Monthly Archives: January 2015

De senere års øgede fokus på kunderne betyder i dag meget for CRM-projekterne i virksomhederne.

Udfordringen er, at der stadig er mange fejlslagne projekter.

Et CBS-forskningsprojektet fra 2014, som jeg var projektleder på, viser, at op imod 60 procent af projekterne fejler.

Dette kan indikere, at vi er på vej imod en “boble”.

Tidligere “bobler” har været kendetegnet ved høje fejlrater, der typisk skyldtes manglende forankring i virksomheden, samt at være drevet af et “indefra-ud” syn med fokus på teknologi og manglende forståelse for mennesker og processer. 

Fortsat høje fejlrater
De høje fejlrater er ikke alene en udfordring for virksomhederne men hele for CRM-industrien.

Et af industriens nye mantraer er “Build it in a day – implemented in a month”. Det synes at være den sikre vej til en bristende boble.

Specielt er de tilbud og løsninger, som er baseret på Cloud og SaaS (Software-as-a Service), en medvirkende årsag til denne udvikling.

Ikke fordi, der nødvendigvis er noget galt med Cloud og SaaS løsninger. Men hvorfor skal det gå så hurtigt med implementeringen?

Fejlraterne synes at øges, efter at disse løsninger er kommet på markedet.

Alle kan komme på hurtigt, og det kan umiddelbart opleves som billigt. Men er det den rigtige løsning?

Den øgede omsætning på CRM markedet har også øget konkurrenceintensiteten og skabt nye prisstukturer. Det kan umiddelbart tolkes som en fordel for virksomhederne.

Men er fordelen reel? Ikke hvis vi ser på en lang række forskningsprojekter de seneste år. CBS-projektet, der er blandt de største af sin art i hele verden, bekræfter blot den foruroligende udvikling.

Skab forankring før forandring
Oplevelsen af knaphed på kunder hos virksomhederne har øget fokus på at få CRM-konceptet implementeret.

Men alle erfaringer viser, at forankring er forudsætningen for at skabe forandring.

Vi ved jo, at netop forankring tager tid, “People & Culture” er det mest komplekse element i et CRM-projekt.

Det samme gælder processerne.

Eksisterende processer i ny software giver ikke værdi. Anvendelse af standardprocesser i softwaren giver næppe heller værdi.

Mange af disse er opsat efter en lineær salgsmodel, men denne er i dag oftere cirkulær.

Processerne skal – for at skabe værdi – tage udgangspunkt i kundens oplevelse og værdiskabelse i touch points med virksomheden og gøre det lettere for medarbejderne at servicere og betjene kunden.

Processerne skal understøtte, at man ønsker at “begejstre” og “bejle” til kunden. Kunden skal ikke opleve, at blive “belejret” og “belemret”, sådan som det sker i langt de fleste virksomheder i dag.

“Hastværk er lastværk”
På den tekniske side er behovet for multiintegration til andre systemer hele fundamentet i CRM-implementeringen.

Det skyldes, at der kan skabes et 360-graders perspektiv, som kan danne grundlag for den indsats, der skal udføres i relation til kunden.

Udfordringen er så, at det kun er 22 pct. af virksomhederne, som anvender deres løsning til at få et 360-graders overblik over kunderne.

Et andet problem er datakvaliteten. Ny software kan ikke løse dilemaet med “Shit in” – Shit out”.

Dette løses næppe på de 1-30 dage, som industrien ellers foregiver at kunne klare en implementering på.

Industrien synes mere at have et kortsigtet salgsfokus drevet af et tremåneders budget- og bonusmål end at skabe værdi for deres kunder.

Solution Selling-metodikken er måske en af årsagerne til dette?

Stort spild i funktionalitet og anvendelse
Modsat sidder man i mange virksomheder med en masse software, som ikke bliver anvendt i hverdagen.

Det er hele 41 procent af softwaren, der ikke bliver anvendt på ugebasis.

Det lader til, at de kundevendte servicefunktioner ikke anvender softwaren i samme grad, som salget gør. I en kundeorienteret virksomhed anvendes softwaren nemlig dagligt.

Spørgsmålet er så, hvornår brister boblen? Der købes funktionalitet og licenser, der i stor grad ikke anvendes.

Virksomhederne vil formentlig ikke betale for licenser og funktionaliteter, som ikke anvendes.

Er det sælgernes skyld? De bliver jo bare målt på at sælge software.

Til gengæld skal virksomhedernes ledelser skal være mere grundige, realistiske og kritiske i deres valg.

Først og fremmest skal de værre parate og skabe forankring, før der kan skabes forandring. De skal altså have en strategi og en business-case.

Til gengæld skal de glemme alt om at implementere på en måned – medmindre de fortsat ønsker at bidrage til de rekordhøje fejlrater.

Spørgsmålet om, hvorvidt den droppede sessionslogning skal genindføres i Danmark, er dukket op i flere medier ovenpå onsdagens terrorangreb i Paris på den satiriske ugeavis Charlie Hebdo.

Det er blandt andet sket i Berlingske Tidende, som skriver, at det danske politi allerede tilbage i december knap så overraskende ønskede sessionslogningen – eller internet-overvågning – genindført på møder med telebranchen.

Argumentet fra ordensmagtens side for genindførslen lyder, at kommunikationen flytter sig i stigende grad over på nettet, og derfor er det vigtigt at vide, hvem der kommunikerer med hvem og hvornår. 

Computerwold har derfor spurgt justitsminister Mette Frederiksen (S) om, hvorvidt sessionslogning kan komme på tale igen.

Politiet skal have nødvendige værktøjer
Her er ministerens skriftlige svar:

“I dag anvender kriminelle ofte telefoner og internet til at organisere kriminalitet. Derfor er det afgørende, at politiet har de nødvendige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet. Det er samtidig afgørende, at logningsreglerne også sikrer hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder.”

“Regeringen har iværksat en samlet revision af logningsreglerne, og som regeringen også tidligere har tilkendegivet, bliver telebranchen og andre interessenter inddraget i revisionsarbejdet.”

Sluttelige understreger hun, at hverken regeringen eller ministeren selv har lagt sig fast på, hvordan de nye regler kan og skal udformes.

Ikke gå tilbage til en fuser
Partiet Enhedslisten (EL) har længe været en af de største politiske modstandere af overvågning og herunder sessionslogning.

Den modstand fastholder partiets it-ordfører Stine Brix over for Computerworld. Også efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo.

“Det ville være fuldstændig tåbeligt at genindføre, da den tidligere justitsminister (Karen Hækkerup (S), red.) jo droppede sessionslogning med argumentet om, at data ikke var brugbare,”indleder hun.

“Derfor synes jeg ikke, at vi skal gå tilbage til en fuser, som har krænkende for den personlige frihed, ikke brugbart for politiet og dyr for teleselskaberne,” fortsætter Stine Brix.

Derudover påpeger Enhedslistens it-ordfører, at trods den meget overvågning, som foregår i EU og ikke mindst af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, så sker der terror-angreb.

“Vi burde måske hellere kigge på vores deltagelse i voldsomme krige og brugen af tortur, inden vi indfører tiltag, der er krænkende for den personlige frihed, selvom det selvfølgelig er et lidt kedeligt svar,” lyder det fra Stine Brix.

Læs også:
Dansk overvågningspolitik gemt bag sort snak

Det er slut med at modtage gratis oplysninger om kommende Microsoft-patches.

Sådan lyder det fra Microsoft, der ellers i de seneste 10 år kvit og frit har stillet oplysninger om kommende patches og sikkerhedsopdateringer til rådighed.

Det er sket via selskabets såkaldte Advanced Notification Service, hvor man har kunnet se rækken af planlagte opdateringer til næste Patch Tuesday, som Microsoft nu er begyndt at kalde for ‘Update Tuesday’ (Microsoft udsender typisk opdateringer første tirsdag i hver måned).

Oplysningerne er typisk blevet anvendt af it-ansvarlige og andre, der har brug for at forberede sig på de kommende opdateringer.

Fremover vil Advanced Notification Service imidlertid kun være tilgængelig for Microsofts såkaldte Premium-kunder.

“Fremover vil vi levere ANS-informationer direkte til Premium-kunder samt til organisationer, der er involveret i vores sikkerheds-porogrammer. Vi vil ikke længere stille disse oplysninger bredt til rådighed,” skriver direktør i Microsofts Security Response Center, Chris Betz, i en blog post.

Han peger her på, at mange af Microsofts kunder – ikke mindst de store af slagsen – ikke længere anvender ANS-tjenesten. De nøjes i stedet med blot at downloade og installere opdateringerne, når de bliver udsendt på Patch Tuesday-tirsdagene.

Chris Betz skriver, at den nye ordning er tænkt som ‘en hjælp’ til kunderne til at “skære gennem sludderet og modtage sikkerheds-bulletiner, der er skræddersyet til deres egen organisation.”

