Monthly Archives: January 2016

Reportage: Mobiltelefonen er det værktøj, som flest af os er i berøring med hver dag, og vi bruger den til mere og mere. Og det er hackere udmærket klar over.

Derfor er der også kommet et stort fokus på at tiltvinge sig adgang til dem.

“Vi forventer den første orm til mobiltelefoner i 2016, og regner det som sandsynligt, at vi ser en stor orm ramme Android,” advarer advanced technology specialist hos Fortinet, Jonas Thulin fra scenen foran de fremmødte sikkerhedsfolk.

Og der er god grund til, at hackere retter deres sigtekorn mod mobiltelefoner. Der bliver flere og flere af dem, og det er relativt let at overtage dem.

“Det er muligt at overtage mobiltelefoner, og det kræver meget lidt kode. Så det kan blive til verdens største botnet,” uddyber Jonas Thulin.

Men et botnet i inderlommen er ikke den eneste bekymring, som Fortinet har for det kommende år.

Angreb på mobiltelefoner er kan nemlig meget mere, end man kunne tro. Særligt kombineret med den stigende udbredelse af Internet of Things-enheder, som kommunikerer på kryds og tværs.

“Vi har set et eksempel med en dørklokke, som kommunikerer med din mobiltelefon. Hvis nogen ringer på, ringer din telefon, og du kan lukke dem ind. Det tog en hacker fem minutter at komme ind i telefonen og få wifi-passwordet,” fortæller Jonas Thulin.

Det er en del af den nye bølge af såkaldte land and expand-angreb, som hackere bruger til at komme ind, hvor sikkerheden er svagest, for så at arbejde sig længere op i systemet.

Malware med maske på
Efterhånden som sikkerhedsfirmaer er blevet bedre til at fange malware, udvikler hackerne sig nemlig.

“Det er et våbenkapløb mellem dem og os,” forklarer Jonas Thulin.

Noget af det vigtigste i det våbenkapløb er, at rive de masker af hackernes malware, som de skjuler sig bag. For malware lader som om, det er helt uskyldigt, indtil det hele går galt. Og derfor prøver sikkerhedsbranchen hele tiden at aflure forklædningerne.

Sikkerhedsbranchen begyndte for eksempel at smide mistænkelige programmer i såkaldte sandboxes. Virtuelle maskiner hvor programmet vil afsløre sine skumle hensigter, fordi det tror, at det er kommet frem til en rigtig computer.

Som modsvar begyndte hackerne at bruge et gammelt kneb fra Michelangelo virussen, som hærgede i 1991. De satte en forsinkelse på deres malware.

Programmet blev afviklet i sandboxen og så fint og ufarligt ud, fordi det ikke var der længe nok til at forsinkelsen løb ud.

Hackerne rydder op efter sig selv, sådan da
Og det er ikke det eneste eksempel på, at hackerne udvikler sig i takt med verden omkring dem.

Hvor hackere i gamle dage ikke nødvendigvis bekymrede sig om at efterlade spor, har den stigende grad af retsforfølgelse af hackere ført til ny adfærd. For Hackere har ikke mere lyst til at ende i fængsel end andre kriminelle.

Derfor bliver det vigtigere og vigtigere for hackerne, at deres software ikke efterlader sig spor. Og hackerne har taget to ganske forskellige løsninger til sig.

Den første er ghostware. Software, som er skræddersyet til at slette alle spor, når hackeren har trukket sig ud af et system.

Hackeren kan så læne sig tilbage sikker i visheden om, at du aldrig opdager angrebet, hvis ikke han selv aktiverer ransomware, eller på andre måder gør dig opmærksom på det.

Men det er jo ikke alle på internettet, der er lige elegante. Derfor advarer Jonas Thulin også mod en anden udvikling, nemlig blastware.

Blastware skjuler dine spor på en helt anden måde end ghostware. For i stedet for at slette dine fodspor og sætte slåen på døren på vejen ud, sætter blastware ild i gardinerne og tænder for gaskomfuret.

Ideen bag er, at du ikke kan finde spor efter hackeren i et system, som er totalskadet. Ikke særligt elegant, men desværre ganske effektivt, lyder det fra sikkerhedsmanden.

Læs også: Pas på: Hackere sender masser af mails i Post Danmarks navn

Et nyt firma vil forsøge at lave det perfekte ur til små poder, som endnu ikke er klar til at have en rigtig smartphone.

Dokiwatch hedder uret og er et smartwatch til børn mellem 6-12 år, som skal give forældrene ro i sindet.

Uret er udstyret med 3G-antenner, så forældrene kan ringe til barnet, når de endnu ikke er kommet hjem til aftensmaden, og via den indbyggede GPS kan de se, om barnet nu også har forladt hoppepuden ved legepladsen eller ej som lovet.

Video-samtaler og overvågning
Dokiwatch har Android 4.4 som styresystem og kommer udstyret med en række funktioner, som forældrene kan drage nytte af.

Blandt andet er der placeret et kamera over skærmen, som kan bruges til videosamtaler, og børn og forældre kan både ringe til hinanden og sende tekst- og talebeskeder.

På siden af telefonen er der desuden en rød SOS-knap, som børnene kan trykke på, hvis de skulle være ude for et uheld.

Firmaet bag Dokiwatch, Doki Technologies, søgte 20.000 dollars via Kickstarter, men har allerede indsamlet over 200.000 dollars, godt og vel 1,3 millioner kroner, hvilket betyder at uret højst sandsynlig bliver en realitet. 

Indsamlingskampagnen slutter den femte februar, og Doki Technologies projekterer, at uret vil blive sendt ud til backere i marts 2016.

Pas dog på med at stole blindt på kampagner på crowdfunding-sites. Ofte bliver produkterne forsinkede.

Læs også: Sådan kommer du i gang med Kickstarter på dansk – og får crowdfundet dit gode it-projekt

Læs også: Jeg betalte mine sparepenge til fedt crowdsourcing-projekt – er jeg blevet snydt så vandet driver?

Er det en god ide at kunne følge sit barn på et kort? Og hvornår vil du give dit barn en mobiltelefon?

En kikset motorik kan være noget af en hæmsko, når der skal skabes kontakter til det modsatte køn.

Og computerskærmen kan faktisk have indflydelse på, om scoringsforsøget i teenageårene og frem går godt eller skidt.

Sundhedsstyrelsen peger nemlig nu på, at danske børn i alderen fra nul til fire år skal have mere motion og mindre tid sammen med tv-, computer- og telefonskærm.

En udviklingsperiode, der er med til at opbygge den motorik og fysiske tilstand, der følger med op gennem voksenlivet.

Lisa Von Huth Smith, du har været med til at udarbejde anbefalingerne i Sundhedsstyrelsen. Hvor længe bruger børn i denne aldersgruppe egentlig foran skærmen?

“Der er faktisk ikke nyere danske undersøgelser på området, men vi har tal for 2009 fra en forskningsundersøgelse i Odense, der viser, at fem-/seksårige børn bruger halvanden til to timer foran skærmen hver dag. Der er selvfølgelig sket en udvikling siden da, men eksakte tal har vi ikke,” fortæller hun til Computerworld.

Hoppe, lege og tumle
I anbefalingerne nævner i skærmtiden som et af de områder, der bør begrænses? Hvorfor

“Det handler om, at børn skal have gode muligheder for at bevæge sig, det styrker deres motorik og giver dem et godt grundlag for, at de også har lyst til at bevæge sig, når de bliver ældre. Samtidig kan skærmtid påvirke barnets trivsel negativt. De stillesiddende aktiviteter, som skærmtid, bør derfor begrænses, så små børn i stedet kan hoppe, lege og tumle så meget som muligt. Det er også helt naturligt for et barn i denne alder,” lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen.

Af samme grund råder Sundhedsstyrelsen forældre til at tænke over, hvordan de kan styrke deres børn i at bevæge sig i dagligdagen, og samtidig tænke over hvor længe de 0 til 4-årige børn tilbringer foran skærmen.

Anbefalingen handler således om, at forældre skal aktivere børnene med fysisk udfoldelse i stedet for at plante dem foran en skærm.

Sundhedsstyrelsen sætter ikke tid på, hvor meget de små skal være aktive.

Det skyldes, at forskningen på området ikke er så langt endnu, at man kan fastsætte, hvor lang tid de små børn bør bevæge sig om dagen, eller hvor lang tid de højst bør bruge på stillesiddende aktiviteter som TV, tablets og computer.

Du kan finde anbefalingen og begrundelse på Sundhedsstyrelsens webside.

Læs også:
Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Reportage: 113 børn kodede 25 spil på 24 timer: “Vi har sovet 40 minutter i alt”

Dansk it-system skal advare norske børn om skoleskyderier og andre farer

Teknologi. Forandring. Organisation.

Det er ifølge direktør Birgitte Hass fra it-brancheforeningen ITB de tre nøglebegreber i statens opgave med at få udskiftet sine it-legacysystemer til nye teknologiplatforme i den kommende tid.

Hun vurderer, at overgangsfasen fra nyt til gammelt vil tage i størrelsesordenen fem års tid baseret på en koncentreret indsats, men det forudsætter ifølge ITB-direktøren, at staten rækker ud og taler med de danske it-leverandører – både dem på legacysystemerne og de nye spillere i udbudsrunderne.

“Kunde og leverandører skal tale meget bedre sammen, end de gør det i dag. Hvis nogen tror, at leverandørerne på de gamle systemer sidder og klamrer sig til deres viden, er dette en misforståelse,” siger Birgitte Hass og fortsætter:

“Overgangen fra gammelt til nyt kan kun lykkes, hvis staten rækker ud til alle leverandørerne og inviterer dem til dialog. Tiden og teknologien er med staten, for alle er interesseret i at få udskiftet de legacy-systemer, der har tjent Danmark så godt i 25 år eller mere.”

Gode råd til staten
Birigtte Hass fremhæver foruden den altafgørende dialog med leverandørerne en række punkter, som staten bør skrive sig bag øret.

“De skal jo skifte motorer på en jumbojet i luften, så staten må erkende, at den kommer til at betale for sameksistens af flere systemer i en længere overgangsperiode,” siger hun.

Læs også: Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

Næste punkt på statens to-do-liste bør ifølge Birgitte Hass være, at skære ned på altomfattende kravspecifikationer, der nærmest er forældede, når man har færdiglæst alle tusindvis af sider.

Yderligere et punkt til planen er at have færre it-projekter af bibelske dimensioner og i stedet få brudt it-opgaverne ned i mindre bidder, så hverken staten eller it-leverandørerne kløjes i dem.

“Staten bør også udarbejde en overordnet plan, hvor første halvdel er detaljeret og møntet på konkrete it-projekter, der skal udarbejdes. Resten af planen omfatter de store perspektiver, altså hvad leverandørerne kan forvente, at staten efterspørger om fem til 10 år, så de kan forberede eksempelvis snitfladerne,” forklarer Birgitte Hass.

Kan lære hos private virksomheder
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT skorter det heller ikke på gode råde til staten i arbejdet med legacy-kontrakterne, der er ledet af Digitaliseringsstyrelsen, som Computerworld tidligere har berettet om.

Læs mere om det her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Direktør i Dansk IT, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, mener, at det er helt fundamentalt for staten, at have styr på sin systemportefølje.

Derefter kan den tage ved lære af legacy-udskiftningen i flere private virksomheder, da staten ikke står alene med legacy-udfordringen. 

“Hvis du løbende har undladt at opgradere, så melder problemerne sig jo på et tidspunkt. I staten har man skudt legacy-problemstillingerne foran sig længe nok, og så man jo oparbejdet en del it-gæld,” lyder det fra Rikke Hvilshøj, som tiltrådte som direktør i Dansk IT den 1. december.

Hun pointerer i lighed med Birgitte Hass fra ITB, at staten står foran store organisatoriske udfordringer, når den skal til at spille en mere aktiv rolle i takt med, at legacy-systemerne skal udskiftes et for et i den kommende tid.

Ingen af de to kan se de store perspektiver i, at staten selv begynder at udvikle det hele selv fra bunden af.

“Jeg kan derimod sagtens forestille mig et OPP (offentligt-privat partnerskab, red), hvor staten ejer 51 procent og de private ejer 49 procent, så der hele tiden kan komme nyt blod ind i projekterne,” forklarer Rikke Hvilshøj

Og i lighed med sin direktørkollega i ITB, peger Rikke Hvilshøj på, at staten må grave i statskassen i en uundværlig overgangsperiode fra de gamle til de nye systemer.

“CSC sidder jo med en del viden om systemerne, og vi skal gøre det klart, at der er en omkostning ved at vedligeholde den viden,” formulerer hun det.

Nej tak til Datacentralen II
Tankerne i hovedet hos direktør Adam Lebech fra Dansk Industris digitale organisation, DI Digital, er helt på bølgelængde med direktørerne i de to andre it-organisationer.

“Selvfølgelig kan staten få gjort op med legacy-systemerne. Det er kommunerne og it-selskaber som EG, NNIT og Netcompany jo levende beviser på. Det har dog ikke været nemt ude i kommunerne, så selvfølgelig skal staten tage opgaven uhyre seriøst,” siger Adam Lebech til Computerworld.

Han fraråder også, at staten med Skat og Rigspolitiet i spidsen som de største it-myndigheder bygger det, som han kalder for “Datacentralen II”, da flere af DI’s egne opgørelser viser, at det mest effektive og innovative miljø kommer, hvis staten konkurrenceudsætter sine it-projekter.

“ATP med Udbetaling Danmark er et andet eksempel på, at vi kan gøre op med den gængse måde at drive offentlige myndigheder på,” siger Adam Lebech og henviser til den populært benævnte “99. kommune”, som årligt udbetaler 140 milliarder kroner til danskerne.

Læs også: Sådan udbetaler ATP 140 milliarder til danskerne

Han opfordrer alle politikere og embedsmænd til at tage statens livgreb med legacykontrakterne meget seriøst, da de dermed er med til at brolægge fremtidens offentlige myndigheder med informationsteknologien som den konstant snurrende medhjælper.

“Embedsmændene kommer jo fra en nul-fejls-kultur, og de er nervøse for at blive hængt ud, mens udskiftningsarbejdet står på. Men hvis vi ikke tager nogle risici, så vil vi jo aldrig udvikle os som samfund,” understreger Adam Lebech, som selv er tidligere embedsmand hos forskellige statslige myndigheder.

Læs også: 
Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om

Teknologi. Forandring. Organisation.

Det er ifølge direktør Birgitte Hass fra it-brancheforeningen ITB de tre nøglebegreber i statens opgave med at få udskiftet sine it-legacysystemer til nye teknologiplatforme i den kommende tid.

Hun vurderer, at overgangsfasen fra nyt til gammelt vil tage i størrelsesordenen fem års tid baseret på en koncentreret indsats, men det forudsætter ifølge ITB-direktøren, at staten rækker ud og taler med de danske it-leverandører – både dem på legacysystemerne og de nye spillere i udbudsrunderne.

“Kunde og leverandører skal tale meget bedre sammen, end de gør det i dag. Hvis nogen tror, at leverandørerne på de gamle systemer sidder og klamrer sig til deres viden, er dette en misforståelse,” siger Birgitte Hass og fortsætter:

“Overgangen fra gammelt til nyt kan kun lykkes, hvis staten rækker ud til alle leverandørerne og inviterer dem til dialog. Tiden og teknologien er med staten, for alle er interesseret i at få udskiftet de legacy-systemer, der har tjent Danmark så godt i 25 år eller mere.”

Gode råd til staten
Birigtte Hass fremhæver foruden den altafgørende dialog med leverandørerne en række punkter, som staten bør skrive sig bag øret.

“De skal jo skifte motorer på en jumbojet i luften, så staten må erkende, at den kommer til at betale for sameksistens af flere systemer i en længere overgangsperiode,” siger hun.

Læs også: Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

Næste punkt på statens to-do-liste bør ifølge Birgitte Hass være, at skære ned på altomfattende kravspecifikationer, der nærmest er forældede, når man har færdiglæst alle tusindvis af sider.

Yderligere et punkt til planen er at have færre it-projekter af bibelske dimensioner og i stedet få brudt it-opgaverne ned i mindre bidder, så hverken staten eller it-leverandørerne kløjes i dem.

“Staten bør også udarbejde en overordnet plan, hvor første halvdel er detaljeret og møntet på konkrete it-projekter, der skal udarbejdes. Resten af planen omfatter de store perspektiver, altså hvad leverandørerne kan forvente, at staten efterspørger om fem til 10 år, så de kan forberede eksempelvis snitfladerne,” forklarer Birgitte Hass.

Kan lære hos private virksomheder
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT skorter det heller ikke på gode råde til staten i arbejdet med legacy-kontrakterne, der er ledet af Digitaliseringsstyrelsen, som Computerworld tidligere har berettet om.

Læs mere om det her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Direktør i Dansk IT, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, mener, at det er helt fundamentalt for staten, at have styr på sin systemportefølje.

Derefter kan den tage ved lære af legacy-udskiftningen i flere private virksomheder, da staten ikke står alene med legacy-udfordringen. 

“Hvis du løbende har undladt at opgradere, så melder problemerne sig jo på et tidspunkt. I staten har man skudt legacy-problemstillingerne foran sig længe nok, og så man jo oparbejdet en del it-gæld,” lyder det fra Rikke Hvilshøj, som tiltrådte som direktør i Dansk IT den 1. december.

Hun pointerer i lighed med Birgitte Hass fra ITB, at staten står foran store organisatoriske udfordringer, når den skal til at spille en mere aktiv rolle i takt med, at legacy-systemerne skal udskiftes et for et i den kommende tid.

Ingen af de to kan se de store perspektiver i, at staten selv begynder at udvikle det hele selv fra bunden af.

“Jeg kan derimod sagtens forestille mig et OPP (offentligt-privat partnerskab, red), hvor staten ejer 51 procent og de private ejer 49 procent, så der hele tiden kan komme nyt blod ind i projekterne,” forklarer Rikke Hvilshøj

Og i lighed med sin direktørkollega i ITB, peger Rikke Hvilshøj på, at staten må grave i statskassen i en uundværlig overgangsperiode fra de gamle til de nye systemer.

“CSC sidder jo med en del viden om systemerne, og vi skal gøre det klart, at der er en omkostning ved at vedligeholde den viden,” formulerer hun det.

Nej tak til Datacentralen II
Tankerne i hovedet hos direktør Adam Lebech fra Dansk Industris digitale organisation, DI Digital, er helt på bølgelængde med direktørerne i de to andre it-organisationer.

“Selvfølgelig kan staten få gjort op med legacy-systemerne. Det er kommunerne og it-selskaber som EG, NNIT og Netcompany jo levende beviser på. Det har dog ikke været nemt ude i kommunerne, så selvfølgelig skal staten tage opgaven uhyre seriøst,” siger Adam Lebech til Computerworld.

Han fraråder også, at staten med Skat og Rigspolitiet i spidsen som de største it-myndigheder bygger det, som han kalder for “Datacentralen II”, da flere af DI’s egne opgørelser viser, at det mest effektive og innovative miljø kommer, hvis staten konkurrenceudsætter sine it-projekter.

“ATP med Udbetaling Danmark er et andet eksempel på, at vi kan gøre op med den gængse måde at drive offentlige myndigheder på,” siger Adam Lebech og henviser til den populært benævnte “99. kommune”, som årligt udbetaler 140 milliarder kroner til danskerne.

Læs også: Sådan udbetaler ATP 140 milliarder til danskerne

Han opfordrer alle politikere og embedsmænd til at tage statens livgreb med legacykontrakterne meget seriøst, da de dermed er med til at brolægge fremtidens offentlige myndigheder med informationsteknologien som den konstant snurrende medhjælper.

“Embedsmændene kommer jo fra en nul-fejls-kultur, og de er nervøse for at blive hængt ud, mens udskiftningsarbejdet står på. Men hvis vi ikke tager nogle risici, så vil vi jo aldrig udvikle os som samfund,” understreger Adam Lebech, som selv er tidligere embedsmand hos forskellige statslige myndigheder.

Læs også: 
Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om

Et kvarter inde i handlen i morges var TDC-aktien faldet med 15 procent til kurs 30 kroner, hvorefter der har været svage tegn på lidt bedring trods fortsat tocifrede kursfald.

Aktiefaldet er kommet efter, at TDC onsdag morgen har præsenteret flere strategiske tiltag, der skal styrke landets største teleselskab.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Blandt andet kom det frem, at telekæmpen har annulleret et ellers planlagt udbytte til aktionærerne på 1,2 milliarder kroner, mens TDC samtidig sænker udbyttet for 2016 til én krone per aktie.

Det skriver Finans.dk.

En gigant i knæ
Computerworld har forsøgt at indhente en kommentar fra TDC’s administrerende direktør, Pernille Erenbjerg, men via selskabets presseafdeling får vi at vide, at hun er i London i dag for at præsentere sparerunden og derfor ikke i stand til at stille op til et interview.

Dagbladet Børsen bringer også historien om TDC i krise, hvor aktieanalytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, peger på, at reaktionen på børsen dels kommer på grund af en udsigt til lavere indtjening, dels på grund af lavere aktionærudbytte.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Blandt andet er det forventelige aktionærudbytte på en krone i 2016 mod 2,5 kroner sidste et udtryk for skuffelser, der giver sig udslag i dykket på aktiekursen.

Michael Friis Jørgensen peger over for Børsen på, at udbyttet vil stige til 1,3 kroner i 2018.

“Men det er stadig meget skuffende niveauer. Udgangspunktet er meget lavere end selv de mest pessimistiske i markedet havde troet på,” siger Michael Friis Jørgensen til dagbladet.

Flere TDC-nyheder
Udover nyheden om annulleringen af aktionærudbyttet med det medfølgende kursfald på markedet kunne TDC også fortælle, at selskabet skifter navn over for hr og fru Danmark, så selskabet fremover hedder Yousee.

Over for virksomhederne vil teleselskabet dog fastholde sit nuværende brand, TDC Erhverv, som du kan læse mere om her: TDC skifter navn til Yousee

Også en tidligere annoncering om, at TDC vil på banen med internetforbindelse på en gigabit blev en realitet ved morgenens strategimøde.

“Allerede inden udgangen af år 2017 vil halvdelen af alle danske husstande have adgang til 1 Gbit hastighed,” fortalte TDC-direktør Pernille Erenbjerg på teleselskabets strategimøde, hvor selskabet også fandt tid til at fortælle om en forenkling af sine it-systemer.

Læs også: 
TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

Et kvarter inde i handlen i morges var TDC-aktien faldet med 15 procent til kurs 30 kroner, hvorefter der har været svage tegn på lidt bedring trods fortsat tocifrede kursfald.

Aktiefaldet er kommet efter, at TDC onsdag morgen har præsenteret flere strategiske tiltag, der skal styrke landets største teleselskab.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Blandt andet kom det frem, at telekæmpen har annulleret et ellers planlagt udbytte til aktionærerne på 1,2 milliarder kroner, mens TDC samtidig sænker udbyttet for 2016 til én krone per aktie.

Det skriver Finans.dk.

En gigant i knæ
Computerworld har forsøgt at indhente en kommentar fra TDC’s administrerende direktør, Pernille Erenbjerg, men via selskabets presseafdeling får vi at vide, at hun er i London i dag for at præsentere sparerunden og derfor ikke i stand til at stille op til et interview.

Dagbladet Børsen bringer også historien om TDC i krise, hvor aktieanalytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, peger på, at reaktionen på børsen dels kommer på grund af en udsigt til lavere indtjening, dels på grund af lavere aktionærudbytte.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Blandt andet er det forventelige aktionærudbytte på en krone i 2016 mod 2,5 kroner sidste et udtryk for skuffelser, der giver sig udslag i dykket på aktiekursen.

Michael Friis Jørgensen peger over for Børsen på, at udbyttet vil stige til 1,3 kroner i 2018.

“Men det er stadig meget skuffende niveauer. Udgangspunktet er meget lavere end selv de mest pessimistiske i markedet havde troet på,” siger Michael Friis Jørgensen til dagbladet.

Flere TDC-nyheder
Udover nyheden om annulleringen af aktionærudbyttet med det medfølgende kursfald på markedet kunne TDC også fortælle, at selskabet skifter navn over for hr og fru Danmark, så selskabet fremover hedder Yousee.

Over for virksomhederne vil teleselskabet dog fastholde sit nuværende brand, TDC Erhverv, som du kan læse mere om her: TDC skifter navn til Yousee

Også en tidligere annoncering om, at TDC vil på banen med internetforbindelse på en gigabit blev en realitet ved morgenens strategimøde.

“Allerede inden udgangen af år 2017 vil halvdelen af alle danske husstande have adgang til 1 Gbit hastighed,” fortalte TDC-direktør Pernille Erenbjerg på teleselskabets strategimøde, hvor selskabet også fandt tid til at fortælle om en forenkling af sine it-systemer.

Læs også: 
TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

Niels Ralund er administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

Interview: Efter en stribe klager har Forbrugerombudsmanden sat foden ned og strammet reglerne for dataindsamling.

Forretningerne må således ikke indsamle oplysninger om, hvor deres kunder handler, og hvad de køber.

Det er en skærpelse af Betalingstjenestelovens paragraf 85.

“Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre på baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i den forbindelse.

Du kan læse mere her: Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Den stramning af reglerne er målrettet mod medlemmerne i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) og her har man også taget de kritiske briller på.

“Forbrugerombudsmanden har foretaget en meget vidtgående fortolkning af reglerne. Man skal huske, at det er en strafbelagt bestemmelse, så der er ganske alvorlige sager,” siger Niels Ralund, der er administrerende direktør i FDIH.

Hvad mener I med “vidtgående fortolkning”?

“Paragraf 85 (se boks, red.) omfatter som udgangspunkt kun kortudstederen, men med den nye udmelding om, at den også omfatter de handlende, er en kraftig stramning af reglerne. Der tegner en situation, hvor kortudstedere og banker bliver ligestillet med butikkerne. Det er vi forbeholdende overfor.”

Hvad er problemet ved, at dine medlemmer heller ikke må indsamle data om indkøb fra brugerne?

“Det er en meget vidtgående fortolkning af reglerne, men præcis hvad, det kommer til at betyde, er nok lidt tidligt at sige, Det er jo en helt ny beslutning. Nu indleder vi debatten for at kortlægge de mere detaljerede konsekvenser,” siger Niels Ralund til Computerworld.

Men hvad kan det betyde helt konkret?

“Jeg vil nødig gå ind i en konkret diskussion endnu, men når Forbrugerombudsmanden strammer nogle regler så markant, så vil der blive slået ned på nogle områder blandt vores medlemmer. Men vi må have lidt tid til at se på konkrete områder.”

Fordelsklubber er en fordel for begge parter
Forbrugerombudsmandens nu fortolkning er vel et markant signal om, at forbrugernes data skal beskyttes. Er det ikke en ønsket situation?

“Jo, vores medlemmer vil gerne have glade brugere. Men vi må være konstruktive. Politikeren var på et tidspunkt også for en stramning af cookie-lovgivningen, en stemning, der for mange politikere er vendt i dag. Vi skal finde en sund balance mellem at beskytte forbrugerne i en rimelig grad og samtidig give gode handelsmuligheder.”

Læs også: Coolshop forlanger millioner retur fra Nets: “Det er urimeligt, at internethandlen er blevet pålagt et ekstra gebyr”

Så du ser plads til forbedringer i udmeldingen fra Forbrugerombudsmanden?

“Foreløbig vil jeg sige, at det er en vidtgående fortolkning af paragraf 85. Hvis en butik eksempelvis vil udbyde en fordelsklub, kan der jo være en gensidig fordel for både butik og kunde. Vi bliver nødt til at tage en snak om de detaljerede konsekvenser,” lyder den første melding fra FDIH-formanden.

Forbrugerombudsmandens nyfortolkning af reglerne skal også ses i lyset af, at der kan ske markante ændringer med den måde vi kommer til at betale på i fremtiden, hvor det ikke kun er banker og butikker, der formidler eksempelvis kontaktløse betalinger.

Eksempelvis fortæller Nets, at det kan blive virksomheder som eksempelvis Microsoft eller Samsung, der kan komme til at kapitalisere på betalinger gennem kunderegistreringer i firmaernes økosystemer.

Det kan du læse meget mere om her: Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Læs også:
Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Niels Ralund er administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

Interview: Efter en stribe klager har Forbrugerombudsmanden sat foden ned og strammet reglerne for dataindsamling.

Forretningerne må således ikke indsamle oplysninger om, hvor deres kunder handler, og hvad de køber.

Det er en skærpelse af Betalingstjenestelovens paragraf 85.

“Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre på baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i den forbindelse.

Du kan læse mere her: Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Den stramning af reglerne er målrettet mod medlemmerne i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) og her har man også taget de kritiske briller på.

“Forbrugerombudsmanden har foretaget en meget vidtgående fortolkning af reglerne. Man skal huske, at det er en strafbelagt bestemmelse, så der er ganske alvorlige sager,” siger Niels Ralund, der er administrerende direktør i FDIH.

Hvad mener I med “vidtgående fortolkning”?

“Paragraf 85 (se boks, red.) omfatter som udgangspunkt kun kortudstederen, men med den nye udmelding om, at den også omfatter de handlende, er en kraftig stramning af reglerne. Der tegner en situation, hvor kortudstedere og banker bliver ligestillet med butikkerne. Det er vi forbeholdende overfor.”

Hvad er problemet ved, at dine medlemmer heller ikke må indsamle data om indkøb fra brugerne?

“Det er en meget vidtgående fortolkning af reglerne, men præcis hvad, det kommer til at betyde, er nok lidt tidligt at sige, Det er jo en helt ny beslutning. Nu indleder vi debatten for at kortlægge de mere detaljerede konsekvenser,” siger Niels Ralund til Computerworld.

Men hvad kan det betyde helt konkret?

“Jeg vil nødig gå ind i en konkret diskussion endnu, men når Forbrugerombudsmanden strammer nogle regler så markant, så vil der blive slået ned på nogle områder blandt vores medlemmer. Men vi må have lidt tid til at se på konkrete områder.”

Fordelsklubber er en fordel for begge parter
Forbrugerombudsmandens nu fortolkning er vel et markant signal om, at forbrugernes data skal beskyttes. Er det ikke en ønsket situation?

“Jo, vores medlemmer vil gerne have glade brugere. Men vi må være konstruktive. Politikeren var på et tidspunkt også for en stramning af cookie-lovgivningen, en stemning, der for mange politikere er vendt i dag. Vi skal finde en sund balance mellem at beskytte forbrugerne i en rimelig grad og samtidig give gode handelsmuligheder.”

Læs også: Coolshop forlanger millioner retur fra Nets: “Det er urimeligt, at internethandlen er blevet pålagt et ekstra gebyr”

Så du ser plads til forbedringer i udmeldingen fra Forbrugerombudsmanden?

“Foreløbig vil jeg sige, at det er en vidtgående fortolkning af paragraf 85. Hvis en butik eksempelvis vil udbyde en fordelsklub, kan der jo være en gensidig fordel for både butik og kunde. Vi bliver nødt til at tage en snak om de detaljerede konsekvenser,” lyder den første melding fra FDIH-formanden.

Forbrugerombudsmandens nyfortolkning af reglerne skal også ses i lyset af, at der kan ske markante ændringer med den måde vi kommer til at betale på i fremtiden, hvor det ikke kun er banker og butikker, der formidler eksempelvis kontaktløse betalinger.

Eksempelvis fortæller Nets, at det kan blive virksomheder som eksempelvis Microsoft eller Samsung, der kan komme til at kapitalisere på betalinger gennem kunderegistreringer i firmaernes økosystemer.

Det kan du læse meget mere om her: Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Læs også:
Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Knap et år efter, at NNIT indtog finansmarkederne med et brag af en børsnotering, har selskabet afleveret sit første årsregnskab.

Læs også: Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent på tre minutter

Her er der vækst over hele linjen, hvor omsætningen er steget med 7,9 procent til 2,6 milliarder kroner, mens bundlinjen er vokset fra 209 millioner til 212 millioner kroner.

Det er stadig NNIT’s Life Science-portefølje målrettet medicinalindustrien, der er den største omsætningsmotor, mens selskabet er vokset mest på sine løsninger til den offentlige sektor.

“I vores første år som børsnoteret selskab har vores præstation været betryggende, og vi har leveret på vores målsætninger,” forklarer NNIT-direktør Per Kogut i en meddelelse ovenpå regnskabet.

“På trods af et konkurrencepræget marked og modvind på valutamarkederne har vi været i stand til at levere en organisk vækst på 7,9 procent og en operating profit margin på 10,3 procent,” fortsætter Per Kogut i meddelelsen ovenpå regnskabet.

Forventer vækst igen i år
Det solide resultat i det første år efter børsnoteringen forventer NNIT vil fortsætte i den kommende tid.

Væksten på omsætningen afventes vil stige med yderligere fem procent i 2016, mens selskabet også ser frem til, at bundlinjen bliver fedet op i det kommende år, hvilket utvivlsomt vil glæde aktionærerne.

“Vores opmuntrende resultater herunder den kraftige stigning i de frie pengestrømme på 38 procent gør os i stand til at foreslå et udbytte på fire kroner per aktie svarende til en tilbagebetaling på 46 procent af nettooverskuddet,” lyder det fra NNIT-direktør Per Kogut på selskabets hjemmeside i kølvandet på regnskabsaflæggelsen.

Vokser også på medarbejderfronten
Også antallet af NNIT-medarbejdere er steget i det forgangne regnskabsår hos det store danske it-selskab.

5,9 procent lyder medarbejdervæksten, så NNIT i dag er 2.538 medarbejdere fra mere end 50 forskellige nationaliteter.

Her lyder kønsfordelingen på godt 70 procent i mændenes favør, mens kvinderne altså tegner sig for knap 30 procent af medarbejderstaben.

It-selskabet med hovedsæde i Danmark har i løbet af 2015 blandt andet åbnet en ny afdeling i England.

Læs også: 
NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år