Professor: Journalisters kontaktlister på mobilen er en database der bør anmeldes

Lov om massemediers informationsdatabaser gør det muligt for medier at blive undtaget bestemmelser i persondataloven, hvis medierne anmelder deres informationsdatabaser til Datatilsynet. Loven er fra 1994 og har til formål at beskytte ytringsfriheden.

Og i den forbindelse behøver der set fra brugerens side hverken være SQL eller tabeller involveret, før der er tale om en informationsdatabase. Ifølge professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, så er noget så almindeligt som en kontaktliste på en mobiltelefon eller i et e-mailsystem også at betragte som en informationsdatabase, og dermed anledning til at rette henvendelse til Datatilsynet, hvis altså mediet ønsker at blive undtaget Persondatalovens bestemmelser. Bestemmelser som Politiken tidligere har fortalt betyder, at alle personer ret til at få udleveret og slettet eventuel information, som er blevet gemt om dem.

»Det vil jeg mene. Det er en database. Når det fungerer på den måde, at man kan søge digitalt, så er det efter min opfattelse en database. Det er ikke noget, domstolene har taget stilling til, men det må det være. Hvad skulle en database ellers være?«

Og ud fra den præmis, så gør alle massemedier vel i udgangspunktet klogt i at anmelde, at de har informationsdatabaser til Datatilsynet?

»Det vil jeg bestemt mene.«

Sten Schaumburg-Müller påpeger, at et medie – for at være omfattet af Lov om massemediers informationsdatabaser – også skal træffe fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forhold til databasen. Eksempelvis kode på mobiltelefoner med kontaktlister.

Og desuden fremgår det af loven, at en redaktionel informationsdatabase – i dette tilfælde en kontaktliste på en mobiltelefon eller et mail-system – ikke må være tilgængelig for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere. Og desuden står der, at journalister og redaktionsmedarbejdere må ikke få adgang til eller benytte informationsdatabasen til andet end journalistisk eller redaktionelt arbejde.

Den del tolker Sten Schaumburg-Müller som, at kilder ikke må kontaktes i andre sammenhænge end professionelle.

»Meningen er, at du ikke må bruge oplysningerne til alle mulige andre ting, som du ellers går og laver. Hvis du eksempelvis er med i en eller anden frimærkeklub, og du så ringer til dem.«

Sten Schaumburg-Müller understreger dog også, at lovteksten kan tolkes som, at telefonen hvis telefonen både indeholder private kontakter og professionelle kontakter, så kan Lov om massemediers informationsdatabaser ikke finde anvendelse. Han tvivler dog på, at en dommer vil opfatte det således.

I Datatilsynet kan chefkonsulent Maiken Christensen ikke sige med sikkerhed, hvorvidt kontaktliste på en mobiltelefon er en informationsdatabase i journalistisk sammenhæng, som skal anmeldes til tilsynet for at blive fritaget Persondataloven.

»Det har vi i Datatilsynet ikke haft anledning til at tage stilling til. Det må komme an på en konkret vurdering.«

Maiken Christensen har heller ikke noget entydigt bud på, hvilke regler der gælder, hvis der både optræder journalistiske kilder og private kontaktpersoner i en mobiltelefon. Det afhænger af, hvem der er dataansvarlig for oplysningerne.

»Så må man vurdere i den konkrete sag, om massemediet er den dataansvarlige for kontaktlisten eller ej.«

Hvordan afgør man, hvem der er dataansvarlig?
»Man skal groft sagt se på, hvem der afgør, hvad oplysningerne må anvendes til,« siger Maiken Christensen