Grise fra konventionelt landbrug får op mod 20 gange så meget antibiotika som de grise, der bliver opdrættet økologisk.
Værst står det til med antibiotika til smågrise, der bliver fravænnet die hos moderen. Det viser en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.
Der er skrappe regler for, hvor meget antibiotika økologiske grise må få. Det slår tydeligt igennem i opgørelsen, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet på baggrund af tal fra 2013.
Ifølge opgørelsen er der mindst forskel på antibiotikaforbruget til slagtesvin. Konventionelle slagtesvin får 3,5 gange så meget antibiotika som økologiske, mens søer og pattegrise får knap seks gange så meget. Grise, der bliver taget fra søerne, bliver behandlet med mere end 20 gange så meget antibiotika, når de de vokser op i konventionel produktion.
Der er ikke nogen samlet overvågning af sygdom blandt danske svin.
Reglerne for medicinsk behandling er langt strengere i økologisk landbrug end i konventionelt. I økologisk brug skal en dyrlæge starte en behandling, hvorefter landmanden selv kan efterbehandle i op til fem dage. I konventionelt brug får landmanden en recept til at behandle i 35 dage, hvorefter dyrlægen igen kommer på besøg.
Når en økologisk gris er behandlet med antibiotika, går der dobbelt så lang tid, før den må slagtes i forhold til en konventionel.
Den store forskel i forbruget af medicin til især fravænningsgrisen skyldes, at de økologiske grise først fravænnes die hos moderen, når de er syv uger gamle, mens de i konventionelt landbrug fravænnes allerede, når de er tre-fire uger, hvor deres immunsystem og mave-tarmkanal er umodne. De får derfor ofte diarré, og når en enkelt gris er smittet, tyr landmanden ofte til at medicinere hele flokken.
Derfor har landmændenes interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer, fokus på især antibiotikaforbruget til frævænningsgrisene.
Ifølge Poul Bækbo, der er chef for den veterinære forskningsafdeling ved Videnscenter for Svinelandbrug under Landbrug og Fødevarer, forsøger landbruget konstant at finde nye måder at nedbringe antibiotikaforbruget på.
»Vi ser blandt andet på metoder til at udpege dyr, hvor diarreen ikke er opstået af en smitsom årsag, så vi kan undlade at give dem antibiotika, men måske i stedet udskifte deres foder eller andet,« siger han og tilføjer:
»Selv om samfundet ofte ikke tror på det, har vi altså en klar holdning til, at vi skal nedbringe forbruget af antibiotika.«
Poul Bækbo har ikke nogen holdning til, om forbruget af antibiotika til konventionelle svin er for højt i dag, ligesom han helst ikke vil spå om årsagerne til forskellen på medicindoserne.
»Vi ved selvfølgelig, at der er forskelle i pladsforhold, fravænningsalder, regler om økologi og lignede, som kan betinge en del af forskellen, men det er svært at sige, præcist hvad årsagen er til, at de konventionelle dyr får mere antibiotika,« siger han og henviser til, at det er første gang, han har set tallene.
Leave a Reply