Monthly Archives: January 2016

De nuværende regler om cookies, som blev indført i 2011, er dels blevet kritiseret meget, er dels dårligt implementeret, og oven i købet er de er kun blevet håndhævet meget lidt.

Mange er enige om, at de kun har været til minimal gavn for forbrugerne med hensyn til deres formål – at forbedre online-datasikkerhed. I stedet har de blot har øget omkostningerne for websider og ejere af apps.

I henhold til de nuværende regler skal en webside informere brugerne om, at der bliver brugt cookies, første gang de placeres hos en bruger, give brugeren en forklaring på, hvorfor de er der, og bede om brugernes samtykke til at lagre cookierne.

Reglerne om cookies er derfor afhængig af definitionen på ‘samtykke’.

Definitionen på samtykke
I den nye persondataforordning er definitionen på ‘samtykke’ ændret i forhold til tidligere.

I henhold til den nye definition er utvetydigt samtykke normen, hvorefter samtykke skal være afgivet frit, specifikt og informeret, og det skal være i form af en bekræftende handling – for eksempel at afkrydse et felt eller klikke på et link.

I henhold til de nuværende regler kan et stiltiende samtykke være gyldigt, hvis brugerne fuldt ud forstår, at deres handling vil betyde, at cookies placeres.

Men da det utvetydige samtykke bliver normen, skal det stiltiende samtykke – eller opt-out muligheden, som i dag er implementeret – rettes til for at opfylde kravene i forordningen.

Der er også den yderligere komplikation, at en enhed ofte benyttes af flere brugere.

I dag er det kun den person, der først accepterer brugen af cookies, som har givet utvetydigt samtykke, mens efterfølgende brugere kan have andre præferencer, som der ikke tages højde for.

Konsekvenser af ændringerne
Der er ingen tvivl om, at valget af det utvetydige samtykke i den nye forordning vil betyde øgede omkostninger for ejere af websider og for app- og soft-wareudviklere.

For eksempel skal mange app-udviklere ændre deres fremgangsmåde, når en app, der er downloaded på smartphones eller tablets, herefter får adgang til brugernes informationer (for eksempel kontakter eller fotos) på enheden.

App-udviklere skal dels give brugerne klar information om, hvad app’en gør, dels om hvordan den nøjagtigt anvender brugerens oplysninger, før brugeren klikker på ‘installér app’.

Kan de nye krav til cookies være positive for forretningen?
Cookies hjælper websider med at huske de indstillinger, som en bruger valgte ved et tidligere besøg, herunder temaer, sprog, login-navn og password for at give lettere adgang ved fremtidige besøg og så videre.

Nogle mener, at det nye konstante bombardement med anmodninger om at acceptere cookies vil være ineffektivt og genere brugerne.

På den anden side kan cookies også indsamle demografiske oplysninger om, hvem brugerne er, hvor ofte de besøger websiden, hvor længe de bliver på siden og brugernes surfing-vaner ved at anvende de personlige informationer.

De ‘big data’, som cookierne indsamler, er informationer af stor værdi for websiden/app-ejerne, som gør det muligt for udviklerne at tilpasse websiden til brugerens interesser og adfærd og således tilpasse websiden eller app’en, så den er mest effektiv og nyttig.

Den nødvendige balance
Cookie-reglerne og kravet om samtykke i den nye forordning skal finde balancen mellem på den ene side brugervenlighed på websider og i apps og på den anden side værne om retten til online-privatliv.

Samtidig skal der fortsat kunne skabes og udvikles ny teknologi.

Det bliver interessant at følge, om den nye definition på samtykke vil hjælpe med den nødvenlige balance, eller om den vil gøre det hele mere besværligt og bekosteligt at bruge internettet. Jeg er ikke optimist.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget.)

Et fald på 10,5 procent på bare et enkelt år.

Sådan har antallet af sendte sms’er udviklet sig fra første halvår 2014 til første halvår 2015. 

Det fremgår af Energistyrelsens telestatistik for første halvår 2015, der netop er udkommet.

Læs mere: 100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Faldet svarer i konkrete tal til, at der blev sendt 468 millioner færre sms’er, så det samlede antal sendte sms’er i Danmark i første halvår 2015 var 3.981 millioner.

Eller hvis vi skal hive det helt ned på det enkelte abonnement: I første halvår sidste år blev der per abonnement sendt 553 sms’er.

Så dramatisk er nedturen siden 2009
Faldet over det seneste år er dog slet ingenting imod den nedtur, sms’en har oplevet over de seneste fem-seks år, siden den toppede i Danmark. 

Går vi tilbage til første halvår 2009, så blev der dengang sendt 984 sms’er per abonnement i Danmark.

Det afslører et kig i den telestatistik, der blev udgivet efter første halvår af 2009 af Erhvervsstyrelsen, der dengang stod for det statistikarbejde, som Energistyrelsen i dag har ansvaret for. 

Dermed er antallet af sendte sms’er per abonnement næsten halveret siden 2009 i Danmark.

Hvis vi kigger på det samlede antal sendte sms’er, så lød tallet i første halvår 2009 på 6.451 millioner, hvilket så skal holdes op imod de 3.981 millioner, der blev sendt i første halvår 2015.

Dermed blev der per halvår sendt omkring 2,5 milliarder færre sms’er i 2015 i forhold til 2009.

MMS’en vinder frem
Mens sms’en har mistet meget af populariteten i de senere år, så har mms’en fået mere medvind.

Det sker dog med udgangspunkt i noget mere beskedent antal. 

Der blev sendt 8,7 procent flere mms’er i Danmark i første halvår 2015 i forhold til første halvår 2014.

I alt blev der sendt 114 millioner mms’er i første halvår 2015.

Går vi tilbage til første halvår 2009, blev der blot sendt 34 millioner mms’er.

Sms versus apps
Selvom sms’en må siges at have toppet som
kommunikationsform, er det bestemt ikke, fordi vi sender færre beskeder til hinanden.

De bliver blot i stedet sendt via tjenester som Facebook Messenger, Apples iMessage og WhatsApp, hvor beskederne optræder som datatrafik. Teknisk set er der dermed ikke længere tale om sms’er (short message service). 

En af de store fordele ved sms’en er, at den fungerer på tværs af telefon-mærker og ikke kræver nogen opsætning fra brugerens side.

Modsat fungerer eksempelvis iMessage kun på Apples produkter, og Facebook Messenger kræver, at man installerer en app – og i øvrigt har det fint med at kommunikere via Facebooks servere. 

Læs mere om de nye apps til beskeder her.

Den nye telestatistik fra Energistyrelsen beskriver i øvrigt flere andre interessante trends på det danske telemarked.

Læs mere:

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Flere internet-udbydere mener, at TDC aktivt forhindrer dem i at kunne levere billige internetforbindelser til danskerne, skriver Morgenavisen-Jyllandsposten.

Det skyldes, at TDC kontrollerer det hurtige kabel-tv-net via YouSee.

Her opkræver TDC ifølge avisen en adgangs-pris, der gør det svært for de øvrige internet-udbydere at konkurrere med TDC’s egne tilbud.

I dag betaler teleselskaberne TDC per kunde, som anvender TDC’s fiber eller kobbernetværk.

Når det gælder det hurtige kabel-netværk kræver TDC, at de betaler for den maksimalt nødvendige kapacitet.

“Det virker som om, at TDC’s prismodel er omhyggeligt designet til at holde fremmede udbydere ude af konkurrencen på kabel-tv-nettet. Det er svært ikke at være utilfreds over hele forløbet,” siger direktør i Kviknet, Yoel Caspersen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Baldur Nordahl fra Gigabit siger til avisen, at der efter hans ‘klare opfattelse’ er tale om ‘sabotage fra TDC’s side.’

TDC-konkurrenterne mener, at TDC handler i strid med reglen om, at alle teleselskaber har krav på ligelig adgang til TDC’s infrastruktur.

TDC skriver til avisen, at der er tekniske forskelle mellem kabel-tv-nettet og de øvrige netværk og at engros-priserne skal afspejle omkostningerne ved at drive netværket.

Bemærk adressen i den røde cirkel. Kilde: CSIS.

Postetaten bliver udnyttet som fluepapir, der skal få godtroende brugere til at klikke på et link, der indeholder en kedelig overraskelse.

Data på din maskine bliver nemlig taget som gidsel af den ransomware, der skjuler sig bag det ondsindede link.

I lighed med tidligere angreb af denne type er der tale om et ransomware-program i cryptolocker 2-familien, som kidnapper data på den lokale maskine og på alle de tilgængelige drev.

Det er langt fra første gang, at Posten står for skud.

I midten af julemåneden sidste år, var der et lignende eksempel, hvor Postnord-navnet blev udnyttet.

Flere lande ramt
Den uønskede e-mail i denne omgang indeholder et link, som lokker ofret ind på en kompromitteret webside, der kan lægge en fil med den skadelige kode på maskinen.

Der er tale om malware, som dels stjæler data fra den kompromitterede maskine, og dels krypterer data med en unik nøgle hvorefter afpresning finder sted, beretter sikkerhedsfirmaet CSIS i en advarsel.

Der er rapporteret om angreb i Sverige, Norge, Danmark og i Tyrkiet.

Det er langt fra alle antivirusprogrammer, der advarer om problemer, og du skal derfor selv være opmærksom og altså bare slette beskeden.

Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude: Sikkerhedseksperter advarer: Du må aldrig betale for ransomware

Læs også:

Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Ny ransomware i omløb: Ransom32 bruger JavaScript til at kidnappe ofrenes data

“Hva’ fan skal vi stille op?”

Det spørgsmål stiller de sig selv i den nordjyske bank Spar Nord, der i lighed med mange iagttagere forventer, at der de kommende år vil komme et stigende pres på deres forretningsmodel.

Det fortæller Ole Madsen, der er direktør for kommunikation og forretningsudviklings hos Spar Nord.

For selvom Spar Nord er en af Danmarks største banker, leverer tre-cifrede millionoverskud og har 390.000 kunder i Danmark, så er banken på mange måder stadigvæk en lilleput.

Ikke blot målt i forhold til teknologigiganter som Google, Apple, Facebook eller Amazon, der muligvis kunne have interesse i at få en fod indenfor på finansmarkedet, men også sammenlignet med de største danske banker.

“I hele vores hovedsæde har vi jo kun lige knap så mange ansatte, som en af de helt store banker har alene til it-udvikling. Vi kommer aldrig til at have 200 mand siddende med digitale udviklingsprojekter, som det er tilfældet hos Danske Bank,” siger Ole Madsen, og henviser til Danske Banks såkaldte Project X.

Derfor må Spar Nord tænke anderledes, hvis virksomheden vil imødegå de udfordringer, som banken kan blive mødt af i fremtiden.

For truslen kommer ikke alene fra giganter i finans- og teknologiverden, men også fra helt nye teknologier, der bliver ført til markedet af virksomheder i iværksættermiljøet.

Ifølge Ole Madsen drejer det sig eksempelvis om virksomheder, der tilbyder såkaldte P2P-lån og startup-virksomheder, der arbejder på at lave kreditvurderinger på baggrund af algoritmer.

Skal være en platform
Ifølge Ole Madsen vil Spar Nord i fremtiden se sig selv mere som en platform, som udviklere og iværksættere med interesse for finanssektoren kan lave løsninger til.

“Vi vil forsøge at indgå alliancer med folk ude i markedet, som vi håber kan bidrage med apps til vores platform, der i sidste ende kan komme vores kunder til gode. Det sker i en erkendelse af det potentiale, der ligger i hele vækstlaget omkring iværksættermiljøet og i en erkendelse af vores egne begrænsninger som en mellemstor bank,” siger han.

Som et forsøg på at kickstarte den strategi inviterer Spar Nord knap 100 iværksættere til at deltage i et såkaldt hackathon.

Det bliver afholdt i weekenden 11. til 13. marts og får overskriften “Future of Finance.”

Spar Nords hackathon skal finde sted i bankens hovedsæde den i weekenden 11. til 13. marts 2016.

Deltagerne skal her dyste om en præmie på 100.000 kroner, der tilfalder det team, som udvikler det bedste bud på fremtidens finans-løsning.

Spar Nords Hackaton bliver afholdt i bankens hovedkvarter i Aalborg, og her vil deltagerne få præcis 54 timer til at udvikle en løsning. Herefter vil et dommerpanel, der er uafhængigt af Spar Nord, kåre vinderen. 

“Et hackathon kan bidrage med tre gange så mange folk, som vi har i vores udviklingsafdeling, og forhåbentligt er de også i stand til at tænke tre gange så mange kreative tanker. Samtidig håber vi, at det kan skabe en ny dynamik, når vi får indspark fra folk, der kommer fra mange forskellige miljøer og forhåbentligt tænker på andre måder,” siger han. 

Spar Nord stiller et API og tilhørende testdata til rådighed for deltagerne. 

Store gevinster
Ordet ‘hackathon’ er en sammentrækning af ordene hack og maraton, og mange hackathons har da også gennemtiden udviklet sig til sportsstævne-lignende begivenheder, hvor pengene til tider kan være ganske store. 

Eksempelvis afholdte Salesforce i 2013 et hackathon med en førstepræmie på intet mindre end en million dollar, mens det amerikanske iværksætter-medie Techcrunch har afholdt hackathons med en førstepræmie på 250.000 dollar. 

En del af forklaringen på at hackathons har udviklet sig til at være ganske populære er, at de gør det muligt for virksomheder at få udviklet nye kreative løsninger i et højt tempo og med relativt lave omkostninger.

Stor usikkerhedsfaktor
Til gengæld er der en stor usikkerheds-faktor involveret for en virksomhed, der som Spar Nord vælger at afholde et hackathon.  

For på den ene side er det ikke sikkert, at de løsninger, der bliver udviklet er gode nok eller passer til virksomheden forretningskoncept. 

På den anden side har virksomheden heller ingen garanti for, at de løsninger, der bliver udviklet er brugbare. Og selv, hvis de er brugbare kan virksomheden ikke føle sig sikker på, at vinderen vælger at samarbejde med dem.  

“Det er ikke sådan, at Spar Nord kommer til at eje de ideer, der bliver fostret på hackathonet. Det står alle frit for at tage ideen og gå et andet sted hen med dem. Men hvis der er nogen, der får udviklet noget spændende, så tager vi en snak med dem, og vi har da en forventning om, at de folk, der møder op for at deltage i vores hackathon i hvert fald ikke er direkte negativt indstillet over for Spar Nord,” siger han og uddyber: 

“Upsiden ved et hackaton er, at vi kan komme relativt let til et stykke god innovation, men downsiden kan være, at vi faciliterer noget, som ender hos en af vores konkurrenter,” siger han.

Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X”  

Finanssektorens vilde it-boom slet ikke slut: Derfor venter ny bølge af digitale investeringer

It-selskabet Citrix’ mangeårige direktør Mark Templeton annoncerede i efteråret sin tilbagetrækning.

Det skete efter, investeringsselskabet Elliot Management med små 10 procent af aktierne i selskabet løbende har indsat flere folk i bestyrelsen.

Mark Templeton fortalte ved samme lejlighed, at han vil være tilknyttet selskabet, indtil det har udpeget en ny direktør, hvilket så er sket nu.

Det bliver den tidligere chef og vicepræsident for Microsoft Business Solutions Division, Kirill Tatarinov, med 13 års Microsoft-erfaring, som fremover skal sidde i direktørstolen hos Citrix som præsident og CEO.

“Efter en grundig gennemgang af kandidaterne, har bestyrelsen besluttet, at Kirills stærke produktledelses-baggrund og omfattende teknologiske ledelseserfaring gør ham til den rigtige person til at lede Citrix’ innovations- og vækststrategi,” lyder det på selskabets hjemmeside fra Citrix’ bestyrelsesformand Robert Calderoni.

Kommer til vanskelig opgave
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kirill Tatarinov kommer til Citrix på et tidspunkt, hvor selskabet har mange udfordringer.

Citrix står nemlig over for at blive splittet op i to selskaber.

Det kan du læse mere om her: Citrix splittes op i to og fyrer hver 10. ansatte: Danske ansattes fremtid er uvis

Det klassiske Citrix Systems med blandt andet netværksprodukter og virtualisering i produktporteføljen, der står for omkring 80 procent af forretningen, kører videre som hidtil. 

Ved siden af skal Citrix have oprettet et andet selskab med virksomhedens GoTo-produkter, hvor der endnu ikke er fundet er navn. 

Brikkerne skal falde på plads
Samtidig blev det ved nyheden omkring opsplitningen annonceret, at Citrix står til at skulle fyre hver 10. medarbejder svarende til omkring 1.000 personer.

I efteråret var der ikke nogle konkrete planer for, hvorvidt den store fyringsrunde også rammer de omkring 100 folk, som i dag arbejder for Citrix på dansk grund.

“Der er stadig et par brikker, der mangler at falde på plads,” forklarer selskabets danske pr-chef Thomas Stensbøl i dag til Computerworld vedrørende selskabets globale og ikke mindst danske jobsituation.

Han fortæller, at arbejet med opsplitningen stadig pågår, ligesom arbejdet med prikkerunden stadig er i gang i de enkelte lande, hvor Citrix er repræsenteret. 

Kirill Tatarinov blev i sommeren 2015 pludselig verfet ud af Microsoft sammen med en række af selskabets øvrige topchefer.

Det skete som led i selskabets store transition, som ny topchef, Satya Nadella, havde sat i værk.

Ud røg også dengang tidligere Nokia-topchef Stephen Elop, som Kirill Tatarinov afløste som øverste chef for Microsofts Business Division, da Elop gik til Nokia.

Du kan læse mere om fyringen af dem her: Microsoft fyrer topchefer – flere prominente top-direktører færdige i selskabet

Microsoft og Citrix har i årevis været tætte samarbejdspartnere.

Læs også:
Citrix presser danske partnere med nye krav

Citrix samler alle produkter under én stor sky

Citrix splittes op i to og fyrer hver 10. ansatte: Danske ansattes fremtid er uvis

123456, password eller 12345678.

Det er de tre kodeord, som er øverst på listen fra Passwordmanager-firmaet SplashDatas oversigt over de dårligste kodeord fra 2015. 

Listen er baseret på hackede password-lister, hvor hackere har formået at stjæle millioner af kodeord og brugernavne på internettet.

Et eksempel er et læk hos VBullettin, hvor 300.000 brugernavn og kodeord blev offentliggjort.

Grunden til at de 25 kodeord placering på listen er deres enkelthed og åbentlyshed.

Det er enkle koder, som er lette og ukomplicerede, og da de går igen hos mange brugere, er de meget lette at gætte for it-kriminelle. 

To millioner lækkede kodeord er igennem 2015 blevet indsamlet og analyseret af Splashdata, og der tegner sig et billede af folks kodeords-vaner. 

Blandt andet skriver vi længere kodeord end tidligere, hvilket er en god ting, men de er stadig alt for enkle og forudsigelige.

To eksempler er 1234567890 og qwertyuiop – begge lange koder, men som skrives ved at køre fingeren over tastaturet fra venstre mod højre.

Sjovt er det dog at se solo, princess og starwars på listen. Der må være en del jedi-fans derude. Det er dog næppe nogen overraskelse, at der er kodeord dannet fra den nye Star Wars-film. Det er meget normalt, at store begivenheder også er til at se i kodeord, skriver Splashdata.

Du har højst sandsynlig en bedre kode end de ovenstående, men vi kommer nu alligevel med et par forslag til, hvordan du kan forbedre dit kodeord.
 
1. Lad være med at bruge din fødselsdato eller telefonnummer.
Lad være med at bruge numre eller ord, som kan være til at regne ud.

Da Sex.dk tilbage i 2012 fik lækket titusindvis af kodeord og brugernavne, kunne en Computerworld-journalist efterfølgende ringe en af brugerne op.

Ligeledes står din fødselsdato og måske endda telefonnummer på Facebook eller andre sociale medier, hvilket kan gøre det let at gætte din kode. 

Og hold dig også fra at bruge 123456…

2. Bland tegn, bogstaver og tal.
Den nemmeste måde at formulere en god kode er ved at blande bogstaver og tal.

Med en kode som V3$terh4v3t (Vesterhavet), øger du kompleksiteten markant.

3. Brug forkortelser og huskesætninger.
En let måde at huske en indviklet kode kan være ved at formulere en huskesætning.

AYBABTU1989 er for eksempel “All Your Base Are Belong To Us“, hvilket kan være lettere at huske, end det kryptiske ord.

Et andet eksempel kan være (H4KKFHM07). Husk At Kysse Kæresten Farvel Hver Morgen (klokken 7 om morgenen).

Læs også: Guide: Sådan gør du din telefon klar til at blive solgt – også selv om den er i stykker

Kort før jul måtte Region Sjælland i huj og hast aflyse et stort udbud af software fra Microsoft for næsten 70 millioner kroner.