Samtidig vil Microsoft gerne skubbe flere brugere over mod selskabets cloud-baserede tjenester, der i sagens natur opdateres løbende uden at brugerne behøver tænke videre over det.

Netop cloud-tjenesterne spiller en vigtig rolle i Microsofts nye strategi, som du kan læse mere om her: Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Chris Betz skriver, at mange Microsoft er begyndt at anvende forskellige automatiske opdaterings-tjenester som Windows Server Update Service og Microsoft Update til at organisatere og prioritere installeringen af de forskellige opdateringer.

“Kunder rykker også over mod cloud-baserede systemer, der bliver opdateret løbende,” skriver han.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er flere sikkerheds-eksperter skeptiske over for beslutningen.

Blandt andet mener Ross Barret fra sikkerhedsfirmaet Rapid7, at Microsoft med beslutningen går tilbage til kravet om, at man som bruger blindt stoler på selskabets evne til at patche alt.

“Det er helt ærligt ret chokerende,” mener han.

Læs også:

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

Efter at de nye moms-regler trådte i kraft i EU den 1. januar, hæver Apple nu priserne på indhold i App Store og iTunes-butikken.

De nye regler betyder, at virksomheder nu skal betale moms i det land, hvor en digital vare leveres.

Derfor kan virksomhederne ikke længere bare placere deres europæiske afdeling i eksempelvis Luxembourg eller Irland for at slippe billigere.

Flere medier skriver, at Apple nu har sendt en mail til app-udviklerne om, at priserne stiger i App Store.

Ifølge 9to5mac.com står der blandt andet i beskeden:

“Inden for de næste 36 timer vil priserne i App Store for alle områder i EU og i Canada og Norge stige, falde i Island, og ændres i Rusland. Disse ændringer finder sted på grund justeringer i moms-rater og valutakurser i udlandet.”

Britiske V3 skriver samtidig, at udviklerne nu modtager nye aftalevilkår og pris-dokumenter fra Apple.

Ifølge det svenske Macworld er der tale og prisstigninger på i gennemsnit 30 procent i den svenske App Store.

Macworld skriver dog også, at nogle app-udviklere tilsyneladende har valgt at sænke priserne på deres apps for at kunne ligge på samme niveau som hidtil på trods af de nye momsregler.

Et konkret eksempel på prisstigningen er app’en Minecraft Pocket Edition, der hidtil har kostet 49 kroner i den svenske App Store – men nu pludselig koster 69 svenske kroner.

Her kan de sende regningen hen
I eksempelvis Irland eller Luxembourg ligger momsen på helt ned til tre procent, mens den i Danmark er 25 procent.

Med de nye regler tvinges eksempelvis Netflix, Google og Apple til at betale den danske moims, når de sælger digitale produkter til danskere.

“Den nye lov virker for mig som et ret effektivt værn mod moms-unddragelse i Danmark. Men når det ikke længere kan omgås, at moms skal betales i det land hvor tjenesten leveres, må det nødvendigvis betyde, at virksomhederne enten tager det hug i deres indtjening, eller også sender de omkostningen videre i form af højere priser,” udtalte jura-professor med fokus på skatteret, Henrik Stensgaard, tidligere på ugen til Computerworld.

Både Netflix og Google har udtalt til Computerworld, at de nye momsregler ikke kommer til at ramme kunderne, mens Apple altså tilsyneladende har valgt at lade priserne stige som følge af de nye regler. 

Skriv gerne i debatten, hvis du har eksempler på, hvordan prisstigninger konkret kommer til udtryk i den danske App Store eller iTunes Store.

Læs også:

Moms-regning på vej til it-virksomheder – lover det ikke rammer kunderne

Den 10. december 2014 kan Jonas Mørkøre Andersen, der er produkt-manager i Løbeshop.dk konstatere, at der er forsøgt svindel for 39.111 kroner i webbutikken, og det er langt fra første gang.

Gennem en hel stribe dage har kriminelle nemlig forsøgt at handle med stjålne kreditkort i e-butikken, der sælger sportsudstyr.

Ikke for pebernødder men for beløb på op mod 60.000 kroner per dag.

“Der bliver forsøgt svindel med stjålne kreditkort for mere end en million om året alene på vores webside,” fortæller Jonas Mørkøre Andersen til Computerworld.

“Vi er blot én af mange webshops, der oplever det her problem, og omfanget er enormt, det er svært at få øje på politiets indsats,” siger han.

Julen er værst
Kreditkort-svindlen dukker op i perioder, og det er specielt op til jul, at problemerne eskalerer. December 2014 var således ingen undtagelse.

