Regnradar skal forudsige skybrud

Det skal være slut med våde overraskelser som den, en stor del af københavnerne fik natten til søndag forrige weekend, hvor DMI først efter regnens ankomst udsendte varsel om skybrud.

Informationer fra ombyggede skibsradarer skal fremover bruges til at forudsige, hvor og hvor kraftigt skybrud vil ramme. Det er målet i et nyt projekt i Aarhus, hvor data skal bruges til at spotte skybrud på forhånd, så spildevandsforsyningen kan nå at reagere ved at tømme kloak­systemet, omstille rensningsanlægget til regndrift og dirigere vandet gennem afløbsystem og veje på den mindst skadelige måde.

»Hvis man kan se, hvor regnen vil falde, kan man aktivt gribe ind og styre, hvordan vandet skal strømme gennem byen. Det kan måske ikke forhindre oversvømmelser under monsterregnhændelser, men man kan minimere skaderne – og ved lidt mindre hændelser helt undgå dem,« siger projektchef Morten Rungø fra firmaet DHI, som står i spidsen for projektet, ‘Smart realtidsstyring af vandsystemer’.

Sammen med de andre projektdeltagere – Aarhus Vand, DTU Miljø og DTU Compute – arbejdes der med at bruge data fra de ombyggede skibsradarer, som flere spildevandsselskaber i dag bruger til at give øjebliksbilleder af, hvor nedbøren rammer, og efterfølgende til at analysere nedbørsdata.

Projektet bygger videre på tidligere initiativer, som har prøvet at bruge radardata til at forbedre DMI-vejrmodellernes evne til at forudsige skybrud.

Udfordringen er, at tordenbyger har en relativt kort levetid på helt ned til 30-40 minutter, fra de begynder, til de har tømt sig selv, fortæller lektor Michael R. Rasmussen fra Aalborg Universitet:

»I dag kan vi i de værste tilfælde først spotte tordenbygen på en radar en halv time før. Men vi er begyndt at kunne ekstrapolere data ud, som vi kan lægge ind i DMI’s vejrmodeller. Det forbedrer kvaliteten af forudsigelserne fem-seks timer frem.«

I dag begynder man desuden at kunne genkende mønstre i radar­data, som siger noget om risikoen for, at der opstår skybrud.

DMI arbejder med radardata

DMI selv arbejder også med radardata som et element i deres kommende vejrmodel. Det sker i erkendelse af, at de nuværende modeller, der bygger på vejrsatellitter, jordbaserede målestationer og vejrballoner, ikke kan forudsige det enkelte skybrud og slet ikke lang tid i forvejen.

»Skybrud – og især dem, der giver rigtig meget regn – er ofte meget lokale fænomener, som hidtil ikke er blevet fanget i vores modeller. Den nye model vil kun kunne se 6-8 timer ud i fremtiden, men til gengæld vil vi kunne køre den hyppigere end de store modeller og med et bedre dataudgangspunkt, som gør det lettere at opdage en risiko for skybrud,« oplyser klimatolog og pressechef Niels Hansen fra DMI.

Ud over bedre prognostiseringsværktøjer vil projektet i Aarhus udvikle et værktøj, der kan simulere vandets bevægelser på overfladen og analysere, hvilke ændringer af kloaksystemet der skal til, hvis de nye prognoser skal benyttes til at forebygge oversvømmelser:

»Mange steder er afløbssystemerne passive, så vandet bare flyder nedad mod rensningsanlægget. Så der skal bygges nogle styringsmuligheder ind, så man eksempelvis kan tilbageholde vand i bydele, der ikke er så hårdt ramt, eller pumpe vand fra ramte til uberørte bydele, så det hele ikke stuver op nedstrøms,« siger Morten Rungø.