Den 11. december meddelte Region Sjælland, at udbuddet var afsluttet med KMD som vinder. Men allerede senere samme dag var der mail fra konsulentfirmaet Rambøll, som regionen havde sat til at gennemføre den praktiske del af udbuddet.

Rambøll oplyste, at udbuddet på grund af fejl var aflyst, og at den store ordre nu skulle igennem et ny udbudsforløb.

Fejlen bestod i, at Rambøll undervejs i udbudsforløbet havde glemt at sende et særligt dokument med spørgsmål og svar om udbuddet til Atea, som også havde budt på den store software-ordre. Atea havde derfor ikke haft mulighed for at indarbejde informationerne i deres tilbud, og derfor var Ateas tilbud blevet diskvalificeret i kapløbet med konkurrenterne.

Men fejlen hos Rambøll betød så også, at Region Sjælland kom i konflikt med udbudsreglernes bestemmelser om ligebehandling af tilbudsgivere. Derfor måtte udbuddet af den store softwareordre gå om.

17 dage senere – den 28. december – var der så igen brev fra Region Sjælland. Nu med besked om, at det nye udbud var vundet af netop Atea foran de to konkurrenter KMD og licenspecialisten Crayon.

Af brevet fra Region Sjælland fremgår det, at Atea havde budt ind med en pris på 66,9 millioner kroner – cirka millioner kroner billigere end tilbuddene fra KMD og Crayon.

Hverken KMD eller Crayon har ønsket af kommentere forløbet.

Utilfredsstillende forløb
Hos Region Sjælland kalder it-direktør Per Buchwaldt forløbet for “utilfredsstillende”.

“Rambøll har lavet en teknisk fejl i forbindelse med det første udbud. Det betød, at Atea i første omgang bød på en måde, så deres tilbud ikke var konditionelt (overholdt udbudskravene, red.). Så vi aflyste udbuddet og skynder os at gennemføre et nyt udbud, og det får så Atea som vinder,” siger Per Buchwaldt.

Fejlen i det store softwareudbud er dobbelt uheldig for Region Sjælland og Atea, som begge er involveret i den store sag om påstået bestikkelse af nuværende og tidligere ansatte i regionen.

Det gør ikke Per Buchwaldts ærgrelse mindre.

“Ja, det er rigtig ærgerligt, når vi har gennemført udbuddet med den solide juridiske assistance, at vi så alligevel laver en fejl. Vi har selvfølgelig udtrykt vores ærgrelse over for Rambøll, og de har beklaget, og så kan man ikke gøre så forfærdeligt meget mere,” siger Per Buchwaldt.

Atea-direktør Morten Felding glæder sig over at have vundet et stort softwareudbud i Region Sjælland.

Glæde i Atea
Hos Atea er direktør Morten Felding tilfreds med udfaldet af det fejlramte udbud.

“Vi er sådan set tilfreds med både forløbet og udfaldet. Hvis udbyderen konstaterer at der er begået en fejl og så retter op på det, er det jo godt. Og så er vi naturligvis glade for, at vi ender med selv at vinde ordren,” siger Morten Felding.

Udbuddet i Region Sjælland er et såkaldt miniudbud under SKI’s rammeaftale 02.06.

Atea har i forvejen vundet et lignende udbud i Region Syd, og samtidig er en række store udbud af software på vej i både kommuner og, regioner og hos Moderniseringsstyrelsen, som samlet set vil løbe op i et sted mellem en halv og en hel milliard kroner.

Morten Felding afviser dog kategorisk, at Atea med sit billige tilbud dumper priserne på software til offentlige kunder.

“Det er korrekt, at der en lang række udbud i gang og flere andre er på vej. Dem satser vi hårdt på at vinde. Vi er en stor forretning, og vi har en ambition om at vinde det, vi kan.”

Sætter Atea penge til på de her offentlige ordrer?

“Nej, det kan jeg afvise. Vi har et mål om at skabe profitabel vækst, og vi er ikke på hovedløs jagt efter tom omsætning og ønsker ikke at gå ud og dumpe priser, ” lyder det fra Morten Felding.

Skal du arbejde med big data og avanceret data-analyse, er der ingen vej uden om open source-værktøjet Hadoop.

Sådan lyder det fra det anerkendte analysehus Forrester, der går så vidt som at fastslå, at Hadoop er ‘obligatorisk’ for enhver organisation, der vil arbejde med avanceret data-analyse, som skal føre til erkendelser, som det er muligt at agere efter.

Ifølge Forrester anvender virksomhederne i dag kun en mindre del – mellem 25 procent og 40 procent – af den data, som de faktisk genererer, til analyse og business intelligence.

Det giver god plads til forbedring. Ifølge analysehuset er der da også stor vækst i udbredelsen af Hadoop, som flere og flere virksomheder tager til sig.

Ifølge Forrester er de fleste af de helt store virksomheder allerede i gang med det, som Forrester lidt kækt kalder for ‘Hadooponomics,’ hvilket analysehuset er ordet for ‘evnen til lineært at skalere både datastorage og data-behandling.”

Du kan læse mere om Hadoop-værktøjet her: Sådan fungerer Hadoop – det mest hypede open source-værktøj lige nu

De fem bedste
Der findes en stribe forskellige Hadoop-løsninger, som hver især har deres fordele og ulemper.

Der er således ingen dominerende eller absolut markedsledende spiller.

Ifølge Forrester er der dog fem store spillere i den allerøverste liga, nemlig Cloudra, Hortonworks, MapR, IBM og Pivotal.

Disse fem lægger ifølge Forrester vægt på features, som erhvervslivet sætter pris på, nemlig sikkerhed, skalerbarhed, integration, performance og governance.

Forrester har ranglistet Hadoop-distrubitionerne ud fra 30 forskellige kriterier.

Blandt de store findes også Amazons Elastic MapReduce samt Microsofts HDInsight, men dem betragter Forrester som en anden type løsning, da de alene kan køre i henholdsvis Amazons og Microsofts cloud-universer.

Her kommer Forresters liste over de fem væsentligste Hadoop-distributioner lige nu:

1: Cloudera
Cloudera blev grundlagt i 2008 og udnævnes af Forrester som verdens for tiden bedste Hadoop-distribution.

Selskabet har ombygget open source-baserede Hadoop en del med henblik på at forbedre sikkerhed, drift-sikkerhed og administrationen, lyder det fra Forrester.

Cloudera har en markedsværdi på knap 30 milliarder kroner og har indtil videre fået tilført cirka fem milliarder kroner i kapital.

2: Hortonworks
Amerikanske Hortonworks kommer ind på andenpladsen på Forresters liste.

Selskabet blev børsnoteret i 2015 og regnes for at være hoved-konkurrent til Cloudera.

Selskabet – der har været ejet af Yahoo – sværger til 100 procent open source, og alle selskabets løsninger og tilføjelser er open source, hvilket ifølge selskabet skal sikre brugerne fuld fleksibilitet.

3: MapR
Ifølge Forrester scorer MapR, der blandt andet står bag NoSQL-databasen M7, især point, når man kigger på afbalanceringen mellem performance, skalerbarhed og brugervenlighed.

4: IBM
IBM er verdens måske allerstørste leverandør af big data-løsninger, hvis man måler på omsætning – ikke mindst fordi selskabet er meget dygtigt til at sælge big data-løsninger til eksisterende kunder (som er mange).

Bedst kendte produkter er DB2, Informix og InfoSphere.

5: Pivotal
På femtepladsen har Forrester Pivotal, der er delvist ejet af EMC, som Dell er i færd med at købe.

Selskabets Hadoop-distribution integrerer ifølge Forrester godt med kunder, der anvender Pivotals øvrige løsninger.

Sådan vil Hadoop udvikle sig
Forrester kommer i rapporten med flere forudsigelser om Hadoop.

Analysehuset mener således, at SQL står til at blive Hadoops ‘killer-app’ – altså den applikation, der for alvor kan føre løsningen frem mod det store gennembrud.

Ligeledes spår Forrester, at der snart vil dukke en hel vifte af nye Hadoop-distributioner op fra selskaber som HP, Oracle, SAP og Software AG.

Hadoop bygger på teknologien MapReduce, som eksempelvis Google benytter til behandling af store datasæt via distribuerede systemer. Hadoop er skrevet i Java og licenseret under Apache.

Stanford University har udarbejdet en undervisningsvideo om Hadoop. Den kan du se her:

Læs også:

Stor mangel på data-eksperter: Derfor er det et problem for Danmark

Open source-projektet som alle it-giganterne elskede

Her er verdens mest slagkraftige big data-firmaer