Kunstige sødemidler giver forstadier til diabetes og fedme

De mest udbredte kunstige sødemidler sakkarin, sukralose og aspartam ændrer tarmfloraen og fører til nedsat glukose-tolerance, der kan udvikle sig til problemer med stofskiftet og type 2-diabetes. Måske bidrager de light-sodavand, der typisk er sødet med aspartam, endda til fedme-epidemien.

Det har forskere fra Weizmann-instituttet i Israel fundet ud af ved at give mus drikkevand tilsat de tre sødemidler i koncentrationer, der svarer til den maksimale dosis tilladt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA.

Læs også: Light-sodavand til gravide øger risiko for astma hos barnet

Bagefter blev forskernes hypotese også testet hos syv frivillige mennesker, der ellers ikke indtog kunstige sødemidler. De blev sat på en diæt med kunstige sødemidler svarende til det acceptable daglige indtag ifølge FDA, og allerede efter en uge havde fire af dem nedsat glukose-tolerance, fremgår det af den videnskabelige artikel i tidsskriftet Nature.


Sammensætningen af tarmbakterier og deres måde at fungere på ændres, når man drikker light-sodavand. (Foto: Weizmann Institute of Science)

»Det er kontroversielt«

Thórhallur Halldórsson, der er professor på institut for fødevarer og ernæring på Islands Universitet, har tidligere påvist, at gravides indtagelse af light-sodavand med aspartam giver øget risiko for at føde for tidligt.

Læs også: Light-sodavand får gravide til at føde for tidligt

Han finder det nye resultat interessant og ret overbevisende:

»Forskningsresultatet ser ud til at være forholdsvist robust, idet de både har testet i dyr og mennesker. Det er et meget fokuseret studie ud fra en klar hypotese. Det bliver spændende at se, om andre studier kan bekræfte resultatet i den nærmeste fremtid,« siger han til Ingeniøren.

»Det er et flot arbejde, og det ser absolut ud til, at de har fat i et område, der bør undersøges nærmere – de har fundet den del af biologien, man bør fokusere på, når man undersøger kunstige sødemidler.«

Thórhallur Halldórsson forudser, at studiet vil skabe en del debat:

»Det er kontroversielt, at kunstige sødestoffer har med metabolismen at gøre. Der kommer en heftig diskussion om resultatet, der vil blive kritiseret fra alle mulige vinkler. Der er jo store interesser på spil.«

Tarmbakterierne er nøglen

I museforsøget udviklede de mus, der havde fået kunstige sødemidler, nedsat glukose-tolerance og forhøjet blodsukker, mens mus i kontrolgrupper, som fik rent vand eller vand tilsat sukker, ikke fik problemet. Sakkarin lod til at være den største synder.

Forskerne undersøgte, om sødestoffernes effekt hang samme med deres påvirkning af musenes tarmbakterier, og det viste sig at være tilfældet. I hvert fald kunne antibiotika, der slog tarmbakterierne ihjel, bringe blodsukkeret tilbage til det normale hos de sødestof-spisende mus.

Desuden blev fæces – og dermed tarmbakterier – fra mus, der var fodret med de kunstige sødestoffer, transplanteret til mus, der bare havde fået almindelig vand, og som ikke i forvejen havde tarmbakterier. Så fik disse mus også nedsat glukose-tolerance.

Det beviser, at sødestofferne påvirker tarmfloraen på en uheldig måde – sammensætning af bakterier og den måde, de fungerer på, ændrer sig, og det giver stofskifteændringerne.

Læs også: Stor undersøgelse frikender omstridt sødemiddel: Ingen risiko ved light-sodavand

Forskerne undersøgte også tarmbakterierne fra 400 mennesker og fandt ud af, at der var en ændret tarmflora blandt dem, der indtog kunstige sødemidler. Disse mennesker havde også højere blodsukker og nedsat glukose-tolerance, hvilket er sygdomsmarkører med forbindelse til fedme.

Studiet kan måske forklare, hvorfor indtagelse af sodavand og andre fødevarer med kunstige sødestoffer ofte ikke giver det forventede vægttab, men i stedet faktisk kan føre til det modsatte og bidrage til fedme-epidemien.

Der skal flere undersøgelser til

I EU er det fødevaresikkerhedsautoriteten EFSA, der har ansvaret for, at der ikke er sundhedsskadelige tilsætningsstoffer i vores fødevarer. EFSA læner sig op af et videnskabeligt panel for tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat fødevarer, når det gælder om at vurdere stofferne.

Seniorforsker Alicja Mortensen fra DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for dette panel, men hun havde ikke mulighed for at kommentere forskningsresultatet. I stedet fik Ingeniøren disse kommentarer fra en talsmand fra EFSA:

»I risikovurderingen af det kunstige sødestof aspartam i 2013 tog EFSA’s eksperter stilling til, om indtagelsen af aspartam og kunstige sødemidler i det hele taget kunne forbindes med stigningen i forekomsten af type 2-diabetes. Panelet noterede, at den hypotese, at aspartam og andre sødemidler kan ændre blodsukker-niveauet hos mennesker, burde undersøges bedre.«

»Som det er tilfældet med alle nye data, der publiceres, så vil EFSA løbende beslutte, om dataene skal forelægges paneleksperterne til bedømmelse.«

Science Media Center, en uafhængig non-profit-organisation, der arbejder med at fremme videnskabsformidling, har talt med en række britiske forskere, som over en bred kam finder resultaterne spændende, men maner til besindighed, når det gælder betydningen for mennesker.

Det er trods alt kun syv mennesker, der har deltaget i eksperimentet, og de fik kunstige sødemidler svarende til et dagligt indtag på 40 dåser sodavand. Også de britiske forskere ser gerne, at der igangsættes større studier på mennesker.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>