Monthly Archives: February 2015

Kampen om pladsen som den bedste, men billige telefon raser stadig. Ofte lancerer de større mærker en “mini”-version af deres mere kendte modeller, som sÃ¥ skal være det “billige” alternativ.

Det er for eksempel HTC One Mini 2 eller Samsung Galaxy S5 Mini. Egentlig udmærkede produkter, men som begge bliver trukket ned af dÃ¥rlig hardware – specielt fordi prisen ikke altid matcher den lavere ydeevne.

Derfor var det glædeligt, da OnePlus kom med sin OnePlus One-telefon sidste forår. En telefon, som havde al den gode hardware, men til en tredjedel af prisen.

Men OnePlus er ikke det eneste firma, som kan lege den leg. Kinesiske Huawei er begyndt at komme godt ind pÃ¥ det danske marked og med sit søsterbrand “Honor”, sÃ¥ kommer Huawei med en telefon, som ikke bare giver en ganske god brugeroplevelse. Den har nemlig samme lave pris som OnePlus One.

Skærmen er flot og uventet skarp for en telefon i den prisklasse. Foto: Morten Sahl Madsen

Honor er navnet – og den er billig
Honor er en 4,7 tommer telefon, som minder meget om en blanding mellem den tidligere Ascend-serie og en gammel iPhone 5.

Den har Huaweis egen processor, egen antenne og en flot FullHD-skærm med en pixeltæthed på 445.

Telefonen kører Android 4.4, men Huawei fortæller, at det forventes, at der kommer Android Lollipop på, dog uden at kunne sige noget om hvornår.

Alt dette får du for kun 2.500 kroner. Det er halv pris af, hvad du stadig skal give for en LG G3, som dog har en noget vildere skærm.

Så hvor ligger hunden begravet? Hvordan kan Huawei gøre sin telefon så meget billigere end andre modeller, som giver et lignende produkt?

Ganske enkelt siger Huawei: De udvikler og producerer selv både chipset, processor og antenne-system, dele som ofte er meget dyre, og bruger næsten ingen penge på markedsføring og distribution, men sælger i stedet kun igennem webshops.

Til sammenligning kan du købe Samsungs telefoner i næsten alle tele-butikker, og den sydkoreanske gigant brugte sidste år over en milliard dollars på marketing. 

Og hvis den slags penge er sparet væk, så giver de 2.500 kroner mere mening.

Der er ogs̴ andre minusser. Men det er faktisk et f̴tal Рog til prisen er nogle af dem forst̴elige.

Telefonens software.

Design og materialer
Telefonen fra Huawei bestÃ¥r af lige dele GorillaGlass og plastik. Det er langt fra en telefon, som har samme lækre design og materialevalg som en HTC One (M8) eller en iPhone 6, men begge telefoner koster ogsÃ¥ over 4.500 kroner – iPhonen væsentligt mere.

Men Honor lider ikke under manglen på metal. Telefonen er solid nok, og giver ikke efter, hvis man vrider lidt i den.

Faktisk finder vi den bedre designet end de fleste andre billige telefoner p̴ markedet РSpeciel Samsungs.

Byggekvaliteten er god, men der er dog langt til den helstøbte metalkrop på enten HTC One (M8) eller en iPhone 6. Foto: Morten Sahl Madsen

Men kan den så noget?
Processoren i telefonen er en Kirin 920, som Huawei’s eget datterselskab har udviklet og produceret. Det giver igen lavere produktionspriser, end hvis den var en Snapdragon-processor, som langt de fleste andre Android-telefoner benytter sig af.

På intet tidspunkt følte jeg, at telefonen var langsom, hakkede i eller imellem apps, eller på anden vis, at brugeroplevelsen var tynget af hardwaren, og på benchmarks ligger Honor-telefonen på niveau med Z3 fra Sony.

Men softwaren generer os. HVORFOR – og jeg skriver bevidst i versaler her – skal telefonen fyldes op med bloatware pÃ¥ den mÃ¥de? Der er installeret Asphalt 8 og Real Football 2015 pÃ¥ min telefon samt en “100 procent Games!”-app til Gamesloft-spil.

Det her er ikke en HP-computer fra tilbage i 00′erne vel? 

På den lånte telefon blev der meget hurtigt installeret en anden launcher end Huaweis egen. Launcheren er den grafiske overflade, som viser ikoner og skrivebordene, og i Huaweis launcher har Huawei fjernet App-skuffen.

Det betyder, at alle apps ligger fremme på samme måde som på en iPhone. For en stor Android-fan, så er det virkelig irriterende. 

Men software kan reddes, da du p̴ Android altid bare kan installere din egen launcher og slette irriterende bloatware Рmen det er netop ogs̴ derfor, at OnePlus One stadig er en bedre telefon: Der skal du ikke slette den slags.

Kamera og batteri
Kameraet er et 13 megapixel kamera, som tager udmærkede billeder, men det er også tydeligt at mærke, at det er her, der bliver sparet lidt.

Det er det samme med OnePlus One. Det er ogsÃ¥ et fint kamera, men du kan godt mærke forskel pÃ¥ en Oneplus – og en Huawei – og en iPhone eller Sony lige præcis pÃ¥ kamera-delen.

Til gengæld er batteriet på Huaweis telefon imponerende. Det holder uden problemer en hel dag ved rimelig intens brug, og jeg begyndte næsten kun at oplade telefonen hver anden dag.

Sammen med et ganske fint strømforbrug ved dagligdagsbrug har Honor ogsÃ¥ en “ultraspare”-funktion, hvor alting gÃ¥r pÃ¥ absolut spare-mode.

Med den tilstand skulle telefonen holde strøm i over en uge.

Efter fire dage stoppede jeg med at bruge funktionen, og der var der stadig 40 procent strøm på endnu.

Til sidst skal der nævnes, at telefonen holder utrolig god forbindelse.

Jeg oplevede ikke en eneste gang at gÃ¥ rundt uden forbindelse – og kun sjældent uden 3G.

Og det var endda i Vestjylland, hvor mit teleselskab 3 ikke plejer at imponere, når det drejer sig om dækning af 3G/4G.

Desværre gælder det ikke lydkvaliteten.

Den er fin under opkald, hvor der er en god ro omkring personen, du taler med, men meget hurtigt bliver det en lidt rodet oplevelse.

Konklusion
Huawei Honor er en god 4,7-tommer telefon med stærk hardware, en flot skærm og acceptabel byggekvalitet.

Softwaren kunne godt være meget bedre, men det kan du heldigvis selv rette med lidt pilleri. Det burde dog ikke være nødvendigt at skulle slette bloatware overhovedet.

Derfor er OnePlus One ogsÃ¥ stadig den foretrukne “billige” top-model, hvis du kan fÃ¥ fat i en invitation, og hvis du kan leve med en 5,5 tommer stor skærm.

Hvis ikke så køb dig en Honor 6.

“Jeg kan slet ikke fatte, at Microsoft har gjort, som de har gjort. Selv som ikke-Microsoft mand havde jeg forventet, at virksomheden ville overholde reglerne for basal virksomheds-sikkerhed.”

Sådan starter René Winkelmeyer, der er IBM-udvikler, et indlæg på sin blog.

Kommentaren er knyttet til Microsoft nye Outlook-app til iPhone og iPad og Android, der netop er blevet frigivet, og som i den forbindelse har fået en masse lovord med på vejen.

Udvikleren peger på, at denne app vil blive en del af mange firmaers hverdag, og derfor kommer han med en advarsel.

Ikke småfejl
Han peger på, at problemerne ikke består i småfejl, der hurtigt kan rettes gennem en opdatering. Han hævder, at applikationen er fejlkonstrueret og, at den kan eksponere både bruger-id, password og e-post på nettet.

Det hele er startet med blog-indlægget, hvor udvikleren har slået alarm. Han skriver, at virksomheder burde nedlægge forbud mod, at deres ansatte benytter den nye app fra Redmond-giganten.

Han skriver, at Microsoft har sprunget over hvor gærdet er lavest.

For bare to måneder siden købte Microsoft virksomheden Acompli og bygget videre på den virksomheds kode for at skabe e-mail og kalender-programmet til iOS og Android.

Computerworlds amerikanske søstermagasin Network World skriver blandt andet, at Microsoft stort set ikke har gjort andet end at omdøbe Acomplis app.

Norges største it-virksomhed har i øvrigt forbudt sine ansatte at benytte appen. Det kan du læse mere om her.

Tre fejl
Den første pointe i René Winkelmeyers blog-indlæg er, at Outlook-programmerne har en indbygget mulighed for at koble sig mod cloud-tjenester som OneDrive, Dropbox og Google Drive med et enkelt eller ganske få klik.

Det betyder, at brugeren kan koble appen til sin personlige lagertjeneste i skyen og dele eller gemme indhold fra virksomhedens e-mails.

Apples indbyggede sandkasse-adskillelse giver ingen beskyttelse, fordi kommunikationen er et internt app-anliggende og derfor ikke kontrolleres, hævder IBM-manden.

Det andet punkt i hans kritik handler om bruuger-id. Alle enheder, som en bruger anvender til Outlook til iOS, anvender det samme bruger-id. ActiveSync har normalt et separat id til synkronisering af hver enhed, men det gælder altså ikke her.

Hvis direktøren glemmer sin iPad i taxien, kan systemet ikke skelne mellem denne iPad og direktørens iPhone, og en fjernsletning vil derfor slette alle mails på begge enheder, argumenterer han.

Det tredje punkt i kritikken er, at Outlook-appen gemmer brugerens e-mail-kontaktoplysninger i skyen.

Konklusionen er, at Outlook-appen bør blokeres i virksomheder, der ønsker at bevare sikkerheden intakt.

Ligeledes bør medarbejderne advares om problemerne.

Fuld af FUD?
Blog-indlægget har skabt en debatstorm på nettet, og kritikken mod IBM-udvikleren lyder på, at han overreagerer, tager fejl eller er fyldt med vrøvl.

René Winkelmeyer har efterfølgende skrevet en opdatering, der fortæller, at man via omveje kan få sikker epost via appen, men at det ikke er besværet værd.

Han skriver, at Microsoft skal sende applikationerne tilbage til udviklingsafdelingen til en grundig sikkerheds-gennemgang.

Vi har kontaktet Microsofts danske presseafdeling for at få en forklaring på, om der er noget om snakken, eller om René Winkelmeyers kritik er helt forkert og misforstået.

Microsoft har kun ønsket at svare per mail, og det har Microsoft så gjort med følgende kommentar:

“Datasikkerhed og privacy er en topprioritet for os. App’ens privacy- og datasikkerhedsniveau, sÃ¥vel som de værktøjer it-administratorer har til rÃ¥dighed, lever op til Microsofts strenge krav pÃ¥ omrÃ¥det, og vi arbejder løbende pÃ¥ at sikre, at de til enhver tid lever op til de højeste standarder. Hvis vores kunder er bekymrede, kan de følge vores Controlling Device Access TechNet-vejledning og blokere app’en. Vælger man at blokere app’en, kan man fortsat benytte OWA til iPhone, iPad og Android tablets.

Læs også:
Nu kan du få Outlook gratis til iOS og Android

Microsofts nye Office-apps til Windows 10: SÃ¥dan fungerer softwaren

Brug af cloud-services er blevet en helt almindelig måde at købe it-løsninger og -infrastruktur på, og brugen af cloud bliver stadig mere udbredt.

Selv om aftaler med cloud-services på mange måder minder om køb af outsourcing og hosting, er der alligevel nye elementer og en anderledes form for afgivelse af kontrol.

Desuden er det ved cloud computing vanskeligt at adskille juridiske, kommercielle og tekniske forhold.

Her er 10 ting, som du skal tænke over, når du indgår cloud-aftaler:

1. Hvilken type kontrakt er der tale om?
Det er vigtigt at være opmærksom på, om kontrakten overhovedet kan forhandles, eller om den er en fast standard.

Med cloud som et nyt område, så søg andre, der har erfaringer med kontrakten.

Og vær opmærksom på, om kontrakten er underlagt dansk eller udenlandsk lov.

2. Hvem har ansvar for implementeringen?
Ofte betyder køb af cloud-ydelser, at køberen selv har implementeringsrisikoen.

Hvis kontrakten kan forhandles, eller der er en tredjeparts projektleverandør, kan dette hÃ¥ndteres i kontrakten – ellers bør man sikre sig, at aftalen umiddelbart kan opsiges, hvis implementeringen ikke lykkes.

3. Hvordan afregnes løsningen?
Det er ikke altid transparent, hvordan løsningen afregnes og dermed, hvor dyrt det bliver eller kan blive over tid. Dette bør undersøges grundigt.

4. Er der tilstrækkelige snitflader?
Ved cloud-services er det ikke nok at sikre sig, at der kan integreres til andre løsninger med definerede snitflader.

Aftalen skal også være klar med hensyn til, hvornår og hvordan udbyderen kan ændre i sådanne snitflader.

Det kan være absolut kritisk, hvis man har integreret cloud-services med andre løsninger.

5. Hvordan kan udbyderen ændre servicen?
Ofte vil udbyderen af cloud-services have en ensidig ret til ændringer i funktionalitet og services.

Som køber skal man derfor nøje overveje, om ændringer i cloud-løsningen ville kunne få indflydelse på andre applikationer og systemer

6. Hvilken ansvarsbegrænsning har leverandøren?
Ofte vil cloud-udbydere have stor grad af ansvarsbegrænsning, og desuden kan forfølgelse af ansvaret være underlagt udenlandsk ret.

Som køber må man derfor foretage en klar risikovurdering i forhold til alternativer til en cloud-løsning, og om man kan acceptere de risici, der er ved kontrakten.

7. Omfatter løsningen persondata?
I sÃ¥ fald skal man som køber sikre sig, at persondataloven overholdes – herunder at man ved, hvor data befinder sig og hvem, der har adgang til dem.

Her kan EU Model Clauses være en hjælp, ligesom “Safe Harbour”-leverandører opfattes pÃ¥ linje med EU.

Alternativt kan man overveje, om løsningen kan opbygges, så persondata ikke er en del af de data, der placeres i skyen.

8. Hvordan kan aftalen opsiges?
Det er vigtigt, at køber kan opsige aftalen med passende varsel.

Men lige så vigtigt er det at sikre, at udbyderen ikke utidigt kan opsige aftalen (uopsigelighed), og under hvilke omstændigheder, udbyderen ensidigt kan ændre aftalevilkårene (herunder specielt priser).

9. Hvordan er man stillet ved exit?
Ofte overses exit-betingelserne ved indgåelse af en cloud-aftale.

Specielt skal man sikre sig, at data kan tilbageleveres til køber på en måde, der gør det muligt at overgå til en anden løsning.

10. Udsætter man sig for lock in-effekter?
Lock-in kan optræde i mange former og er ikke nødvendigvis anderledes end ved andre typer af løsninger.

Under alle omstændigheder bør køber forud for indgåelse af kontrakten undersøge, om man med cloud-løsningen vil blive låst, enten økonomisk, teknisk eller juridisk, på en sådan måde, at man mister handlefrihed.

Her finder du en gratis vejledning til cloud-aftaler, udarbejdet af Danske IT-Advokater og Dansk IT. 

Læs også:

Derfor vil Uber vende op og ned pÃ¥ det hele – og ingen kan gøre noget

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kontroversiel privat-taxa-tjeneste frigiver kode: Nu kan du indbygge Uber overalt og i alt

ComputerViews: Det kan virke som et umage makkerpar, men meget peger i retning af, at Google og Uber for tiden kan være gang med at drøfte en mulig fremtid sammen.

Uber er buldret frem med rekordfart siden grundlæggelsen med sit koncept, hvor private bil-ejere via Uber-app’en kan tilbyde ture til betalende kunder.

Selskabet har været yderst aggressivt og offensivt i sin fremfærd og har i højt tempo lagt sig ud med både myndigheder og den etablerede taxa-industri i en lang række lande.

Ikke overraskende føler mange taxa-vognmænd sig truede på livet af Uber-konceptet.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Uber vende op og ned pÃ¥ det hele – og ingen kan gøre noget

Giver god mening
Google har pÃ¥ den anden side i Ã¥revis været i gang med at udvikle smarte løsninger inden for førerløse biler og distributions-tjenester med flyvende droner under selskabets Google X-laboratorium, som du kan læse mere om her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

OgsÃ¥ Uber kigger angiveligt i denne retning. Selskabet har i hvert fald for fÃ¥ dage siden præsenteret dets planer om et ‘Uber Advanced Technologies Center.’

Dette udviklingscenter skal fokusere pÃ¥ langsigtet udvikling af nye tjenester og services inden for kort-lægning, bil-sikkerhed og automatiserings-teknologier – altsÃ¥ flere af de omrÃ¥der, som Google i forvejen arbejder pÃ¥ at udvikle, blandt andet med selskabets selvkørende bil.

Det kan du læse mere om her: De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Uber begyndte i sidste måned at teste en pakke-tjeneste i Hong Kong, mens det tidligere har testet fastfood-udbringning i Los Angeles og allerede har pakke-tjenesten UberRush oppe at køre i New York.

Google har på samme måde pakke-tjenesten Shopping Express oppe at køre i en række amerikanske byer, hvor selskabet tilbyder at levere varer samme dag, som de er købt, ligesom selskabet er langt med at teste drone-levering via det såkaldte Project Wing-projekt.

Læs her: Her er Googles nye post-drone – skal flyve pakker lige til din dør

Har investeret masser af penge
Google har allerede investeret mere end halvanden milliard kroner i Uber, så selskaberne kender hinanden og forstår hinanden.

For de to selskaber gælder det, at Google har pengene og massiv viden om brugerne, hvad de køber, og hvad deres vaner er hvorhenne.

Samtidig ligger Uber Uber allerede i dag inde med en stor mængde praktisk erfaring om transport-industrien og om, hvordan man udruller praktisk orienterede sociale services ud på rekordtid.

Hertil kommer, at begge selskaber ligger en ære i ikke at være låst fast af dogmer og regler for, hvordan bestemte industrier skal formes.

Helt ny transport-industri under udformning
Begge selskabernes eksperimenter bygger på samme målsætning på transport-området: Nemlig at udvikle en helt ny form for transport-logik med anvendelse af nye tanke-sæt, nye teknologier og nye ideer.

De tæller både anvendelse af private borgere, selvkørende biler, automatiske droner og lignende, der alt sammen står i modsætning til den måde, hvorpå den etablerede transport-industri fungerer på.

Uber er under sin offensive fremfærd mange steder imidlertid løbet ind i så hård modstand, at selskabet kan have brug for at tænke i partnerskaber og nye veje for at nå sit ret ambitiøse mål om at være med i udformningen af fremtidens transportformer.

Google har desuden den kæmpefordel som partner, at selskabets millioner af brugere har givet Google lov til at tilbyde dem forskellige tjenester.

Hvad så med prisen?

Uber er vurderet til at være enorme 250 milliarder kroner værd, hvilket er en anseelig sum penge selv for Google, og der skal ligge en klar ide og en klar værdiskabelse i et opkøb for Google, hvis selskabet skal være interesseret.

Læs også: Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

I dag ved Google meget om dit digitale liv efter år med enorme mængder indsamlet data via søgninger, medier, kommunikation, underholdning og andet, ligesom selskabet via gigant-opkøbet af Nest i fjor vil komme til at lære mere om dine fysiske vaner.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Uber kan blive vejen for Google til at lære dine transportvaner at kende – et omrÃ¥de, der i dag stadig er meget analogt. Det er en viden, der i høj grad kan anvendes kommercielt, hvis man som selskab formÃ¥r at forene det med data om folks digitale liv.

For Google ligner det en no brainer. Det gør det også for Uber.

Hvad tror du? Giv din mening til kende i debatfeltet herunder.

Læs også:

Derfor vil Uber vende op og ned pÃ¥ det hele – og ingen kan gøre noget

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kontroversiel privat-taxa-tjeneste frigiver kode: Nu kan du indbygge Uber overalt og i alt

Marc Andreessen var med til at stifte Netscape og er i dag en ene af de to stiftere af  Andreessen Horowitz

Ben Horowitz er den anden af de to stiftere af Andreessen Horowitz.

Et af verdens mest indflydelserige venture-kapitalfirmaer Andreessen Horowitz har i en blog offentliggjort en liste over de trends og teknologier, der i følge virksomheden bliver de mest indflydelesrige i de kommende Ã¥r.Â

Andreessen Horowitz har gennem de seneste år investeret i nogle af de mest betydningsfulde virksomheder og teknologier i Silicon Valley. Her i blandt virksomheder som Facebook, Twitter, Instagram, Oculus Rift og AirBnB. 

Venturekapital-virksomheden er stiftet af iværksætteren og forfatteren Ben Horowitz og Netscape-stifteren Marc Andreessen.

I blogindlægget slår venturekapitalfirmaet dog fast, at listen ikke skal læses som en guide til, hvilke teknologier som firmaet har tænkt sig at investere i. 

“For vi investerer ikke i temaer. Vi investerer i helt specieille stiftere med banebrydende ideer,” skriver Andreesen Horowitz.

Listen bør naturligvis læses med en række forbehold, fordi der er ingen tvivl om, at Andreessen Horowitz har en interesse i at hype teknologier, som virksomheden allerede har investeret i.

Men til gengæld er det ubestrideligt, at få har den indsigt i, hvad der rører sig i Silicon Valley, som de har.

Flere af punkterne på listen er da også helt i overensstemmelse med mange af de forudsigelser, som vi har set fra analysehuset Gartner, og som vi har kunne observere på den netop overståede gadgetmesse CES i Las Vegas.

 - Virtual Reality
Virtual Reality er et brandvarmt emne i øjeblikket, og det bliver det ved med at være, hvis vi skal tro Andreessen Horowitz. 

Vi har netop set Microsofts offentliggøre sin virtualreality-lignende hologram-brille, Holo-lens, og den Facebook-ejede brille Ocolus Rift har ligeledes fået stor opmærksom gennem de seneste år.

Andreesen og Horowitz definerer virtual reality som “the ultimate input device”, der ikke blot vil blive brugt til spil-oplevelser, men i fremtiden ogsÃ¥ vil blive brugt til at konstruere helt nye former for film-oplevelser.

Det kan meget vel gÃ¥ hen og blive det sidste store medie og i fremtiden vil muligvis blot se tv’et som en simpel trædesten pÃ¥ vejen mod den fulde virtual reality-oplevelse, lyder spÃ¥dommen fra Andreesen Horowitz, der selv investerede i virksomheden bag Oculus Rift før den blev opkøbt af Facebook.

Ifølge det amerikanske venturekapital-firma er den største udfordring for virtual reality ikke, at det er kedeligt. Tværtimod.
For nogle mennesker vil oplevelsen formodentligt virke alt for intens, fordi hjernen som udgangspunkt vil opfatte det der sker på brilleskærmen som virkelighed.

Computerworld har tidligere afprøvet Oculus Rift, og her var begejstringen også stor hos vores anmelder.

- Sensorerne kommer… ogsÃ¥ i virksomhederne
Som Computerworld tidligere har beskrevet, så vinder sensorerne i stigende grad indpas i vores gadgets.

Det er ikke blot noget den almindelig forbrugere kommer til at mærke. Det får også betydning for erhvervslivet.

En opfattelse der også deles af Andreessen Horowitz, der mener, at sensorernes rolle bliver at skabe en bedre brugerflade i den erhvervsrettede software, hvor brugerfladerne ofte er betydeligt ringere end i den forbrugerrettede software. 

Andreessen Horowitz forklarer, at sensorer kan fungere som en slags genveje i brugerfladen, der betyder, at brugerne skal foretage færre indtastninger i programmer og apps. Eksempelvis har GPS-chippen betydet, at brugerne ikke længere behøve manualt at indtaste adresser, men blot automatisk kan ‘geo-tagge’ billeder og andre typer input. Andre sensorer og chips vil kunne have en lignende indflydelse pÃ¥ brugerfladerne.

- Big data og maskinlæring
Vi står overfor en stor forandring, hvor de maskiner vi anvender i dagligdagen bliver mere og mere intelligente.

Det sker ifølge Andreessen Horowitz takket være big data og mere kraftfulde computere, der giver helt nye muligheder for at udforske data, visualisere data, forudse mønstre samt stille og besvare spørgsmål.

Den fremadstormende taxa-app Uber er et eksempel på en helt ny slags tech-firma.

- Det fuldt integrerede tech-firma
I gamle dage leverede it-virksomheder ofte kun teknologi-delen af en større ydelse.Â

Men ifølge Andreesen Horowitz er denne tilgang pÃ¥ vej ud, og i stedet ser vi nu, at tech-virksomheder leverer en større og mere integreret ydelse. Andreesen Horowitz taler om en sÃ¥kaldt “full stack-tilgang.” 

Et eksempel på denne tilgang er transporttjenesten Uber. For Uber leverer ikke blot et stykke taxa-software. I stedet har Uber valgt en strategi, hvor virksomheden også ansætter chaufførerne og dermed har kontrol over alle dele af ydelsen. 

Et andet eksempel på full stack-tilgangen er Apple, der heller ikke blot nøjes med at levere et software-produkt, men i stedet har kontrol med hele kæden lige fra hardwareproduktion til salgsoplevelsen i sine egne butikker.

Apples modpol er Microsoft, der først og fremmest er en softwarevirksomhed og som i mange år har overladt hardware-produktionen og salgsoplevelsen til andre virksomheder. Men også Microsoft er under forandring, og i dag har Microsoft også åbnet sine egne butikker, og i dag producerer virksomheden sin egne computere, spillekonsoller og smartphones.

Ifølge Chris Dixon, der er partner i Adreessen Horowitz er virksomheder, der bruger full stack-tilgangen langt mindre sårbare overfor konkurrence, fordi det er langt mere kompliceret for konkurrenterne at kopiere en service, der består af så mange sammenkædede ydelser. 

- Kode-containere vinder frem
Ifølge Andreesen Horowitz er sÃ¥kaldte “kode-containere” pÃ¥ vej mod sit gennembrud. 

Ved at bruge “containere” kan man ifølge Andressen Horowitz isolere applikationer fra den underliggende hardware. 

Brug af denne form for digitale containerne minder på mange måder om virtualisering. Men ifølge Andreessen Horowitz oplever man en bedre perfomance, fordi det ikke er nødvendigt med et såkaldt virtualiseringslag mellem hardware og software.

Microsoft Band er et eksempel på et af de mange nye gadgets, der kan gør dig klogere på din sundhed.

- Digital sundhed
Tidligere var avanceret sundhedsteknologi noget, som kun forskere og læger havde adgang til.Â

Men snart bliver avanceret teknologi også direkte tilgængelig for forbrugerne. 

I dag er flere og flere instrumenter og gadgets udstyret med sensorer, der indsamler data som lagres på vores smartphones og computere. Det drejer sig eksempelvis fitnessarmbånd og smartwatches, men også om digitale badevægter og blodtryksmålere.

De indsamler data om alt lige fra vores aktivitetsniveau og søvnmønstre til vores puls, blodtryk og vægt. 

Ifølge Andreesen Horowitz drejer det sig ikke nødvendigvis om big data. I mange tilfælde er det helt almindelige data, som bare ikke tidligere er blevet indsamlet og sammenkædet. 

Med tiden vil software bliver bedre til at fortolke vores data, og softwaren vil kunne hjælpe os med at leve et sundere liv samt gøre os opmærksom på eventuelle sygdomstegn.

Apple tog første skridt, da virksomheden sidste år lancerede sin egen Sundheds-app, der ikke blot kan indhente data fra Apple Watch, men også fra mange andre sundheds-gadgets. 

Teknologien er dog stadigvæk kun i sin vorden, og som Jakob Eg Larsen, der er ekspert i digital sundhed og lektor ved DTU, tidligere har fortalt til Computerworld, så kommer det formodentligt til at kræve flere sensorer og endnu bedre muligheder for at samkøre data, hvis teknologien for alvor skal revolutionere sundhedssektoren. 

- Den digitale markedsplads
Digitale markedspladser som eBay og amerikanske Craigslist har haft stor succes gennem mange år. 

Men i de kommende år vil vi ifølge Andreessen Horowitz også se andre typer markedspladser vinde frem. 

Eksempelvis vil vi se nye markedspladser, der er skræddersyet til brug på smartphones, og vi vil også se markedspladser, der er målrettede meget specifikke områder. 

Andreessen Horowitz forestiller sig blandt andet, at vi vil se markedspladser indenfor B2B-segmenter, hvor det bliver muligt at sælge maskineri til byggesektoren og andre meget specifikke produkter og ydelser. 

- Offensiv sikkerhed
De traditionelle sikkerhedsfirmaer er fokuseret på at beskytte vores computere og private datacentre, men efterhånden som mobileenheder har vundet indpas og vores data er flyttet ud i skyen er der ifølge Andreesen Horowitz blevet åbnet for en række nye slags sikkerhedsfirmaer. 

De nye sikkerhedsfirmaer fÃ¥r desuden medvind af en ny og forstærket sikkerhedstrussel, hvor virksomheder i dag mÃ¥ antage, at “the bad guys” allerede har forceret virksomhedens digitale voldgrav.

Ifølge Andreesen Horowitz vil de nye typer sikkerhedsfirmaer især spille en rolle efter, at en virksomhed er blevet hacket. Nogle af de nye firmaer vil have til opgave identificere de sårbarheder hackerne har udnytte, mens andre vil beskæftige sig med udvikle at ny teknologi, der kan identificere ubudne gæster, før det er forsent. 

Sidst men ikke mindst forudser Andreessen Horowitz også, at en ny type offensive sikkerhedsfirmaer ser dagens lys. De har til formål at sætte hårdt mod hårdt og give hackerne tilbage med samme mønt. 

Som Andreessen Horowitz skriver: 

“I sikkerhedsindustrien er der i stigende grad en erkendelse af, at hvis vi ikke bekæmper ild med ild, sÃ¥ ender vi med at blive brændt.” 

- Bitcoin
Bitcoinen har været presset gennem det seneste år, hvor den digitale valuta har oplevet store kursfald. 

Men ifølge Andreesen Horowitz gør vi klogt i stadigvæk at holde øje med valutaen, som især venturefirmaets stifter Marc Andreesen er kendt for at være en stor fortaler for. 

Andreesen Horowitz forventer sig, at vi vil se flere tunge spillere tage valutaen til sig i løbet af den kommende tid. Allerede til næste år forudser Andreessen Horowitz, at det forventes at virksomheder, at de har en Bitcoin-strategi på samme måde, som de i dag har en strategi for deres brug af sociale medier. 

- Processorkraften flytter ud fra skyen
Takket være stadigvæk mere kraftfulde smartphones går vi i dag rundt med mere processorkraft i vores lommer, end der for få årtier fandtes i de mest kraftfulde computere. 

I dag ligger en stor del af vores computerkraft dog alligevel ude i datacentrene, men ifølge Andressen Horowitz vil der være flere store besparelser at hente, hvis datacentrene udnytter den store datakraft der ligger lokalt hos brugerne, og dermed flytter en større del af processorarbejdet ud af datacentrene. 

- Crowdfunding bliver mainstream
Websites som Kickstarter og IndieGoGo har været med til at gøre crowdfunding populært, men konceptet kan blive endnu større. 

Det kan meget vel blive den mest udbredte form for finansiering, når vi i fremtiden skal have virkeliggjort vores ideer, mener Andreessen Horowitz.

Med et tryk p̴ vores smartphone vil vi fremtiden bruge crowdfunding til at give donationer til alt lige fra politikere til skoleudflugter. Med andre ord Рcrowdfunding bliver mainstream.

Tingenes internet, internet of things, er en af tidens store diller. Her ser vi den intelligente og internetforbundne termostat, Nest.

- Internet of things vokser sig større
Internet of things har været et af de seneste Ã¥rs helt store buzzwords, og gennem de seneste Ã¥r har vi fÃ¥et solgt en fremtid fyldt med intelligente brødristere, køleskabe og røgalarmer.Â

Men ifølge Andreessen Horowitz vil de store fordele ved internet of things ofte være forklædt som små forbedringer. Internet of things vil kunne sikre os at vores hjem altid er opvarmet til den rigtige temperatur, og det vil kunne hjælpe os med at se, hvor meget strøm vores enheder bruger og hjælpe os med identificere problemer før enhederne går i stykker. 

- Vi bliver oversvømmet med video på nettet
Youtube har eksisteret i et årti, og video på nettet kan derfor dårligt påstås at være et nyt fænomen. 

Men alligevel vil vi se en fortsat udvikling og en stadigt større konkurrence indenfor området, lyder forudsigelsen fra Andreessen Horowitz. 

Facebook og Twitter satser allerede i dag på videoløsninger, og i fremtiden vil de forsøge at stjæle en del af de annoncekroner, som Youtube i øjeblikket henter ind. Derudover har Amazon købt Twitch, der er en videotjeneste for gamere, og beskedplatforme som Snapchat og Whatsapp vil formodentligt også satse på videoløsninger. 

- Smartere forsikringer
Fremvæksten af mere intelligent software og flere tilgængelig data om os kan være med til at revolutionere vores forsikringer. 

De mange data kan hjælpe forsikringsselskaberne med at fastsætte en mere præcis og retfærdig præmie. Bilejere der kører forsigtigt og via ruter med lav risiko kan slippe billigere, mens bilister der kører mindre forsigtigt og ad mere risikofyldte ruter kan betale mere. 

Vi kan endda forestille os at forsikringsselskaber guider dig via mindre risikofyldt rute på vej til arbejde, eller vi kan forestille os forsikringsselskabet hjælper dig til at leve sundere. Dermed kan både kunden og forsikringsselskabet spare penge. 

- Devops-bevægelsen
DevOPs er en software-udviklingsmetode, der tager udgangspunkt i kommunikation, samarbejde, automatiseringer og en større integration mellem software-udviklere og traditionelle it-folk. Sidstnævne afspejler sig ogsÃ¥ i navnet, der er en sammentrækning af “development (udvikling) og “operations” (drift).

Men ifølge Andreesen Horowitz er DevOps blevet mere end bare en metode. Det er i dag en kompetence. En kompetence som enhver moderne programmør bør besidde, og en tankegang, der ligeledes vinder indpas i it-afdelingerne over alt.

Læs også:
Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015

Netscape-stifter: Derfor bliver it-chefen din slave

Til trods for Google-søgemaskinens massive dominans på markedet, bliver der ved med at poppe nye søgemaskiner frem, som forsøger at levere søgeresultaterne på en anden og mere effektiv måde (det er i hvert fald intentionen).

For nogle år siden så vi eksempelvis søgemaskinen Wolfram Alpha få en del opmærksomhed, men selvom den havde flere interessante funktioner, er den aldrig blevet den store kommercielle succes.

Nu er nogle finske forskere på vej med en ny søgemaskine, der også har fået en del international opmærksomhed.

Forskerne fra Helsinki Institute for Information Technology har opfundet en ny brugergrænseflade, der tager udgangspunkt i de massive data-mængder, der er pÃ¥ nettet i dag – og i at søgemaskinen nødvendigvis udelader en masse mulige resultater, nÃ¥r man søger. 

De har nu stiftet en virksomhed, Etsimo, der skal kommercialisere teknologien, og virksomheden har allerede fået finske støttekroner til at leve den drøm ud. Det skriver Techcrunch.

Finnernes søge-koncept er et ‘visual discovery search interface’ kaldet SciNet.

“Vi besluttede at satse pÃ¥ search, efter at vi indsÃ¥, at selvom søgemaskiner har udviklet sig dramatisk over de seneste Ã¥rtier, sÃ¥ er der ikke sket meget i forhold til at involvere mennesker i søgeprocessen,” lyder det fra en af de finske forskere, Tuukka Ruotsalo.

“Bruger-rollen inden for søgninger er stadig i bedste fald reaktiv: Vi indtaster nogle fÃ¥ nøgleord og forsøger sÃ¥ at fÃ¥ noget meningsfuldt ud af resultaterne ud fra en liste af links og tekst-stykker.  

SÃ¥dan fungerer det
Med SciNet vil forskerne i stedet forsøge at lade brugerne styre de algoritmiske resultater ved at signalere tydeligt, hvad der sker med søgningen, efterhånden som processen skrider frem.

Dette skaber en dynamik og et synligt spektrum af resultater og gør det muligt at dykke ned i komplekse søginger på en helt ny måde, forklarer forskerne til Techcrunch.

“Vi vil tage udgangspunkt i, at brugerne skal træffe beslutningen og styre søgningerne snarere end at forsøge at bygge en søgemaskine, der forsøger at komme op med det perfekte svar i første forsøg.”

Du kan se en lille introduktion til søge-konceptet herunder:

Læs også:

Her finder du otte søgemaskiner der kan slå Google

Smartwatch-producenten Pebble har solgt over én million enheder af smartwatchet Pebble. Det er en fordobling af salget siden marts sidste år, og det er ifølge Pebbles CEO, Eric Migicovsky, prisnedsættelse og flere features, som var været grunden til det stigende salg.

Det skriver The Verge, som har haft et eksklusivt interview med Pebbles CEO.

Pebbles ur har siden starten af sin eksistens været David i kampen mod flere Goliatter. Samsung er en af de producenter, som var først ude med et smartwatch, og selvom Samsung er noget mere tilbageholdende med informationer om salget, så havde Samsung solgt 800.000 smartwatches allerede tilbage i 2013.

Du kan læse vores anmeldelse af Pebble Steel her, og vores anmeldelse af Samsung Gear S her. 

Dertil kommer Google med sit Android Wear, som stadig spreder sig til flere og flere producenters ure. Og så selvfølgelig Apple Watch, som mange også forventer bliver et storhit, selvom lækkede data om Apple Watchs batterilevetid ikke just imponerer.

For det er netop på batterifronten, at Pebble har været i førerposition. Langt de fleste andre smartwatches kan holde strøm imellem en til to aktive dage. Pebble skal i gennemsnit kun oplades hver syvende dag. Og det betyder meget i en verden, hvor man normalt kun skifter batteri i sit ur hvert andet år.

Interesseret? Du skal ikke købe endnu
Sammenlignet med Google og Samsung er Pebble en lilleput. Det amerikanske firma gik fra 30 til 100 ansatte i løbet af 2014, og generelt anses 2014 som et år med investeringer for det lille verdensfirma.

Men er du blevet interesseret i de 2 tommers e-ink-skærme, som holder strøm i en uge? Så skal du nok vente lidt med at købe endnu.

Pebble fortæller The Verge, at Pebble snart er på vej med ikke bare et nyt ur, men også med ny software, der igen bygger på et ny framework.

“Det ligner ikke det, som vi har i dag, og det ligner ikke det, som du har pÃ¥ din smartphone,” forklarer Eric Migicovsky til The Verge, uden at forklare yderligere om hardware eller software.

Apps vil stadig fungere på uret, men de vil ikke være prioriteret på samme måde som nu.

Pebbles nuværende software-platform har over 6.000 apps og digitale urskiver, men det er uvist hvorvidt den nye software vil understøtte den gamle. Derfor kan det også været smart at vente lidt med at købe sig et Pebble-ur, hvis man gerne vil være med, når det nye sker.

Tidligere pÃ¥ Ã¥ret hentede Pebble udviklere fra LG, der har været med til at udvikle pÃ¥ LG’s WebOS-system, som hovedsagligt benyttes pÃ¥ LG’s smart-TV’s.

Læs også: Rygte: Batteri i Apple Watch holder kun til få timers aktiv brug

Excel. Et program som de fleste pÃ¥ et eller andet tidspunkt har prøvet at arbejde med. Ofte kan det virke uoverskueligt, og lykkes det endelig, sÃ¥ er det mÃ¥ske med en masse bøvl og besvær.Â

Men sÃ¥dan behøver det slet ikke være. IDG Kurser har en vifte af kurser i Excel pÃ¥ forskellige niveauer, hvor Excel-guruen Ernst Lohse viser dig alle de tips og tricks, som du har manglet i Excel. Lyden af “Ah, sÃ¥ du gør sÃ¥dan,” lyder ofte fra kursus-lokalerne. 

Du kan læse mere om IDG’s Excel-kurser her. 

Vi har spurgt Ernst Lohse hvilke små tricks, som du bare må kende. De følgende tips og genveje virker til Excel 2010, men burde langt hen ad vejen også virke til Excel 2013 (Office 365). Det har resulteret i en række artikler, som vil indeholde tips samt en gif eller billede til at illustrere tippet. 

1. Lav en overskrift over en tabel, som fylder ud over én celle
Det kan ofte være nødvendigt at lave en rubrik, som er længere end cellen, som der skrives i. 

Lav en overskrift i en celle, og tryk Ctrl+Enter for at blive i feltet med markøren.

Markér derefter sÃ¥ mange felter, som din overskrift skal være i. Vælg derefter Flet og Centrer i “Justering“.

Tip 1.

2. Få flere felter til at mimikere ét

Har du taget en model fra sidste Ã¥r, som hedder “Budget 2014″ og har rettet al teksten til “Budget 2015″, sÃ¥ gør det rigtig ondt indeni, nÃ¥r du fÃ¥r det printet, og du har glemt et “budget 2014” et sted…

Undgå den slags fejl ved at få overskrifter og lignende til at rette sig ind efter ét felt. 

Tryk på et felt og skriv =(tryk derefter på det ønskede felt, som skal kopieres.)

Ændrer du derefter teksten i din overskrift, så følger ændringen med alle de steder, som du har linket til din overskrift.

Et eksempel kunne være ved at skrive overskriften pÃ¥ et budget (Budget 2014), og fÃ¥ andre steder, hvor der skal stÃ¥ “budget 2014″ til at rette sig ind efter dette.

tip 2.

3.  Tjek en formel for Sand/falsk

Arbejder du med sand/falsk-formler, kan det være rart at finde ud af, om formlen virker, eller hvad den giver i det specifikke punkt i formlen.

Vælg din formel og Markér det valgte stykke, som skal regnes ud. Tryk derefter F9 for at se, om det er sandt eller falsk. Tryk Esc for at komme væk igen. 

Trykker du Enter, fjerner du det markerede formel og indsætter i stedet udregningen. Dette kan give problemer senere.

Tip 3.

4. Formater tal, så det har tusind-indikatorer
Vælg dine tal-data og tryk Ctrl+Shift+1. Brug ikke 000-tasten som sidder under “Tal” i menuen i toppen. Den er tiltænkt revisorer, sÃ¥ med mindre at du laver revisionsarbejde, sÃ¥ bør du holde dig fra den knap.  

Tip 4.

Læs også: Bliv bedre til Excel: Her har du fire gode tricks som du (sikkert) ikke kender