fuldt implementeret.

Men de personer, som har svaret på Moneysavingexperts forespørgsel på nettet er ikke i tvivl om, at funktionen har suget ekstra megabytes ind i telefonen, hvilket de over en breds kam fortæller, har sendt dem over deres maksgrænse på rekordtid. Mange fortæller endda, at de har ramt den for første gang, og at de efter de slog funktionen fra, ikke har ramt den siden.

Funktionen kan slås fra. På facebook under indstillinger er funktionen enten under generelt, app-settings eller “Videoer” (Her fandt Version2′s skribent den).

Facebook selv har ikke villet kommentere på MoneySavingExperts artikel.

Flere nuværende problemer ved rejsekort-systemet er så alvorlige, at Forbrugerombudsmanden har fundet anledning til at rejse en stribe kritikpunkter over for Rejsekort A/S, fremgår det af skrivelser mellem de to parter, som Version2 har fået aktindsigt i.

Forbrugerombudsmanden kritiserer, at brugerne på rejsekortets selvbetjeningsside for rabat ikke bliver oplyst om, at rabatten ikke kan bruges i alle geografiske områder. Der mangler desuden en udspecificering af saldo-beregningen på selvbetjeningssiden. Og endelig skal det via siden være muligt for brugerne at se 13 måneders rejsekorthistorik, hvis rejsekortet skal leve fuldt op til loven.

I forhold til udspecificeringen af saldo-oplysningerne går Forbrugerombudsmandens kritik nærmere bestemt på, at det via selvbetjeningsløsningen på rejsekort.dk kun er muligt at se en række posteringer i forbindelse med rejser og så den samlede saldo. Der bør i stedet vises en saldo ud for hver postering, mener Forbrugerombudsmanden. Tanken er, at det på den måde bliver lettere for forbrugerne at kontrollere, om udregningen er foregået rigtigt. Altså på samme måde som det foregår ved et bankkonto-udtog, hvor en opdateret saldo fremkommer ud for hver postering.

Kritikpunktet omhandlende rabattrin drejer sig om, at det på nuværende tidspunkt kun er muligt for brugerne at se, hvilket rabattrin de befinder sig på i selvbetjeningsløsningen, men det er ikke muligt at se, hvor rabatten gælder – det gør den nemlig ikke alle steder.

Eksempelvis gives der ikke mængderabat ved rejser internt i hovedstadsområdet, Vestsjælland og Syd- og Sønderjylland. Mængderabat er en procentvis rabat, der optjenes, jo mere der rejses. En voksen med et personligt rejsekort på rabattrin 3 får således 23 pct. rabat på en rejse internt i takstområde Nordjylland, men 0 pct. i hovedstadsområdet. Dog optjenes der mængderabat i hovedstadsområdet, men rabatten kan altså ikke anvendes ved rejser internt i området.

Ingen af delene fremgår dog i forbindelse med rejsekortets selvbetjeningsløsning, hvor brugerne kun oplyses om, hvilket rabattrin de befinder sig på ved rejser øst for Storebælt, vest for Storebælt og over Storebælt. Oplysningerne om rabat eller mangel på samme findes andetsteds på rejsekort.dk, men altså ikke i forbindelse med selvbetjeningsløsningen.

Tester på livet løs

Rejsekort A/S har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at rabat-oplysninger og visning af saldo efter hver enkelt foretaget rejse vil være på plads fra oktober 2014. Det sker i forbindelse med en opdatering, som efter planen skal rulles ud i løbet af september. Og den plan forventer administrerende direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten fortsat holder.

»Vi tester på livet løs,« siger han til Version2.

Der kan være god grund til at teste. I hvert fald var det oprindeligt meningen, at opdateringen, der blandt andet skal give bedre rabat-informationer på selvbetjeningssiden, skulle være rullet ud i juni 2014. Udrulningen blev dog stoppet med henvisning til væsentlige fejl i softwaren.

Sidst, men bestemt ikke mindst har Forbrugerombudsmanden meddelt, at det senest 1. februar 2015 skal være muligt for brugerne at se en historik over rejser foretaget 13 måneder tilbage via selvbetjeningsløsningen på rejsekortets hjemmeside.

»Det, forventer vi, kommer som lovet til Forbrugerombudsmanden,« siger Bjørn Wahlsten.

Historikken på de 13 måneder er ikke bare et spørgsmål om bedre brugeroplysning. Det er et punkt, der skal opfyldes, hvis rejsekortet skal leve fuldt op til betalingstjenestelovens krav om meddelelse af oplysninger på papir eller andet varigt medium af rejsehistorik. I den forbindelse har Forbrugerombudsmanden tidligere lagt op til at ville tage retlige skridt, hvis fristen til februar bliver overskredet.

I dag er det dog muligt at få tilsendt en rejsekorthistorik, der går 13 måneder tilbage, ved at rette henvendelse til kundecenteret, oplyser Bjørn Wahlsten.

Flere nuværende problemer ved rejsekort-systemet er så alvorlige, at Forbrugerombudsmanden har fundet anledning til at rejse en stribe kritikpunkter over for Rejsekort A/S, fremgår det af skrivelser mellem de to parter, som Version2 har fået aktindsigt i.

Forbrugerombudsmanden kritiserer, at brugerne på rejsekortets selvbetjeningsside for rabat ikke bliver oplyst om, at rabatten ikke kan bruges i alle geografiske områder. Der mangler desuden en udspecificering af saldo-beregningen på selvbetjeningssiden. Og endelig skal det via siden være muligt for brugerne at se 13 måneders rejsekorthistorik, hvis rejsekortet skal leve fuldt op til loven.

I forhold til udspecificeringen af saldo-oplysningerne går Forbrugerombudsmandens kritik nærmere bestemt på, at det via selvbetjeningsløsningen på rejsekort.dk kun er muligt at se en række posteringer i forbindelse med rejser og så den samlede saldo. Der bør i stedet vises en saldo ud for hver postering, mener Forbrugerombudsmanden. Tanken er, at det på den måde bliver lettere for forbrugerne at kontrollere, om udregningen er foregået rigtigt. Altså på samme måde som det foregår ved et bankkonto-udtog, hvor en opdateret saldo fremkommer ud for hver postering.

Kritikpunktet omhandlende rabattrin drejer sig om, at det på nuværende tidspunkt kun er muligt for brugerne at se, hvilket rabattrin de befinder sig på i selvbetjeningsløsningen, men det er ikke muligt at se, hvor rabatten gælder – det gør den nemlig ikke alle steder.

Eksempelvis gives der ikke mængderabat ved rejser internt i hovedstadsområdet, Vestsjælland og Syd- og Sønderjylland. Mængderabat er en procentvis rabat, der optjenes, jo mere der rejses. En voksen med et personligt rejsekort på rabattrin 3 får således 23 pct. rabat på en rejse internt i takstområde Nordjylland, men 0 pct. i hovedstadsområdet. Dog optjenes der mængderabat i hovedstadsområdet, men rabatten kan altså ikke anvendes ved rejser internt i området.

Ingen af delene fremgår dog i forbindelse med rejsekortets selvbetjeningsløsning, hvor brugerne kun oplyses om, hvilket rabattrin de befinder sig på ved rejser øst for Storebælt, vest for Storebælt og over Storebælt. Oplysningerne om rabat eller mangel på samme findes andetsteds på rejsekort.dk, men altså ikke i forbindelse med selvbetjeningsløsningen.

Tester på livet løs

Rejsekort A/S har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at rabat-oplysninger og visning af saldo efter hver enkelt foretaget rejse vil være på plads fra oktober 2014. Det sker i forbindelse med en opdatering, som efter planen skal rulles ud i løbet af september. Og den plan forventer administrerende direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten fortsat holder.

»Vi tester på livet løs,« siger han til Version2.

Der kan være god grund til at teste. I hvert fald var det oprindeligt meningen, at opdateringen, der blandt andet skal give bedre rabat-informationer på selvbetjeningssiden, skulle være rullet ud i juni 2014. Udrulningen blev dog stoppet med henvisning til væsentlige fejl i softwaren.

Sidst, men bestemt ikke mindst har Forbrugerombudsmanden meddelt, at det senest 1. februar 2015 skal være muligt for brugerne at se en historik over rejser foretaget 13 måneder tilbage via selvbetjeningsløsningen på rejsekortets hjemmeside.

»Det, forventer vi, kommer som lovet til Forbrugerombudsmanden,« siger Bjørn Wahlsten.

Historikken på de 13 måneder er ikke bare et spørgsmål om bedre brugeroplysning. Det er et punkt, der skal opfyldes, hvis rejsekortet skal leve fuldt op til betalingstjenestelovens krav om meddelelse af oplysninger på papir eller andet varigt medium af rejsehistorik. I den forbindelse har Forbrugerombudsmanden tidligere lagt op til at ville tage retlige skridt, hvis fristen til februar bliver overskredet.

I dag er det dog muligt at få tilsendt en rejsekorthistorik, der går 13 måneder tilbage, ved at rette henvendelse til kundecenteret, oplyser Bjørn Wahlsten.