Monthly Archives: January 2016

Visualisering giver ofte et unikt og nyt indblik i omfang og kompleksitet af de teknologiske fænomener, man normalt ikke kan se, som eksempelvis netværkstrafik.

Nu er der kommet en visualisering af den mere skjulte del af internettet, i form af den trafik, der løber gennem det krypterede Tor-netværk.

Det skriver websiden Wired.

Oversigtskortet over Tor-brugernes kommunikation er blevet døbt TorFlow, og det er blevet udarbejdet af selskabet Uncharted,, der har specialiseret sig i visualisering af data.

Du kan læse meget mere om Tor-netværket her: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Europa er med på noderne
Kortet er opbygget ved at indsamle informationer om position og båndbredde til det massive antal noder, som netværket består af.

Ved at samle disse data har Uncharted udviklet en animeret visualisering, hvor data er repræsenteret af små prikker, der viser hvilken vej trafikken flyder.

Som det fremgår af kortet findes der Tor-trafik i det meste af verden, men den mest solide motorvej går mellem Nordamerika og Europa.

Tor-tjenesten ser dog ud til at være mest populær i Europa, hvor datastrømmen og antallet af noder er særlig massiv omkring midten af kontinentet.

Landene i Europa, der tilsyneladende leverer mest trafik via Tor-noderne, er Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien.

Det er i stor grad hovedstæderne, der er aktive, herunder også vores egen.

Men der findes også noder på mere eksotiske steder som eksempelvis Liberia i Afrika.

Her de skandinaviske lande. Dump: TorFlow. Kilk for stort billede.

Kortet kan konfigureres ud fra en hel stribe indstillingsmuligheder, så forskellige data kan vises. Ligeledes er det muligt at følge trafikken over tid, helt tilbage til 2007.

Det gør det eksempelvis muligt at se en opblomstring i trafikken fra Egypten i forbindelse med det arabiske forår i 2011 og igen efter militærkuppet i 2013.

Der har ligeledes været en massiv stigning af den samlede trafik i de sidste par år.

Du kan se kortet her.

Læs også:
Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Tor er klar med politi- og spion-sikker chat

Den danske spilvirksomhed Kiloo fortsætter med at storhitte med spillet Subway Surfers, som selskabet har produceret sammen med Sybo Games.

I en netop udgivet rapport fra App Annie, der leverer analyser og rådgivning med udgangspunkt i det globale app-marked, kan man læse, at Subway Surfers blev det mest downloadede spil i verden i 2015, når App Annie tager udgangspunkt i både Apples App Store og Google Play.

I kategorien “Top Games of 2015: Worldwide Combined iOS and Google Play Downloads” ser listen således ud:

1: Subway Surfers (Kiloo)
2: Candy Crush Saga (King, Tencent)
3: Clash of Clans (Supercell)
4: Candy Crush Soda Saga (King)
5: Despicable Me (Gameloft)
6: My Talking Tom (Outfit7)
7: Temple Run 2 (Imangi, iDreamSky)
8: My Talking Angela (Outfit7)
9: Pou (Zakeh)
10: 8 Ball Pool (Miniclip)

Kiloo er mest kendt for Subway Surfers, men står også bag flere andre populære spil – heriblandt Frisbee Forever, Bullet Time, Smash Champs og Stormblades.

Især Subway Surfers er dog blevet et globalt hit.

Læs også: Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces – der helst lever anonymt i Aarhus

Subway Surfers, der kan hentes til iOS, Android, Kindle og Windows Phone, er et freemium-spil. Det betyder, at spillet er gratis at downloade, men så tilbyder forskellige tilkøb i selve spillet.

App Annie har også en liste med de spil, der har genereret den største omsætning i 2015, er her er Subway Surfers ikke at finde på Top 10-listen, selvom det altså var det mest downloadede spil i 2015.

Tjener masser af penge
Selskabet Kiloo tjener dog masser af penge og har haft flotte vækstrater i de senere år. Selskabet havnede på en andenplads i Computerworlds Top 100-undersøgelse før jul, hvor 445 danske it-virksomheders regnskaber for de seneste to år blev nærstuderet. Læs om det her. 

Kiloo havde i 2014 et resultat før skat på 156 millioner kroner – 39 procent bedre end i 2013, hvor det lå på 112 millioner.

