Daily Archives: October 22, 2014

Microsofts topchef, Satya Nadella, ved skiltet med det klare budskab: Microsoft [loves] Linux.

‘Microsoft [hjerte] Linux’ stod der på skiltet bag Microsofts topchef, Satya Nadella, da han mandag løftede sløret for, at Microsoft nu indlemmer de store Linux-løsninger Cloudera Hadoop og Core OS i den cloud-baserede Azure-platform.

Microsoft har gradvist over de senere år kigget mere og mere venligt på Linux-løsninger til erhvervslivet, efter der op gennem de tidligere 2000′er udspandt sig en hadsk krig på ord mellem open source-miljøet og Microsoft.

‘Kræft-sygdom’
Det var dengang, hvor Microsofts daværende topchef, Steve Ballmer, kaldte Linux en ‘kræft-sygdom, der sætter sig på al intellektuel ejendom, som det berører,’ og hvor Microsoft betragtede rivaliserende styresystemer som fjender, der skulle bekæmpes.

Sådan er det ikke mere – heller ikke herhjemme, hvor den mest magtfulde open source-forening reelt er blevet kvalt til næsten døde af sin egen succes.

Det kan du læse mere om her: Tidligere magtfuld dansk it-forening ligger rallende på dødslejet

Microsoft har for ikke så lang tid siden besluttet at fjerne sig væk fra sit hidtidige fokus på Windows, der i mange år har været selskabets kerne-produkt, og åbnet armene for software, som ikke er udviklet af Microsoft selv.

Det er således hensigten, at Azure-platformen skal være så omfattende som muligt og indeholde så mange løsninger og teknologi-systemer som muligt, så der er noget for enhver smag.

Du kan læse mere om Microsofts store strategi-skifte her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Ifølge topchef Satya Nadella understøtter Azure i dag således også løsninger fra Oracle, IBM, MongoDB og Hadoop.

Det kan du læse mere om her: Oracle og Microsoft i tæt samarbejde: Det kommer det til at betyde for dig

20 procent
Ifølge Microsoft er omkring 20 procent af workloads’ene i Azure i dag baseret på Linux.

“I de seneste par år har vi arbejdet på et løbende skifte over mod at blive meget mere åbne og mere integrerede,” lød det fra Microsofts Azure-chef, Scott Guthrie.

Du kan læse mere om Microsoft cloud-satsning her.

CoreOS bliver den femte Linux-distribution på Azure. Her findes nemlig allerede Ubuntu, CentOS, OpenSuse og Oracle Linux, der er en variant af Red Hat Enterprise Linux.

Cloudera bliver den anden Hadoop-distribution på Azure, hvor den kommer efter Hadoop-distributionen Hortonworks.

Læs også:

Microsoft: Vi er åbne for alting og er villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen.

Tidligere magtfuld dansk it-forening ligger rallende på dødslejet

Styresystemernes tid er ved at være omme.

Microsoft: Kritik af Linux gav bagslag

Derfor er Linux død som en sild på din pc

Producenter og forhandlere af print- og kopimaskiner kæmper for at slippe ud af en stenhård priskonkurrence, som er ved at undergrave deres forretningsmodel.

I stedet drømmer branchen om at udvikle softwareløsninger og services, som på en og samme tid kan effektivisere kundernes arbejdsgange og hæve de papirstynde indtjeningsmarginaler på den hardware, som stadig er kernen i print- og kopimarkedet.

Så diagnosen er klar nok. Men at omsætte en så voldsom omlægning til virkelighed er lettere sagt end gjort, lyder det fra en række af de dominerende producenter på det danske marked.

Situationen på print- og kopimarkedet ligner på mange måder udviklingen på pc-markedet. Hård priskonkurrence og faldende hardware-priser giver lav indtjening.

Samtidig har print og kopi også et støvet image. På tværs af brands ligner de forskellige leverandørers hardware hinanden til forveksling. Det samme gør sig gældende med det, der kommer ud af en printer: A4-papir med bogstaver og billeder. Kedeligt, kedeligt.

Og som et billede på kopimaskiner og printeres lavstatus, bliver de ofte forvist til et særligt rum, hvor de lidet charmerende grå kasser må kæmpe om pladsen med batterier til din mus, papirclips, kuglepenne og portomaskiner.

Kunderne vil bare have noget,der fungerer
Og kunderne, de utaknemmelige bæster, forventer høj kvalitet, men er omvendt ret ligeglade med om din maskine udspyr 30 eller 60 ark pr. minut. Det skal bare virke og det skal være billigt. Og gør det ikke det, så brokker de sig – kunderne.

Bredt i kopi- og printbranchen erkender man derfor, at tiden er ved at være løbet fra det traditionelle salg af printerhardware , hvor kunden får en servicekontrakt med i handlen.

I stedet handler det nu om at positionere sin forretning, så der kan sælges samlede løsninger, services og ikke mindst konsulenttimer, der giver kunden mere værdi for pengene – enten i form af besparelser eller større effektivitet.

I praksis har det barn mange navne. Dokumenthåndtering, managed printservices og digitalt workflow er et par eksempler.

“Branchen er ved at save benene af sig selv,” siger den tidligere chef for HP’s danske printforretning, Peter Kch.

Kernen i den forretningsmodel, der tegner sig, er paradoksalt nok, at den dygtigste printsælger i dag er ham eller hende, der kan få kunden til at bruge kerneproduktet – print- eller kopimaskinen – så lidt som muligt. I stedet skal kunden have en løsning, hvor opgaver og styring foregår digitalt.

Men at kende medicinen er ikke det samme, som at man kan få patienten til at sluge de bitre piller, lyder det.

Et dystert billede
Peter Koch er tidligere mangeårig chef for HP’s danske print- forretning, tegner et dystert billede af printbranchen lige nu.

“Jeg ser konturerne af en branche, der er ved at skære benene af sige selv. Kerneforretning lider under benhård konkurrence. Og de kan godt selv se, hvor den spiral ender henne. Og den er så ekstremt udtalt i Danmark, når man ser på hardware og på sidepriser,” siger Peter Koch.

Men presset på print- og kopibranchen er ikke bare isoleret til Danmark, men gælder for branchen globalt.

Udfordringen for producenterne er, at flytte sig væk fra hardwaresalg og betaling per printet side, lyder det fra Peter Koch, som i dag er salgsdirektør i storage- og infrastrukturforhandleren Credocom.

“Alle kigger efter det næste forretningsområde, der kan løfte indtjeningsmarginalen. Digitalt workflow, hvor man fokuserer på salg af software, services og konsulentydelser er en oplagt forretningsmulighed, som potentielt er meget profitabel. Det svarer lidt til at sælge ERP-systemer og ydelser, hvor der følge masser af tilretning og konsulenttimer med, så kundens virksomhed for alvor kan blive digitaliseret,” siger Peter Koch.

Ricoh-koncernen forsøger at lette presset på sin traditionelle print- og kopiforretning ved at satse på at opbygge en særskilt serviceforretning, som også retter sig mod andre markeder, fortæller Ricohs Danske direktør Søren Krogh Nielsen.

Samme budskab kommer fra Søren Krogh Nielsen, direktør i Ricoh Danmark. Ligesom mange af sine kolleger har han de seneste år arbejdet med at flytte forretningen over i retning af services og øget digitalisering som det fundament, man bygger en moderne printforretning på.

“Danmark er så langt fremme i digitaliseringen at det bliver mere interessant, hvad vi putter ind i vores maskiner, end hvad der kommer ud på papir. Derfor er det også karakteristisk, at vi i dag ikke har nogen større kunder, som ikke køber en samlet softwareløsning hos os. Sådan har det set ud de sidste fem til seks år,” siger Søren Krogh Nielsen.

I Ricoh-koncernen har man taget udviklingen et skridt videre og har opbygget en særskilt serviceforretning, som også retter sig mod andre markeder end ren print og kopi.

Et eksempel er servicering af pc-løsninger, hvor det for et lille år siden lykkedes printproducenten Ricoh at komme med i opløbet til en stor offentlig pc-aftale.

“Vi er stadig et print- og kopifirma, og vores core-forretning vil stadig være vigtig for os i rigtig mange år. Men vi står midt i en kraftig digitalisering. Det har vi indarbejdet i vores globale strategi. Et af de væsentlige områder er it-services til pc’er. Ikke fordi pc’er er så interessante, men fordi vi får fingre i de services, der ligger ude hos kunderne,” siger Søren Krogh Nielsen.

Opruster løsningssalget
En anden stor spiller på print- og kopimarkedet både i Danmark og globalt er Canon.

Her peger den danske direktør Kim Nielsen på, at forandringerne i branchen også har sat sig spor i brancheforeningen ITB. Her har man for nyligt omdøbt det underudvalg, som tager sig af forholdene i kopi- og printbranchen. Nu hedder udvalget “Digital dokumenthåndtering, kopi og print”, fortæller Kim Nielsen. Men det ændrede fokus er også slået igennem internt i Canon.

“Den største udfordring er, at vi i dag har en stor del af vores omsætning og fortjeneste på en kerneforretning, som er under prispres, og som er ved at blive commoditized,” siger Canons danske direktør Kim Nielsen.

“De sidste to år har jeg opbygget et team op med en solution-direktør og et team, der er gået fra at være to konsulenter til i dag otte konsulenter, som arbejder primært med information management og salg af løsninger. Dertil kommer et team af servicekonsulenter, som er vokset over de sidste to til tre år
Så den del af vores forretning er blevet accelereret gevaldigt de sidste to år,” siger Kim Nielsen.

Han mener, at en af de vigtigste discipliner ved printsalg nu er at forklare kunderne, hvad de får ud af at kaste sig ud i investeringer i mere avancerede printløsninger.

“Den største udfordring er nok at vi i dag har en stor del af vores omsætning og fortjeneste på en kerneforretning, som er under prispres, og som er ved at blive commoditized. Så vi skal lave et gevaldigt hurtigt sving over mod nye services. Det kunne være managed printservices, som jeg ikke tror er commodity for mange kunder, hvor der stadig væk er et marked, hvor kunderne synes om at købe på den måde,” siger han.

“Kunden kan i dag få et værktøj til løbende at evaluere sin printerflåde. Det giver en gennemsigtighed, som fører til spørgsmålet, om kunden ikke kan spare endnu mere.”

Risiko for at ende som foto-branchen
Hos analysefirmaet IDC sammenligner senioranalytiker Anders Elbak print-markedet med det foto-marked, som på få år er blevet ædt op af digitale kompaktkameraer og mobiltelefoner.

“Klassisk print er blevet mere commodity. I stedet har man fokus på helhedstænkning omkring printmiljøet med systemer, der automatiserer processern,” siger senioranalytiker i IDC, Anders Elbak.

“Agfa og Kodak er mere eller mindre forsvundet fra markedet. Printerproducenter kan frygte at print helt forsvinder på samme måde,” siger Anders Elbak og nævner som eksempel, at mere end 80 procent af virksomhedernes breve til kunder i dag sendes som e-mail. Og en stor del af resten bliver automatiseret og lagt ud til eksterne service providers.

“Klassisk print er blevet mere commodity. I stedet har man fokus på helhedstænkning omkring printmiljøet med systemer, der automatiserer processerne. Så det er andre parametre, der afgør ens valg af print-systemer og ikke bare, at maskinerne skal kunne spytte så og så mange sider ud per minut i farver og sort hvid.”

Det øgede fokus på print, som en del af en virksomhedens it-infrastruktur, stiller også nye krav til salgsarbejdet og udformningen af kontrakter, siger veteranen Peter Koch. Det ved producenterne godt, men hvordan det skal omsættes i praksis, er meget lettere sagt end gjort.

“Alle erkender, at det er den vej, man skal. Spørgsmålet er så, hvordan man tager den traditionelle kontrakt, hvor du køber en printer og tegner en servicekontrakt med x antal sider til den og den sidepris, og så konverterer det til en lidt mere forfinet managed printservice, hvor man som leverandør tager ansvaret for at levere de rigtige prints til den rigtige bruger til den rigtige pris,” siger Peter Koch.

Kunden ved for lidt
Han peger samtidig på, at en del af øvelsen går ud på at få kunden til at forstå, at print og kopi er meget andet end en kedelig grå kasse, de står og snurrer ude i postrummet.

“Men det nye marked er allerede presset, fordi kunden ikke kan kende forskel på den traditionelle servicekontrakt og en managed printservice. Ikke mindst fordi de folk, der sælger dem. ikke er dygtige nok til at fortælle kunderne, hvad de får for pengene,” siger Peter Koch og retter skytset mod korpset af sælgere, som efter hans opfattelse står dårligt rustet til de nye tider.

“Branchen er befolket af traditionelle print- og kopisælgere, som ikke kan sælge forretningsværdi, men alene sælger på pris. Og for producenterne og forhandlerne er det et kæmpeskridt at uddanne forretningskonsulenter, der kan sælge work flow-løsninger,” siger han.

“Det er nok i virkeligheden branchens aller-allerstørste udfordring, fordi man risikerer at bliver overhalet af konsulenthuse og ERP-huse, som lige pludselige ser en ekstra mulighed for at digitalisere kundens forretning,” siger Peter Koch.

Læs også:
Overraskelse: Print-gigant med i opløbet om kæmpestor offentlig pc-aftale

Canon: Det er slut med væksten på vores hardware

Apple og IBM vil inden for en måned være klar med de første produkter fra den kæmpe-aftale, som de to selskaber indgik i sommer.

Den kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud på iOS.

Apples topchef, Tim Cook, mener, at de kommende IBM/Apple-produkter vil kunne ‘ændre den måde, som folk arbejder på.’

Der bliver tale om mobile software-løsninger til erhvervslivet, der bygger på en tæt kobling mellem Apples iPhones og iPad og IBM’s løsninger inden for cloud, sikkerhed og avancerede analyseværktøjer.

De første løsninger vil være rettet mod finans-, tele-, og transport-sektorerne, forsikrings-branchen og det offentlige, oplyser selskaberne.

Som led i aftalen vil IBM begynde at sælge iPhones og iPads til selskabets erhvervskunder, mens Apple til gengæld vil åbne helt nye målrettede support-kontorer, der alene skal håndtere erhvervskunder.

Aftalen mellem de to selskaber – det modebevidste og smarte Apple og det støvede og old-school IBM – fik øjenbrynene til at løfte sig flere steder, men aftalen giver ganske god mening for begge selskaber.

Apple har nemlig ikke særligt godt fat i erhvervslivet, som ikke mindst Microsoft med sine nye Lumia-telefoner og Windows 10 går målrettet efter.

Det kan du læse mere om her: Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

På den anden har IBM stærkt behov for at få bedre fodfæste på det mobile marked, der fortsat er i rivende udvikling.

Faktisk er netop det mobile område et kerneområde for IBM i den store strategiske kurs-ændring, som selskabet er ved at gennemføre i disse år.

Det kan du læse mere om her: Brat fald: IBM’s omsætning og indtjening dykker

Læs også: Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig

Interview: Masser af danske virksomheder analyserer data, men kun få griber muligheden for at udnytte informationerne til nye forretningsmuligheder.

Danske virksomheder har allerede indsamlet data, teknologi og købt analyseværktøjer, men de mangler i høj grad at åbne øjnene for de muligheder, der ligger begravet i informationerne, både for at udvide forretningen, men også for ikke at blive overhalet af konkurrenterne.

Sådan lyder det fra  Keld Zornig, der er administrerende direktør i Sas Institute i Danmark.

Firmaet har specialiseret sig i big data-løsninger og analysesoftware.

“Og der er masser af nye konkurrenter, som man ikke havde set komme for ganske få år siden.”

“På den korte bane konkurrerer eksempelvis Danske Bank med Nordea og Jyske Bank. Men på den lange baner er det helt andre virksomheder, de skal holdes øje med. De skal holde øje med dem, der kan finde en forretningsmodel, der er digitalt drevet,” siger han til Computerworld.

“Firmaer som Starbucks eller Amazon er større konkurrenter end den butik, der ligger lige rundt om hjørnet, ligegyldig hvilken branche du er i. Tænk eksempelvis på kampen mellem Blockbuster og Netflix. Eller løbe-appen Endomondo, der lever af at sælge indsigt, i hvor forbrugerne bor. Det er en forretning, der er skabt ud af data, viden om brugerne og en skæv vinkel på, hvordan forretningsmodellen skal være.”

Han peger også på, at datadrevne virksomheder har masser af potentiale.

“Tænk hvis en virksomhed som Facebook begyndte at drive dagligvarehandel, hvor tror du så de unge ville handle? Det ville give massive problemer for eksempelvis Brugsen,” svarer han på sit eget spørgsmål.

Bruger ny viden på en gammel måde
Når Sas Institute rådgiver danske virksomheder i forbindelse med analysesoftware til databunkerne, så efterspørger kunderne da heller ikke altid erfaringer fra de direkte konkurrenter.

“Erhvervslivet leder efter inspiration fra helt andre brancher end deres egen. De spørger eksempelvis til, hvad Disney gør, eller hvad andre industrier gør,” siger han.

Danske virksomheder er således på jagt efter den næste forretningsmodel, men kongerigets firmaer er ikke for alvor begyndt at dykke ned i datamængderne.

“Mange virksomheder er forsynet med teknologi til analyse af store datamængder, men de bruger mest informationerne til at underbygge den traditionelle forretningsmodel. Der er ikke mange danske virksomheder, der er gået fra nul og rykket op i superligaen baseret på en ny datadrevet forretningsmodel.”

Han efterlyser, at virksomhederne er mere innovative og begynder at anvende det datagrundlag, som allerede eksisterer mange steder, til at betjene kunderne bedre eller skabe ny forretning.

“Vi er digitale i Danmark, nu skal vi bruge data til nye forretningsmodeller. Globalt er der mange eksempler, men det er svært at få øje på de danske,” siger Keld Zornig.

Han erkender dog, at der er begyndt at komme lidt krusninger på overfladen.

“Eksempelvis den måde vi behandler digitale transaktioner på, har ændret den verden meget.”

Hvordan siger man farvel til en tryg, velkendt og måske god forretningsmodel for at bygge nye forretningsområder på basis af sine data?

“Det er også svært, og en lede skal evne begge dele. Hvis man ser på Danmark, og hvor digitaliserede vi er, så burde vi være foregangsfolk for alternative og eksperimenterende forretningsmodeller baseret på de data, vi har. Men der mangler nysgerrighed og måske også viden.”

Hvordan kommer man igang?
Men hvordan tager man det første skridt?

“Man skal kigge i sine data og lede efter noget, der kan blive en forretningsmodel. Den traditionelle måde at gøre tingene på er ved at bygge en businesscase, men måske handler det mere om at bruge sin indsigt og viden. Man skal lægge businesscasen lidt i baggrunden og bruge fantasien. Men det kræver risikovillighed, det erkender jeg.”

Hvor finder man så ny forretning i sine data?

“Det handler ikke kun om egne data, men også om ustrukturerede data fra andre kilder, som man kan bruge til sin fordel. Men det handler også om, at man har ansatte, der både er nysgerrige, har viden om forretningen og som kan finde nye mønstre til, hvordan det kan se ud.”

Ved at bruge teknologi, data og analyse kan virksomheden så teste, ‘lege’ med spørgsmål eller nye forretningsideer, som man ikke tidligere har haft mulighed for at få svar på.

“Man kan teste sine nye ideer på baggrund af data med alle de erfaringer man selv – og andre – har gjort. I dag kan teknologien faktisk håndtere de store ustrukturerede datamængder.”

Kender man ikke intenetverdenens muligheder, så kommer men heller ikke videre med den datadrevne-ide. Derfor skal ledelsen være åben overfor input fra omverdenen.

“Hvis man mener, at Twitter er spild af tid, så finder man aldrig ud af om, det er en kanal man kan bruge i sin distribution,” siger Keld Zornig.

Beløn prinspilfinger
Hvordan finder man de mennesker, der kan få ideerne?

“Vi ser dem ikke så tit, fordi vi ikke uddanner dem. I øjeblikket skal man selv udruge dem i forretningen. Det vil være en kæmpe gevinst, hvis man kan få økonomi- og naturvidenskabsfolk, der er nysgerrige og samtidig forstår, hvad man kan med data og statistik. Man kan også i højere grad belønne de nysgerrige prins-pilfinger i skolen i stedet for at sende ham ned bagerst i klassen indtil det ringer ud. Desuden mangler der rollemodeller i Danmark,” siger han.

Kan du give et par gode råd til virksomhederne om, hvordan de kan komme i gang med processen?

“Der er et kulturt element, et uddannelseselement og et risikoelement. Men det handler langt hen ad vejen om ideer. Derfor kan det måske kræve, at man er lidt mindre optimeringsdrevet i en periode og i stedet er søgende.”

I den lille virksomhed er det lettere at være agil, men i de lidt større enheder kan det kræve, at man udskiller en enhed med fokus på formålet.

“Et konkret råd kan være at sætte en pulje folk samme i en intern tænketank. I større virksomheder har man ofte en meget fast struktur. Den skal brydes, og det kan man gøre ved at skabe et sammensurium af folk, der kan se på tværs af siloer, kender forretningen og folk, der kender data og teknologi. Husk, at de digitale indfødte kan i den forbindelse lære os meget,” siger Keld Zornig.

“Tænketanken behøver ikke at have andet formål end at tænke nye ideer i dine data. Men det vil få tingene til at rykke sig i den datadrevne retning.”

Læs også:
Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Efter at have lurepasset i flere år: Nu melder firmaerne sig klar til big data