I ti dage i træk blev der dagligt forsøgt at købe for mellem 30.000 og 60.000 kroner på de falske kort.

“Det er et velkendt problem for os, der driver e-handel, at vi bliver udsat for med forsøg på snyd, som kan være meget svære at spotte. Derfor taber vi mange penge på den konto, selvom vi selv opdager hovedparten,” fortæller han.

Bestillingerne kommer for det meste fra lande uden for kongerigets grænser.

“Det handler ofte om bestillinger fra Østeuropa med stjålne kort fra forskellige steder i verden. Via nogle stråmænd i Danmark hentes varerne i pakkebokse rundt omkring i landet for herefter at sende dem videre til eksempelvis Litauen.”

Der er samtidig et enkelt kendetegn ved ordrerne.

“Fup-bestillingerne består oftest af elektronik som puls- eller GPS-ure,” forklarer Jonas Mørkøre Andersen.

Er det et nyt fænomen, eller har det stået på længe?

“Vi har drevet e-butik siden 2005 og i de sidste fem til seks år, har vi oplevet svindel med stjålne kreditkort. Problemet er således langt fra nyt og det bliver værre og værre.”

“På et år forsøges der svindel med stjålne kreditkort for over en million kroner alene i vores webbutik,” siger Jonas Mørkøre Andersen, produkt-manager i Løbeshop.dk. 

Politiet vender det blinde øje til
Løbeshop.dk melder naturligvis svindel til politiet, men indtil videre har det været helt uden succes.

“Vi har adskillige gange skrevet og ringet til politiet, og vi har sågar stået med ordrer i hånden, der er betalt med stjålne kort, som vi har tilbudt at sende til politiet, hvorved vi har givet dem muligheden for at følge pakken og derved kunne troppe op, når svindleren eller stråmanden har afhentet pakken,” fortæller Jonas Mørkøre Andersen.

Men det har politiet ikke haft lyst eller mulighed for.

“Det virker som om politiet ikke beskæftiger sig med den slags kriminalitet, selv om de siger, at vi skal melde problemerne til dem,” fortæller han.

Hvad gør politiet?

“De bruger angiveligt ikke tid på vores henvendelser.”

Derfor har Løbeshop opbygget sit eget forsvar mod kortsvindlerne.

“Vi fanger heldigvis hovedparten af dem, men desværre er der nogen, som slipper igennem.”

Hvordan gør I det?

Det er vores hemmelighed, men et eksempel er, at vi krydstjekker rinformationer og ikke gennemfører handler, hvor kort og bestillingsland ikke er identiske.

Hvad med en to-faktor-løsning i forbindelse med betalingen? Er det noget i har overvejet?

“Ja, naturligvis har vi det. Men det vil gøre betalingen mere besværlig for vores kunder, og vi vurderer, at det vil koste os for mange ordrer. Det bør være EU, der fastsætter den ramme. På den måde vil det blive ens for alle butikker på nettet.”

Har I ikke en forsikring, der kan dække denne form for tab?

“Vi forsøgte faktisk at få en forsikring i 2013, men der var det umuligt. Ingen forsikringsselskaber havde et produkt.”

Nets giver en ‘dummebøde’ oven i hatten
Hvis en svindler slipper igennem Løbeshops sikkerhedsnet, og en kriminel slipper afsted med en varer, så er pengene naturligvis.

Men oven i det tab skal man lægge et gebyr fra Nets, der behandler betalingsdata i forbindelse med en transaktion.

“Udover at vi mister varerne, som vi ikke får betaling for, skal vi også betale et gebyr til Nets på 250 kroner,” fortæller Jonas Mørkøre Andersen.

Efter et par dage får Løbeshop.dk et brev fra Nets om, at der er hævet et beløb fra et stjålet kort. For det arbejde, som Nets skal foretage i forbindelse med at tilbageføre pengene, skal der betales som en ‘dummebøde’ for ulejligheden.

“Det er naturligvis salt i såret, men det er ikke hos Nets, at det store problem ligger. Det er politiets manglende indsats,” lyder det fra Jonas Mørkøre Andersen.

Politiet: Vi har døm en person
Løbeshop.dk oplyser, at firmaet flere gange har henvendt sig til blandt andet Sydøstjyllands Politi med svindelproblemerne.

Men uden at virksomheden har modtaget nogen form for respons på anmeldelserne.

En problemstilling andre webbutikker også fortæller om.

Politiinspektøren i Sydøstjyllands Politi fortæller til Computerworld, at der faktisk er afsagt en dom til en person, der blandt andet har svindlet med kreditkort i Løbeshop.dk

“Vedkommende er dømt til ti måneders fængsel for 75 forskellige mulddyrs-forhold, herunder brug af falske kreditkort,” fortæller Steen Edeling, der er politiinspektør i den jyske kreds.

“Sagen er blevet efterforsket efter mange anmeldelser herunder en fra Løbeshop.dk”

Så det er ikke korrekt, at politiet vender det blinde øje ved denne type anmeldelser?

“Vi tager alle henvendelser alvorligt. Der er to ting, man skal tænke på i denne sammenhæng. For det første tager det tid at opklare denne type sager. Anmelderne skal således være tålmodige. På den anden side skal vi nok være bedre til at formidle vores opklaringer til anmelderne. Kommunikationen fra vores siden kan blive bedre,” siger han.

Hvad sker der typisk, når I får en anmeldelse om kreditkortsvindel?

“Det er ikke altid, at borgeren eller anmelderen hører noget efter en anmeldelse, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke gør noget ved sagen. En eventuel opklaring kan tage tid, og det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi finder de varer, der er mistet. Derfor er det heller ikke sikkert, at det forurettede firma får sine ting tilbage.”

Er der noget, I vil gøre anderledes i fremtiden for at være mere synlige overfor de e-butikker, der anmelder kortsvindel?

“Vi vil blive bedre til at kommunikere med dem, men samtidig skal anmelderne også være tålmodige. Det er ikke sikkert, at en anmeldelse i september betyder, at sagen nødvendigvis er lukket i oktober.”

Kritikken om, at politiet ikke gør noget ved denne type anmeldelser har Computerworld hørt fra flere e-handlende. Er den uberettiget?

“Der er ingen sager, som vi ikke tager seriøst.”

Bedragerisager skal håndteres i den enkelte politikreds, men Rigspolitiet oplyser overfor Computerworld, at digital kriminalitet samlet set er et område, som man vil prioritere højt i 2015.

Læs også:
Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Apple kan tydeligt mærke effekten på de nye iphones, iPhone 6 og iPhone 6 Plus, på selskabets markedsandele på det globale smartphone-marked.

De to nye iPhone-modeller har solgt ganske godt i november måned, lyder det fra analysehuset Kantar Worldpanel Comtech, der måler i verdens store lande.

Selskabet meddeler, at iOS’ markedsandele er steget i samtlige lande, som det monitorerer bortset fra Japan, siden iPhone 6′erne blev lanceret.

Du kan læse vores test af iPhone 6 Plus her. 

Ifølge tallene fra Kantar Worldpanel Comtech er Apples fremgang sket på bekostning af Googles Android, der er gået tilbage i udbredelse for første gang siden efteråret 2013.

Android er dog fortsat verdens klart mest udbredte mobile styresystem.

På det store amerikanske marked er iOS’ markedsandel steget fra 43,1 procent i sommer til 47,4 procent ved årets udgang.

Her faldt Androids markedsandel i samme periode fra 50,4 procent til 48,4 procent, hvilket altså betyder, at Android nu kun er et enkelt procentpoint foran iOS i USA.

Microsofts Windows Phone faldt i samme periode fra 4,6 procent til blot tre procent.

På det europæiske marked sidder Android tungt i sadlen med en markedsandel på 69,9 procent, som dog er 3,2 procentpoint mindre end i 2013.

Kantar Worldpanel Comtech peger på, at tallene tyder på, at Android-brugerne er begyndt at sive over mod Apples iPhones med iPhone 6-modellerne som hovedtrækplasteret.

Til gengæld siver kun ganske få iOS-brugere over til Android, når de skifter telefon.

Hvorfor er det så altid sådan, at når man spørger til medarbejdernes tilfredshed med informationsniveauet, så er svaret altid, at det ikke er godt nok?

Svaret er, at der er begrænset tid, penge og kompetencer for den enkelte leder til at løse kommunikationsopgaven.

Derfor kører mange på automatpilot. Der gives ikke tid til eller accept af lederens personlige vinkel på kommunikationen, men kun til at gennemgå en stak foils fra kommunikationsafdelingen efter en mødeskabelon samme sted fra.

Der er ikke ressourcer eller kompetencer til at overveje, hvem der skal kommunikeres med hvornår, hvorfor og hvordan. Posten skal bare ud.

Det er ærgerligt – og endnu værre: Det er en fremmedgørende måde at kommunikere på for både afsender og modtager.

Folk ved ikke, hvad de selv vil ha’
Steve Jobs blev en gang spurgt af en af sine ledere, om ikke de skulle lave nogle markedsundersøgelser, eventuelt nogle fokusgrupper, så de kunne finde ud af, hvad kunderne efterspurgte.

“Nej”, svarede Steve Jobs, “for kunderne ved ikke, hvad de vil have, før vi viser dem det”.

Behold det citat i baghovedet, når nogen vil fortælle dig, hvordan du skal kommunikere med dine kunder og medarbejdere.

Husk, at du skal kunne finde dig selv og din egen stil i det. Ellers giver det ridser i troværdigheden. For det er altså ikke alle, der ser lige godt ud på Facebook.

En leder bruger 80 procent af tiden på kommunikation
Henry Mintzberg, der har brugt det meste af sit lange liv på at studere, hvad ledere egentlig bruger tiden til, når de leder, siger, at den gennemsnitlige leder bruger 80 procent af sin tid på at kommunikere. (Mintzberg: “The Nature of Managerial Work”).

Mon ikke det er muligt at sikre en effektiv kommunikation inden for den ramme, hvis man strukturerer sin indsats, og forbereder sig ordentligt? Jeg tror det …

Ledelse og kommunikation er for en stor dels vedkommende et håndværk, der kræver, at man ved hvilke værktøjer, der virker til hvad. Det er noget, man gennem erfaring på egen krop bliver bedre til; noget man gennem egne og kollegers succes og fiasko lærer at beherske.

Men selvfølgelig er der nogle værktøjer og smutveje.

Når du skal sikre dit projekt eller din virksomhed effektiv og tilstrækkelig kommunikation, er der – som med alt andet – to måder at gøre det på: Den enkle og den svære.

Her er den enkle metode:

10 simple huskere, hvis du vil have mere ud af de 80 procent af den ledertid, du bruger på kommunikation.

1. Fjern halvdelen af det, du gør i dag, og koncentrer dig om det, der virker
Den værste tid er den, der er spildt. Så brug den der, hvor det flytter noget.

2. Stick to the point: Gør intet, der ikke understøtter strategien
Din opgave er ikke blot at lede din organisation, men at lede den i den rigtige retning. Så hold fokus på retningen – hele tiden og i alt, du gør. 

3. Du er det bedste medie 
Alle undersøgelser viser, at nærmeste leder – dig – opfattes som den mest troværdige kilde for information om, hvad der foregår i huset. 

4. Tal med dine medarbejdere
De savner dig (i hvert fald hvis du er ligesom de fleste andre ledere).

5. Tal med dine kunder 
De savner dig (i hvert fald hvis du er ligesom de fleste andre ledere).

6. Tænk nyt
Skal det nødvendigvis altid være et personaleblad, der fortæller, hvad der sker i huset? Hvorfor ikke skrive ugens historie på dugene i kantinen? Eller på toiletterne? Dét bliver læst. 

7. Brug sociale medier hvis det virker. Ellers ikke
Bare fordi ‘alle andre’ er på Facebook, er det jo ikke sikkert, at det lige er dér, du udstråler størst troværdighed.

8. Ha’ altid et alternativ parat 
Hvis ikke din organisation kender retningen, så vælger de selv en. Så hvis den måde, du udstikker retningen på, ikke virker, så sørg for himlens skyld for at have en anden parat.

9. Der er ikke forskel på intern og ekstern kommunikation
Verden er åben. Det, du siger indenfor, bliver hørt udenfor – og omvendt. Så sørg for at sige det samme, hvis du vil bevare troværdigheden.

10. Kommunikation må godt være sjovt, men ikke for sjov

Et 11. råd kunne sådan set godt være: Tag en kopi af de 10 simple huskere, og læg dem på dit bord.

Det er svært at kommunikere, men det kan læres. Bare husk, at der ikke er nogen facitliste til, hvad der er det rigtige. Det ved kun du, din mavefornemmelse og din egen organisation. 

Og apropos mavefornemmelse, så pas på med målinger af din kommunikation. Det er nemlig noget, du nemt kan komme til at arbejde med meget længe. Og det behøver du ikke. Her to enkle, men meget effektive metoder:

• Intern måling Send en mail ud til et antal medarbejdere og ledere et par gange om året og spørg til kendskab, forståelse og accept af relevante elementer fra for eksempel forretningsstrategien. Maksimalt tre spørgsmål, der kan besvares på en skala fra 1 – 5.

• Ekstern måling Repræsentanter for ledergruppen tager en gang om året på en tour de force rundt til en række kunder til en kop kaffe og en snak om det aktuelle og fremtidige samarbejde. Værdien af inputtet og markedsføringsværdien over for kunderne vil langt overstige indsatsen.

Du må ikke lade dig narre af, at målingerne ser mistænkeligt enkle ud. De er meget effektive og ikke mindst operationelle, både når de udføres, og når resultaterne skal sættes i arbejde bagefter. 

Husk, at jo flere spørgsmål du stiller, jo flere svar får du. Og jo flere svar du får, jo mere uoverskueligt bliver det. Og jo mere uoverskueligt det er, jo længere væk fra dit fokusområde bevæger du dig.

Denne klumme er nummer tre i serien om ledelse og kommunikation. De to første finder du her:

Derfor er et godt snakketøj chefens bedste ven

Undgå ringbindsfælden: Skriv en kommunikationsplan, du kan have i inderlommen

Intel har bygget en computer, som kan passe ned i selv et par tætsiddende hipsterbukser.

På årets CES-messe i Las Vegas lancerede Intel en computer, som ikke fylder meget mere end et mellemstort USB-stick.

Intel Compute Stick hedder enheden, som mest af alt minder om en Chromecast eller en Amazon Fire Stick – begge to medieenheder.

Men Intels Compute Stick er mere end bare en streamingdongle.

Den har en Atom (Bay Trail) processor, som ellers normalt findes i tablets, og 32 GB eMMC-lagerplads sammen med 2 GB RAM. Den har USB-port og HDMI (1.4) og et microSD-slot. Der er selvfølgelig også både WiFi og Bluetooth.

Lille stick – Mange muligheder
Enheden kører Windows With Bing, som er en version af Windows, der er rettet mod billige enheder, men som forbruger mærker du ingen større forskel.

Der vil også komme en billigere enhed, som i stedet for Windows er udstyret med Linux og både mindre RAM og lagerplads.

Intel ser den lille computer som en enhed, der både kan fungere som et kraftigt mediecenter eller lignende for forbrugerne, men der er også store muligheder for virksomheder til at tage den lille stick til sig som en thin client enhed.

Intel lancerede også en nye række af deres NUC-serie. Læs mere her.

Den første model af Compute Stick vil komme ud i marts, og selvom den kører den lidt ældede Atom-processor af Bay Trail-serien, så vil senere modeller køre den nyere version, Cherry Trail.

Enheden står til at koste 149 dollars svarende til 
lige over 900 kroner. 

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu 

Er du træt af Netflix’ danske film- og seriekatalog, så er det utroligt nemt at tilgå det amerikanske, britiske eller hollandske udvalg, som ofte er markant anderledes.

Det skyldes at Netflix indgår forskellige rettighedsaftaler med filmproducenterne, til de forskellige regioner og markeder.

Udbuddet af film og serier varierer derfor fra land til land. Eventyrlystne danskere kan med en VPN-forbindelse snyde sig til andre regioners udbud, men det kan få konsekvenser.

Partner i advokatfirmaet Bird & Bird, Peter Lind Nielsen mener dog ikke, at du skal frygte hverken breve fra politi eller foged.

“Vi har ikke set nogen sager på området, men jeg har svært ved at se, at det skulle være ulovligt ifølge dansk ret,” siger it-advokat Peter Lind Nielsen,

“Men fordi det er i strid med de aftalebetingelser, som er indgået med Netflix, kan Netflix’ sanktion være, at man bliver hægtet af tjenesten,- eller hvilken anden tjeneste, som det nu måtte dreje sig om.”

En udlægning som delvist bakkes op af Mads Jørgensen, som er juniorpartner i advokatfirmaet Johan Schlüter:

“Det er helt givet et brud på den kontrakt man indgår med Netflix. Og hvis man ser ophavsretligt på det, så tilgås noget indhold, en film eller en serie, som der ikke er givet licens til i den givne region. Sat på spidsen vil det altså nok være ulovligt,” fortæller it-advokat Mads Jørgensen,

“Men om det nogensinde ville blive straffet, det tvivler jeg stærkt på. Når indholdet ligger på Netflix ville mange forbrugere tro, at indholdet er lovligt, derfor vil en tvist formentlig ende mellem rettighedshaverne og Netflix og ikke mellem Netflix og forbrugeren.”

VPN-pirateri er en varm kartoffel
Streaming-tjenesten Netflix har de seneste dage været i vælten, da det amerikanske medie Torrentfreak.com rapporterede om en begyndende blokering af de brugere, som via VPN-forbindelser omgik de geografiske begrænsninger og så indhold, som de i realiteten ikke havde rettigheder til.

Historien blev senere tilbagevist af 

Recordere.dk, som mødtes med Netflix’ direktør i Las Vegas, hvor han forklarede, at det ikke var en anti-VPN-kampagne, men derimod nogle DNS-opdateringer, som var skyld i enkelte brugeres VPN-problemer.

Heller ikke på gratis-tjenesten Youtube kan alt indhold tilgås, grundet regionsbegrænsninger. Screenshot: Youtube.dk

Problemet med geografisk lås på indhold er ikke noget nyt, og kan også opleves på gratis-tjenester, som eksempelvis Youtube eller DR’s programmer, som ikke kan tilgås fra hele verdenen.

Derfor er mange afhængige af, at kunne omgå disse geografiske begrænsninger, oftest via en VPN-forbindelse.

Differentieret indhold på mange tjenester
Netflix må med sin enorme udbredelse i Danmark tage brodden af debatten om VPN-pirateri, men samme problematik gør sig også gældende for flere andre tjenester.

Itunes, Google Play eller Xbox Video ændrer alle indhold, afhængigt af, hvilket land du browser fra. Derfor vil en VPN-forbindelse gennem USA åbne muligheder, for nyt indhold.

Du skal dog være opmærksom på, at selvom det næppe vil blive straffet med politianmeldelse og bøde, så er det stadig en juridisk gråzone, som kan betyde udelukkelse fra de pågældende tjenester.

Netflix ønsker ikke at udtale sig om eventuelle sanktioner, men refererer til deres brugerbetingelser.

Læs også:

Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix

Mozilla-folket vil nu udvikle en version af Firefox OS til wearables og andre internet-of-things-enheder.

Versionen skal nedbryde barriererne mellem smarte ure, smarte briller og andre kropsnære enheder og tage kampen op mod enheder, der er baseret på Apples, Microsoft eller Googles koder.

Firefox OS fungerer allerede i smarte mobiler, og elektronikgiganten Panasonic står klar med et 4K-fjernsyn, der ligeledes benytter Mozillas operativsystem, senere i 2015.

Nyt Firefox OS
Men nu skal der bygges nye funktioner ind i systemet, så det også kan anvendes sammen med tidens hotte it-trend, kaldet wearables, og anden hjemmeelektronik med indbygget software.

Det fortæller produktchefen for Mozillas mobil-gruppe, Joe Cheng, på CES-messen, der i øjeblikket løber af stablen i Las Vegas i USA.

“Det er hensigten at skubbe operativsystemet i retning af internetopkoblede enheder og give en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af enheder,” siger han til det amerikanske PC World.

Målet med det nye Firefox OS er at levere en underliggende platform til alle mobile enheder, fjernsyn, wearables og internet-of-things-enheder, så de kan kommunikere på tværs af hinanden.

På brugersiden vil det betyde et nyt alternativ til de eksisterende wearables baseret på Googles Android, Apples iOS eller Microsofts Windows 8.1

Læs også:
FAQ: Her er alt du skal vide om Firefox OS til smartphones

Firefox vil vaske dit tøj.

Low-budget-system
Firefox OS anvendes allerede i low-cost-smartphones, og det systemet kan ligeledes være attraktivt i lavbudgetmodeller af smarte ure, der skal sælges under 100 dollar i eksempelvis Kina, fortæller Joe Cheng,

Et af de problemer som Mozilla vil gøre op med, er at Android-baserede enheder kun kan snakke med andre Android-baserede enheder. Ligeledes forventes Apple Watch kun at kunne udveksle informationer med iPhone.

Microsoft har løsnet lidt op for den knude med deres fitness-armbånd Microsoft Band, der kan kommunikere med flere platforme.

Mozillas mission er at udveksle data med alle uafhængigt af operativsystem

Der er endnu ikke fastsat en udgivelsesdato for det justerede Firefox OS, og det kan også være lidt svært at se en plads til endnu en mobil-platform.

Firefox OS har således kæmpet for at finde en plads blandt smartphone-producenterne, men Mozilla øjner måske en smule mere succes efter, at Panasonic nu vil anvende koden i sine fjernsyn. Koden udgives som open source, hvilket måske kan lokke nye producenter med på vognen,

Der er dog et godt stykke vej til, at Firefox for alvor kan fremvise en kampklar platform til den samlede elektronikskare.

Læs også:
Firefox OS til smartphones tager form: Prøv det selv

Dette Samsung-styresystem kan true Google og Apple