Resultatet gik tilbage i 2015-regnskabet, hvor resultatet før skat lød på 43 millioner kroner, men det er stadig et rigtig flot resultat for en virksomhed med omkring 100 ansatte.

Trods global succes med Subway Surfers lever Kiloo fra Aarhus en relativ anonym tilværelse.

Kiloo ejes og styres af de to brødre Jacob Møller og Simon Møller, der stammer fra Silkeborg.

Vi har tidligere fortalt hele historien om Kiloo og Subway Surfers – læs den her.

Spilsitet Pockeygamer offentliggjorde sidste år en artikel om Subway Surfers, hvor det fremgik, at spilet nu havde rundet en milliard downloads siden lanceringen i 2012.

Det fremgik også, at Subway Surfers havde 27 millioner aktive brugere hver eneste dag.

Læs også:

Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces – der helst lever anonymt i Aarhus

Google Play versus Apple App Store: Her hentes der flest apps – og her tjenes flest penge

Der downloades flest apps fra Googles Play-butik, der henvender sig til Android-brugerne.

Det er dog Apples App Store, som iOS-brugerne anvender, der genererer langt den største omsætning.

Sådan lyder det i en netop udgivet rapport fra App Annie, der leverer analyser og rådgivning med udgangspunkt i det globale app-marked.

I rapporten gennemgås udviklingen på det globale marked for apps i 2015.

“Google Play oplevede en enorm stigning i downloads, hvilket var drevet af førstegangsejere af enheder på udviklings-markederne.”

“I sidste års tilbageblik bemærkede vi, at Google Plays download-føring i forhold til iOS var på 60 procent. Dette blev øget til 100 procent i 2015,” skriver App Annie.

Der er langt flere Android-smartphones og -tablets i brug på verdensplan, end der er iPhones og iPads, og derfor er Googles føring, hvad angår antal app-downloads, heller ikke så overraskende.

Apple har knækket penge-koden
Til gengæld kan man sige, at det er interressant, at Apples App Store – selvom der altså hentes færre apps derfra – er langt bedre til rent faktisk at generere en omsætning til app-udviklerne og naturligvis til Apple selv.

“App-omsætningen blev øget markant i løbet af året, da iOS cementerede positionen som kongen af app store-omsætning,” lyder det i rapporten fra App Annie.

Det fremgår, af analysefirmaets figurer i rapporten, at der downloades lidt over dobbelt så mange apps fra Google Play som fra App Store på verdensplan.

Alligevel omsættes der for omkring 75 procent mere i Apples App Store.

“Begge butikker oplevede betydelige fremskridt i omsætningen, selvom iOS fortsatte med at overhale Google Play. iOS nød godt af stærk vækst på grund af Kina, USA og Japan, der stod for næsten 90 procent af iOS App Stores omsætningsvækst.”

Det er ifølge App Annie fortsat spil-apps, der genererer den største del af omsætningen hos både Google og Apple. 90 procent af omsætningen i Google Play stammer fra spil, mens det i Apples App Store er 75 procent.

“Der er stadig masser af plads til vækst i den mobile app-økonomi. Device-udbredelsen forbliver relativ lav i en række udviklingslande, og fremtidig vækst vil formentlig føre til download-vækst,” fastlås det i rapporten fra App Annie.

Læs også:

De mobile platforme storhitter: Men vi begår en fejl med gamle applikationer og data

Opråb til it-afdelingen: Nemme og effektive mobil-løsninger ligger lige til højrebenet

Facebooks chatselskab WhatsApp er klar til at sløjfe sin pris på 0,99 dollar for et års abonnement, når det først gratis år er overstået.

I stedet vil Whatspp teste, om der er mere forretning i at lade sponsorer som banker, flyselskaber og andre med et drøngodt tilbud betale for at kontakte de knap en milliard WhatsApp-brugere.

Mere specifikt forestiller WhatsApp sig, at flyselskaber eksempelvis kontakter chatterne omkring forsinkelser, mens banken skriver angående en fejlramt transaktion.

“I dag får vi alle den slags tilbud andre steder – igennem tekstbeskeder og telefonopkald. Derfor ønsker vi at teste nye værktøjer, der gør det lettere på WhatsApp,” forklarer selskabet i et blogindlæg.

Det skriver The New York Times.

Mange har ikke kreditkort
I sit blogindlæg bliver det understreget, at WhatsApp-brugerne ikke skal udsættes for tredjeparts-reklamer og – spamindlæg.

Med gratis-for-brugere-mod-at-blive kontaktet-af-sponsorer-tilgangen bevæger WhatsApp sig ud i en tættere tilknytning til erhvervslivet, som også kendes fra moderselskabet Facebook.

For Facebook med over en milliard brugere har for nyligt indgået aftaler med blandt andre Uber.

Det kan du læse om her: Facebook slår sig sammen med Uber – bliver direkte fødekanal til Uber-vognbestilling

Facebook købte i 2014 WhatsApp for omkring 100 milliarder kroner i en af de største handler, it-verdenen nogensinde har set.

Læs også: 
Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

Samtidig med, at WhatsApp åbner for sponsorkontakterne, erkender selskabet også, at økonomien med den årlige betaling på knap en dollar (6,78 kroner) ikke holder med selskabets nuværende størrelse.

“Mange WhatsApp-brugere har ikke et debit- eller kreditkort, og de bekymrer sig om, at de vil miste adgangen til deres venner og familie efter det første (gratis) år,” lyder det fra WhatsApp, som over de næste uger vil fjerne det lille symbolske beløb for at bruge selskabets service.

Læs også: 
WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Her er de 10 apps som din arbejdsgiver hader mest

Det omstridte kinesiske kæmpefirma Foxconn byder godt 36 milliarder kroner for den kriseramte japanske teknologi-kæmpe Sharp, skriver Wall Street Journal.

Foxconns bestyrelsesformand, Terry Gou, ejer i forvejen personligt 38 procent af Sharps skærm-fabrik i Sakai i Japan.

Selskabet har tidligere uden held forsøgt at købe 10 procent af Sharp, der er attraktiv for Foxconn ikke mindst på grund af selskabets ekspertise inden for skærm-teknologier og produktions-forhold.

Foxconn er især kendt for at være selskabet, der samler langt størstedelen af Apples iPhones i enorme samlefabrikker, som gennem årene har været genstand for historier om forfærdelige arbejdsforhold, masseselvmord og lignende.

Det kan du læse mere om her: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Ifølge Wall Street Journal er Foxconn trods sin kæmpestørrelse ikke kendt blandt forbrugerne, da selskabet primært samler elektronik for andre selskaber.

Et opkøb af det langt mere kendte Sharp kan dermed bane vejen for, at Foxconn begynder at sende egne produkter i markedet.

Sharp havde sin storhedstid i 1980′erne, hvor selskabet var blandt de allerstørste elektronik-producenter.

I de senere er det imidlertid gået ned ad bakke for selskabet, der flere gange er blevet reddet på målstregen af velvillige banker.

Selskabet producerer mange forskellige former for elektronik og er blandt andet stor-leverandør af skærme til Apples iPhones – som altså samles af Foxconn.

Ifølge Wall Street Journal har også en japansk investeringsbank, der støttes af den japanske stat, budt på Sharp. Dog har investeringsbanken, der hedder Innovation Network, budt langt mindre end Foxconn.

Den japanske stat har tidligere udtrykt bekymring over udsigten til, at Sharp kan ende på ikke-japanske hænder.

Foxconn tilbyder ifølge Wall Street Journal både en anseelig sum samt at overtage Sharps gæld, hvis investorerne siger ja til tilbuddet.

Foxconn håber, at Sharps ejere vil fokusere på det økonomiske – og ikke det politiske – aspekt i sagen.

Hertil kommer, at Foxconn angiveligt ikke har planer om at udskifte Sharps topledelse.

For få måneder siden lancerede Apple det nyeste skud på stammen inden for iPads.

Den hedder iPad Pro, og den udmærker sig ikke blot ved at være en større og hurtigere iPad, men giver også mulighed for at tilslutte helt nye dedikerede typer tilbehør, der gør det muligt at bruge iPad Pro mere produktivt. 

Det betyder, at den er langt mere velegnet som arbejdsredskab end tidligere iPads.

Her på redaktionen har vi nu haft den nye iPad Pro i knap to måneder, og vores konklusion er klar: Hvis du vil have det optimale ud af iPad Pro, bør du investere i noget af det nye tilbehør. 

Vi gennemgår det herunder.

1. Apple Pencil
Apples digitale blyant, Apple Stylus, er det perfekte redskab, hvis du ønsker at tegne, illustrere eller tage notater på din iPad iPro. 

På mange måder er Apple Pencil et produkt efter den klassiske Apple-opskrift, hvor æstetik og funktion går op i en højere enhed. 

