Monthly Archives: January 2015

ComputerViews: Teknologi-verdenen venter i spænding på Windows 10, som Microsoft ifølge planen vil lancere i sommerens løb.

Windows 10 kommer i kølvandet på Windows 8.1, der er en slags rednings-opdatering af det udskældte Windows 8, som brugerne overhovedet ikke brød sig om.

Det kan du læse mere om her: Nye tal afslører: Så skidt går det for Windows 8

Vi har allerede set og prøvet test-versionen af Windows 10 – det sÃ¥kaldte Technical Preview – der fortsat trimmes og forbedres.

Det kan du læse om her. Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Hvem skal betale?
For Microsoft venter i de kommende måneder en stor beslutning: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvor meget skal de betale?

Engang var dette spørgsmål nemt at svare på for Microsoft: Det skulle alle, og det skulle koste en del.

Men i dag har markedet ændret sig. Og det har Microsoft også.

Efter at have været på hælene i årevis har Microsoft nemlig sat kursen mod helt nye indtjeningsfarvande: Selskabet har således lagt den tid bag sig, hvor Windows var kerneproduktet, som alting drejer sig om og som alle andre Microsoft-produkter skulle føre brugerne ind til.

I stedet vil Microsoft nu anvende alle sine platforme – inklusive Windows – til at skubbe brugerne over mod ikke mindst selskabets cloud-tjenester.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Der har allerede været flere tegn på det store opbrud, der er ved at ske i Microsoft og som måske tegner et billede af, hvad der kan være i vente.

For et Ã¥rs tid stoppede Microsoft pludselig med at tage betaling for Windows til enheder under ni tommer. Normalt betaler hardware-producenterne Microsoft for at lægge Windows pÃ¥ deres enheder fra ‘fødslen,’ men denne praksis stoppede altsÃ¥ i forÃ¥ret.

Det kan du læse mere om her: Disse to Windows-versioner bliver gratis.

Stor succes med gratis software
Reaktionen kom med det samme. Ifølge Microsoft væltede det straks ind med henvendelser fra hardwareproducenterne.

Alene den første uge efter annonceringen om, at Windows ville blive gratis til de smÃ¥ enheder, gav Microsoft grønt til lys til, at der kunne lægges – gratis – Windows pÃ¥ 31 nye enheds-typer.

Det store spørgsmål er, om Microsoft vil føre denne gratis-politik videre til Windows 10 i en eller anden udstrækning.

Vurderingen er ret enkel for Microsoft: Volumen er afgørende i selskabets nye forretningsmodel, og Microsoft har brug for en omgående succes med Windows 10 efter fiaskoen Windows 8.

Kan selskabet sikre denne udbredelse, selv hvis det kræver penge for styresystemet i klassisk Microsoft-stil?

Eller er selskabet villigt til at vinke farvel til den milliard-indtægt, som salget af et nyt styresystem historisk har givet?

Freemium-model – i hvert fald for nogen
For blot en mÃ¥ned sagde selskabets daglige chef, COO Kevin Turner, at Microsoft fremover skulle ‘tjene penge pÃ¥ nye mÃ¥der’ pÃ¥ Windows.

Samtidig understregede han dog, at Microsoft ingen aktuelle planer har om at forære Windows 10 væk uden videre, sÃ¥ styresystemet blev det, som han kalder en ‘loss leader.’

“Men der er mulighed for at tilføje nye services til produktet pÃ¥ en kreativ mÃ¥de,” sagde han.

Udsagnet tyder pÃ¥, at Microsoft arbejder med en form for freemium-model, hvor selve styresystemet er gratis, men hvor tilkøb, applikationer, add-ons og forskellige services vil komme til at koste penge – muligvis i en abonnements-ordning som den, Microsoft anvender i dag med den cloud-baserede kæmpesucces, Office 365.

Læs også:

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

Det danske Microsoft-eventyr: Skovler penge ind midt i gigantisk kurs-ændring

Microsoft løfter sløret for Windows 9: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Windows-bølge på vej: Verdens store smartphone-producenter på vej med Windows Phone-telefoner

Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Microsofts innovative ideer: Her er Windows’ fremtid

Det nye Microsoft: Program-cyklus skal op i fart

Ikke gratis for alle
Kevin Turners udmelding om, at Windows 10 ikke skal være ‘loss leader’ tyder dog pÃ¥, at Microsoft ikke vil gøre Windows 10 gratis for alle.

Det er oplagt, at erhvervslivet fortsat skal betale for det i virksomheder så populære styresystem, der spiller tæt sammen med den ekstremt omfattende Microsoftbaserede system-portefølje til erhvervslivet.

Desuden har virksomhederne ikke noget imod at betale for systemerne – bare de kan se, at det øger effektiviteten og konkurrencedygtigheden. Og her har Microsoft en solid position.

Mere sårbar er selskabet blandt privatbrugerne, der kigger meget mere på pris og er parat til at ændre deres indkøbs-beslutninger på grund af nogle få hundrede kroner.

Her er det sandsynligt, at Microsoft vil barsle med modeller, der lugter af gratis.

Hurtigere opgraderinger
Skal Microsoft følge selskabets øvrige produkt-strategier, vil der blive desuden kunne blive skruet gevaldigt op for opgraderings-kadencen i Windows 10.

Det kan ikke udelukkes, at Microsoft i en freemium-model vil tage betaling for disse opdateringer, der til gengæld vil kunne sikre Windows 10 meget længere levetid end de øvrige Windows-versioner.

Igen er udbredelsen afgørende: Microsoft vil næppe tage penge for opgraderinger, hvis ikke Windows 10 hastigt får stor udbredelse.

Kevin Turner har tidligere fremhævet den store succes, som Microsoft har haft med at forære Windows væk til producenter af små enheder.

Det kan du læse mere om her: Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

En mulighed, som Microsoft mÃ¥ formodes at arbejde med i dette lys, er gratis opgradering fra Windows 8.1 til Windows 10 – i hvert fald for privatbrugerne, der i dag i vid udstrækning er utilfredse med Windows 8.

Måske overvejer selskabet endda gratis opgradering fra det populære Windows 7 til Windows 10, hvilket ville kunne sikre hurtig og effektiv udbredelse af det nye styresystem, da Windows 7 i dag er det mest udbredte styresystem.

Manøvren vil koste hundrede millioner af kroner i tabt omsætning på styresystemet for selskabet, men vil tilgengæld i en vældig fart kunne flytte millioner af brugere over på Windows 10 på rekordtid, hvor de altså vil kunne blive kunder til Microsoft nye model med salg af services og add-on-produkter.

Dette er fremtidens forretningsmodel for Microsoft.

Om nogle uger – 21. januar – vil Microsoft løfte sløret for i hvert fald en del af selskabets planer med Windows 10 og dets placering i den fremtidige produkt-strategi. Her bliver vi forhÃ¥bentlig klogere pÃ¥, hvad selskabet egentlig har tænkt sig.

Hvad tror du? Vil Microsoft tilbyde gratis opgradering af Windows? Eller gratis download? Eller fortsætte med at tage penge for styresystemet.

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

Det danske Microsoft-eventyr: Skovler penge ind midt i gigantisk kurs-ændring

Microsoft løfter sløret for Windows 9: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Windows-bølge på vej: Verdens store smartphone-producenter på vej med Windows Phone-telefoner

Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Microsofts innovative ideer: Her er Windows’ fremtid

Det nye Microsoft: Program-cyklus skal op i fart

Efter forgæves at have forsøgt at skabe sig en position på markedet for styresystemer til fladskærms-fjernsynene i stuerne, dropper Google nu endegyldigt fjernsyns-systemet Google TV.

I stedet vil Google forsøge at nå ud i folks stuer med de nye satsninger Android TV og Google Cast.

Beslutningen betyder, at Google sletter alle sine Google TV-libraries, hvilket betyder, at udvikler-miljøerne ikke længere kan udvikle løsninger til systemet.

Selskabet understreger dog, at de eksisterende Google TV-fjernsyn fortsat vil fungere normalt, selv om en del af dem automatisk vil blive opdateret til Android.

Android er den store mulighed
Det nye Android TV er en specialudgave af det på smartphone og tablet-computere så udbredte styresystem.

Vigtigt for Google er det, at udvikler-communitiet til Android i dag er meget omfangsrigt og udbygget.

Det betyder, at der er mulighed for, at der meget hurtigt kan blive udviklet mange løsninger og applikationer til Android-baserede fjernsyn.

“Vi har gjort det meget nemt at overføre apps til Android TV med bÃ¥de de velkendte Android-udviklingsværktøjer og med vores nye Leanback-libraries,” lyder det fra Google.

Hastig udvikling
Smartv-omrÃ¥det er for tiden i hastig udvikling, og det regnes for afgørende, at de forskellige platforme giver mulighed for mange API’er og eksterne applikationer.

Google har forberedt Android TV i længere tid. SÃ¥ledes er den seneste udgave af Android – 5.0 – bygget til at understøtte enheder og API’er til andre enheds-typer end smartphones og tablet-computere, ligesom Google endda lancerede sin egen settop-box, Nexus Player, sammen med Lollipop.

Nexus Player er dermed den første Android TV-maskine på markedet.

Google har allerede indgået aftaler med en række producenter af avancerede fjernsyn og udstyr hertil.

De tæller Sony, Sharp, Intel, Qualcomm, Nvidia og Razer, som nu går i gang med at bygge Android-baserede fjernsyn og forskelligt supplerende udstyr.

Samsung meddelte fornylig, at selskabet helt dropper Android på alle selskabets fjernsyn.

Det kan du læse mere om her: Samsung dropper Android pÃ¥ alle fjernsyn – alle fremtidige smart tv’er skal bygges med nyt styresystem

Mandag formiddag startede Danske Bank dagen med et nedbrud i netbanken, der kom til at strække sig over de næste 24 timer.

Det kan du læse mere om her: Danske Bank: Det er korrekt vi har problemer med netbanken

De kunder, der mandag morgen forsøgte at logge på, fik denne besked:

“Vi arbejder pÃ¥ højtryk for at løse problemerne og hÃ¥ber, de er løst hurtigst muligt. I mellemtiden kan du bruge mobil- og tabletbanken,”

Online-systemerne er nu igen blevet tæmmet af pengeinstituttets it-domptører, og bankens udviklingsdirektør giver denne forklaring på den uheldige start på ugen.

Der var tale om lang nedetid for Danske Banks netbank. Hvad er status med hensyn til nedbruddet?

“Vores kunder oplevede mandag problemer med vores netbank og i mindre omfang med business online, som kørte ustabilt.”

“Der var i en kortere periode tirsdag formiddag udfordringer med at logge ind pÃ¥ netbanken, og vi havde ogsÃ¥ tirsdag formiddag noget ustabilitet pÃ¥ business online. Hverken MobilePay, mobil- eller tabletbank har dog været berørt i perioden,” fortæller Jan Steen Olsen, som er udviklingsdirektør i Danske Bank, i en mail til Computerworld.

Hvad gik galt? Var det interne problemer eller var det eksterne udfordringer i form af eksempelvis it-kriminalitet?

“Det var internt. Problemerne skyldtes primært lange svartider i vores online infrastruktur, som gjorde, at kunderne ikke kunne logge pÃ¥. Vi har arbejdet pÃ¥ højtryk for at løse problemerne, og systemerne kører igen normalt.”

Ingen tal på problemerne
Ved i hvor mange kunder der bliver berørt i forbindelse med et så langt nedbrud. Vi har eksempelvis modtaget en del henvendelser på Computerworld fra frustrererede netbanks-brugere. Kan i sætte tal på bruger-problemerne?

“Vi kan ikke sætte tal pÃ¥, men vi har oplevet, at en række kunder har henvendt sig, og vi har gjort, hvad vi kunne for at hjælpe kunderne, mens systemer var nede.”

“Vi er selvfølgelig dybt ærgerlige over situationen og det besvær, det har betydet for vores kunder, og vi beklager ogsÃ¥, at det tog lang tid for os at rette fejlen.

Nedetid på en så væsentlig del af Jeres forretning er vel næppe ønskværdigt? Hvad vil i gøre for at undgå det i fremtiden?

“Vi er meget optaget af, at vores kunder har tillid til, at vores it-systemer virker og kører stabilt. Vi arbejder selvfølgelig hele tiden med at gøre vores systemer sÃ¥ robuste som muligt, sÃ¥ vi minimerer risikoen for lignende problemer i fremtiden,” lyder det fra Jan Steen Olsen.

Det er ikke første gang Danske Bank har problemer med it-sikkerheden.

Det kan du læse om i disse artikler: Danske Bank ramt af nedbrud og NemId sprængt: Hackere bryder ind i Danske Bank

Apple Global Service Exchange eller GSX er Apples online service-portal. Man logger på via sit Apple ID.

En torsdag i december 2014 skete der noget helt uventet i en dansk it-servicevirksomhed.

“Jeg fik et opkald fra to af mine ansatte, der spurgte om grunden til, at der var ankommet 97 iPhone 6-telefoner,” fortæller Michael Vedel, der ejer virksomheden PC Service Center.

SÃ¥dan opdagede han helt kontant, at der var noget helt galt.

“Det var ikke en bestilling, som vi havde foretaget, og en sÃ¥dan ordre løber op i mere end 650.000 kroner,” fortæller han.

Tilsluttet GSX-systemet
PC Service Center er Apple service-partner og derfor tilmeldt et it-system kaldet GSX eller Apple Global Service Exchange, der anvendes til at bestille telefoner, reservedele eller bytte ødelagte telefoner. 

De ansatte i virksomheden anvender deres personlige Apple ID til at tilgå systemet, når de reparerer eller bytter kundernes Apple-udstyr.

Men denne torsdag var bestillingerne foretaget via en hacket medarbejderkonto.

“Det er sandsynligvis sket via phishing-mails mÃ¥lrettet mod vores medarbejdere. Mine ansatte modtager mange af denne type mails, og de ved sÃ¥ledes godt, at de udgør en potentiel fare. Men der er altsÃ¥ sket en fejl et sted, der har betydet, at uvedkommende har fÃ¥et fat i login-informationer til Apple ID og derved GSX-systemet.”

Apple-kendere hackede os
Men én ting er at få fat i login-data, en anden er at benytte systemet, der er et dedikeret forhandlersystem, som eksempelvis anvender serienumre og andre unikke identifikationsinformationer på reservedele.

“Hackerne har øjensynlig kendt systemet. Det er der to grunde til,” fortæller Michael Vedel og eksemplificerer:

“For det første skal man vide, hvordan man navigerer i systemet. For det andet er de 97 bestilte telefoner udstyret med identifikationsnumre tilknyttet til hver bestilling.”

Hver Apple-telefon er udstyret med et unikt nummer, der skal anvendes i forbindelse med, at Apple kan bytte en ødelagt telefon til en ny iPhone.

“Hackerne har haft modet til at hacke en Apple-konto. De har ogsÃ¥ vidst, hvordan man bestiller varer via systemet og kende 97 unikke identifikationsnumre, der ikke engang er kendt af os. De har handlet pÃ¥ vores vegne med egne data. Det er næppe sket ved et uheld,” fortæller han.

Michael Vedel kontakter selvfølgelig Apple, og han får at vide, at der er sket en lignende episode i Malmø i Sverige bare en uge tidligere.

PC Service Center ejes af Michael Vedel (til venstre) og med Jeff Beck Pedersen som partner og medejer. Foto: PC Service Center.

Bange for indbrud
Da PC Service Center selv modtog telefonerne, blev Michael Vedel godt og grundig nervøs.

Han havde pludselig for 650.000 kroner helt nye iPhone 6 liggende på sit lager.

“Bestillingen var næppe foretaget for sjov. Jeg var alvorligt bange for, at vi skulle opleve et røveri i vores butikker foretaget af de personer, der havde bestilt telefonerne,” fortæller han.

Han ville naturligvis returnere de mange varer med det samme, men det skulle vise sig at være mere besværligt end som så.

MÃ¥tte vente 14 dage
Procedurer i Apples forretning kom til at betyde, at han måtte vente 14 dage med at sende de uønskede hardware-enheder retur til Irland.

“Apples kommentar var, at hvis telefonerne ikke kom retur, sÃ¥ ville vi fÃ¥ en regning. Desuden ville det tage 14 dage at sende telefonerne tilbage igen. Vi kunne ikke bare aflevere dem i en transport,” fortæller han.

Kontaktede I slet ikke politiet?

“Vi forsøgte at kontakte politiet, men det blev simpelthen for kompliceret. Det lykkedes slet ikke. Vi valgt i stedet at lÃ¥se de mange telefoner inde et sikkert sted.”

Da de to uger var gået, blev de 97 iPhone-telefoner sendt tilbage til Apples lager.

Episoden kom således ikke til at koste PC Service Center andet end den tid, der var brugt på at håndtere den besværlige episode.

Har I anmeldt sagen til politiet?

“Nej, det har vi ikke.”

Hvorfor ikke?

“Det skyldes nok vores tidligere erfaringer med svindel i vores netbutik. It-kriminalitet pÃ¥ dette niveau ryger ud med badevandet. Politiet gør ikke noget ved det,” siger han. 

Intet svar fra Apple
Computerworld har kontaktet Apples danske kontaktperson fra Pencil PR, Christina Vedel, og spurgt om, hvordan det kan være sÃ¥ enkelt – via et almindeligt Apple ID – at fÃ¥ adgang til Apples GSX-system.

Ligeledes har vi spurgt om, hvorfor det skal tage 14 dage at lukke en svindelsag som denne.

Der er dog ikke kommet et svar fra Apple på vores spørgsmål.

Læs også:
Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Hvis du også elskede spil som Duke Nukem, The Incredible Machine eller Wolfenstein 3D, så er her en god nyhed: Du kan spille dem alle sammen gratis.

De er nemlig alle sammen blevet gjort gratis pÃ¥ The Internet Archive’s hjemmeside, og du behøver ikke engang at downloade dem: Du kan spille dem direkte fra din browser.

Hjemmesiden “the Internet Archive” gemmer pÃ¥ bogstaveligt talt alt fra internettet.

For eksempel er organisationens “Wayback Machine” en tjeneste, sÃ¥ du kan se hvordan hjemmesider sÃ¥ ud for 20 Ã¥r siden.

Computerworld.dk’s hjemmeside sÃ¥ en lille smule anderledes ud i 1994. Tjek spørgeformularen i venstre side. Klaptelefoner der det helt store dengang.  

MÃ¥ske ikke helt lovligt
Men hvor længe at spillene bliver ved med at være pÃ¥ Archive.org’s hjemmeside til fri afbenyttelse er uvist.

Nogle af spillene er sÃ¥kaldt “abandonware” – software som ikke længere holdes ved lige af ejerne, som ser igennem fingrene med at programmerne bliver brugt gratis.

Et eksempel er for eksempel det oprindelige Red Alert-spil til Windows 95 fra 1996, som kan hentes gratis.

Men der er andre spil, som stadig sælges af udbydere.

For eksempel blev Wolfenstein 3D for nyligt solgt i en spilpakke hos Hundle Bundle, hvilket godt kan give problemer for Archive.org. 

Du kan i hvert fald nyde dem pÃ¥ Archive’s hjemmeside. Og har du aldrig prøvet at spille “The Incredible machine” sÃ¥ giv dig selv fornøjelsen.

Læs også: Anmeldelse: Det her er muligvis årets vigtigste spil

“For at betjene dig bedst muligt, fÃ¥r du nu fem valgmuligheder.”

Sådan lyder det telefonen, når man ringer til en af landets allerstørste teleudbydere.

Her er ‘bedste’ betjening en eufemisme for ‘billigste’ kundeservice, hvor kunderne akkompagneret af elevatormuzak selv skal trykke sig igennem et hav af valgmuligheder for at havne det rigtige sted.

I den bedste af alle verdener kommer kunden direkte igennem til den relevante kundeservicemedarbejder, der løser ens problem(er) på en studs.

Sammenholdt med teleselskabernes mangeartede abonnementstyper, mobilpakker, dæknings- og hastighedsløfter har den slags oplevelser givet danskerne en grim smag i munden, når de skal i nærkontakt med et teleselskab.

Snart 10 år som bundprop
I knap et årti har de danske teleselskaber da også støt og roligt kørt sig selv fast i mudderet som den absolutte bundskraber i forbrugernes øjne.

Den ene bundplacering efter den anden i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilbagevendende tilfredshedsundersøgelse målt på tillid, gennemsigtighed og forventninger i 50 udvalgte brancher taler sit tydelige sprog.

Senest indtager serviceområder som internet, mobiltelefoni og tv-abonnementer placeringer som henholdsvis nummer 48, 49 og 50 på forbrugervagthundens Top 50-liste over udvalgte service- og produktkategorier.

Så bliver det simpelthen ikke dårligere.

Tvangsregulering som værktøj
Teleprodukternes iboende kompleksitet kan være en god forklaring på, at forbrugerne ligesom Polle fra Snave simpelthen ikke kan hitte ud af dem.

Som konsekvens dumper danskerne efterfølgende telebranchen i undersøgelser som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilfredshedsmåling, selv om det ærligt talt er noget nemmere at købe skummetmælk end IP-telefoni.

Teleselskaberne har som konsekvens af den tilbagevendende forbrugerutilfredshed flere gange oplevet at blive tvangsreguleret fra politisk hold.

Det er eksempelvis sket i form af oplysninger om mindstepriser på bundlede mobilabonnementer og minimumshastigheder på bredbåndshastigheder herhjemme.

På europæisk plan har EU flere gange set sig nødsaget til at presse roamingpriserne på tale og data i bund, da mistillid og skuffede forventninger til teleselskaberne langt fra er et dansk fænomen.

Initiativer som øget gennemsigtighed og lavere priser på tværs af landegrænser kunne telebranchen og det frie marked åbenbart ikke klare af sig selv.

Service-as-a-service
Med over otte millioner mobilabonnenter samt et par millioner kunder med bredbånd i en opadgående salgskurve har de danske teleselskaber set over en bred karm måske ikke ligefrem behov for at være smukkest på kundeserviceområdet.

Kunderne har jo alligevel brug for og lysten til at købe produkterne.

Spørgsmålet i den henseende er dog, hvilken butik de vælger at handle ind i: Den billigste eller den mest serviceorienterede.

For lige præcis god kundeservice og pålidelig markedsføring er naturligvis konkurrenceparametre for teleselskaberne, ligesom god betjening og velsmagende bøffer på restauranterne afføder drikkepenge og tilfredse kunder, der vender tilbage.

Omvendt er sovs i skødet og skjulte afgifter for drikkevand noget, der kan skræmme de sultne fra fadet, og de skal nok advare venner og bekendte om dårlige oplevelser via de sociale medier.

Så selvfølgelig er det enkelte teleselskab interesseret i at yde en god service. Det er simpelthen en god forretning.

Kunsten for telebranchen er så at balancere den gode service med godt købmandsskab i form af de bedste tilbud og omkostningsbesparelser.

En god forretning er jo trods alt fundamentet for, at teleselskaberne kan skrabe penge ind til at udbygge deres infrastrukturer, så du som forbruger kan få højere hastigheder til dit internet, din mobiltelefon og dine tv-oplevelser.

Hvad mener du?
Brancheorganisationen Teleindustrien gennemførte i sommer sin egen tilfredshedsundersøgelse, som viste, at 75 procent af danskerne er tilfredse med deres teleselskab, mens kun fem procent er direkte utilfredse.

Samtidig viser tal fra Teleankenævnet, at antallet af indkomne klager over teleselskaberne er faldet fra 596 i 2009 til 323 i 2013 i takt med, at priserne falder og datahastighederne stiger.

Så helt skidt kan det vel ikke være på teleområdet, selvom forbrugerne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse dumper teleprodukterne år efter år.

Derfor opfordrer vi dig Computerworld-læser, til at give dit bud på, hvordan teleselskaberne kan komme op af tillids-hængedyndet og blive en mere troværdig branche samlet set.

Hvad er din oplevelse af servicen hos dit teleselskab?

Hvordan kan telebranchen højne niveauet, øge tilliden til forbrugerne og samtidig indfri dine forventninger til teleprodukterne?

Læs også:
Danskerne: Telebranchen er den mest utroværdige i Danmark – tilliden er helt i bund

Intels mini-computer bliver nu opdateret med deres egne Broadwell-processorer, som netop er blevet lanceret til CES-messen i Las Vegas.

Kender du ikke NUC-computerne fra Intel, så bør du give dem et kig, hvis du står og mangler en miniature-computer, som stadig giver en god brugeroplevelse, og som fylder næsten intet.

Vi testede dem sidste år og roste den lille maskine til skyerne. Det kan du læse mere om her.

To af de første modeller er NUC5i3RYH og NUC5i3RYK, som begge har en Intel Core i3-5010U kerne med det tilsvarende nye HD 5500 Graphic, Mini Displayport og både Bluetooth (4.0) og 802.11ac WiFi. Der er desuden plads til 16GB RAM.

Den eneste forskel på de to enheder er, at den ene, RYH-modellen, har plads til en 2,5 tommer lagerdisk, imens RYK-modellen kun har plads til en M.2 SSD.

Den sidstnævnte er dog så tilsvarende mindre i sin fysiske størrelse, hvilket nok kan være friskende for folk, som vil have så lille en computer som mulig.

Tilsvarende kommer Intel også med to modeller med de nye Broadwell i5-processorer og HD 6000 Graphics.

Du kan læse mere om de nye Intel Core Broadwell-processorer her.

Du kan se lidt om enhederne herunder i en video (på engelsk) fra vores kollegaer fra Computerworld.com.

Intel er dog langt fra de eneste, som laver smÃ¥ mini-computere. OgsÃ¥ HP kom med en mini-computer i deres budgetserie “Stream” (indtil videre kun solgt i USA), og Gigabyte har ogsÃ¥ haft succes med deres BRIX-modeller, som vi ogsÃ¥ tidligere har anmeldt.Â

Du kan også læse om It-chefen for en grønlandsk kommune, som valgte at udskifte alle deres computere til NUC-enheder. 

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Sådan ser mailen ud. Holder du musen over linket, kan du se, at linket på ingen måde fører over til Jyske Bank. Foto: Morten Sahl Madsen

En mail er i øjeblikket i omløb, som opfordrer Jyske Bank-kunder til at “synkronisere” deres nøglekort med bankens server.

Men det er noget vås og ikke udsendt fra Jyske Bank selv. Mailen er endnu en af de utallige phishingmails, som bankerne månedligt udsættes for.

“Det er langt fra første gang, at sÃ¥danne mails er derude, og det bliver heller ikke sidste gang – desværre,” forklarer afdelingschef for IT-sikkerhed i Jyske Bank, Torben Anholm, til Computerworld.

Klikker man på linket i mailen, bliver man ført over til en tro kopi af Jyske Banks hjemmeside, hvor man så skal indtaste sin NemID.

Derefter bliver du bedt om at indsende et billede af dit nøglekort. Det kort, som sammen med din kode – som du netop har tastet ind – giver adgang til alle dine private oplysninger pÃ¥ NetBank, SKAT, Borger.dk og sÃ¥ videre.

Informationer som de kriminelle udnytter.

Derfor skal du IKKE klikke på linket og på ingen måde indsende et billede af dit nøglekort.

Efter du har skrevet dine NemID-oplysninger ind (selv hvis man skriver forkert, sender den en videre.), så bliver du bedt om at sende en kopi af dit nøglekort ind. Dette vil bankerne aldrig bede dig om. Foto: Morten Sahl Madsen

“Vi ville aldrig bede om nøglekort”
Jyske Banks IT-sikkerhedsafdeling er allerede bevidste om fishingmailen, som de fik nys om i morges, og er allerede godt i gang med at få siden spærret, så ingen bliver ramt af fup-forsøget.

“I samarbejde med sikkerhedsfirmaer fÃ¥r vi lukket den slags sites, og tager efterfølgende kontakt til de kunder, som vi kan se, har besøgt siden. Ved lige præcis denne phishingmail er der endnu ingen, som ser ud til at være blevet snydt, men formoder man, at man er blevet ramt af sÃ¥dan et trick, sÃ¥ skal man tage kontakt til banken,” siger Torben Anholm.

Torben Anholm kommer her med et par gode råd om, hvordan du kan spotte en fishingmail.

1. Er det godt dansk
“Ofte vil phishingmails være skrevet i et dÃ¥rligere dansk – ja ofte har de kriminelle bare brugt Google Translate. Det er ofte et tydeligt tegn pÃ¥, om det er en phishingmail eller ej,” siger Torben Anholm.

2. Hvad bliver du bedt om?
“Giver det mening det, du bliver bedt om? Jyske Bank – eller andre banker for den sags skyld – ville aldrig bede dig om at sende et billede ind af dit nøglekort eller lignende. SÃ¥ er du i tvivl, sÃ¥ tænkt lige over, hvad det er, som du skal gøre,” siger Torben Anholm.

3. Er du i tvivl? Ring til banken  
“Hvis du bare er det mindste i tvivl, sÃ¥ tag og ring til din bankansvarlige. De vil altid kunne fortælle dig, om det reelt er noget, som banken har sendt ud. Og er det endelig noget, som banken har sendt ud, kan det ofte ogsÃ¥ løses over telefonen,” siger Torben Anholm.

4. Tjek URL’en
Et ekstra bonus-råd til de lidt mere computerkyndige. I phishingmails er der ofte links, som skal følges, samt en afsendermail. Tjek begge dele. phishingmails er ofte meget lange mails eller lange links, som intet har med din bank at gøre. Du kan ved at lade din musemarkør svæve over et link se den underliggende web-adresse.

Læs også: 
Afslørende opgørelse: Sådan rammer phishing danskerne

Bo Carlsson er software-udvikler i ingeniørvirksomheden Niras.

Det handler om at ramme en fællesnævner, så software giver mening for alle.

Sådan er god software opbygget, forklarer Bo Carlsson, der er udvikler i ingeniørvirksomheden Niras.

“Hvis du vil have brugeren engageret og motiveret til at anvende et program, sÃ¥ er kodeordet feedback,” lyder hans korte vurdering af vejen til god bruger-software.

“Hvis du tænker pÃ¥ et computerspil, bliver folk fuldstændig opslugt af spillet, fordi det giver feedback øjeblikkeligt. Samtidig er der ofte ikke behov for at tænke. Du skal i stedet handle. Det kan man lære meget af som software-udvikler.”

Den filosofi ligger til grund for den næste udgave af et program, der hedder DRIVE (en forkortelse for drift og vedligehold), som er målrettet forsyningsselskaberne til vand, fjernvarme og afløb. Et program, der har eksisteret gennem mange år.

Målgruppen er således langt fra it-eksperter, men i stedet eksperter i fjernvarme og vandforsyning.

“Vi mÃ¥ erkende, at de tidligere versioner af DRIVE ikke har været brugervenlige nok, og derfor har vi rystet træet godt og grundigt. Tidligere har vi benyttet en vandfaldsmodel, hvor alt bare er blevet bygget pÃ¥, men det er ikke den mest hensigtsmæssige vej.”

Satte en teknoantropolog på sagen
Niras har således brugt det seneste år på at kigge dybt på data genereret fra programmet.

Hvad bliver brugt mest? Hvilken rækkefølge gør brugeren typisk tingene i? Er der funktionalitet, der bliver brugt forkert? Er der funktionalitet, der slet ikke bliver brugt?

Det er nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet i udviklingsafdelingen.

“Vi har ogsÃ¥ haft en teknoantropolog ude hos kunderne for at undersøge, hvordan de bruger programmet,” fortæller Bo Carlsson.

Det har blandt andet givet en erkendelse af, at programmet indeholdt alt for mange funktioner, og at brugerne derfor løb sur i hvilke funktioner, de skulle bruge.

Tre trin til bedre software
DRIVE-programmet har eksisteret siden 2009, men i det sidste års tid er der blevet set på koden fra nye vinkler.

Der er blevet foretaget brugertest baseret på opgaveløsning, programmets database og logfiler er blevet støvsuget for informationer om, hvordan programmet rent faktisk bliver brugt.

Og så har firmaet som nævnt haft en teknologi-antropolog været ude og følge brugerne i felten.

“Antropologens konklusion var blandt andet, at brugerne syntes, det var svært at bruge programmet, og at det gav en fornemmelse af at være ‘lavet af ingeniører til ingeniører’ og ikke til driftsfolk,” siger Bo Carlsson og fortsætter:

“Der har ikke været tradition for bruger-feedback i enterprise-software. I dette segment har man ikke rettet pÃ¥ software-programmet, i stedet har man sendt brugerne pÃ¥ kursus.”
Enterprise-softwaren har traditionelt stÃ¥et i kontrast til de programmer, medarbejderen kender fra sin private telefon og pc, hvor det er afgørende at fange interessen med det samme.”

Filosofien er, at det skal være lige sÃ¥ nemt at komme i gang med DRIVE som at spille Farmville – for det dur ikke kun at kigge pÃ¥ chefens behov, nÃ¥r det er medarbejderen, der skal bruge softwaren.

“Software skal være sÃ¥ nem at anvende, at der ikke er behov for en manual.”

Byg, mål, lær
Ved at analysere databaserne i DRIVE kan udviklingsfolkene få en oversigt over hvilke funktioner, der bliver brugt.

“Hvis der ikke er data fra et felt i programmet, sÃ¥ bliver det ikke benyttet. Det betyder i grove træk, at det kan slettes, eller at brugernes vej til feltet skal gøres lettere.”

Niras har ligeledes koblet et analyse-lag på programmet, så udviklerne kan samle informationer om, hvordan programmet bruges i praksis.

Det gør man ud fra en tese om, at software-udvikling handler om hele tiden at tilpasse programmet.

I praksis sendes en ‘rÃ¥’ udgave ud. Herefter mÃ¥les pÃ¥ resultaterne, og programmet tilpasses. Ved at gentage denne proces bliver kanterne hele tiden slebet til.

“PÃ¥ den mÃ¥de reducerer vi kompleksiteten gradvist ved eksempelvis at barbere de felter, der ikke anvendes, væk. Eller ved at fremhæve det næste, logiske skridt i arbejdsflowet. PÃ¥ den mÃ¥de bruger vi logfilerne aktivt i udviklingsarbejdet. Det er en live-test hver dag.”

Brugerne gjorde ikke som vi forventede
Udviklingsfolkene har også hevet brugerne ind til konkrete opgaveløsninger.

“Vi stillede en række specifikke opgaver, og vi havde en forventning til, hvordan de ville gribe opgaverne an.”

Gjorde brugerne som I forventede?

Nej, det gjorde de ikke. Derfor brugte vi ogsÃ¥ resultaterne fra testen til at rette programmets funktioner til, sÃ¥ de passede til de praktiske arbejdsgange.”

En konkret funktion, der blev rettet til, var adressefelterne, som tidligere var opdelt i en hel stribe tekstbokse med vejnavn, nummer, sal og så videre.

Det viste sig at være lettere med et enkelt felt til de oplysninger.

“Man kan sagtens stille lidt større krav til brugerne, der jo er tænkende væsner, og ikke bare ‘kvæg’, der skal klikke i en masse felter med en enkelt information.”

Udviklerne har ikke ændret radikalt på den bagvedliggende programstruktur, men har ændret meget på brugerfladen.

“SÃ¥ mÃ¥ vi i stedet hente de nødvendige informationer til eksempelvis statistik pÃ¥ en ny mÃ¥de,” siger Bo Carlsson.

Er flere brugere begyndt at benytte programmet, efter I har ændret arbejdsgange i udviklerafdelingen?

“Ja, det er der. Der er højere login-rate til programmet og gennemsnitstiden, som programmet anvendes i, er ogsÃ¥ blevet højere. Men vi er stadig i udviklingsfasen med den nye version. Nu lægger vi kræfterne helt ude ved driftsfolkene, og det hÃ¥ber vi naturligvis giver pote med hensyn til, at programmet vil blive brugt bedre og mere,” siger Bo Carlsson.

Selve udviklingen af den nyeste version af DRIVE er i fuld gang med forventet release i første kvartal 2015.

Læs også:
Derfor er agil software-udvikling meget mere end løbende afleveringer

Styrelse dropper kravspecikationer: Satser på agil udvikling

SÃ¥dan udarbejder du den perfekte krav-specifikation

Tidligere koncernchef i Atea, Claus hougesen, har sammen med tre gamle kollegere startet sin egen it-forhandler, 3A-it.

Tidligere chef for Atea i Danmark, Peter Trans, er også med i det nye firma.
Med på vognener også de to tidlgiere salgsdirektører i Atea, Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau.

Computerviews: Nyheden om, at den tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, nu starter en ny it-forhandler i eget regi er godt nyt for alle i den danske it-branche.

Sammen med Ateas storaktionær Ib Kunøe er Claus Hougesen manden, der har stået bag opbygningen af Atea-koncern.

Under de to har Atea de seneste 10 til 15 år udviklet sig til Nordens absolut største it-firma med en samlet omsætning, der har rundet 20 milliarder kroner.

Og bedømt på tidligere bedrifter er der i branchen bred enighed om, at Claus Hougesen med sit nye firma 3A-it er manden, der kan skabe en seriøs udfordrer til Ateas dominans.

Alt taler for at Hougesen og hans tre gamle Atea-kolleger Peter Trans, Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau går efter at genbruge opskriften fra Ateas succes, når de nu kaster sig ud i det nye eventyr.

Vil lette presset på hele branchen
Atea har hele vejen satset på at slå konkurrenterne på pris og har på den måde været den spiller, der har sat dagsordenen for alle andre.

Kunder, producenter og distributører har i flere år nærmest hjælpeløst set til, mens Atea bare blev ved med at vokse. Ikke mindst it-producenter og distributører har ofte klaget deres nød over det nærmest hysteriske prisfokus. Men omvendt har de ladet sig lokke af de store volumener, som Atea kunne afsætte til slutkunderne.

Det voldsomme fokus pÃ¥ lav pris, har nemlig ikke bare presset Ateas direkte konkurrenter. BÃ¥de producenter og distributører har i flere Ã¥r – udenfor citat – talt om Atea, som et monster, de selv har været med til at skabe.

Monsteret Atea har i kraft at sin størrelse ædt markedsandele ved at gennemtrumfe rabatordninger, som har banket producenter og distributørers indtjening i bund.

Med udsigten til en seriøs udfordrer til Ateas dominans kan det pres måske blive lettet.

Lykkes det for Claus Hougesen at nå sit mål om en milliardomsætning indenfor de næste tre til fem år, vil det naturligvis skærpe konkurrencen. Men paradoksalt nok vil det samtidig lette presset på både producenter og distributører, alene fordi der kommer endnu hest at spille på.

Sat på helt kort form er der derfor fem gode grunde til at Claus Hougesen og hans væbnere har gode muligheder for at få succes med deres aktuelle projekt.

1. Stærke navne
Ledelseskvartetten i 3A-it repræsenterer tilsammen tæt pÃ¥ 100 Ã¥rs erfaring fra branchen. De har et helt exceptionelt netværk – bÃ¥de blandt kunder, men ogsÃ¥ blandt de nøglepersoner hos producenter og distributører, som kan fÃ¥ sat skred i tingene, nÃ¥r tunge beslutningsgange truer med at forsinke en leverance til en kunde.

2. Hougesen kan tiltrække de bedste folk
Gennem tiden har Claus Hougesen bevist, at han kan skabe en succes. Mange i branchen peger på hans helt uovertrufne evne til at motivere og begejstre en gruppe sælgere til at arbejde som små heste og sprænge deres budgetter.

Mange vil give deres højre arm for at være med på vognen. Og de første Atea-medarbejdere er allerede begyndt at sive over til den nye konkurrent.

En kilde i branchen udtrykker det på denne måde:

“Planen om at skabe en milliardomsætning er bÃ¥de optimistisk og aggressiv, men Claus Hougesen er manden, der kan fÃ¥ hvad som helst til at ske. Og sÃ¥ har Claus har en fabelagtig evne til at være hjælpsom og ægte engageret i sine medarbejderes opgaver. SÃ¥ jeg tror, de har gode chancer.”

3. Hougesen kender Ateas styrker – og svagheder
Gennem de seneste par år har Atea haft svært ved at holde fast i de offentlige kunder. Ateas nylige opkøb af netværks-forhandleren Axcess er et eksempel på, hvordan storaktionær Ib Kunøe så sig tvunget til at købe en konkurrent, som bare et år forinden havde banket Atea af banen på en stor statslig netværksaftale.

De offentlige indkøbsaftaler har i det hele taget været en vigtig brik i Ateas forretning.

Og det bliver givetvis også en vigtig slagmark mellem Atea og 3A-it.

Og her har Claus Hougesen stærke kort på hånden, når de offentlige aftaler kommer i udbud

4. Branchen sukker efter et alternativ til Atea
Ateas dominerende position i markedet er som tidligere nævnt blevet til en møllesten om halsen på resten af branchen.

Det store fokus på pris har banket indtjeningsmarginalerne i bund.

Med et stærkt 3A-it på markedet kan Atea for første gang nogensinde blive tvunget til at slås for at beholde sine markedsandele.

Og en åben krig om kunderne med 3A-it kan på den måde indirekte lette presset på den store gruppe af mindre forhandlere, som i mange år har været presset af et selvsikkert Atea.

Også producenter og distributører ønsker en situation, hvor der er flere heste at spille på.

“Kan man blive lidt mindre afhængig af en stor spiller som Atea, vil det være meget velkomment for bÃ¥de producenter og distributører,” som en central kilde udtrykker det.

5. Penge bliver ikke noget problem
Likviditet er en stor udfordring for alle i it-branchen. Lave indtjeningsmarginaler gør ikke den udfordring mindre.

I første omgang har Claus Hougesen sammen med sine tre partnere skudt omkring 20 millioner kroner ind i 3A-it.

Men med deres baggrund bør det ikke blive noget problem at få en bank til at lukke op for kassen for at hjælpe til med at finansiere de store planer.

Det forudsætter dog, at man har en realistisk plan for, hvornår firmaet begynder at tjene penge.

På den led er 3A-it i kapløb med tiden. Men med en egenkapital på 20 millioner kroner og en tilsvarende kassekredit bør der være penge i kassen til at bære firmaet et godt stykke frem mod målet om en milliardomsætning.

Læs også:

Atea-veteraner vil på storhugst blandt Ateas kunder

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea