Daily Archives: March 11, 2014

Om tre år vil busser og lastbiler blive udstyret med smarte fartskrivere, der fortæller myndighederne, hvis der bliver begået færdselsovertrædelser, når køretøjet er i bevægelse. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Nye EU-regler foreskriver, at erhvervskøretøjer på over 3,5 ton skal have installeret en fartskriver, der via kontroludstyr langs vejene kan advare kontrollører og myndigheder, hvis der eksempelvis bliver kørt for hurtigt. Fartskriveren vil naturligvis også advare selve føreren af køretøjet, hvis han kører for stærkt.

»Smarte fartsskrivere skiller sig ud fra dagens fartskrivere, ved at de knytter kontroludstyr langs vejen sammen med kontroludstyr i køretøjet. Fartskriveren vil på den måde lave en grovsortering og vise, hvilke køretøjer det kan være en god idé at kontrollere, og hvilke som kan slippe for det,« siger Jan Erik Bangslund fra det norske Vejdirektorat til Teknisk Ukeblad.

Han mener ligefrem, at de nye regler vil kunne gavne chaufførernes effektivitet, da de ikke vil blive stoppet til kontroltjek i samme grad, som de gør i dag.

Men ikke bare må chaufførerne finde sig i, at de nye fartskrivere holder øje med deres kørsel. De må også vænne sig til, at der med de nye regler også indføres satellitnavigering i køretøjerne.

På den måde kan kontrollører lettere finde ud af, hvor et køretøj, der skal kontrolleres, befinder sig. Og chaufførerne slipper selv for at skulle registrere sig.

Et indgreb i den personlige frihed?

»Det er klart, at automatisk logføring rejser spørgsmål om personlig overvågning. Det er jo ikke bare køretøjets position, der logges, men også chaufførens. Men dette er undgået ved, at systemet ikke fører kontinuerlig logning, men kun registrerer lokationen hver tredje time. Dermed mener lovgiveren, i dette tilfælde EU, at ordningen varetager hensynet til chaufførens personbeskyttelse,« siger Jan Erik Bangslund fra det norske Vejdirektorat til Teknisk Ukeblad.

Teknologien har været til stede længe, men nu bliver den så endelig taget i brug:

En ny aftale mellem Nets – selskabet bag blandt blandt andet dankortet – og en række danske banker betyder, at man som ejer af et Visa- eller Mastercard vil kunne bruge NFC-teknologien som betaling i danske butikker inden for de næste måneder, skriver Berlingske.

»Allerede hen over sommeren kommer forretningerne til at åbne for den funktionalitet, som gør, at man kan stikke kortet hen foran automaten. Ved beløb på under 200 kr. siger det bip, og så har man betalt,« forklarer Niels Skylvad, direktør for forretnings­drift i Sydbank, til avisen.

Aftalen omfatter en række lokale pengeinstitutter og blandt andet Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord. I den kommende tid vil de banker begynde at sende nye NFC-kort ud til deres kunder. Kortet er dog forbeholdt de bankkunder, der har internationale kreditkort, Mastercard og Visa – ikke normalt dankort.

Ifølge Berlingske er det allerede nu hver anden kortterminal i butikkerne herhjemme, der er sat op til at bruge NFC-teknologien. De mangler blot at blive aktiveret.

NFC i butikkerne åbner samtidig op for et nyt spørgsmål: Hvornår vil det blive muligt at betale med sin smartphone? Mange telefoner har indbygget en NFC-chip og kan derfor i princippet bruges.

»Vi forventer næste år at være klar med Mobile Wallet til Android-telefoner. Iphone kommer også med, så snart de har NFC-chip i deres telefoner,« siger Niels Skylvad, direktør for forretningsdrift i Sydbank, til Berlingske.

Danmarks to største banker, Danske Bank og Nordea, er ikke med i aftalen. Berlingske har været i kontakt med begge banker, der dog er noget tilbageholdende med, hvorvidt de selv måtte have NFC-løsninger på vej.

»Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye elektroniske løsninger, men jeg ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad vi har i pipelinen – ej heller, hvornår det vil blive lanceret,« siger privatkundedirektør i Nordea Ken Adrian til avisen.

Vi har alt for lidt fokus på eksplosionsfaren ved håndtering af de træpiller, som vi satser på at importere i flere millioner ton over de kommende år. Sådan lyder advarslen fra ekstern lektor i risk management på DTU Frank Huess Hedlund.

Alene i Danmark har der været brand og eksplosioner i adskillige siloer og opbevaringsrum, blandt andet på træpillefabrikken Dangrønt i Aars, hvor en person døde af kvæstelser i 2010. Det samme billede tegner sig i udlandet, siger Frank Hedlund.

Ingeniøren har tidligere rapporteret om ulykker på blandt andet Amagerforbrændingen i 2012, hvor tre personer blev kvæstet i 2012, og på Avedøreværket, hvor en voldsom brand hærgede i flere dage.

»Sikkerheden bliver glemt i den hurtige omstilling fra kul til træpiller, og der mangler mere fokus på tekniske normer og retningslinjer til at undgå eksplosioner fra træpillernes støv. Der er masser af detaljerede retningslinjer, når det gælder brandbare gasser og væsker, men med træpiller er det, som om man siger ‘nå ja, det er jo bare træstøv’,« siger Frank Huess Hedlund.

Støvet fra træpillerne kan dog ligge helt ubemærket på udstyr og i kroge, og bliver det hvirvlet op, kan det hænge som et tæppe i luften og antænde ved den mindste gnist. Derfor mener Frank Huess Hedlund, at træpiller bør klassificeres på linje med farlige stoffer.

Står uden systematisk registrering af bande

Problemerne opstår især, når fabrikker begynder at opskalere mængderne af træpiller. I mange tilfælde opstår brandene, fordi et leje bliver varmt på grund af friktion, eller fordi træpiller kommer i klemme under transporten på de lange bånd, bryder i brand og lynhurtigt får branden til at sprede sig via træpillerne på båndet. Det skete på Amagerværket i 2012.

Gløder på et transportbånd var også årsagen til, at det store biomassefyrede kraftværk Tilbury i England i 2012 brændte og lå stille i fire måneder, før den første blok kunne sætte i gang igen. Og listen af eksempler er lang. I november sidste år eksploderede træpilleanlægget Creative Biomass i USA, i september gik det ud over Nature’s Flame i New Zealand, i august brændte Inferno Pellets, og på havneanlæg og i lagerfaciliteter oplever man også brande.

»Der kommer hele tiden nyhedsrapporter om nye brande og eksplosioner, men der mangler forklaringer på årsagerne, og vi står uden en systematisk registrering og udveksling af erfaringer med ulykker,« siger Frank Huess Hedlund.

Et yderligere problem er, at træpillerne udvikler kulilte, der har ført til dødsfald i både siloer, private hjem med biomassefyr og i lastrum på skibe. Ifølge den britiske sikkerhedsstyrelse er mindst ni personer døde siden 2002, ofte fordi de gik ind i rum med træpiller og faldt om på stedet.

Forsvaret har forbedret sig, når det kommer til at flyve de vigtige havmiljøflyvninger. Alligevel kunne forsvaret kunne heller ikke i 2013 overholde de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.

Det viser kvartalsrapporter fra Forsvarskommandoen, som Ingeniøren har gennemgået.

Igen i 2013 var det bl.a. VIP-transport med forsvarets Challenger-fly, der blev prioriteret frem for jagten på oliesyndere og dermed var medvirkende årsag til, at forsvaret ikke overholdt de internationale aftaler.

Også denne gang var Forsvarsministeriet repræsenteret. Det var dog af den nye minister, Nicolai Wammen (S), der blev prioriteret frem for havmiljøflyvningerne. Han skulle til møde på Cypern om de kemiske våben i Syrien, hedder det i en forklaring til Forsvarsudvalget.

Wammen: i orden at prioritere min flyvning

I en mail til Ingeniøren skriver forsvarsministeren, at det var i orden, at forsvaret prioriterede hans flyvning forud for havmiljøflyvningen i den pågældende uge, da der var tale om et møde med FN’s særlige udsending og Cyperns forsvarsminister forud for at fjerne Syriens kemiske våben. Han siger samtidig, at det var en fejl, at der ikke blev fløjet på et andet tidspunkt.

»Derfor har jeg også indskærpet over for Forsvarskommandoen, at der fremadrettet skal foretages en genplacering af en aflyst flyvning inden for samme uge eller hurtigst muligt derefter,« lyder det fra Nicolai Wammen.

Forsvaret og politikernes prioritering af VIP-transport var sidste sommer årsag til stor kritik fra organisationer og eksperter. Det skete, da Ingeniøren afslørede, at forsvaret i flere tilfælde i løbet af 2012 ikke havde overholdt konventionerne blandt andet på grund af VIP-transport.

Det inkluderede transport for Statsministeriet, Forsvarsministeriet og kongehuset. I alt havde forsvaret svigtet opgaven i 19 af 52 uger.

Daværende forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), lovede bod og bedring og pointerede, at Forsvarsministeriet i løbet af 2013 ville føre skærpet eftersyn med, om forsvaret overholdt kravene om havmiljøflyvninger.

Danmark har tiltrådt fire internationale aftaler om luftbåren havmiljøovervågning. En af dem er Helsingfors-kommissionen, der anbefaler, at Danmark – som minimum – overflyver de mest trafikerede skibsruter to gange om ugen. Danmark anser aftalen for forpligtende.

I løbet af 2013 var der fem uger, hvor forsvaret ikke fløj i henhold til aftalerne, hvilket var en betydelig fremgang i forhold til 2012. Årsagerne var tekniske problemer med eftersyn samt sygdom, oplyser Forsvarskommandoen i den seneste kvartalsrapport.

Forsvarskommandoen oplyser i forbindelse med oversigten over flyvninger i løbet af 4. kvartal, at forsvaret har fløjet 102 af 104 planlagte flyvninger i løbet af 2013. Det er fremskridt, men ikke godt nok, siger Nicolai Wammen.

»Selvom der er tale om en markant forbedring i forhold til 2012, er vi endnu ikke i mål. Det gælder særligt i forhold til at gennemføre erstatningsflyvninger for de regelmæssige havmiljøflyvninger, der må aflyses,« konstaterer Nicolai Wammen.

Årelang kritik

Danske og udenlandske eksperter, fagfolk og organisationer har gennem flere år kritiseret både forsvarets og politikernes prioritering af havmiljøet. Det samme har Rigsrevisionen ved flere lejligheder. Det skete blandt andet i 2005, i 2012 og senest igen i forbindelse med en analyse af havmiljøindsatsen i Arktis.

Opgaven med havmiljøindsatsen ligger formelt hos forsvaret, men politikerne har på deres side heller ikke leveret de økonomiske midler, der skal til. De vil hellere lade forsvaret bidrage til de internationale indsatser, som Danmark høster ros for i Bruxelles og Washington end passe på havmiljøet, lød kritikken fra Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet.

Ifølge kritikerne er resultatet, at selvom Danmark har nogle af verdens mest trafikerede farvande, er vores havmiljøberedskab elendigt. Ud over manglende flyvninger gælder det nedslidte skibe og materiel, der i årevis har været forældet og ganske enkelt ikke vil være i stand til at håndtere større oliespild.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, har indkaldt forsvarsminister Nicolai Wammen i samråd om havmiljøflyvningene. Det finder sted tirsdag eftermiddag.

Der findes ingen pålidelige eller konsistente beviser for, at vindmølleparker har direkte sundhedseffekter på mennesker. Det konkluderer en ny rapport fra den australske sundhedsstyrelse, NHMRC (The National Health and Medical Research Council).

I rapporten har forskere ved hjælp af strenge internationalt anerkendte metoder udvalgt og analyseret 3.356 tilgængelige videnskabelige artikler og rapporter fra hele verden om netop sammenhængen mellem vindmøller og helbredseffekter. Konkret handler de om effekten af støj, reflekser og elektromagnetisk stråling fra vindmøllerne.

De gennemgåede artikler stammer fra 1981 frem til oktober 2012, og efter en sortering viste det sig, at kun syv af de mange artikler endte med at opfylde styrelsens kriterier – nemlig at en artikel skal være dokumenteret og ’peer reviewed’ og rent faktisk handle om emnet.

Af de syv studier var kun ét fra Australien. Resten var fra Holland, Canada, USA og Sverige. I samtlige studier rapporterede deltagerne selv data om deres sundhed og de sundhedsrelaterede effekter. Ingen af studierne indeholdt objektivt målte data fra for eksempel læger eller forskere.

Ifølge direktøren for NHMRC, professor Warwick Anderson, demonstrerer artiklerne en vis sammenhæng, som dog er dårligt dokumenteret, for at nærhed til vindmølleparker er forbundet med irritation og af og til med søvnforstyrrelser og dårligere livskvalitet:

»Det er dog uvist, om disse virkninger er forårsaget af selve vindmøllen, eller de er andre relaterede faktorer,« siger han i en pressemeddelelse.

Rapporten skal nu sendes i høring, og Warwick Anderson opfordrede ved udgivelsen alle til at spille ind med bemærkninger til dokumentet og indsende yderligere dokumentation til overvejelse.

Derfor er det NHMRC’s hensigt – når høringsperioden er slut – at indkalde forslag til forskningsprojekter, der kan give mere sikker viden om, hvorvidt det giver effekter på helbredet at være nabo til vindmøller.

Den australske undersøgelse rammer midt ned i en debat, der også er aktuel i Danmark, hvor politikerne sidste år besluttede at iværksætte en større undersøgelse over tre år af sammenhængen mellem naboskab til vindmøller og forekomst af helbredsgener som for eksempel forhøjet blodtryk og depression.

På torsdag skal miljøministeren i samråd om, hvorfor hendes forgænger har meddelt kommunerne, at de roligt kan opstille vindmøller, indtil denne undersøgelse er færdig.

Domstolsstyrelsens it-projekt Juridiske Fagsystemer får lov at leve videre på trods af årelange forsinkelser og overskredne budgetter. Det har Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttet, efter at man kort før nytår godkendte en pilottest af det problemramte projekt.

»Domstolsstyrelsens bestyrelse har besluttet at sætte udviklingen af et nyt sagsbehandlingssystem til civile sager i gang med udgangspunkt i den platform, der er udviklet med JFS«, hedder det i en mail fra Domstolsstyrelsen til Version2.

Styrelsen afviser at svare på Version2s spørgsmål om leverandør, økonomi og tidshorisont, da man stadig stadig er i gang med at analysere og planlægge karakteren af systemets fremtidige udvikling.

Ekstraregninger og forsinkelser blev til politisk ultimatum

JFS-projektet, der kort fortalt skal udmunde i et ESDH-system til de danske retter, har været under skarp kritik fra flere kanter, siden det i starten af 2013 kom frem, at it-systemet, der er mere end tre år forsinket, ville overskride budgettet med omkring 38 millioner kroner. Dermed løb systemets pris op i minimum 106 millioner kroner.

I Juli 2013 kunne man så læse af et fortroligt aktstykke til folketingets finansudvalg, at projektet fik en tidsramme på 3-5 måneder og en økonomisk begrænsning på 4 millioner kroner. Hvis systemet ikke til den tid var sat i pilotdrift, så skulle det lukkes ned – og de mange millioner ville være tabt.

Af samme aktstykke fremgik det, at et eksternt review af JFS-systemet, som udviklingshuset Globeteam er hovedleverandør på, var kommet frem til en kedelig konklusion.

»Reviewet har indikeret, at systemplatformen i JFS har udviklet sig til at være stor og kompleks i forhold til domstolenes behov, vil være forholdsmæssigt dyr at vedligeholde og kan give domstolene problemer med både drift og udvikling fremadrettet. På den baggrund anbefaler de eksterne rådgivere, at der ikke sker idriftsættelse af systemplatformen i sin nuværende form«, hedder det i aktstykket.

Bundet til leverandøren

Alligevel indgik Domstolsstyrelsen kort tid efter en kontrakt med netop Globeteam om at pilotteste det system, som virksomheden selv er leverandør på. Kontrakten var på små syv millioner kroner – penge som Globeteam kun ville få, hvis testen viste, at systemet fungerede.

Kontrakten blev ikke sendt i udbud, da man var for afhængig af den hidtidige leverandør. Hvis Globeteam endte med at godkende deres eget system, så gav kontrakten også virksomheden option på opgaver med både udrulning af systemet og to års vedligeholdelse.

Domstolsstyrelsen erkendte da også over for Version2, at man var havnet i en situation, hvor det kun var Globeteam selv, der kunne bevise at systemet ville kunne fungere, og at man derfor var bundet til leverandøren, hvis ikke projektet skulle lukke ned – og alle pengene skulle ryge på gulvet.

»De kontrakter, der er indgået gennem årene, har ikke været hængt op på, at man har kunnet få pengene tilbage. De har primært dækket en indsatsforpligtelse og ikke en resultatforpligtelse«, lød det dengang fra kontorchef Jannie Hilsbo, der beklagede, at man var endt i en såkaldt vendor lock-in.

I december 2013 accepterede styrelsen så pilottesten, og nu er det fastlagt, at Juridiske Fagsystemer skal være udgangspunkt for et fremtidigt ESDH-system til retterne.

Domstolsstyrelsen afviser som sagt på nuværende tidspunkt diskutere planer om fremtidige leverandører og projektets karakter, men Version2 følger naturligvis op på sagen.

Ikke alene er direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten umiddelbart positiv over for den app, som Version2-læser Casper Bang for nylig har offentliggjort på Google Play, og som læser og afkoder data direkte fra det fysiske rejsekort. Direktøren udelukker ikke en økonomisk håndsrækning i forbindelse med den videre app-udvikling. Rejsekort A/S har også støttet 3. part-apps i enkelte andre tilfælde.

»Det vil jeg ikke afvise, men så skal vi have en snak med ham,« siger Bjørn Wahlsten.

Casper Bangs app gør det blandt andet muligt at se den aktuelle rejsekort-saldo, samt om der er tjekket ud eller ind. Bjørn Wahlsten peger på, at det også er muligt at få den slags oplysninger eksempelvis på en stander ved en station, men han kan også godt få øje på, at Casper Bangs app kan forbedre brugeroplevelsen i visse tilfælde.

Rejsekort A/S har tidligere omtalt andre apps udviklet af 3. parter, og samtidig har virksomheden understreget, at det er 3. parter og altså ikke Rejsekort A/S, der står bag apps’ne.

»Helt generelt set er vi da positive over for, at folk laver forskellige apps og hjælpeting omkring rejsekortet,« siger Bjørn Wahlsten.

Det har været lidt af et puslespil for Casper Bang at præsentere informationerne på det fysiske rejsekort, så de fremstår i et meningsfuldt format. Og han vurderer selv, at det foreløbigt kun er 10-15 pct. af data på kortet, han har fået mening ud af. Forklaringen er, at der som sådan ikke er nogen offentlig tilgængelig manual til, hvordan kortoplysningerne skal forstås. Derudover kobler Casper Bang også stander-id-numre med gps-koordinator for at kunne præsentere brugerne for, hvilke stationer de er tjekket ind og ud på. Den del foregår via crowdsourcing.

Bjørn Wahlsten er i den forbindelse ikke afvisende over for, at Rejsekort A/S i en ikke nærmere defineret fremtid vil stille nogle offentlige grænseflader til rådighed, så 3. parts-udviklere som Casper Bang generelt får det lettere.

»Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke kunne være i en fornuftig dialog. Hvis det her kunne hjælpe eksempelvis 20 pct. af kunderne, så er det da ikke tosset,« siger Bjørn Wahlsten og henviser til, Casper Bangs løsning kun fungerer på de Android-telefoner, der har en NFC-chip, som er kompatibel med Rejsekortets MiFare-chip.

Umiddelbart er det ikke vurderingen hos Rejsekort A/S, at Casper Bangs app, Rejsekort Scanner, udgør et sikkerhedsmæssigt problem i forhold til rejsekortsystemet. Heller ikke selvom app’en adskiller sig fra andre rejsekortrelaterede apps, ved at den med NFC i en tablet eller telefon læser data direkte på kortet og ikke via eksempelvis et web-interface.

»Der er den sikkerhedsmæssige ting, at hvis han kommer til at rette noget på kortet – og det gør han ikke umiddelbart, så vidt jeg har fået at vide – så bliver kortet ugyldigt,« siger Bjørn Wahlsten.

Som et af de ’gamle’ it-firmaer, der altid har haft fokus på at tage patenter, har IBM gennem årene fået samlet sig nok verdens største skattekiste af it-patenter.

Det fik Twitter at føle i november 2013, da IBM henvendte sig med tre patenter i hånden, som Twitter ifølge IBM krænkede. Twitter måtte betale 194 millioner kroner (36 millioner dollars) for at komme ud af patent-klemmen. Det skriver Ars Technica.

Aftalen mellem IBM og Twitter endte med, at Twitter for de mange millioner fik licenser til de tre patenter, samt som en slags ekstra bonus fik 900 patenter med i købet. Dermed kan Twitter fremlægge handlen som en investering i fremtiden, fordi patenter i pengeskabet kan yde beskyttelse mod patentkrav fra andre firmaer.

Men der er ingen tvivl om, at handlen og betalingen til IBM kun skete, fordi IBM truede med en sag, vurderer Ars Technica.

De 194 millioner kroner svarer til over fem procent af Twitters samlede omsætning i 2013, fremgår det af firmaets årsregnskab. Faktisk er beløbet også lige en smule højere end det underskud, som Twitter endte med – så i teorien kunne Twitter have fået overskud, hvis ikke IBM havde banket på døren.

Et af patenterne, som Twitter ifølge IBM krænkede, handlede om at indsætte annoncer i en interaktiv tjeneste og blev indsendt i 1993.

IBM har tidligere år tjent over 11 milliarder kroner om året på licenser for firmaets patenter.

Googles dominerende position på internetsøgning og andre tjenester har kastet en stribe slagsmål med myndighederne af sig, både i USA og i EU. Og nu kan Googles juridiske afdeling føje Indien til listen. Det skriver avisen Times of India.

Selvom myndighederne i USA og EU har mulighed for at tildele solide milliardbøder, bliver de overgået af deres indiske kolleger, som i værste fald kan kræve en bøde på 27 milliarder kroner fra Google, baseret på firmaets globale omsætning.

Og selvom det næppe går så galt, er der alt mulig grund for Google for at give konkurrencesagen i det folkerige land fuld opmærksomhed. Her er nemlig ingen mulighed for forlig, som Google ellers har brugt mange gange tidligere. Et forlig betyder typisk, at Google indvilger i at ændre praksis her og der, i stedet for at få en gigant-bøde.

Sagen i Indien lægger sig i hælene på Googles lange forhandlinger med de europæiske konkurrencemyndigheder, der endte med forlig. En af de indiske organisationer, der har klaget over Googles fremfærd på markedet, mener nemlig ikke, at Googles indrømmelser i EU-sagen var store nok.

I den europæiske sag var det et konsortium ledet af Microsoft og tjenester som for eksempel Tripadvisor, som klagede over, hvordan Google fremhævede sine egne tjenester i søgemaskinen Google, samt brugte data fra konkurrenter, for eksempel anmeldelser fra Tripadvisor, uden betaling.

Mozillas jurister er kommet i arbejde, efter det blev kendt, at pc-producenten Dell sælger Mozillas internetbrowser for £16 uden tilladelse. Det skriver The Register.

»Der er ingen aftale mellem Dell og Mozilla, som giver Dell tilladelse til at sælge Firefox under det navn. Vores varemærke-politik gør det klart, at det ikke er tilladt,« siger en talsmand fra Mozilla.

Faktisk står der sort på hvidt, at Mozilla kun tillader at Firefox i uændret form må videregives helt gratis. Det strider mod Dells praksis, hvor pc-producenten tager sig betalt for at installere Firefox på nye computere.

Dell forsvarer sin praksis med, at der ikke er tale om softwaresalg, men blot et gebyr, der dækker prisen på de mandetimer, det kræver at installere Firefox på en ny computer.

I øjeblikket kuglegraver Mozillas jurister sagen, men det vides ikke, om Mozilla har planer om en retssag.