Apple Pencils slanke iPod-hvide ydre virker nærmest dragende, og når du ser den første gang, kan du ikke lade være med at tage den op i hånden.

Når du lægger pennen fra dig på et bord, er vægtfordelingen konstrueret således, at Apple Pencil altid vil stoppe sin rotation netop, når det lille Apple-logo vender op ad. 

På det funktionelle plan udmærker Apple Pencil sig blandt andet ved, at den kan registrere, hvor hårdt du trykker samt i hvilken vinkel, du holder den.

Det betyder, at du kan gøre din streg mere markant ved at trykke hårdere, og du kan lave skyggelægning ved at tilte pennen. 

Vi har blandt andet overladt overladt vores Apple Pencil i hænderne på en illustrator, og her var dommen, at Apple Pencil er en fremragende stylus, der bringer en iPad Pro op på niveau med mange af de tegneplader, der i dag bliver brugt af professionelle.

Meldingen fra illustratoren var dog også, at software-situationen på en iPad Pro ofte er en dealbreaker for en en professionel illustrator. Der findes ganske enkelt endnu ikke apps til iPad, som for alvor kan konkurrere med de fulde udgaver af Adobes Photoshop og Illustrator. 

I første omgang skal Apple Pencil derfor nok ses som et værktøj, der bedst anvendes til skitser og note-tagning. Men der er dog næppe nogen tvivl om, at de fleste iPad-brugere med talent for at tegne vil elske Apple Pencil. 

Apple Pencil koster 829 kroner.

2. Apple Smart Keyboard
iPad Pro er udstyret med en ny såkaldt smart connector-port. Det er en port, der gør det muligt at tilslutte et tastatur til iPaden uden brug af bluetooth og batteri.

I stedet får tastaturet både strøm og data via smart connector porten, og det har gjort det muligt for Apple at lave et ganske tyndt tastatur, som kun vejer 335 gram.

Men netop fordi det er så tyndt, betyder det også, at det giver, hvad der bedst kan beskrives, som en lidt “flad” fornemmelse, når du skriver på det. Det vil sige, at tasterne giver en smule mindre “respons” end et mere traditionelt tastatur.

Dermed ikke sagt, at det er et dårligt tastatur. Denne skribent har allerede uden problemer skrevet flere artikler på tastaturet.

Tastaturet er desuden overtrukket med et nylon-lignende stof, der blandt andet betyder, at tastaturet er vandafvisende. Du behøver altså ikke gå i panik, hvis du vælter en kop kaffe ud over skrivebordet, mens du sidder og skriver. 

Apple Smart Keyboard findes endnu ikke med danske taster, men på Apple hjemmeside kan du bestille en udgave med et amerikansk tastatur. Det er også denne version, som vi har prøvet her på redaktionen, og den fungerer ganske glimrende, hvis du ellers kan leve med at du selv må huske, hvor æ,ø og å er placeret.

Apple Smart Keyboard (US-version) koster 1.399 kroner.

3. Logitech Create
I et anfald af åbenhed, der normalt ikke ligner Apple, har virksomheden gjort den nye smart connector-port åben for andre hardware-producenter. Det betyder, at Logitech har været i stand til at udvikle et nyt tastatur specifikt til iPad Pro. 

Logitech Create adskiller sig fra Apples eget tastatur-løsning ved for det første at være bagbelyst og dernæst ved at være udviklet som en case, der beskytter alle dele af iPaden. 

Sammenlignet med Apples eget tastatur minder Logitech meget mere om et traditionelt laptop-tastatur. Noget som givetvis tiltaler mange. Men det kommer desværre med en lang række omkostninger.

Casen er stor, klodset og tung.

Den vejer intet mindre end 725 gram, hvilket er mere end dobbelt så meget som Apples eget Smart Keyboard, og inklusiv iPad Pro vejer tastaturet mere end en Macbook Air og fylder omtrent lige så meget i højde, dybde og bredde som en 13 tommer Macbook Pro. 

Samtidig er det ekstremt svært at fjerne iPaden fra casen, og denne skribent har flere gnage været direkte nervøs for at skade iPaden, når den skulle fjernes fra casen. 

Det betyder, at du ikke bare med et snuptag kan fjerne iPaden fra tasturet, som det er tilfældet med Apple Smart Keyboard. Dermed tilbyder tilbyder Logitech Create betydeligt mindre fleksibilitet. 

Denne skribent foretrækker uden tvivl Apples lettere og mere fleksible tastatur-løsning. Andre vil givetvis foretrække den mere laptop-agtige fornemmelse, som Logitech Create giver, men spørgsmål er om folk, der foretrækker det, måske i virkeligheden bør investere i en laptop frem for en iPad Pro?

Logitech Create koster 1249 kroner. 

Læs også:
Prøvekørt: Vi har testet den flotte – og store – iPad Pro

En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd?

For at forstå iPad Pro må du forstå denne ting om fremtidens computer-bruger

Din arbejdscomputer indeholder ubrugeligt software-programmer for 1.700 kroner.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport med titlen “The Real Cost of Unused Software” fra det amerikanske analysehus 1E.

Ifælge rapporten indeholder hver computer i virksomheder verden over i gennemsnt ubrugt, unødvendigt eller uønsket software for 259 dollar – godt 1.700 kroner.

I undersøgelsen har 1E tracket, hvordan 1.800 forskellige software-programmer over en fire-årig periode er blevet installeret på 3,6 millioner computere i 129 virksomheder i 14 forskellige industri-sektorer.

Ifølge undersøgelsen anvendes i gennemsnit 37 procent af den indkøbte software ikke – men virksomhederne betaler for den alligevel.

Ifølge analysehuset har dette tal faktisk ikke ændret sig i løbet af de fire år, hvor målingerne er blevet foretaget, og det er kommet bag på selskabet.

Værst ser det ud i uddannelses-sektoren, viser undersøgelsen.

Her anvendes hele 47 procent – altså næsten halvdelen af den indkøbte software – ikke til noget.

1E vurderer, at det kan skyldes, at uddannelsessektoren har det med at købe ens løsninger i stort volumen med det, som selskabet kalder for en ‘one size fits all’-approach.

Mindst spild finder vi i pharma-industrien, hvor ‘blot’ 18 procent af de installerede software-programmer ikke anvendes.

Manglende asset management
Problemets årsag kan ligge i både policy og i dårligt overblik over de aktiver, som virksomheden opererer med.

Virksomhederne aner med andre ord ofte ikke, hvad der er reelt er behov for. Og derfor køber de voldsomt ind for at være på den sikre side.

Samtidig er mange virksomheder plaget af decentrale indkøb af software – altså det, som man kalder ‘skygge-it’ eller ‘shadow it’.

Det kan du læse mere om her: Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol

Læs også:

Advarsel fra it-advokat: Sådan forsøger software-firmaerne at malke dine licenser

Denne it-type kan ødelægge din virksomhed: Men næsten ingen er på sporet af den

Seks barrierer som kan bremse it-udviklingen i dit firma

Den danske stat med Digitaliseringsstyrelsen for bordenden arbejder stenhårdt på at få bugt med sine tudsegamle legacy-kontrakter hos sine it-leverandører, der blandt andet tæller en storspiller som CSC.

Det kan du læse mere om her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører

Professor Kim Normann Andersen fra Institut for IT-management ved Copenhagen Business School er på ingen måder overrasket over, at staten i de senere år har arbejdet på at tage it-tyren ved hornene for at komme ud af legacy-kontrakterne med sine gængse it-leverandører.

Han nævner, at disse aftaler er en del af en generel problemstilling med faste, statslige leverandører.

For her forventer staten som en anden loyal storkunde forsyningssikkerhed, og samtidig undgår den at skulle afsøge markedet og dermed også afveje forskellige risici ved valg af forskellige leverandører.

“Monopolets negative effekter er så gradvist forhøjede priser og dårligere service, fordi en leverandør med faste, statslige aftaler over lang tid mistet incitamentet til at investere i innovation og innovative løsninger,” forklarer Kim Normann Andersen til Computerworld.

Stor afhængighed af tre leverandører
CBS-professoren fortæller, at det ikke er nogen hemmelighed, at den danske stat i de sidste mange år har været afhængig af it-storleverandører som CSC, IBM og KMD.

Der kan samtidig i Kim Normann Andersens optik være mange klokkeklare fordele for den danske stat ved at komme ud af gamle aftaler. Blandt andet får staten mulighed for lavere priser, øget sikkerhed og mere innovative løsninger hos andre, sultne it-leverandører.

“Det kunne være, at staten har en Kombit-agtig tilgang, hvor man bygger sin egen organisation,” forklarer han, efter Computerworld har fortalt ham, at der i statens lækkede dokumenter er tegn på, at staten mere eller mindre vil drifte sine allermest kritiske it-systemer selv.

“Når man selv begynder at tage ansvar for sin it-udvikling, skaber det samtidig helt andre udfordringer. Blandt andet skal man sikre sig, at kompetencerne er til stede i Danmark. Kan staten betale for disse kompetencer? Er kompetencerne villige til at arbejde for staten?” fortsætter CBS-professoren.

Andre problemstillinger ved den danske stats it-systemer er ifølge Kim Normann Andersen, at de tre kendte it-leverandører har et rigtig godt domænekendskab til det statslige it-skab.

“Hverken vores begrænsede sprogområde eller den danske lovgivning er de største udfordringer for nye, statslige it-leverandører. Derimod er interfacet med andre systemer allersværest af få styr på, og det kender de tre til fire største it-leverandører herhjemme jo alt til,” siger han.

Kig på USA og England
Kim Normann Andersen har i efteråret været i den amerikanske delstat New York.

Det var han for at kigge på, hvordan USA i lighed med eksempelvis Storbritannien i de senere år har tacklet nogle af de samme udfordringer, som den danske stat står over for lige nu.

“I USA er der kommet helt andre succesrater, efter de fik deres første kvindelige CIO (Lisa Schlosser, red.) for nyligt. Men det er jo også klart, at vi kun så succeshistorierne derovre, ligesom Digitaliseringsstyrelsen nok også kun ville vise sine bedste cases frem, hvis der kom udlændinge til Danmark,” siger han.

Alligevel tøver han ikke med at fremhæve flere fordele end ulemper ved it-tilgangen i netop USA og England.

Blandt de største fordele er, at de to lande har skiftet it-kurs i de senere år, hvor blandt andet også mindre leverandører skal medtages i de statslige udbud.

Vi har tradition for it-lovgivning
I Danmark kan staten gribe til lovgivning som en måde at komme ud af sine legacy-kontrakter på.

Det ville ikke overraske Kim Normann Andersen, hvis dette var tilfældet.

“Danmark er rent faktisk et af de eneste lande i verden, der bruger lovgivning til it-implementeringer. Det har Finansministeriet fået indført, og der ser ud til at blive styret med en god, fast hånd,” siger Kim Normann Andersen og fortsætter:

“Men vi mangler stadig noget på udbudsdelen, hvor der eksempelvis efterspørges krav til agilitet. Det er jo med i standardkontrakterne, hvor det så til gengæld ikke bruges meget i praksis,” fortsætter han.

It-tunge ministeriers fikse ide?
CBS-professoren hæfter sig ved, at hele opgøret med legacy-kontrakterne kunne tænkes at udspringe fra de it-tunge myndigheder Justitsministeriet og Skatteministeriet.

For netop disse to ministerier er de to danske myndigheder med suverænt flest legacy-systemer i deres it-portefølje.

“Det kunne være sandsynligt, at de mange it-problemer hos Skat og Rigspolitiet bliver gjort til et generelt problem frem for til et ledelsesproblem i de to myndigheder, og så skal det gå ud over leverandørerne,” forklarer Kim Normann Andersen.

“Endnu er det ikke krystalklart, at alternativerne er bedre, end det vi har i dag. Hvis det skal være bedre, kræver det nok et opgør med hele tankegangen om, hvordan vi udformer og udfører it-projekter i dag. Det gælder både nye projekter, og den måde som de eksisterende systemer skal opgraderes på,” runder han af.

Læs også: 
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører

Microsoft vil over de kommende tre år forære cloud-services for en milliard dollar – cirka syv milliarder kroner – væk til forsknings-projekter og NGO’er, der ellers ikke har penge på budgetterne til store it-løsningerne.

Sådan lyder det fra selskabet, der i vid udstrækning er i færd med at lægge hele forretningen om til at være baseret på forskellige former for cloud-løsninger.

Ifølge Microsofts topchef, Satya Nadella, vil Microsofts cloud-løsninger med donationen blive tilgængelig for 70.000 nonprofit-organisationer og NGO’er og 900 universiteter verden over.

Samtidig ligger det i kortene, at Microsoft er interesseret i at udbrede sine løsninger til nye områder i håbet om, at det kan skabe nye kundeforhold i fremtiden.

‘Kan åbne for hemmeligheder’
Ifølge et blog-indlæg fra Microsoft-direktør Brad Smith kan cloud-tjenester ‘åbne for de hemmeligheder, som data bærer på, på måder, som skaber ny indsigt og fører til gennembrud” inden for både teknologi, økonomi og sociale sammenhænge.

Han skriver desuden, at Microsoft planlægger at udvide antallet yderligere efter 2017, hvor selskabets gratis-løsninger gerne skal anvendes af 70.000 organisationer.

Satya Nadella deltager i denne uge i det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz, hvor det blandt andet har været drøftet, hvordan fordelene ved cloud-teknologierne og eksempelvis områdets fordele indenfor data-analayse og ligndende, kan udbredes.

I et blog-indlæg beretter Satya Nadella om, hvordan verden bør forsøge at undgå, at de store fordele og muligheder, der ligger i den store digitale revolution, kun kan høstes af rige samfund.

Læs også: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft stiftede fornylig en helt ny forretningsdivision under navnet “Microsoft Philanthropies,” der får til opgave at fordele tjenesterne for den runde milliard dollar.

De tilbudte løsninger kommer til at dække både Azure (applikationer og storage), CRM Online (håndternig af eksempelvis donorer og modtager) og Enterprise Mobility Suite (håndtering af enheder, applikationer og data).

Microsoft har i de senere år foræret cloud-tjenester væk til omkring 600 forsknings-projekter under Microsoft Azure Research-programmet.

Facebook og andre af de store tech-firmaer arbejder på lignende vis med gratis-programmer, som dog fra flere sider er blevet mødt med en vis skepsis, da de regnes for at have til formål at rekruttere nye brugere, som risikerer at blive tvunget til at betale, når først der er opstået et afhængighedsforhold.

Læs også:

Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien

Microsoft vil over de kommende tre år forære cloud-services for en milliard dollar – cirka syv milliarder kroner – væk til forsknings-projekter og NGO’er, der ellers ikke har penge på budgetterne til store it-løsningerne.

Sådan lyder det fra selskabet, der i vid udstrækning er i færd med at lægge hele forretningen om til at være baseret på forskellige former for cloud-løsninger.

Ifølge Microsofts topchef, Satya Nadella, vil Microsofts cloud-løsninger med donationen blive tilgængelig for 70.000 nonprofit-organisationer og NGO’er og 900 universiteter verden over.

Samtidig ligger det i kortene, at Microsoft er interesseret i at udbrede sine løsninger til nye områder i håbet om, at det kan skabe nye kundeforhold i fremtiden.

‘Kan åbne for hemmeligheder’
Ifølge et blog-indlæg fra Microsoft-direktør Brad Smith kan cloud-tjenester ‘åbne for de hemmeligheder, som data bærer på, på måder, som skaber ny indsigt og fører til gennembrud” inden for både teknologi, økonomi og sociale sammenhænge.

Han skriver desuden, at Microsoft planlægger at udvide antallet yderligere efter 2017, hvor selskabets gratis-løsninger gerne skal anvendes af 70.000 organisationer.

Satya Nadella deltager i denne uge i det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz, hvor det blandt andet har været drøftet, hvordan fordelene ved cloud-teknologierne og eksempelvis områdets fordele indenfor data-analayse og ligndende, kan udbredes.

I et blog-indlæg beretter Satya Nadella om, hvordan verden bør forsøge at undgå, at de store fordele og muligheder, der ligger i den store digitale revolution, kun kan høstes af rige samfund.

Microsoft stiftede fornylig en helt ny forretningsdivision under navnet “Microsoft Philanthropies,” der får til opgave at fordele tjenesterne for den runde milliard dollar.

De tilbudte løsninger kommer til at dække både Azure (applikationer og storage), CRM Online (håndternig af eksempelvis donorer og modtager) og Enterprise Mobility Suite (håndtering af enheder, applikationer og data).

Microsoft har i de senere år foræret cloud-tjenester væk til omkring 600 forsknings-projekter under Microsoft Azure Research-programmet.

Facebook og andre af de store tech-firmaer arbejder på lignende vis med gratis-programmer, som dog fra flere sider er blevet mødt med en vis skepsis, da de regnes for at have til formål at rekruttere nye brugere, som risikerer at blive tvunget til at betale, når først der er opstået et afhængighedsforhold.

Læs også:

Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien