Daily Archives: March 5, 2014

Biler med slukkede baglygter er blevet et hyppigere syn på vejene. Det hænger sammen med et EU-direktiv, der i 2011 blev til dansk lovgivning. Loven påbyder bilproducenter i EU at lade kørelyset tænde samtidig med bilen – men kun på forlygterne.

I dag har det den effekt, at baglygterne på mange nyere biler ikke automatisk tænder, når bilen starter, som danskerne ellers har været vant til.

Én af begrundelserne for loven var dengang, at nedsat brug af bilens lygter ville have en positiv effekt på miljøet i form af mindre brændstofforbrug og dermed mindre CO2-udledning. Men hvor stor en forskel gør det i CO2-regnskabet, når bilerne kører rundt uden de røde lygter tændt?

Det har Ingeniøren bedt Kim Winther, seniorkonsulent inden for Transport og Elektriske Systemer ved Teknologisk Institut, regne på.

6 kg mindre CO2 – i allerbedste fald

Først og fremmest er beregningen foretaget med en effekt på baglygterne på 10 Watt (fem pr. styk), svarende til en glødepære. Mange nye biler kører rundt med LED-pærer, der er langt mere energibesparende, så udregningen er altså et udtryk for den størst tænkelige CO2-besparelse.

Baglygterne får deres strøm fra bilens generator, der igen får sin energi fra motoren – i begge led går kun en ubetydelig procentdel af energien videre til lygterne. Den første udregning går derfor på at finde, hvor stor en effekt baglygterne skal bruge fra brændstoffet for at lyse.

Med et samlet energiforbrug på 10 W og en virkningsgrad (procentdel af energien, der effektivt udnyttes) i generatoren og motoren på henholdsvis 60 og 25 procent får Kim Winther det til, at der skal bruges cirka 67 W fra brændstoffet for at drive de to baglygter.

Regner man dertil med, at en gennemsnitlig bil kører 20.000 kilometer om året med 60 km/h fås en total årlig køretid på cirka 333 timer. Det giver godt og vel et samlet baglygte-brændstofforbrug på 22 kilowattimer (22.333 Wh). Det svarer ifølge Kim Winther til 2,5 liter benzin pr. år, der brændes af for at forsyne baglygterne.

Omsættes det til CO2-udledning, udgør slukkede baglygter en besparelse på cirka 5-6 kg CO2 pr. bil om året, forudsat at lygterne er slukket i hele køretiden. Lovgivningen foreskriver dog stadig, at lygterne skal tændes ved mørkets frembrud, eller når sigtbarheden i øvrigt kræver det, hvilket yderligere sænker besparelsen.

Til fare for trafikken

Eftersom da danske bilister i årevis har været vant til, at lygterne automatisk tændte, når bilen blev sat i gang, har lovgivningen den konsekvens, at mange ikke lægger mærke til, at de kører rundt med slukkede lygter under forhold, hvor det er påkrævet.

Flere eksperter har da også påpeget, at de slukkede lygter kan udgøre en fare for trafiksikkerheden.

»Det er særligt i skumringen, at man kan glemme at tænde lyset, fordi man stadig kan orientere sig i trafikken uden lys, eller fordi man ikke er klar over, at baglygterne ikke er tændte. Men kører man i en bil med den moderne udgave af kørelyset, skal man huske at tænde bilens rigtige nærlys, når mørket falder på. Det samme gælder, hvis vejrforholdene pludselig ændrer sig. Gør man ikke det, har de bagvedkørende svært ved at se én, og det kan skabe farlige situationer i trafikken,« sagde bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen til fdm.dk tilbage i januar.

Senest kunne DR’s Trafikcenter i København konstatere, at slukkede baglygter er en farlig kombination med danske bilister. En tåget morgen modtog Trafikcentret således 300 opkald på tre timer fra bekymrede trafikanter, der meldte om slukkede baglygter i den ringe sigtbarhed.

Hos Saab Group i Linköping må gæster selv gå på toilettet og beholde mobiltelefoner under et besøg. Det kan måske lyde som en lidt mærkelig indgang til en artikel om svenske kampfly, men når man besøger Saab og Gripens diametrale modsætning, Lockheed Martin, er den slags no-go.

Dér eskorteres gæster selv fra allierede partnerlande på toilettet, mens mobiler bliver pakket ned i særlige kufferter under hensyn til sikkerheden.

I Linköping er tingene mere nede på jorden. Det ikke kun værterne, men også værternes forventninger til den danske kampflykonkurrence. Forventningen blandt branchefolk er, at Forsvarsministeriet udsender sit udbudsmateriale i begyndelsen af april, og svenskerne er klar.

»Vi mener selv, at Gripen har en god chance i Danmark som et højteknologisk fly til en lavere pris end konkurrenterne,« siger Ulf Nilsson, der er chef for Gripen i Saab Group.

Det er blandt andet et kampflymæssigt jubelår, der har gjort svenskerne til optimister. Saab har sikret sig kontrakt med den svenske regering om at bygge 60 stk. Gripen i den moderniserede E-version, svenskerne klør på i Schweiz, hvor en folkeafstemning om flykøbet venter i maj, og så har Brasilien valgt Gripen som fremtidens kampfly.

Senest har Saab indgået et samarbejde med Boeing om at udvikle et bud på det næste træningsfly til det amerikanske flyvevåben, hvilket i bedste fald kan ende med en kontrakt på helt op mod 1.000 fly.

Sidstnævnte har som sådan ikke noget med Gripen at gøre, pointerer Saab, men partnerskabet øger bevidstheden om at svenskerne kan levere noget, der duer også internationalt.

»Vores opgave i projektet bliver at sikre en omkostningseffektiv udvikling af flyet. Det var og er også kendetegnende for udviklingen af Gripen,« fortæller Ulf Nilsson.

Ifølge Saab går tankegangen videre i udviklingen af E-versionen eller Next Generation, som flyet hidtil er blevet kaldt i Danmark. Og selv om mellem 25 og 30 procent af den gamle fly kan genbruges, er der reelt tale om et nyt fly, fastholder Saab.

Næsten nyt fly

I forhold til de nuværende Gripen får E-versionen længere rækkevidde, større våbenlast, ny flyvelektronik, nyt system til elektronisk krigsførelse, ny motor med mulighed for at flyve over mach 1 uden efterbrænder og – ikke mindst – ny AESA-radar, der udvikles af Selex i Skotland.

Ifølge Robert Björklund, der leder den danske kampagne og selv er tidligere kamppilot i Saabs Viggen og Gripen, er AESA-radaren unik. Det er den eneste elektroniske radar, der kan rotere inde i skroget, hvilket giver en 200 graders dækning om flyet og mulighed for at scanne i forskellige vinkler bag flyet, forklarer han.

»Ingen andre har den mulighed,« siger Robert Björklund.

Gripen E bliver udviklet i fire forskellige testfly. Det første Provflygplan JAS 39-7 flyver allerede og er blandt andet udstyret med den nye radar samt et nyt digitalt HUD-display. Næste version JAS-39-8 flyver er ved at blive bygget og skal efter planen flyve første gang primo 2015.

Saab siger, at man har opdelt udviklingen af flyets software, så man har den flyvekritiske del som avionics, navigation og den slags adskilt fra de taktiske systemer.

»Ved ikke at pille ved den del, der er kritisk for selve flyvningen, kan vi gå hurtigere frem med de taktiske systemer. Samtidig reducerer vi risikoen for at lave ulykker,« siger Ulf Nilsson.

Lille produktion

Som med sikkerheden over for gæsterne er også produktionsfasciliterne i Linköping milevidt fra Fort Worth, Texas, hvor F-35 Joint Strike Fighter, der er verdens største militære udviklingsprojekt, begynder at samle fart.

Det tager cirka tre måneder at producere et Gripen, der bevæger sig på fire arbejdsstationer gennem produktionen. Hos amerikanerne skifter flyene arbejdsstation hver onsdag.

Tingene er bare mindre og vel egentlig også mere enkle i det svenske. Eksempelvis har Saab udviklet et bærbart løfteværktøj, der bruges til at montere tunge komponenter som motor i flykroppen.

Fire mand med tre løfteværktøjer kan montere en motor på den tid, det tager at hente kaffe og kanelbullar i kantinen. I aktiv tjeneste kan én tekniker og fem værnepligtige skifte motorer på under en time, fra flyet lander på en øde skovvej, til flyet er i luften igen. Er det bare nye våben, tale vi 10 minutter.

»Gripen-systemet er designet fra start til at være enkelt og omkostningseffektivt. Derfor har vi også adskillige komponenter fra andre lande i Europa og USA, der er gennemprøvede, og som vi ved fungerer,« siger Robert Björklund, der kalder Saab en ‘systemintegratør’.

»Det er reelt det, vi er – og vi er gode til det.«

Svenskerne siger selv, at de har vundet 50 procent af de kampagner, virksomheden har deltaget i. Alligevel forventer man kun at tage en andel på cirka 10 procent af det, Saab kalder det tilgængelige marked.

Det udelukker lande som Egypten, men åbner for blandt andre Botswana, ifølge et slide fra Ulf Nilsson. Samlet vil der være tale om mellem 300 og 450 kampfly frem mod 2020. I bedste fald.

Selv med 450 fly vil Saab være en lille spiller på det globale marked, især sammenlignet med F-35 og til dels Eurofighter. Dét sammenholdt med et relativt stort udviklingsprojekt bundet på få lande vil virke afskrækkende på mange, og det er svenskernes akillessene i slagsmålet om den danske ordre.

Kampfly til lavpris

Svenskerne fastholder, at de kan levere et stærkt produkt, hvor udviklingen af kampflyene ikke sker som store forkromede ‘midlife updates’, som forsvaret kender det fra F-16, men gennem løbende opdateringer af flyenes software og sensorer. Igen, adskilt mellem taktisk og flyvekritiske software.

Samtidig har man et produkt, der bygger på et fly med 200.000 timer på bagen, forklarer Ulf Nilsson.

Og så er der det med prisen. Saab har altid hårdnakket hævdet, at de er billige, hvis man kan tale om billigt, når det kommer til kampfly. Denne dag er ingen undtagelse, da Saab-chefen viser en slide, der indeholder en sammenligning af de forventede levetidsomkostninger på F-35 og Gripen E fra henholdsvis de norske og svenske myndigheder: Her ligger Gripen på den halve pris af F-35.

»Det er ikke noget, vi har fundet på, men officielle tal. Vi synes, de taler for sig selv,« siger Ulf Nilsson, der dog erkender, at tallene for Gripen E som et 75 procent nyt fly under udvikling bliver et estimat – ikke et reelt tal.

Saab kunne måske have undgået at skræmme eventuelle kunder med frygt for fritløbende udviklingsomkostninger ved at tilbyde den kendte C-model som et lavpristilbud til Danmark. Kampfly uden slinger i valsen. Men den model afviser Ulf Nilsson med det samme.

Gripen E er udviklet til at imødegå nye trusler fra avancerede russiske kampfly, fastholder han. Det er det, der er brug for. Også i Danmark.

»Vores bedømmelse er, at Danmark vil have et avanceret kampfly med en avanceret sensorpakke, ganske som i Sverige. Vi sikrer den performance til lave omkostninger, og derfor er det Gripen E, vi vil tilbyde,« lyder det fra Ulf Nilsson.

Ingeniøren var inviteret til Linköping af Saab Group

Der er gang i projekterne ude i hangaren på Refshaleøen, men det er måske kun en stakket frist for Peter Madsen og hans tro væbnere på diverse raketprojekter i Copenhagen Suborbitals (CS).

Siden makkeren og bestyrelsesformand Kristian von Bengtson tog sit gode tøj og forlod projektet for et par uger siden, har generalforsamlingen haft anledning til at se projektet nærmere efter i sømmene, og ifølge et nyt blogindlæg af Peter Madsen her på ing.dk er der nu behov for nye boller på suppen for at redde CS.

»CS er står nemlig i dag i en meget vanskelig økonomisk situation, som direkte kan tilskrives von B’s og min helt særlige ledelsesform gennem de sidste seks år,« skriver han.

Med særlig ledelsesform uddyber han, at den økonomiske strategi i høj grad har været noget i retning af en tro på, at der nok skulle blive råd, når først de var gået i gang. Det er hidtil lykkedes, men nu er det åbenbart tid til en opstrammer.

Ifølge Peter Madsen har foreningen indtægter på 100.000 kroner om måneden fra støtteforeningens 1.000 medlemmer. Heraf går omkring 80.000 til de 1.000 kvadratmeter indendørs- og 2.000 kvadratmeter udenomsarealer, som huser de mange projekter.

Han frygter imidlertid, at den nye bestyrelse går så hårdt til værks med oprydningen, at der kun vil være Heat 2X tilbage, som er den booster, der bliver arbejdet på i øjeblikket, og som skal testes til maj.

Alle sideprojekterne er han bange for, kan gå fløjten, f.eks. prestigeprojektet Heat 1600, som skal få ham i rummet, samt alle sideprojekterne med blandt andet T-stoff-produktion. Og den tanke piner i høj grad raketmageren.

»Gudskelov ser den nye bestyrelse på projekterne og økonomien med lidt mindre kunstneriske øjne end os, for vi er gang på gang blevet kastet ud i at mangle penge, selv om det dog er gået hver gang. I dag går næsten alle pengene på husleje, men der kan allerede være 23.000 kroner at spare på at opsige den ene hangar,« siger Peter Madsen om de nedskæringsmuligheder, han umiddelbart ser.

Hvad der kommer til at ske, er han meget spændt på og understreger, at hidtil har nye projekter betydet flere interesserede og betalende støttemedlemmer, og han frygter, at CS bliver for ensporet med en tilpasning af økonomien.

»Vi har jo nok lidt opfattet os selv som et ‘maker-space’, hvor alle mulige sindssyge og spændende projekter kunne lade sig gøre. Det tror jeg, at folk godt kan lide, så står vi tilbage med 700 medlemmer, har vi for alvor problemer. Nu får vi at se, om de vil have budgetter eller et mini-Nasa,« siger han.

Den nye bestyrelse, der skal styre Peter Madsens dankort, består af fem medlemmer, men den er endnu ikke konstitueret. Et af medlemmerne, Mads Wilson, siger dog, at de har brugt de cirka to uger siden den ordinære generalforsamling og Kristian von Bengtsons afgang til at se på tingenes tilstand.

»Vi arbejder på en plan, og der var nogle ting, der skulle strammes op på. Jeg kan ikke sige noget mere konkret endnu,« siger Mads Wilson, som hverken vil be- eller afkræfte, at der skal skæres ned på projekterne i CS.

»Jeg er ikke i tvivl om, at CS kan fortsætte, men jeg ved ikke præcist hvordan endnu,« lyder det blot fra det nye bestyrelsesmedlem, der heller ikke ønsker at udtale sig om, hvad der på nuværende tidspunkt står på blokken af scenarier.

»Men jeg vil tro, at jeg kan sige mere om en uges tid eller to,« siger han.

Selvom det godt kan lade sig gøre at få refunderet licensen for en præinstalleret Windows ved køb af en laptop, så kan det være så besværligt, at det ikke er umagen værd. Og det skader konkurrencen og i sidste ende forbrugeren, mener cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk Martin Salamon.

»Det er jo en utålelig situation for forbrugerne, at man ikke frit kan vælge styresystem,« siger han.

Og i den forbindelse er det problematisk, at der som sådan ikke er noget lovgivningsmæssigt forkert i, jf. Købeloven, kun at sælge eksempelvis laptops med Windows, påpeger Salamon:

»Jeg vil ikke gå ind i, hvordan det skal løses. Men jeg vil gerne pege på, at der er et problem i forhold til, at lovgivningen i Danmark fastholder Microsofts mulighed for at dominere dette her marked.«

Og selvom det i princippet kan lade sig gøre at få licensomkostninger refunderet for en præ-installeret Windows, så kan være være en besværlige proces, hvor brugeren selv skal betale forsendelsesomkostninger, som risikerer at æde en eventuel gevinst ved refusionen op, lyder det fra Martin Salamon.

»Man har vænnet sig til, at det eneste der er på menuen er Windows, selvom der findes andre. Og det er det, der sker på sådan et marked: Hvis den dominerende spiller, virkeligt får lov at dominere, så får den innovation, der måtte komme andre steder fra, aldrig lov at slippe igennem,« siger han.

Det kan dog, godt lade sig gøre, at købe en laptop uden Windows forudinstalleret, selvom det langt fra gælder alle modeller. Men det er heller ikke en acceptabel sitaution i Forbrugerrådet Tænks øjne.

»Hvis man finder en computer, man gerne vil have, hvordan får man den så uden Windows? Ja, så skal man igennem en lang og besværlig proces. Det er ikke bare at købe den. Og det holder konkurrencen tilbage,« siger Martin Salamon.

800 kroner i prisforskel hos Dell

Er man på jagt efter en computer uden Windows, eksempelvis af økonomiske årsager, så kan der øjensynligt være penge at spare. I hvert fald hvis der er tale om en Dell computer af typen XPS-13-9333. Af computerproducentens hjemmeside fremgår det, at en XPS-13-9333 med Windows 8.1 Pro har en tilbudspris på 9.790 kroner, mens en XPS-13-9333 med open source-styresystemet Ubuntu har en tilbudspris på 8.990 kroner. Altså en prisforskel på 800 kroner. Hardwaren ser ud til at være ens i de to computere.

Da det er tale om erhvervsrettet salg, er begge priser uden moms. Og Windows computeren har desuden en udgave af McAfee LiveSafe installeret med et 12-Måneders Abonnement. Det er tilsyneladende ikke muligt at få en laptop uden Windows som privatkunde via Dells danske hjemmeside.

Version2 vil blandt andet gerne have spurgt Dell, hvorvidt prisforskellen på de 800 kroner siger noget om den typiske merpris, Dell selv – og dermed kunderne – betaler for en computer med Windows. Virksomhedens pressekontakt er endnu ikke vendt tilbage.

Siden torsdag har flere brugere, særligt TDC-kunder, haft problemer med at tilgå dr.dk, der ifølge Danske Medier er Danmarks mest besøgte hjemmeside. I dag, tirsdag, skulle der dog i udgangspunktet atter være uhindret adgang til public-service hjemmesiden.

Problemet har ifølge Maria Høpfner, afdelingschef i Teknologisk Service hos DR, været en fiber med periodiske fejl. Fejlen har bevirket at omkring 4 pct. af det samlede antal brugere har haft periodiske udfald, hårdest ramt har været TDC´s brugere, hvor omkring 9 til 11 pct. har haft periodiske udfald. Fejlen er rettet i dag, tirsdag formiddag.

DR’s netværk setup er således indrettet, at fire 10 Gbit/s forbindelser forbinder DR’s servere placeret i DMZ-delen af DR’s netværk. Det vil sige den del, der eksponerer DR’s services overfor internettet, altså også dr.dk. Og normalt vil den daglige drift af dr.dk sagtens kunne foregå kun med to af de fire 10Gbit/s forbindelser i drift.

»Hvis forbindelsen var blevet lagt helt ned, så kunne systemet være kørt videre på de øvrige forbindelser. Problemet har været, at det var en sporadisk fejl. Så vores overvågning har ikke fanget det, og derfor har vi ikke opdaget det tidligere,« siger Maria Høpfner.

Når det særligt er TDC’s kunder, der er blevet ramt, skyldes det ifølge Maria Høpfner, designet i DR’ internetmiljø, hvor der udveksles trafik med TDC og andre internetudbydere

»Vi er ved at se nærmere på om vi kan gøre vores overvågningsniveau mere detaljeret, så vi registrerer lignende tilfælde fremadrettet,« siger Maria Høpfner.