Monthly Archives: January 2016

Teleindustrien, der er teleselskaberne brancheorganisation, er nu pludselig blevet indkaldt til møde i Justitsministeriet med ganske kort varsel.

Et møde, der skal lægge retningslinjerne for logning af danskerne.

Det oplyser Jacob Willer, der er direktør i foreningen, som ellers har stået og trippet i kulissen for at tage dialogen om logning via teleselskaberne op til diskussion.

“Det er en uhørt kort frist, Vi har ventet på det møde i månedsvis,” skriver Jacob Willer på sin Twitter-profil.

Men hvad er det egentlig I er utilfredse med, for nu kommer mødeindkaldelsen fra Justitsministeriet – selv om der kun er en uges frist?

“Vi stiller selvfølgelig op, selv om der er kort varsel. Vi har forsøgt at kontakte Justitsministeriet i månedsvis for at få gang i drøftelserne, men uden noget som helst resultat,” fortæller Jacob Willer til Computerworld.

Den manglende dialog frygter Teleindustrien vil blive benyttet til en kort proces, der skal munde ud i et hurtigt lovforslag om logning, der skal udføres af medlemmerne i foreningen.

“I følge lovprogrammet skal der fremsættes et lovforslag om kort tid. Tidspresset kan blive en barriere for en ordentlig dialog. Vi vil gerne have en god gennemarbejdet proces. Det, håber vi, bliver løsningen.”

Hvad er det værste, der kan ske?

“Logningsdirektivet blev underkendt af EU-domstolene sidste år, og vi afskaffede sessions-logningen, men efter terror-angreben i Europa kan man godt frygte, at de kommer tilbage, fordi der skal signaleres handlekraft. Også selv om EU har erklæret direktivet ugyldigt. Det vil være den værste beslutning.”

Helt konkret skrev EU-domstolen sidste år: “Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

og

“Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Dump: Twitter.

Telefolk: Gå EU-vejen
Teleindustrien er nu bange for, at de danske politikere skal komme med et lovforslag, så medlemmerne skal rette ind inden en EU-beslutning, der så igen kan betyde, at der skal rykkes rundt på logningen i teleselskaberne.

“Vi står i en situation, hvor Europarådet er i gang med at se på en logningsplan for alle lande i Europa. Den beslutning skal vi vente på, så vi ikke kommer til at udføre dobbelt arbejde i den danske telebranche. Der er også en igangværende retssag om logningsforhold i Sverige, der kan være med til at lægge retningslinjer for Danmark,” siger Jacob Willer.

Så hvad er telebranchens ønske til logningsmødet på fredag i Justitsministeriet?

“Vi ønsker ikke dansk enegang, men en EU-beslutning. Det værste der kan ske er, at Justitsministeriet pålægger os retningslinjer om genetablering af sessions-logning uden blik for EU. Men dagsordenen peger i retning af stramninger, fordi flere gerne vil udvise handlekraft i forlængelse af de terrorangreb, der har været.”

Derfor slår Teleindustrien sig i tøjret.

Hvad vil I gøre?

“Vi kommer til mødet på fredag, og vi vil forsøge at få en konstruktiv arbejdsproces i gang. Hvis man vil gennemføre stramninger uden om Europa, så begår Justitsministeriet en fejl.”

Justitsministeriet ønskede ikke at svare på spørgsmål per telefon, men man har bedt om en mail.

Den her vi sendt med spørgsmål om, hvad der skal ske med logning i Danmark, og hvad mødet på fredag den 29. januar skal indeholde?

Men der er ikke kommet svar tilbage.

Læs også:
Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget

Efter hårdt pres går Google med til at lægge hele 1,3 milliarder skatte-kroner ekstra på bordet til den britiske stat.

Det sker efter, at de britiske myndigheder gennem de seneste seks år har gennemført en såkaldt ‘open audit’ af Googles skattebetalinger, som nu er blevet afsluttet.

De 1,3 milliarder kroner – 130 millioner pund sterling – dækker således manglende skattebetalinger fra Google i årene fra 2005 og frem.

“Vi har i dag annonceret, at vi fremover vil betale mere i skat i Storbritannien,” siger Matt Brittin, der er chef for den britiske Google-forretning, til BBC.

“Reglerne ændrer sig internationalt, og den britiske regering har taget førertrøjen i at implementere de nye regler. Det betyder, at vi vil ændre den måde, som arbejder på her. Vi vil sikre, at vi altid betaler det korrekte beløb i skat,” siger han.

Google er – som mange andre multinationale selskaber – god til at udnytte skattelovgivningen maksimalt – blandt andet i kraft af selskabets udbyggede netværk af landekontorer, område-kontorer og regions-kontorer, der kan udnyttes til at flytte penge – både underskud og overskud og afskrivninger – rundt i systemet til størst mulig fordel.

Google Denmark omsatte eksempelvis i 2014 ifølge selskabets regnskaber for 153 millioner kroner, men betalte kun godt tre millioner i skat til den danske statskasse.

I Storbritannien er Google blevet kritiseret for at betale for lidt i skat, selv om selskabet omsætter for meget store summer. Storbritannien er et af Googles største markeder uden for USA og er derfor vigtig for selskabet.

Ifølge BBC betalte Google 20,4 millioner pund sterling – omkring 200 millioner kroner – i skat til den britiske statskasse i 2013, hvor selskabet omsatte for 3,8 milliarder pund – 37,6 milliarder kroner – på det britiske marked.

Også Facebook, Amazon og andre store selskaber er blevet voldsomt kritiseret i Storbritannien for at betale for lidt i skat.

Googles europæiske hovedkvarter ligger i Irland, hvor selskabs-skatten er meget lav, og selskabet har ligeledes ifølge BBC udnyttet sin afdeling i Bermuda – hvor der ikke betales skat – til at minimere skattebetalingen i Storbritannien.

Google har hele tiden fastholdt, at selskabet følger international skattelovgivning, men har altså nu alligevel indvilget i at betale mere i skat i Storbritannien.

Ifølge Matt Brittin betyder beslutningen imidlertid ikke, at Google erkender, at selskabet har betalt for lidt i skat i de foregående år.

“Vi har fulgt de daværende regler. Det var dengang. Nu følger vi de nye regler, hvilket betyder, at vi vil betale mere i skat,” siger han.

Ifølge ham vil Google fremover i højere grad betale skat ud fra den lokale omsætning og ikke ud fra den lokale indtjening.

“Jeg tror, at der har været en bekymring over, hvorvidt multinationale selskaber kun har betalt ud fra indtjening. Sådan var reglerne. Nu er der pres på for at vi begynder at betale ud fra det salg, som vi har til britiske kunder. Og derfor gennemfører vi nu disse ændringer,” siger Matt Brittin til BBC.

Herhjemme har Skat fornylig offentligjort skatte-beløb for alle danske virksomheder.

Du kan se listen over, hvor meget virksomheder herhjemme betaler i skat her.

Læs også:

Apple i stort EU-torskegilde: Risikerer ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner

Uklarhed over Apples selskabs-konstruktion i Viborg-datacenter: Hvordan skal skatten betales?

Skatteminister blæser til angreb: Vil lukke it-giganters smutvej til skattely i 2015

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

Facebook går i gang med at bygge et nyt kæmpe-datacenter i Irland, hvor selskabet har udset et område i den lille by Clonee lige uden for hovedstaden Dublin som hjemsted for det store byggeri.

Det nye datacenter bliver Facebooks sjette og det blot andet af slagsen uden for hjemlandet USA.

Det hidtil eneste Facebook-datacenter uden for USA ligger i svenske Luleå, mens blandt andre Microsofts store, europæiske datacenter ligeledes ligger i Dublin-området.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Det nye datacenter skal drives alene af vedvarende energi, da Clonee er relativt vindomblæst. Det vil Facebook udnytte til at lade datacenteret drive af vind-energi.

“Det vil hjælpe os til at nå vores mål om at drifte 50 procent af vores infrastruktur med ren og vedvarende energi i slutningen af 2018,” skriver Facebooks chef for engineering, Jay Parikh i dette Facebook-indlæg.

Selskabet anvender samme princip i dets nyeste datacenter i Texas.

Datacenteret vil blive fyldt med servere og storage-enheder fra Facebooks egen Open Compute Project, som du kan læse mere om her.

Med Open Compute Project vil selskabet dele alle detaljer om design og lignende med alle andre datacenter-selskaber i håbet om, at de med tiden kan nå frem til en fælles standard, så omkostningerne ved at bygge og drive datacentre kan blive minimeret.

Facebook har haft europæisk hovedkvarter i Dublin siden 2009.

Selskabets beslutning om at bygge datacenteret skal ses i lyset af EU’s opgør med den såkaldte ‘Safe Habor’-regel, der ellers har sikret dataoverførsler mellem USA og Europa.

Det kan du læse mere om her: Databombe fra EU-domstol: Kan forbyde europæiske data-overførsler til USA

Beslutningen har været medvirkende til, at flere af de store it-selskaber har været nødsaget til at flytte dele af deres infrastruktur til Europa.

Det gælder blandt andre Apple, der har meddelt, at selskabet vil bygge et stort datacenter i Foulum ved Viborg.

Om syv dage bliver mængden af gratis lagerplads i cloud-tjenesten OneDrive reduceret til en tredjedel.

Har du en OneDrive-konto, så har du i dag 15 GB gratis lagerplads plus 15 GB dedikeret til foto, men dette bliver ændret til fem GB fra næste søndag. 

Det blev annonceret tilbage i november, hvilket skabte stor ravage blandt glade OneDrive-ejere.

Microsoft beklagede dengang dårlig kommunikation og lovede efterfølgende, at aktive OneDrive-brugere kunne undgå at miste de 15 GB x 2-lagerplads.

Det kan du læse mere om her: Nu svarer Microsoft på OneDrive-kritikken: Du kan få noget af den gratis plads igen

Det skal du gøre inden på søndag via dette link: 15 GB gratis lagerplads hos Microsoft OneDrive

Selv hvis du ikke bruger OneDrive i dag, kræver det kun to klik at tredoble mængden af data, som du kan bruge på et senere tidspunkt. 

Ikke længere uendelig plads
Reduceringen af mængden af gratis lagerplads er ikke det eneste, som Microsoft ændrer ved OneDrive. 

Brugere af Office 365 havde tidligere ubegrænset mængde lagerplads i OneDrive, men også det blev reducere til “sølle” 1000 GB. Det vil nok stadig være nok til de fleste privatbrugere. 

En af grundene til at Microsoft fjernede adgangen til ubegrænset mængde lagerplads er, at et fåtal placerede op imod 75 terabyte data i skyen, og juridisk kunne Microsoft intet gøre imod det. 

Det kan du læse mere om her: Microsoft skruer kraftigt ned for lagerplads i OneDrive: Du kan miste to tredjedele af din lagerplads
 

Den danske stat er i fuld gang med at forberede et stort opgør med sine store it-leverandører, der siden tidernes morgen har siddet solidt på mange offentlige it-områder – faktisk så solidt, at opgaverne ikke engang er blevet sendt i udbud, da der ikke har været andre mulige leverandører.

Det kan du læse mere om her.

Computerworld spurgte i sidste uge fremadstormende Netcompany om, hvorvidt selskabet mente, at det kunne løse opgaverne bedre og billigere end CSC.

Det mente selskabets administrerende direktør, André Rogaczewski, klart.

“Jeg vurderer umiddelbart, at vi kan levere løsninger på nye teknologiplatforme, der er op til 30 til 50 procent billigere end de nuværende i staten. Samtidig kan disse løsninger nemmere udskiftes, hvis en anden leverandør vinder et genudbud,” sagde han til Computerworld.

Det kan du læse mere om her.

Har udløst debat
Udtalelsen udløste debat på cw.dk, hvor Netcompany-chefen blev kritiseret for at udtale sig på et for tyndt grundlag.

“Skræmmende udtalelse. [...] Vil du stole på en mekaniker, der kunne servicere din bil til 1/2 pris, uden han har hørt hvilken bil, der er tale om, og hvad der skal serviceres,” skrev Computerworld-debattør, Jonas Rudbeck.

Samme holdning har andre af Computerworlds læsere, der blandt andet kaldte Netcompany-chefens udmelding for ‘modig,’ ligesom torbensierbak mener, at Netcompany-chefen ‘burde klynges op på det tilbud,’ hvis det ikke ‘var så væsentlige systemer.’

Han blev til gengæld taget i forsvar af andre debattører.

Kristoffer Hansen skrev, at Netcompany i forvejen ‘har solid erfaring med at overtage den type opgaver’ fra blandt andet CSC og IBM.

På den baggrund kan André Rogaczewski faktisk godt udtale sig ‘forholdsvist kvalificeret,’ mener Kristoffer Hansen.

Hertil kommer, at det uden tvivl vil kunne udløse en massiv besparelse, hvis man udskifter de mere end 20 år gamle systemer, som CSC i dag stadig anvender til at drifte offentlige systemer, mener debattør Per Stilling.

“Der er jo sket enormt meget inden for programmerings-sprog og infrastruktur siden da. Ligeledes findes der i dag standardprogrammel der ofte kan løfte store dele af opgaverne, ligesom de (ofte uden beregning) holdes løbende opdateret, sikre og tilføres nye funktioner. Dertil kommer hele grundtanken når systemet designes. I dag skal leverandører, fra kontraktuel side, sørge for at systemerne er forandringsparate og omkostningseffektive at vedligeholde,” skriver han.

Stammer fra datacentralen
CSC overtog en stribe af de tungeste især statslige it-systemer, da det amerikanske selskab i 1996 købte Datacentralen, som blev stiftet i 1959 for at varetage offentlige it-opgaver.

Salget skete dengang som resultatet af en beslutning om, at Datacentralen skulle privatiseres for på denne måde at udløse mere konkurrence.

Det har ikke været tilfældet i det ønskede omfang, viser Computerworlds nylige afsløringer.

En af Computerworlds debattører, Albert B. Hansen, peger på, at det offentlige efter hans mening bør vende tilbage til selv at håndtere egne it-løsninger – blandt andet fordi der er brug for virksomheder, der tager ‘socialt ansvar.’

“Vi skal tilbage til en tid, hvor det offentlige selv passer sine ting af egne, ansatte folk,” skriver han.

“Hele problemet opstod da man privatiserede offentlige driftscentraler til private aktører der så gik ud i den ene kampagne efter den anden for at få lønningerne ned i et niveau hvor kvalificerede folk ikke kan være med. Man tog udenlandske aktører ind uden de fornødne sikkerhedsgodkendelser og resultatet blev over tid pivåbne systemer som hackerne kunne godte sig med efter behag,” mener Albert B. Hansen.

Digitaliseringsstyrelsens forberedelser til et opgør med blandt andre CSC kan meget vel munde ud i ingenting.

Ifølge Computerworlds oplysninger har staten tidligere forsøgt at indlede et lignende opgør, men dengang fes det ud i ingenting.

Problemet forværres nemlig af, at CSC hævder ikke at kunne levere den system-dokumentation, der er absolut essentiel for at kunne formulere nyt udbudsmateriele.

Det er dokumentationen, der viser, hvad systemerne skal kunne, hvordan det er skruet sammen, hvor de indbyrdes afhængigheder er og så videre, og uden den, kan opgaverne ikke komme i udbud.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

“Jeg vil da tro, at et udbud enten kan give bedre kvalitet (dokumentation, mulighed for at overdrage opgaven til andre efter et udbud etc.) og/eller en besparelse, men det er sgu vrøvl at sige at man mener, at man kan spare 50 procent. Det har man absolut ingen forudsætninger for at sige,” skriver CW-debattøren Søren.

Se hele debatten her: Netcompany kigger sultent på udfaldet af statens CSC-opgør: Vi kan løse opgaven til halv pris

Læs også:

Det store opgør på vej: Vil det lykkes for staten af frigøre sig fra dyb afhængighed af CSC og IBM?

Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

De seneste to år har Apple-chefen Steve Zadesky angiveligt stået i spidsen for Apples store bilprojekt. Men nu har han sagt sit job op. 

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal. 

Ifølge avisen forlader Steve Zadesky sit chef-job i Apple af personlige årsager.

Opsigelsen er ifølge Wall Street Journals kilder ikke relateret til hans resultater. 

I spidsen for stort projekt
Zadesky har arbejdet i Apple gennem 16 år, og gennem de seneste år har han altså ledet Apples ambitiøse planer om at udvikle en el-bil, der menes at have kodenavnet Project Titan.

Apple er i færd med at tredoble staben på projektet fra 600 personer til 1800 personer.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Udviklingen af bilen foregår angiveligt på en hemmelig adresse i Silicon Valley, og dele af medarbejderstaben er headhuntet fra elbil-virksomheden Tesla Motors samt fra dele af den etablerede bilindustri. 

Dårligt nyt for Apple
Wall Street Journal vurderer, at Apples planer om at træde ind i bilindustrien lider et tilbageslag med Zadeskys afsked. 

Det skyldes ikke mindst, at Apple mister en mand med mange års erfaring hos Apple, hvor han har været med til at udvikle banebrydende produkter som iPod, iPhone og iPad samt at han har en fortid hos bilfabrikanten Ford.

Hos Apple abejdede Zadesky blandt andet sammen med Tony Fadell, der er grundlægger og CEO for virksomheden Nest som i dag er ejet af Google.

Du kan læse om Googles opkøb af Nest her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Fadell er ofte blevet udtråbt som “iPodens far”, og på Twitter skriver han, at det er et stort tab for Apple, at Zadesky nu stopper i virksomheden: 

Huge loss for Apple, they’re going to seriously miss you. Was awesome to work together on all the iPods & iPhones! https://t.co/IZySDSJiMw

— Tony Fadell (@tfadell) January 23, 2016

Ikke den eneste afgang
Zadesky er ikke den eneste højtprofilerede medarbejder med erfaring fra bil-branchen, der har forladt Apple.

Tidligere på året lykkedes det for Volkswagen at headhunte Johann Jungwirth, der var ansat som udviklingschef hos Apple og tidligere har været chef for Mercedes-Benz udviklingsafdeling i Silicon Valley.

Apples bilprojekt er ifølge Wall Street Journal løbet ind i “visse problemer”, og flere af ingeniørerne på projektet vurderer ifølge avisens kilder, at Apples ledelse har været for ambitiøse i de deadlines, der er blevet udstukket for projektet.

Flere medier har eksempelvis rapporteret, at bilen ifølge Apples målsætninger skal være klar i 2019.

Ifølge Wall Street Journals kilder betyder det dog formentligt ikke, at bilen ville være klar til salg i 2019, men blot at alle de væsentlige funktioner skal være færdigudviklet på dette tidspunkt.

Derfor vil der muligvis gå yderligere et par år, før de første forbrugere kan sætte sig bag rattet i en Apple-bil.

Omvæltning af bilen som konceptet
Apples ambitiøse deadlines skyldes formentligt, at det forventes at bilmarkedet står overfor en større omvæltning, hvor selvkørende el-biler i løbet af en årrække vil afløse de traditionelle biler med forbrændningsmotor.

Samtidig forsøger virksomheder med rødder i dele-økonomien som eksempelvis Uber at ruske op i hele ejerskabsmodellen, som vi kender i dag.

Hvis det står til Uber vil privat ejerskab af biler for mange mennesker i fremtiden blive afløst af on-demand-adgang.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia
 
Amerikanske medier: Apples hemmelige bilprojekt får grønt lys af Tim Cook

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Lars Larsen er teknisk ekspert hos Toyota, og beviset på, at man godt kan være iført blå skjorte som mekaniker – hvis man altså står for helbredsundersøgelsen af bilen.. Foto: Nicolai Devantier.

Hvis du husker din mekaniker med olieindsmurte overalls, en fedtet cykelkasket og med et tot bommulds-twist stikkende op ad baglommen, så er det længe siden, du har besøgt et moderne værksted.

I dag udelukker arbejdet knap en dueblå skjorte, som ellers er den fremherskende beklædningsgenstand i Audi-segmentet.

Din bil har nemlig ændret karakter, og alt mekanikken er i dag understøttet af it. Din bil er forsynet med massevis af computere, der kan fortælle den velklædte mekaniker alt om fejl og problemer.

Det er ikke længere et værktøjsbord med topnøglesæt og skruetrækkere, som i første omgang rulles frem, når din bil er på værksted.

Det er i stedet en Dell-bærbar.

Den digitale verden har gjort sit indtog i bilbranchen og udviklingen sker i øjeblikket med stormskridt.

Vi har været på besøg på den japanske bilproducent Toyotas specialværksted i Søborg i Københavns udkant. Et værksted som kun anvendes af hovedkontoret til analyse af de skader, der ikke kan håndteres af andre.

Her huserer Toyotas specialstyrker. Japanernes danske swat team.

Vi bliver inviteret indenfor af teknikeren med det helt danskklingende navn Lars Larsen. Han er bilnørd, hvilket samtidig betyder, at han er glad for it-udstyr og software.

Du kan se billederen fra værkstedet i dette galleri: Tag med på besøg i Toyotas ‘hemmelige’ værksted, hvor it næsten har sendt svensknøglen på pension

Reperationsudstyret ligner noget fra et revisorkontor, og man skal se langt efter olieklatter på de lyse gulvfliser. Foto: Nicolai Devantier.

Udstyret med SSD
Lars Larsen er en rolig og smilende fyr, der gelejder mig hen til en mørkegrå, ventende hybridbil, der skal inspiceres.

“Tendensen er, at bilerne bliver udstyret med flere og flere computere. Det kommer computere helt ud i lygterne, så man kan kontrollere alle funktionerne digitalt. Det er Toyota, der i øjeblikket bygger computerne, men en anden tendens er, at bilerne bliver forsynet med standardkomponenter,” fortæller han, mens han får rullet computerudstyret frem (og lige opdateret sin Windows 7).

“I vores nye computere er der SSD-harddiske, så de starter dejlig hurtigt,” siger han med et tilfreds smil på læben.

Det er nemlig ikke et værkstøjbord, der kører op ved siden af hybridbilen. Det er en Dell-bærbar med en ekstra skærm, der skal sluttes til bilens it-system, der så kan analysere bilens og dens chauffør.

“Du kan selvfølgelig også få en tablet-version, hvis du skal udføre analyser på farten,” fortæller han og hiver en hårdfør Panasonic-tablet frem.

Testudstyret består af en standard-pc, der er forsynet med Windows 7 og et Totota-udviklet analyseværktøj.

Bil og pc kobles sammen via et OBD 2-kabel (On-Board Diagnostics), der en standard, som bilbranchen er blevet enig om at anvende.

“Vi kan godt køre trådløst, men vi skal ofte overføre data til bilerne, og så skal forbindelsen helst være konstant, så man ikke misser data i opdateringerne. Det kender du også fra hjemmecomputeren, når du opdaterer. ”

Er du it-mand eller mekaniker?

“Jeg er mekaniker, men jeg har taget mange kurser, der handler om it. Det handler ikke så meget om hardware, men om at kunne analysere data.”

Når pc og bil er koblet sammen får man et overblik over bilens computer-antal. I denne hybridbil er der 25 forskellige computere placeret rundt omkring i bilens karosseri. En computer til bilens batteri, en til fartpilot og så videre. Foto: Nicolai Devantier.

Hvor meget data hiver I ud af bilerne?

“Vi kan hive meget data ud af en bil, men vi begrænser indsamlingen på flere områder. Alt, der handler om problemer med selve bilen, kan vi hente. Vi kan også optage data under testkørsler af en bil, som kan sendes til analyse i forbindelse med fejlfinding,” siger han og fortsætter:

“Men vi gør meget ud af ikke at opsamle personlige data. En airbag-computer logger eksempelvis data i forbindelse med et uheld, hvor den affyres. Det er både informationer om hastighed, om der drejes på rattet eller trædes på bremsen. Men de data henter vi kun, hvis kunden giver lov.”

Men politiet kan jo eksempelvis se en masse om uheldet via disse data?

“Vi har i et enkelt fået en henvendelse fra politiet i sådan en sag. Men det er data, som vi er meget påpasselige med.”

Du kan møde Lars Larsen her: “Styretøjet i bilen var blevet udskiftet med et brækjern og det sendte computeren helt i sort”

Indsamler I data til forskning i nye biler eller til analyse af en bilists kørsel?

“Når det handler om udvikling af bilerne, så er det endnu ikke så benyttet endnu, men det er et område, hvor der kommer til at ske rigtig meget i løbet af de kommende år.”

Toyota har netop skudt milliarder af kroner i et nyt udviklingscenter i USA, der skal udvikle nye robot- og selvtænkende teknologier til fremtidens biler, der i vid udstrækning ifølge Toyota skal kunne køre via kunstig intelligens.

Det kan du læse meget mere om her: Toyota investerer milliarder i nyt teknologi-samarbejde: Her er it-visionen for fremtidens biler

Bil og pc kobles sammen via et OBD 2-kabel (On-Board Diagnostics). Foto: Nicolai Devantier.

Mens vi snakker, har computeren opdateret hybridbilens 25 computere, og sende en liste med fejlkoder til Lars Larsens kommandocentral.

“Computer og bil genkender hinanden helt automatisk, finder blandt andet selv frem til den rigtige model. Denne bil kommer fra England, kan jeg se,” siger han, mens blikket falder på skærmen.

“Vi har en online-portal, hvor vi så samler alle informationer om vores biler og de fejl, der kan opstå.”

Via software-programmet kan der køres en helbredsundersøgelse af bilen, som registreres som fejlkoder i systemet.

“Her kan du eksempelvis se, at speedometeret har været koblet fra, mens der har været tænding på bilen,” fortæller han og peger på en besked markeret med gult.

“Det kan selvfølgelig også være, at batteriet har været skiftet eller gået dødt, så strømmen har været koblet fra.”

Er det et program som dette, der anvendes, når en bil køres til service?

“Ja, lige præcis. Mekanikeren bruger programmet til at gennemgå bilen og finde fejl. De forskellige fejlkoder har så en procedure, der skal gennemgås. Man kan også optage data under kørsel og så sende dem til analyse, for at finde fejl i specielle situationer. ”

En logfil over et kørselsmønster?

“Ja, præcis. Det er ligeledes muligt at få informationer om fysiske ting som eksempelvis motorens omdrejninger,” siger han og trykker på speederen, hvilket straks giver udslag i et koordinatsystem på pc-skærmen.

Hvor udvikler I software?

“I Japan. Der er en hel division, der udvikler. Vi har ligeledes et samarbejde med BMW om blandt andet dieselmotorer, og her leverer Toyotas softwareafdeling også programmerne til motorstyringen.”

Producenter som eksempelvis Tesla sende automatisk nye opdateringer afsted til bilejerne, der så selv kan installere dem. Det er ‘it-måden’ at opdatere på. Gør traditionelle bilproducenter også det?

“Vi gør ikke. Vi vil være sikre på, at der er en professionel person, der har sikret sig, at tingene er som det skal være. Dér tænker vi nok lidt mere konservativt,” lyder det fra Toyota-manden i den blå skjorte.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen. Firmaer må ikke samle data om dine indkøb.

Detailbutikker, dagligvarekæder og lignende virksomheder må ikke lagre oplysninger om, hvor kunderne bruger deres betalingskort, og hvad de køber.

Det slår Forbrugerombudsmanden nu fast efter at have behandlet flere nye henvendelser om problematikken.

Forbuddet skal på denne måde beskytte forbrugerne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring

Derved kommer butikkerne i samme båd som bankerne, der også har fået en besked om, at de ikke må indsamle oplysninger om deres kunders forbrugsmønstre til brug i forbindelse med markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har således i en sag fra 2014 vurderet, at forbuddet kun omfattede banker og andre udbydere af betalingstjenester.

Men nye henvendelser og den generelle udvikling på området har altså fået Forbrugerombudsmanden til på ny at se på tolkningen af reglerne. Og konkludere, at det forbud også gælder i butikkerne.

“Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre på baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

I visse tilfælde må en virksomhed dog godt indsamle kundens betalingsoplysninger. Det gælder eksempelvis, hvis det er nødvendigt for at gennemføre en funktion, som udbyderen har knyttet til betalingskortet.

Indsamling af kundedate fra Telefon-producenterne
Der kan faktisk være behov for at se yderligere på dette område.

Bankerne har traditionelt været helt forbundet med betalinger, og butikkerne som det sted, hvor transaktionerne er blevet afviklet, men det behøver ikke være tilfældet i fremtiden.

Nets og andre virksomheder udbyder eksempelvis betalingsinfrastruktur til mobiltelefoner, hvor alle i princippet kan slå sig ned som transaktions-firma.

Det betyder, at firmaer som eksempelvis Microsoft eller Samsung kan tage andele af bankernes marked.

“Der er et magtspil i gang, hvor telefonproducenterne kan stjæle fokus fra bankerne. Det er heller ikke utænkeligt, at eksempelvis de store kreditkortfirmaer kan sætte sig på transaktionen ud mod slutkunden,” har Kristian T. Sørensen fra Market Development & Strategic Alliances hos Nets, tidligere fortalt til Computerworld.

Det firma, der skal vinde brugernes gunst, skal overholde en enkelt formålsparagraf.

“En bank kan ikke differentiere sig overfor en kunde ved at sige, at jeg har en meget federe infrastruktur. Dem der vinder, er dem, der tilbyder den bedste brugeroplevelse. Så simpelt er det.”

Hvordan Microsoft eller Samsung skal kapitalisere på betalinger er stadig lidt uvist, men baseret på den eksisterende forretningsmodel kan en forklaring lyde:

“Det handler om, at disse firmaer gerne vil være en del af dit daglige liv. Hver transaktion er en datagenerator, der kan anvendes i det eksisterende økosystem til kortlægning af din kundeprofil. Jo større økosystem, der kan skabes omkring et brand, jo stærkere bliver platformen.”

Så det ser altså ikke ud til, at Forbrugerombudsmanden kan slippe registreringen af betalingsmidler af syne lige med det første.

Du kan finde Forbrugerombudsmandens beslutning her.

Læs også:
Scor.dk er måske lidt for smart – Forbrugerombudsmanden ser nærmere på sagen

Telenor politianmeldt efter smartphone-reklame

Telefirma får ‘dummebøde’: Prisen per ulovligt opkald er 10.000 kroner

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

Computerviews: Slagtilbud på slagtilbud. Sådan har situationen generelt været hos de danske mobilselskaber i de seneste mange år.

Selskaberne udkæmper en hæsblæsende kamp om, hvem der kan levere de billigste abonnementer, hvem der kan inkludere mest tale og data, og hvem der kan pakke de mest interessante indholdstjenester sammen med abonnementet.

Kampen om de danske mobilkunder finder ikke sted uden grund.

Danske mobilkunder er nemlig blevet ganske villige til at skifte teleselskab, hvis et bedre tilbud viser sig hos en af konkurrenterne.

Det fremgår, når man sammenligner Energistyrelsens nye telestatistik for første halvår 2015 med ældre rapporter om det danske telemarked.

I den nye rapport kan man læse, at det samlede antal mobilabonnementer i Danmark (eksklusiv dongles til mobilt bredbånd) ved udgangsen af første halvår 2015 lå på 7,2 millioner.

Hvis man så kigger på antallet af porteringer – hvor en abonnent medtager sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab – så blev der i første halvår 2015 indberettet 521.000 porteringer af teleselskaberne.

Det er en stigning på 9,1 procent i forhold til første halvår 2014 og svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.

“Antallet af mobilporteringer lå på 521.000 i første halvår 2015. Med en enkelt undtagelse i andet halvår 2013 har niveauet ellers ligget på mellem 400.000 og 500.000 porteringer pr. halvår siden første halvår 2011,” skriver Energistyrelsen.

Læs også: 100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Man skal så samtidig bemærke, at en del af de 7,2 millioner mobilabonnementer er erhvervsabonnementer, hvor man typisk ikke skifter selskab så ofte (blandt andet på grund af bindingsperioderne/kontrakterne).

Kigger man isoleret på de almindelige forbrugere, er andelen af mobilnumre, der skifter selskab, formentlig en del højere.

Samtidig er det også i høj grad de yngre kunder, der er mest aktive med at skifte selskab, da de typisk er mindre loyale som kunder og i øvrigt oftere køber en ny smartphone. Hos denne kundegruppe isoleret set vil andelen derfor også være endnu højer end 7,5 ud af 100.

Derfor skifter flere teleselskab
Et kig på telestatistikken fra første halvår 2009, der blev udarbejdet af det daværende IT- og Telestyrelsen, viser, at der dengang var 6,6 mobilabonnementer i Danmark (eksklusiv dongles), og at der i samme halvår blev foretaget 281.000 porteringer.

Der er dermed ingen tvivl om, at antallet af porteringer siden 2009 er steget hurtigere end antallet af mobilabonnementer, og det er der en række oplagte årsager til.

Læs mere: Ren nedtur for sms’en i Danmark: Så voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

Hvor det for år tilbage godt kunne være et noget frustrerende arbejde at få flyttet sit mobilnummer fra et teleselskab til et andet, så er det i dag noget, der kan klares fra dag til dag.

Samtidig er en stor del af mobilabonnementerne i dag uden den maksimale bindingsperiode på seks måneder, så man kun har en opsigelsesperiode på 30 dage.

Endelig er der kommet en øget gennemskuelighed via teleselskabernes hjemmesider og forskellige tjenester til at sammenligne mobilpriser, og muligheden for at bestille og selvbetjene online har også været med til at vække danskernes appetit på at skifte teleselskab.

Sådan klarer dit teleselskab sig
Ifølge telestatistikken fra Energistyrelsen var det blandt de fire store danske teleselskaber 3, der hentede flest nye kunder fra første halvår 2014 til første halvår 2015.

3 øgede således antallet af abonnementer med 15,6 procent.

Værst var udviklingen hos TDC, hvor antallet af abonnementer faldt med 4,3 procent i samme periode.

Telenor havde ifølge statistikken fra Energistyrelsen en fremgang på 3,9 procent, mens Telia også gik frem med 3,1 procent.

Her er markedsandelene
TDC er dog det største mobilselskab i Danmark med over 2,7 millioner mobilabonnementer i første halvår 2015, hvilket er en markedsandel på 37,7 procent.

Telenor har over 1,7 millioner mobilabonnementer og en markedsandel på 24,4 procent.

Telia har over 1,2 millioner abonnementer og en markedsandel på 17 procent, og 3 kan klare 793.000 mobilabonnementer og en markedsandel på 11 procent.

Resten af mobilabonnementerne fordeler sig hos DLG Tele med 99.400 mobilabonnementer og en gruppe af øvrige selskaber, der står for 615.000.

Til trods for den hårde kamp om mobilkunderne, har de danske teleselskaber faktisk i de seneste måneder hævet prisen for det billigste abonnement. Få forklaringen på det her.

Læs mere:

Ren nedtur for sms’en i Danmark: Så voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Prisstigninger hos de danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

En mini-computer kan være løsningen for dig, hvis du hverken har brug for at tage din computer med dig på farten eller en stor computer til meget krævende opgaver. 

De er små, kompakte og kan ofte sættes fast bag en skærm, men er begrænset af deres lille størrelse. For eksempel bliver de hurtigt varme, hvis du kører meget krævende programmer.

De førende mærker inden for mini-computere (med Windows) er Intels NUC- og Gigabytes BRIX-computere, men også Acer, Asus og Lenovo producerer de små computere til skrivebordet. 

Hvis du er mere til OS X, så leverer Apple også en lille computer i sin Mac Mini – dog endnu uden en Skylake-processor. 

Vi har taget et kig på kommende mini-pc’er med den nye Skylake-processorserie fra Intel, som alle enten lige er udkommet eller udkommer i begyndelsen af 2016.

Hvis du vil have lidt inspiration til, hvad små computere kan bruges til, så læs her om, hvorfor en af Grønlands største kommuner valgte at købe 200 NUC-computere i stedet for tunge stationære computere. 

Intel NUC

Intel NUC
Intel var for tre år siden med til at definere “mini pc”-genren med sin første NUC-enhed. 

Intel har indtil videre annonceret fire forskellige versioner af NUC med Skylake-processor, nemlig i3- eller i5-model, med plads til en M.2 SSD samt en i3- eller i5-model med plads til et lidt større 2,5″ drev.

NUC-computerne sælges “bare bone”, hvilket betyder, at du skal købe lagerplads, styresystem og hukommelse for sig.

Der er endnu ingen Skylake i7-model på gaden, og ligeledes er der heller ikke annonceret pris eller lanceringsdato.

Gigabyte BRIX PRO

Gigabyte BRIX Pro
Gigabytes BRIX-model er meget lig Intels egen NUC-serie. 

Det er en lille, kvadratisk model, som indeholder den nyeste Skylake-processor. Her er der plads til DDR4 SoDIMM-RAM og en M.2 SSD eller et 2,5″ drev alt efter, hvilken model du køber.

Ligeledes er både Intels NUC og Gigabytes BRIX Pro udstyret med Intels Iris Graphic 520, hvilket skulle give lidt ekstra juice til grafisk arbejde eller spil.

Men BRIX er – ulig NUC – udstyret med en Thunderbolt 3.0-port, hvilket giver mulighed for at tilslutte et eksternt grafikkort. Blandt andet har Acer og Razer lavet et par bærbare computere, som udnytter Thunderbolt 3.0 til netop dette.

Prisen er endnu ukendt.

Intel Compute Stick

Intel Compute Stick
Intel Compute Stick er mere micro, end den er mini.

Computeren kan nemt forveksles med et forvokset USB-stik og sættes direkte i din skærms HDMI-port.  

Intel foreslår selv, at man anvender den lille computer som en lille medie-computer eller som en meget let office-enhed. 

Vi havde sidste års Intel Compute Stick til test, og vi så potentialet, men blev skuffet over ydevnen i den daværende Atom-processor. 

Den nye Intel Compute Stick kommer i tre versioner.

En Atom-model, som er billigere end de to andre, og to forskellige versioner med en Intel Core M-processor. Den ene, en Core M3-6Y30 kommer med en Windows 10-version, imens den lidt stærkere – og dyrere – Core M5 6Y57 er uden styresytem.

Lenovo ThinkCentre M900 Tiny

Lenovo ThinkCentre M900 Tiny
Også Lenovo har lanceret en mini-pc med Skylake. ThinkCentre M900 Tiny er en lille, stærk computer med i7-processor (Skylake), og med alt indmad inkluderet i prisen. 

ThinkCentre M900 koster fra 5.700 kroner og op, hvilket er noget mere, end hvad prisen er for en NUC eller BRIX. 

De har tidligere kostet omkring de 3.500 kroner, men du skal huske på, at du hverken får hukommelse, lagerplads eller styresystem med for de penge, når du køber en NUC eller BRIX. . 

Læs også: 10 gode tips og tricks til Windows 10