Monthly Archives: January 2016

Knap et år efter, at NNIT indtog finansmarkederne med et brag af en børsnotering, har selskabet afleveret sit første årsregnskab.

Læs også: Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent på tre minutter

Her er der vækst over hele linjen, hvor omsætningen er steget med 7,9 procent til 2,6 milliarder kroner, mens bundlinjen er vokset fra 209 millioner til 212 millioner kroner.

Det er stadig NNIT’s Life Science-portefølje målrettet medicinalindustrien, der er den største omsætningsmotor, mens selskabet er vokset mest på sine løsninger til den offentlige sektor.

“I vores første år som børsnoteret selskab har vores præstation været betryggende, og vi har leveret på vores målsætninger,” forklarer NNIT-direktør Per Kogut i en meddelelse ovenpå regnskabet.

“På trods af et konkurrencepræget marked og modvind på valutamarkederne har vi været i stand til at levere en organisk vækst på 7,9 procent og en operating profit margin på 10,3 procent,” fortsætter Per Kogut i meddelelsen ovenpå regnskabet.

Forventer vækst igen i år
Det solide resultat i det første år efter børsnoteringen forventer NNIT vil fortsætte i den kommende tid.

Væksten på omsætningen afventes vil stige med yderligere fem procent i 2016, mens selskabet også ser frem til, at bundlinjen bliver fedet op i det kommende år, hvilket utvivlsomt vil glæde aktionærerne.

“Vores opmuntrende resultater herunder den kraftige stigning i de frie pengestrømme på 38 procent gør os i stand til at foreslå et udbytte på fire kroner per aktie svarende til en tilbagebetaling på 46 procent af nettooverskuddet,” lyder det fra NNIT-direktør Per Kogut på selskabets hjemmeside i kølvandet på regnskabsaflæggelsen.

Vokser også på medarbejderfronten
Også antallet af NNIT-medarbejdere er steget i det forgangne regnskabsår hos det store danske it-selskab.

5,9 procent lyder medarbejdervæksten, så NNIT i dag er 2.538 medarbejdere fra mere end 50 forskellige nationaliteter.

Her lyder kønsfordelingen på godt 70 procent i mændenes favør, mens kvinderne altså tegner sig for knap 30 procent af medarbejderstaben.

It-selskabet med hovedsæde i Danmark har i løbet af 2015 blandt andet åbnet en ny afdeling i England.

Læs også: 
NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Salget af iPhones levede ikke op til investorernes forventninger, da Apple sent tirsdag aften præsenterede sit seneste kvartalsregnskab.

I kvartalet solgte Apple 74,8 millioner iPhones, mens analytikerne på Wall Street ifølge Wall Street Journal havde forudset et salg på 75 millioner solgte iPhones.

I samme kvartal året før solgte Apple 74,5 millioner iPhones, og dermed er salget blot vokset med 0,4 procent. Det er den procentvis laveste vækst i iPhone-salget siden telefonen blev introduceret for ni år siden. 

Varsler omsætningstilbagegang
Indtil nu har Apples iPhone-salg kun gået en vej. Opad.

Siden iPhones lanceringen i 2007 har Apple i hvert nyt kvartal solgt flere iPhones, end virksomheden gjorde i det samme kvartal året før.

Men i næste kvartal ser denne trend ud til at blive brudt.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples administrerende direktør Tim Cook, at Apple forventer et fald i  antallet af solgte iPhones i det kommende kvartal.

Det vil også udmønte sig i en faldende omsætning. I de første tre måneder af 2016 forventer Apple således en omsætning på mellem 50 og 53 milliarder dollar. En tilbagegang i forhold til en omsætning på 58 milliarder dollar i samme kvartal i 2015.

Bliver de negative forventninger indfriet vil det i så fald være første gang siden 2003, at Apple oplever en omsætningstilbagegang.

Rekordstort overskud
Der er dog også positive ting at hente i det nye regnskab.

Kvartalsregnskabet viser et rekord stort overskud på 18,4 milliarder dollar, hvilket svarer til 126,7 milliarder danske kroner.

Dermed overgår det sidste års rekordoverskud på 18 milliarder dollar, hvilket ikke blot var det største overskud i Apples historie, men det største kvartalsmæssige overskud i erhvervshistorien.

Apples omsætning er ligeledes steget fra 74,6 milliarder dollar i samme kvartal sidste år til 75,9 milliarder dollar i år. Det svarer til 522,6 milliarder kroner. 

iPad-salg fortsætter fald
Kvartalsregnskabet viser desuden et fald i salget af både Mac-computere og iPads. Dermed har introduktionen af den nye iPad Pro tidligere på året ikke kunne vende den nedadgående trends for salget af iPads.

I modsætning til med iPhone, iPad og Mac, så offentliggør Apple ikke salgstallene for Apple Watch.

Men i forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples Tim Cook, dog, at Apple Watch har haft sit hidtil stærkeste kvartal.

Indtil videre har Apple Watch dog kun været til salg i tre kvartaler.

Læs også:
Apple skovler penge ind på iPhone – men salg af iPad falder faretruende 

Salget af iPhones levede ikke op til investorernes forventninger, da Apple sent tirsdag aften præsenterede sit seneste kvartalsregnskab.

I kvartalet solgte Apple 74,8 millioner iPhones, mens analytikerne på Wall Street ifølge Wall Street Journal havde forudset et salg på 75 millioner solgte iPhones.

I samme kvartal året før solgte Apple 74,5 millioner iPhones, og dermed er salget blot vokset med 0,4 procent. Det er den procentvis laveste vækst i iPhone-salget siden telefonen blev introduceret for ni år siden. 

Varsler omsætningstilbagegang
Indtil nu har Apples iPhone-salg kun gået en vej. Opad.

Siden iPhones lanceringen i 2007 har Apple i hvert nyt kvartal solgt flere iPhones, end virksomheden gjorde i det samme kvartal året før.

Men i næste kvartal ser denne trend ud til at blive brudt.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples administrerende direktør Tim Cook, at Apple forventer et fald i  antallet af solgte iPhones i det kommende kvartal.

Det vil også udmønte sig i en faldende omsætning. I de første tre måneder af 2016 forventer Apple således en omsætning på mellem 50 og 53 milliarder dollar. En tilbagegang i forhold til en omsætning på 58 milliarder dollar i samme kvartal i 2015.

Bliver de negative forventninger indfriet vil det i så fald være første gang siden 2003, at Apple oplever en omsætningstilbagegang.

Rekordstort overskud
Der er dog også positive ting at hente i det nye regnskab.

Kvartalsregnskabet viser et rekord stort overskud på 18,4 milliarder dollar, hvilket svarer til 126,7 milliarder danske kroner.

Dermed overgår det sidste års rekordoverskud på 18 milliarder dollar, hvilket ikke blot var det største overskud i Apples historie, men det største kvartalsmæssige overskud i erhvervshistorien.

Apples omsætning er ligeledes steget fra 74,6 milliarder dollar i samme kvartal sidste år til 75,9 milliarder dollar i år. Det svarer til 522,6 milliarder kroner. 

iPad-salg fortsætter fald
Kvartalsregnskabet viser desuden et fald i salget af både Mac-computere og iPads. Dermed har introduktionen af den nye iPad Pro tidligere på året ikke kunne vende den nedadgående trends for salget af iPads.

I modsætning til med iPhone, iPad og Mac, så offentliggør Apple ikke salgstallene for Apple Watch.

Men i forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples Tim Cook, dog, at Apple Watch har haft sit hidtil stærkeste kvartal.

Indtil videre har Apple Watch dog kun været til salg i tre kvartaler.

Læs også:
Apple skovler penge ind på iPhone – men salg af iPad falder faretruende 

Den danske telekæmpe TDC vil i løbet af det næste halve år skifte navn.

Det skriver teleselskabet på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at det nye navn bliver Yousee, som lige nu er et af de mest populære TDC-brands.

“…vi er over 8.000 medarbejdere, som arbejder dedikeret for at gøre det endnu bedre at være kunde. Første skridt er at forenkle vores forretning. Derfor bliver TDC nu til YouSee,” lyder det på hjemmesiden, som dog stadig går under navnet tdc.dk.

Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Danmarks suverænt største teleselskab skriver endvidere, at der lige foreløbigt ikke kommer ændringer for kundernes i deres produkter, priser og i regningerne.

“Frem mod juli 2016 ændrer vi dog navn til YouSee, og du og alle andre TDC-kunder bliver en del af YouSee,” skriver selskabet.

TDC Erhverv rettet mod virksomheder forbliver dog som selvstændigt brand i virksomheden, hvilket du kan læse mere om i denne TDC-pressemeddelelse. 

Flere navne på 100 år
Navneskiftet til Yousee er det seneste hamskifte i det tidligere statsejede teleselskab, som har haft flere navne undervejs i sin mere end 100årige historie.

Kjøbenhavns Telefon-Selskab lød navnet i 1881, hvorefter navnet året efter var forkortet til KTAS.

Efter 100 års fusioner med fynske og jyske teleselskaber gik teleselskabet i 1990 under navnet Tele Danmark A/S.

Efter frasalg i 1990′erne til udenlandske selskaber skiftede virksomheden i 2000 igen navn til TDC, som er en forkortelse af Tele Danmark Communications.

Igen her i 2016 må teleselskabet endnu en tur i døbefonten, inden det til sommer hedder Yousee.

Samtidig med navneskiftet har det kommende Yousee tre løftet til sine kunder: 

“Vi vil levere den bedste kundeservice og de 
bedste produkter på det bedste netværk,” skriver selskabet på sin hjemmeside. 

Læs også: 
Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Den danske telekæmpe TDC vil i løbet af det næste halve år skifte navn.

Det skriver teleselskabet på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at det nye navn bliver Yousee, som lige nu er et af de mest populære TDC-brands.

“…vi er over 8.000 medarbejdere, som arbejder dedikeret for at gøre det endnu bedre at være kunde. Første skridt er at forenkle vores forretning. Derfor bliver TDC nu til YouSee,” lyder det på hjemmesiden, som dog stadig går under navnet tdc.dk.

Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Danmarks suverænt største teleselskab skriver endvidere, at der lige foreløbigt ikke kommer ændringer for kundernes i deres produkter, priser og i regningerne.

“Frem mod juli 2016 ændrer vi dog navn til YouSee, og du og alle andre TDC-kunder bliver en del af YouSee,” skriver selskabet.

TDC Erhverv rettet mod virksomheder forbliver dog som selvstændigt brand i virksomheden, hvilket du kan læse mere om i denne TDC-pressemeddelelse. 

Flere navne på 100 år
Navneskiftet til Yousee er det seneste hamskifte i det tidligere statsejede teleselskab, som har haft flere navne undervejs i sin mere end 100årige historie.

Kjøbenhavns Telefon-Selskab lød navnet i 1881, hvorefter navnet året efter var forkortet til KTAS.

Efter 100 års fusioner med fynske og jyske teleselskaber gik teleselskabet i 1990 under navnet Tele Danmark A/S.

Efter frasalg i 1990′erne til udenlandske selskaber skiftede virksomheden i 2000 igen navn til TDC, som er en forkortelse af Tele Danmark Communications.

Igen her i 2016 må teleselskabet endnu en tur i døbefonten, inden det til sommer hedder Yousee.

Samtidig med navneskiftet har det kommende Yousee tre løftet til sine kunder: 

“Vi vil levere den bedste kundeservice og de 
bedste produkter på det bedste netværk,” skriver selskabet på sin hjemmeside. 

Læs også: 
Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Kristian T. Sørensen. Foto: Nets.

De første tabere i kampen om mobiltelefon-betalinger i butikkerne var teleselskaberne, der aldrig nåede at gribe muligheden og få adgang til de indtægter, der er forbundet med mobile betalinger.

Hvis bankerne ikke passer på, kan de også risikere at tabe det slag.

De nye vindere kan i stedet blive firmaer som Microsoft, Samsung og Apple, der er bedre rustet til at kapitalisere på informationerne om handelsmønstre ved at bruge disse oplysninger i deres eksisterende økosystem.

Derved kan virksomhederne skabe en endnu mere præcis profil af dig og dit forbrug.

“Kapitaliseringen på mobile betalinger kan ske som en slags social medie-økonomi, hvor kunden kan betale for en service ved at afgive personlige oplysninger, fordi det nu er muligt for alle, at bygge mobile net-betalingsløsninger.”

Det fortæller Kristian T. Sørensen fra Market Development & Strategic Alliances hos Nets, da vi besøger firmaet i Ballerup lige uden for hovedstaden.

Det skyldes en ny arkitektur til de mobile betalinger.

Teknologien ligger klar
Hos Nets er man netop blevet klar med den teknologiske infrastruktur, der skal håndtere betalinger via mobilens NFC-chip og terminalerne, der kan læse NFC-chippen.

NFC har længe været den teknologi, der er udråbt til at varetage den trådløse overførsel mellem mobilen og eksempelvis en Dankort-terminal.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

I dag er NFC-teknologien understøttet af alle de kontaktløse terminaler, der er i Danmark, hvilket er omkring 75 procent af det samlede antal terminaler.

Ligeledes er NFC standard i næsten alle moderne smartphones.

Muligheden for den trådløse transaktion mellem telefon og terminal er således på plads.

Og det er så småt begyndt. Nets har netop rundet en halv million kontaktløse transaktioner om ugen. En dråbe i transaktionshavet, men dog en start.

Læs også: Teknikken står klar over hele Danmark: Men hvor bliver mobilbetalingerne af?

På en moderne smartphone er der i mange tilfælde også indbygget en softwarearkitektur, Host Card Emulation eller bare HCE, som gør det muligt for eksempelvis en bank at opbevare kortinformationer centralt i stedet for, at brugeren har kreditkortoplysningerne ligger på selve telefonen.

CPU’en på telefonen kan emulere, at den er et kort.

“Kortoplysninger har tidligere cirkuleret rundt, og er blevet tastet ind alle mulige steder. Nu ligger de ét sted og tilgås via en nøgle, kaldet et token, der kan omveksles til de sensitive data. Mister man nøglen, lukkes bare for adgangen.”

Så I har rykket kortinformationerne tilbage til Nets og uddelt nøgler til telefonerne, så de kan kobles sammen med kortoplysningerne via butikkens terminal?

“Ja, det er korrekt. Vi bruger kontakten til bankerne og butikkerne på en ny og mere sikker måde. Ved at adskille sensitive og ikke sensitive data. “

Tidligere skulle banken indgå aftaler med teleselskaberne om at håndtere kundedata på mobilen. Med HCE er der ikke behov for en tredjepart, da man kan kontrollere oplysninger i sit eget miljø.

Det er den infrastruktur, Nets netop har bygget.

Det rigtige kortnummer ligger på en server i Nets’ regi. På telefonen er der en kode, der via terminalen sendes til Nets’ server.

Hvis de to numre passer sammen, gives en accept til betalingen. Hvis de ikke passer sammen, kan transaktionen ikke gennemføres.

“Denne teknologi vil også gøre det langt mere sikkert at handle i netbutikker, da man ikke kan aflure eller hacke sig adgang de rigtige kortnumre, der kun ligger hos os og ikke ude hos den enkelte butik, som det er tilfældet i dag.”

På den måde vil en sag som den amerikanske supermarkedskæde Target var ude for, hvor millioner af kreditkortnumre og kundeoplysninger blev stjålet, være utænkelig.

Simpelt er smart
Nets infrastruktur består basalt set af en simpel database, der kan koble et kreditkortnummer sammen med det ciffer, der benyttes som adgangsnøgle fra telefonen, til det rigtige kreditkort.

En øvelse, der minder om DNS-funktionen på internettet, hvor en webadresse af bogstaver kobles sammen med en IP-adresse bestående af tal eller fra NemID, hvor en adgangskode fra et papkort kobles sammen med data, der er opbevaret på en central server.

Teknologien omfatter i øjeblikket kun NFC-betalinger fra telefoner og ikke betalinger med eksempelvis kontaktløse Dankort, som mange danskere ellers allerede har.

Nets’ rolle i forbindelse med den mobile transaktion kan sammenlignes med BaneDanmark, der leverer skinnerne til togtrafik. På skinnerne kan forskellige kommercielle aktører så konkurrere om at give den bedste transportoplevelse.

“Nets er ikke i konkurrence med bankerne. Vi hjælper bankerne – og alle andre, der har lyst – med at konkurrere mod hinanden. Med denne infrastruktur kan alle i princippet bygge deres egen mobile betalingsløsning, hvilket betyder, at en række nye aktører vil melde sig ind i kampen om kunderne,” fortæller Kristian T. Sørensen.

Stram styring af dit kreditkort
I denne infrastruktur kan Nets også lægge ekstra funktioner ind, der kan bygge nogle regler op omkring en betaling.

Det er eksempelvis muligt, at koble en mobilbetaling sammen med en bonusordning i en dagligvarekæde, eller forældre kan lægge et loft over hvor mange penge, som barnet må bruge.

“Et eksempel kunne være, at en hjemmehjælper får en engangsgodkendelse til et indkøb på et bestemt beløb og i en bestemt butik fra en ældre borger. Vi tilbyder det ikke endnu, men infrastrukturen tilbyder mulighederne.”

Nøglerne kan således udskiftes løbende og kobles sammen med regler eller krav.

Nets er dog ikke alene i kampen om mobilbetalingskunderne. Et andet eksempel på mobile transaktioner tilbydes af MeeWallet fra Randers.

For at rulle en alternativ løsning ud, kræver det også et ekstra sæt togskinner.

Der skal også forbindes til alle banker og alle butikker, og så skal der være aftaler mellem parterne.

Der er således en logistisk udfordring, som er betydelig større end selve teknikken bag en mobil betaling.

Den kontaktflade har Nets allerede, hvilket giver et stort forspring overfor konkurrerende firmaer.

Læs også: Sådan kan din mobil betale regninger

Derfor kan Microsoft vinde over bankerne
Når det er muligt for alle at bygge betalingsløsninger, kan der rykke helt nye konkurrenter ind i manegen.

Bankerne har traditionelt været helt forbundet med betalinger, men det behøver ikke være tilfældet i fremtiden.

“Teleselskaberne var for nogle år siden udset til at skulle tage en del af transaktionskagen, men de er som bekendt blevet overhalet af udviklingen.”

En betalingsløsning skal naturligvis leve op til nogle krav og certificeres, men når de er på plads, kan Microsoft eller Samsung nemt slå sig ned som mobilbetalingsudbyder.

Der oprettes blot en Wallet med et kreditkort, og tredjepart kan således komme på banen uden først at lave aftaler med alle bankerne.”

Token-teknologien kan både anvendes af Android, Apple (dog med Apples teknologi bygget ovenpå) og sandsynligvis også af Microsoft, da firmaet har bekræftet HCE i Windows 10.

“Der er et magtspil i gang, hvor telefonproducenterne kan stjæle fokus fra bankerne. Det er heller ikke utænkeligt, at eksempelvis de store kreditkortfirmaer kan sætte sig på relationen ud mod slutkunden.”

Det firma, der skal vinde brugernes gunst, skal overholde en enkel formålsparagraf.

“En bank kan ikke differentiere sig overfor en kunde ved at sige, at jeg har en meget federe infrastruktur. Dem der vinder, er dem, der tilbyder den bedste brugeroplevelse. Så simpelt er det.”

Hvordan Microsoft eller Samsung skal kapitalisere på betalinger er stadig lidt uvist, men Apple tager eksempelvis allerede en lille andel i forbindelse med en handel.

“Det handler om, at disse firmaer gerne vil være en del af dit daglige liv. Hver transaktion er en datagenerator, der kan anvendes i det eksisterende økosystem til kortlægning af din kundeprofil. Jo større økosystem, der kan skabes omkring et brand, jo stærkere bliver platformen.”

Bankerne står dog stadig med en del esser på hånden.

“MobilePay er eksempelvis en yderst succesfuld løsning, men ikke til betaling i butikker. Danske Bank har accepteret at betale for det hele (i forhold til person-til-person betalinger), hvilket får forretningsmodellen til at ligne en social media-strategi,” siger han og fortsætter:

“Hvis løsningen kobles sammen med et modul til kontaktløs mobilbetaling med Dankort, hvilket Danske Bank har sagt den vil, så står bankens brugeroplevelse dog stærkt overfor kunderne. På den modsatte side har selvbetjening via netbanken distanceret forholdet mellem kunde og bank, så kunden ikke længere er så loyal over for sin bank som tidligere, hvor der også var en personlig relation.”

Så bankerne har ikke mistet fodfæstet på transaktionsmarkedet endnu, men der trækker truende skyer op i horisonten.

Læs også:
Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Lidl åbner for NFC-betaling: Computerworld tester løsningen og forsøger at købe en kringle med NFC-teknologi

Sådan kan din mobil betale regninger

Kristian T. Sørensen. Foto: Nets.

De første tabere i kampen om mobiltelefon-betalinger i butikkerne var teleselskaberne, der aldrig nåede at gribe muligheden og få adgang til de indtægter, der er forbundet med mobile betalinger.

Hvis bankerne ikke passer på, kan de også risikere at tabe det slag.

De nye vindere kan i stedet blive firmaer som Microsoft, Samsung og Apple, der er bedre rustet til at kapitalisere på informationerne om handelsmønstre ved at bruge disse oplysninger i deres eksisterende økosystem.

Derved kan virksomhederne skabe en endnu mere præcis profil af dig og dit forbrug.

“Kapitaliseringen på mobile betalinger kan ske som en slags social medie-økonomi, hvor kunden kan betale for en service ved at afgive personlige oplysninger, fordi det nu er muligt for alle, at bygge mobile net-betalingsløsninger.”

Det fortæller Kristian T. Sørensen fra Market Development & Strategic Alliances hos Nets, da vi besøger firmaet i Ballerup lige uden for hovedstaden.

Det skyldes en ny arkitektur til de mobile betalinger.

Teknologien ligger klar
Hos Nets er man netop blevet klar med den teknologiske infrastruktur, der skal håndtere betalinger via mobilens NFC-chip og terminalerne, der kan læse NFC-chippen.

NFC har længe været den teknologi, der er udråbt til at varetage den trådløse overførsel mellem mobilen og eksempelvis en Dankort-terminal.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

I dag er NFC-teknologien understøttet af alle de kontaktløse terminaler, der er i Danmark, hvilket er omkring 75 procent af det samlede antal terminaler.

Ligeledes er NFC standard i næsten alle moderne smartphones.

Muligheden for den trådløse transaktion mellem telefon og terminal er således på plads.

Og det er så småt begyndt. Nets har netop rundet en halv million kontaktløse transaktioner om ugen. En dråbe i transaktionshavet, men dog en start.

Læs også: Teknikken står klar over hele Danmark: Men hvor bliver mobilbetalingerne af?

På en moderne smartphone er der i mange tilfælde også indbygget en softwarearkitektur, Host Card Emulation eller bare HCE, som gør det muligt for eksempelvis en bank at opbevare kortinformationer centralt i stedet for, at brugeren har kreditkortoplysningerne ligger på selve telefonen.

CPU’en på telefonen kan emulere, at den er et kort.

“Kortoplysninger har tidligere cirkuleret rundt, og er blevet tastet ind alle mulige steder. Nu ligger de ét sted og tilgås via en nøgle, kaldet et token, der kan omveksles til de sensitive data. Mister man nøglen, lukkes bare for adgangen.”

Så I har rykket kortinformationerne tilbage til Nets og uddelt nøgler til telefonerne, så de kan kobles sammen med kortoplysningerne via butikkens terminal?

“Ja, det er korrekt. Vi bruger kontakten til bankerne og butikkerne på en ny og mere sikker måde. Ved at adskille sensitive og ikke sensitive data. “

Tidligere skulle banken indgå aftaler med teleselskaberne om at håndtere kundedata på mobilen. Med HCE er der ikke behov for en tredjepart, da man kan kontrollere oplysninger i sit eget miljø.

Det er den infrastruktur, Nets netop har bygget.

Det rigtige kortnummer ligger på en server i Nets’ regi. På telefonen er der en kode, der via terminalen sendes til Nets’ server.

Hvis de to numre passer sammen, gives en accept til betalingen. Hvis de ikke passer sammen, kan transaktionen ikke gennemføres.

“Denne teknologi vil også gøre det langt mere sikkert at handle i netbutikker, da man ikke kan aflure eller hacke sig adgang de rigtige kortnumre, der kun ligger hos os og ikke ude hos den enkelte butik, som det er tilfældet i dag.”

På den måde vil en sag som den amerikanske supermarkedskæde Target var ude for, hvor millioner af kreditkortnumre og kundeoplysninger blev stjålet, være utænkelig.

Simpelt er smart
Nets infrastruktur består basalt set af en simpel database, der kan koble et kreditkortnummer sammen med det ciffer, der benyttes som adgangsnøgle fra telefonen, til det rigtige kreditkort.

En øvelse, der minder om DNS-funktionen på internettet, hvor en webadresse af bogstaver kobles sammen med en IP-adresse bestående af tal eller fra NemID, hvor en adgangskode fra et papkort kobles sammen med data, der er opbevaret på en central server.

Teknologien omfatter i øjeblikket kun NFC-betalinger fra telefoner og ikke betalinger med eksempelvis kontaktløse Dankort, som mange danskere ellers allerede har.

Nets’ rolle i forbindelse med den mobile transaktion kan sammenlignes med BaneDanmark, der leverer skinnerne til togtrafik. På skinnerne kan forskellige kommercielle aktører så konkurrere om at give den bedste transportoplevelse.

“Nets er ikke i konkurrence med bankerne. Vi hjælper bankerne – og alle andre, der har lyst – med at konkurrere mod hinanden. Med denne infrastruktur kan alle i princippet bygge deres egen mobile betalingsløsning, hvilket betyder, at en række nye aktører vil melde sig ind i kampen om kunderne,” fortæller Kristian T. Sørensen.

Stram styring af dit kreditkort
I denne infrastruktur kan Nets også lægge ekstra funktioner ind, der kan bygge nogle regler op omkring en betaling.

Det er eksempelvis muligt, at koble en mobilbetaling sammen med en bonusordning i en dagligvarekæde, eller forældre kan lægge et loft over hvor mange penge, som barnet må bruge.

“Et eksempel kunne være, at en hjemmehjælper får en engangsgodkendelse til et indkøb på et bestemt beløb og i en bestemt butik fra en ældre borger. Vi tilbyder det ikke endnu, men infrastrukturen tilbyder mulighederne.”

Nøglerne kan således udskiftes løbende og kobles sammen med regler eller krav.

Nets er dog ikke alene i kampen om mobilbetalingskunderne. Et andet eksempel på mobile transaktioner tilbydes af MeeWallet fra Randers.

For at rulle en alternativ løsning ud, kræver det også et ekstra sæt togskinner.

Der skal også forbindes til alle banker og alle butikker, og så skal der være aftaler mellem parterne.

Der er således en logistisk udfordring, som er betydelig større end selve teknikken bag en mobil betaling.

Den kontaktflade har Nets allerede, hvilket giver et stort forspring overfor konkurrerende firmaer.

Læs også: Sådan kan din mobil betale regninger

Derfor kan Microsoft vinde over bankerne
Når det er muligt for alle at bygge betalingsløsninger, kan der rykke helt nye konkurrenter ind i manegen.

Bankerne har traditionelt været helt forbundet med betalinger, men det behøver ikke være tilfældet i fremtiden.

“Teleselskaberne var for nogle år siden udset til at skulle tage en del af transaktionskagen, men de er som bekendt blevet overhalet af udviklingen.”

En betalingsløsning skal naturligvis leve op til nogle krav og certificeres, men når de er på plads, kan Microsoft eller Samsung nemt slå sig ned som mobilbetalingsudbyder.

Der oprettes blot en Wallet med et kreditkort, og tredjepart kan således komme på banen uden først at lave aftaler med alle bankerne.”

Token-teknologien kan både anvendes af Android, Apple (dog med Apples teknologi bygget ovenpå) og sandsynligvis også af Microsoft, da firmaet har bekræftet HCE i Windows 10.

“Der er et magtspil i gang, hvor telefonproducenterne kan stjæle fokus fra bankerne. Det er heller ikke utænkeligt, at eksempelvis de store kreditkortfirmaer kan sætte sig på relationen ud mod slutkunden.”

Det firma, der skal vinde brugernes gunst, skal overholde en enkel formålsparagraf.

“En bank kan ikke differentiere sig overfor en kunde ved at sige, at jeg har en meget federe infrastruktur. Dem der vinder, er dem, der tilbyder den bedste brugeroplevelse. Så simpelt er det.”

Hvordan Microsoft eller Samsung skal kapitalisere på betalinger er stadig lidt uvist, men Apple tager eksempelvis allerede en lille andel i forbindelse med en handel.

“Det handler om, at disse firmaer gerne vil være en del af dit daglige liv. Hver transaktion er en datagenerator, der kan anvendes i det eksisterende økosystem til kortlægning af din kundeprofil. Jo større økosystem, der kan skabes omkring et brand, jo stærkere bliver platformen.”

Bankerne står dog stadig med en del esser på hånden.

“MobilePay er eksempelvis en yderst succesfuld løsning, men ikke til betaling i butikker. Danske Bank har accepteret at betale for det hele (i forhold til person-til-person betalinger), hvilket får forretningsmodellen til at ligne en social media-strategi,” siger han og fortsætter:

“Hvis løsningen kobles sammen med et modul til kontaktløs mobilbetaling med Dankort, hvilket Danske Bank har sagt den vil, så står bankens brugeroplevelse dog stærkt overfor kunderne. På den modsatte side har selvbetjening via netbanken distanceret forholdet mellem kunde og bank, så kunden ikke længere er så loyal over for sin bank som tidligere, hvor der også var en personlig relation.”

Så bankerne har ikke mistet fodfæstet på transaktionsmarkedet endnu, men der trækker truende skyer op i horisonten.

Læs også:
Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Lidl åbner for NFC-betaling: Computerworld tester løsningen og forsøger at købe en kringle med NFC-teknologi

Sådan kan din mobil betale regninger

Conscias direktør Mogens Bransholm kan glæde sig over voldsom vækst på både top- og bundlinie.

Netværks- og mobilityfirmaet Conscia er godt på vej mod sit erklærede mål om en årlig omsætning på en milliard kroner.

Samtidig skovler firmaet penge ind til sine ejere i kapitalfonden Axcel, som sidste forår lagde mere end en halv milliard kroner på bordet for at overtage det fremadstormende firma.

Ifølge det seneste regnskab har Conscia i 2014/15 banket omsætningen i vejret til 754 millioner kroner mod 554 millioner året før. Det er en stigning på 36 procent.

Væksten går dog ikke ud over evnen til at tjene penge. Overskuddet før skat ender på 89 millioner kroner, hvilket er fremgang på hele 44 procent i forhold til det foregående år.

Når skatten er betalt ender profitten på næsten 68 millioner. Det svarer til, at Conscia har tjent tæt på en million kroner for hver af sine 74 medarbejdere.

Conscias direktør Mogens Bransholm er forståeligt nok vældig tilfreds med resultatet.

Han peger på Conscias evne til at tage ny teknologi til sig, som en af de væsentligste forklaringer på fremgangen.

Mobility trækker læsset
Det er blandt andet slået igennem på Conscias løsninger indenfor management af devices og især mobiltelefoner, der er et af de forretningsområder, der har bidraget kraftigt til fremgangen på både top- og bundlinie.

“Vi var for eksempel de første til at certificere os i Ciscos ACI-teknologi, som giver hosting-branchen mulighed for at lave langt mere effektive datacentre. Vi kan også se, at alle vores kompetencer indenfor mobility, er utrolig vigtige for kunderne, som i højere og højere grad integrerer deres mobility- og netværksstrategier,” siger Mogens Bransholm.

Conscia har tidligere meldt ud, at man har som mål at runde en omsætning på en milliard kroner i 2018.

Noget af væksten skal ifølge Conscia-direktøren komme fra selskabets satsning på at etablere sig udenfor landets grænser.

Allerede for et år siden købte Conscia den svenske virksomhed, Netsafe.

Hvor og hvornår det bliver fulgt op af yderligere opkøb, ønsker Mogens Bransholm ikke at fortælle konkret, men han nøjes med at pege på “Nordeuropa” som de fremtidige jagtmarker.

Læs også:

Kapitalfond bliver hovedaktionær i Conscia – lægger mere end halv milliard kroner for fuld kontrol

Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Conscias direktør Mogens Bransholm kan glæde sig over voldsom vækst på både top- og bundlinie.

Netværks- og mobilityfirmaet Conscia er godt på vej mod sit erklærede mål om en årlig omsætning på en milliard kroner.

Samtidig skovler firmaet penge ind til sine ejere i kapitalfonden Axcel, som sidste forår lagde mere end en halv milliard kroner på bordet for at overtage det fremadstormende firma.

Ifølge det seneste regnskab har Conscia i 2014/15 banket omsætningen i vejret til 754 millioner kroner mod 554 millioner året før. Det er en stigning på 36 procent.

Væksten går dog ikke ud over evnen til at tjene penge. Overskuddet før skat ender på 89 millioner kroner, hvilket er fremgang på hele 44 procent i forhold til det foregående år.

Når skatten er betalt ender profitten på næsten 68 millioner. Det svarer til, at Conscia har tjent tæt på en million kroner for hver af sine 74 medarbejdere.

Conscias direktør Mogens Bransholm er forståeligt nok vældig tilfreds med resultatet.

Han peger på Conscias evne til at tage ny teknologi til sig, som en af de væsentligste forklaringer på fremgangen.

Mobility trækker læsset
Det er blandt andet slået igennem på Conscias løsninger indenfor management af devices og især mobiltelefoner, der er et af de forretningsområder, der har bidraget kraftigt til fremgangen på både top- og bundlinie.

“Vi var for eksempel de første til at certificere os i Ciscos ACI-teknologi, som giver hosting-branchen mulighed for at lave langt mere effektive datacentre. Vi kan også se, at alle vores kompetencer indenfor mobility, er utrolig vigtige for kunderne, som i højere og højere grad integrerer deres mobility- og netværksstrategier,” siger Mogens Bransholm.

Conscia har tidligere meldt ud, at man har som mål at runde en omsætning på en milliard kroner i 2018.

Noget af væksten skal ifølge Conscia-direktøren komme fra selskabets satsning på at etablere sig udenfor landets grænser.

Allerede for et år siden købte Conscia den svenske virksomhed, Netsafe.

Hvor og hvornår det bliver fulgt op af yderligere opkøb, ønsker Mogens Bransholm ikke at fortælle konkret, men han nøjes med at pege på “Nordeuropa” som de fremtidige jagtmarker.

Læs også:

Kapitalfond bliver hovedaktionær i Conscia – lægger mere end halv milliard kroner for fuld kontrol

Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

De parisiske gader er tirsdag blokerede af vrede taxa-chauffører, der protesterer mod Uber.

Det skriver den franske nyhedskanal France 24 på sin hjemmeside.

Ifølge France 24 er 20 personer indtil videre blevet anholdt i protesterne, og der er forlydender om, at demonstranter flere steder har brændt dæk af og været involveret i voldelige sammestød.

De demonstrerende taxachauffører har bygget fysiske blokader på  flere centrale trafikårer i Paris, og billeder på sociale medier dokumenterer tilsyneladende, at demonstranter i mindst et tilfælde har tændt bål i gaderne.

Utilfredse med taxilicenser
Taxachaufførerne er blandt andet utilfredse med, at Uber-chaufførerne kan være aktive som chauffører, selvom de ikke har en taxilicens.

I Frankrig udstedes taxilicenserne af den franske stat, og ifølge det amerikanske erhvervsmedie Business Insider er licenserne så eftertragtede, at de ofte bliver solgt på det sorte marked til priser på op i mod en million kroner.

Uber fastholder ifølge det amerikanske techmedie The Verge, at demonstrationerne er rettet mod den franske regering og ikke mod Uber.

Lignende protester tidligere
Det er ikke første gang, at Ubers aktiviteter i Frankrig har ført til voldelige protester i Paris.

Sidste år blokerede vrede taxachauffører ligeledes indfaldsveje til Paris, og det kom i flere tilfælde til konfrontationer med politiet.

Efterfølgende indførte den franske regering en lov, der betød, at et af Ubers koncept, UberPop, blev forbudt i Paris.

Uber er dog stadig aktive i Frankrig med koncepterne Uber X, limousinetjenesten Uber Black og samkørselstjenesten UberPool. 

Vrede i Danmark
Herhjemme har Ubers lancering på det danske marked også ført til stor vrede i taxibranchen.

Det menes at Uber har flere hundrede aktive vogne i København.

“Vi ved med sikkerhed, at der er 317 biler, som kører for Uber. Men det er kun dem, som vi har registreret og med sikkerhed kender til. Det er vores vurdering, at der i alt er 500-600 chauffører i København, og hver måned kommer der 60 til 65 nye til,” sagde Søren H. Nicolaisen, formand for brancheorganisationen Taxiførere i Danmark, til Computerworld for få måneder siden.

I efteråret deltog flere hundrede danske taxachauffører i en fredelig protest på Christiansborgs Slotsplads, men Metroxpress og TV2 har også rapporteret om voldelige optrin mellem taxachauffører og Uber-chauffører i de københavnske gader.

Læs også:
Danske taxachauffører i demonstration: Derfor vil vi have Uber for en dommer

Så hårdt presser Uber københavnsk taxa-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet