Monthly Archives: March 2014

Mens situationen på Krim-halvøen fortsat svæver i det uvisse, så er der ifølge den danske stifter og direktør fra it-virksomheden Ciklum, Torben Majgaard, ingen i resten af Ukraine, som tror, situationen vil spidse til.

»Der er forsigtig optimisme. Vi er selvfølgelig bekymrede for, at der kan ske noget uforudset, men her er der ingen stemning af kamp. Der er ingen, der ligger på lur og venter på russerne,« fortæller Torben Majgaard tirsdag eftermiddag til Version2.

Han rejste mandag til millionbyen Kharkov i det østlige Ukraine blot 50 kilometer fra grænsen til Rusland, hvor mange af de cirka 300 ansatte hos Ciklums afdeling i Kharkov har familie. Ingen på den russiske side af grænsen havde set tegn på mobilisering.

Russiske soldater på Krim-halvøen har givet anledning til spekulationer, men ifølge Torben Majgaard er der ikke noget, der tyder på, at det vil brede sig til resten af Ukraine.

»Krim er vigtig for Rusland, men risikoen for, at det spreder sig, er ved at forsvinde,« siger han.

Torben Majgaard bor til daglig i Kiev og snakker løbende med ambassadører og ukrainske politikere for at få en dybere viden om situationen, men har står også med en udfordring, når det gælder kunderne, som er nervøse for situationen i Ukraine.

»Der er kunder, der panikker, og det kan være svært for den menige medarbejder at gennemskue situationen. Det gælder om at kommunikere til kunderne med tungen lige i munden, men de fleste tager det roligt,« fortæller Torben Majgaard.

Eksempelvis har der i medierne været talt om en mobilisering af de militære reserver i Ukraine som reaktion på den russiske aktivitet på Krim, men ifølge Torben Majgaard har der blot været to medarbejdere, som er blevet indkaldt.

Ciklum har mere end 2.500 ansatte i Ukraine, og en del af Torben Majgaards besøg i Kharkov var for at holde et orienteringsmøde for medarbejderne, hvor han kunne orientere dem om hans udlægning af situationen.

Kunderne bliver orienteret dagligt via e-mail med Torben Majgaards udlægning af den aktuelle situation.

Ciklum har dog også lagt beredskabsplaner i tilfælde af, at der skulle ske noget alvorligt. Blandt andet har firmaet sikret sig med internetforbindelser direkte i EU, som ikke er lige til at klippe over, og det vil være muligt at rykke samtlige medarbejdere og deres familier til Hviderusland eller andre steder i Europa.

»Det er sådan nogle planer, som skal være der, ligesom man har en evakueringsplan hængende på kontoret i tilfælde af brand. Men hidtil har vi ikke haft én eneste medarbejder, som har mistet én eneste arbejdsdag,« siger Torben Majgaard.

Henvendelserne fra bekymrede kunder skal ifølge Torben Majgaard også sættes i perspektiv. Han tvivler på, at Rusland vil gøre krav på mere end blot en ubegrænset forlængelse af aftalen om den russiske flådebase i Sevastopol, eller måske en folkeafstemning om uafhængighed for Krim.

Decideret krig mellem Rusland og Ukraine ser han som yderst usandsynligt, selvom det er én af de ting, kunderne frygter.

»Man kan spekulere i nogle langt ude scenarier, men sandsynligheden er større for, at der sker et jordskælv i San Francisco, og det er der ikke mange, der tager højde for i deres forretningsplaner,« siger Torben Majgaard.

De foregående måneders politiske uroligheder i landet og den nye situation på Krim har dog betydet, at det har været sværere for medarbejderne at fokusere 100 procent på deres arbejde, når de havde venner eller familie i de byer, hvor der var uroligheder.

»Vi arbejder med tre skærme på bordene, og når jeg har gået rundt, har jeg kunnet se, at der var nogen, der sad og havde Putins tale kørende på den ene. Så der har været noget psykisk defokusering, som er gået ud over produktiviteten,« fortæller Torben Majgaard.

Selvom der nu skal være præsidentvalg som følge af de politiske demonstrationer, så tror han ikke, det vil få nogen ændring på kort sigt for Ukraine. Landet har været plaget af almindelige borgeres mistillid til politikerne, og det vil et magtskifte næppe lave om på fra den ene dag til den anden.

It-branchen har dog gennem flere år fået støtte fra regeringen gennem blandt andet indflydelse på universitetsuddannelserne, som har givet it-virksomhederne et stort rekrutteringsgrundlag. Det samarbejde forventer Torben Majgaard vil fortsætte, uanset hvem der sidder på magten i Kiev.

»Det bliver ikke it-branchen, der kommer til at lide af det her. Den reelle omkostning vil være, at chancen for, at eksempelvis en stor medicinalvirksomhed ville lægge et stort forskningscenter i Ukraine, den slags investeringer vil blive sat mange år tilbage,« siger Torben Majgaard.

Den ukrainske telekommunikationssektor er under angreb. Det bekræfter chefen for den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, Valentyn Nalivaichenko, over for Reuters.

»Jeg kan bekræfte, at der er et ip-telefonisk angreb i gang, der rammer medlemmer af det ukrainske parlament for anden dag i træk«, siger Valentyn Nalivaichenko.

Ifølge sikkerhedschefen kommer angrebet fra halvøen Krim, som Rusland i sidste uge invaderede med mere end 6000 militære tropper.

Der er angiveligt blevet installeret ulovligt udstyr foran indgangen til det ukrainske telelskab Ukrtelecom på Krim, der blokerer for bestemte telefonsignaler i Ukraine.

Valentyn Nalivaichenko tilføjer at også sikkerhedsfolk er ramt af angrebet, og at man arbejder på en forsvar mod det angreb, som han indrømmer fangede ukrainerne på sengen.

»Efterretningstjenesten arbejder nu på i det mindste at genoprette kommunikations-sikkerheden. Statens systemer for informationssikkerhed var ikke forberedte på så frækt et lovbrud«, lyder det fra den ukrainske sikkerhedschef.

Facebook er på vej til at købe det amerikanske firma Titan Aerospace, som udvikler solcelleflyet Solara, der kan holde sig på vingerne i fem år uden at lande. Flyet får energi fra sine solpaneler og klarer sig om natten med strøm fra det indbyggede batteri.

Ifølge amerikanske Techcrunch har Facebook lagt 355 millioner kroner på bordet for Titan Aerospace. De solcelledrevne fly skal udgøre rygraden i et helt nyt internet til befolkningen i dele af verden, hvor der er i dag ikke er netværksadgang.

Flyene kredser som droner rundt i 20 kilometers højde. Herfra vil de kunne transmittere data til Jorden på samme måde som en satellit.

Artiklen på Techcrunch nævner ikke, hvilken radioteknologi der bliver tale om, hvordan data skal sendes fra dronerne og videre ud på internettet, eller hvordan teknologien skal modtages på Jorden.

Derimod fremhæver den, at Facebook er en af stifterne af Internet.org-initiativet, som sigter mod at koble fem milliarder mennesker på nettet. I første omgang vil Facebook lade solcelleflyene kredse over Afrika.

Titan Aerospace har udviklet solcelleflyet med mange forskellige formål i tankerne, f.eks. også vejrobservationer. Det bliver der ifølge Techcrunch ikke noget af. Facebook har selv brug for hele 11.000 fly. Til gengæld bliver der ikke brug for andre kunder i biksen.

Facebook skal dermed konkurrere med bl.a. Google, som har en lignende dagsorden, men blot forsøger at give adgang til internet med luftskibe eller luftballoner i stedet for droner. Google har i øvrigt også købt en lang række andre teknologifirmaer.

Facebook købte for nylig beskedtjenesten Whatsapp for svimlende 103 milliarder kroner. De 355 millioner for dronefirmaet Titan Aerospace kan synes som en dråbe i havet ved siden af, men opkøbene er en del af samme strategi, påpeger Techcrunch.

Det handler om at give folk i hele verden adgang til sociale tjenester. Netop Whatsapp kan blive meget nyttig for brugere på drone-internet, hvis båndbredden bliver lav. Den vil sikre, at de alligevel kan sende beskeder til hinanden.

Artiklen fra Techcrunch indeholder ingen officielle kommentarerer eller bekræftelser fra hverken Facebook eller Titan Aerospace. Men teknologimediet pointerer dog, at det har talt med bestyrelsesmedlemmet Asher Delung fra Titan Aerospace.

Titan Aerospaces egen video med de solcelledrevne droner:

Med 121 millioner solgte Android-tablets i 2013 er Googles styresystem det mest udbredte på markedet for tablets, der i 2013 udgjorde en total på 195 millioner solgte enheder til slutbrugere. Det viser nye tal fra Gartner.

Android sidder dermed på små 62 procent af markedet, men Apples iOS er installeret på 36 procent af alle solgte tablets. Det samme magtforhold gør sig gældende på smartphones, hvor forskellen mellem Android og iOS dog er endnu større.

Styresystemerne fra Google og Apple er altdominerende på markedet, og nærmeste forfølger fra Microsoft har en markedsandel på beskedne 2,1 procent i 2013.

Men selvom Android er installeret på det suverænt største antal enheder, så er Apple klart førende, hvis man ser på producenterne. For mens de 121 millioner solgte Android-tablets kommer fra en lang række forskellige virksomheder, så står Apple jo naturligvis bag alle de 70 millioner solgte iPads – i øvrigt 9 millioner flere end året før og næsten dobbelt så mange som Samsung, der er den næststørste hardwareproducent på tabletmarkedet.

Vi har længe brystet os af en god debat på Version2. Indlæg er ofte skrevet af folk, der ved, hvad de har med at gøre. De er professionelt engagerede i de emner, der bliver taget op. Ofte supplerer brugeren af Version2 således journalisten ved at føre ny viden til en sag.

Men der er sager, hvor det er svært at opretholde en fornuftig debat. På det seneste har vi skrevet en del artikler, der har med teleindustrien at gøre, herunder især EU’s lovgivningsarbejde inden for roaming og netneutralitet. Det er sager, der netop er på dagsordenen i EU og i USA. Det er sager, hvor der er stærke industriinteresser på spil, og derfor er det sager, hvor Version2 naturligvis skal være et hjemsted for journalistik og debat om emnet. Men det er svært, når en gruppe beslutter, at Version2’s debatforum skal være stedet, hvor man uden hensyn til andre ryger i totterne på hinanden med stærkt personlige angreb.

Jeg har bedt nogle af parterne i debatten om at køle af og holde en pause med overhovedet at skrive indlæg. Andre har ganske frivilligt, men under højlydte protester forladt vores debat. Der er behov for en timeout.

Vi har ret stramme regler for debatten, og vi har en person ansat til at moderere denne. Det gør han fortrinsvis ved at gennemgå og reagere på de anmeldelser, der kommer i løbet af døgnet. Jeg opfordrer alle til at anmelde indlæg, der strider mod vores regler, der kan læses her.

Endelig føler jeg behov for at understrege, at debatten er jeres. Det er jeres ansvar, at der bliver holdt en god tone. Lad være med at blive personlige – i hvert fald på en måde, hvor det eneste formål, indlægget tjener, er at nedgøre modparten. Det fremmer ikke en faglig debat. Jeg ved, at vi skriver i reglerne, at vi ikke tåler personangreb. Men jeg vil opfordre til, at man overhovedet ikke skriver om andre personer, hvis ikke man har noget godt at sige. Hold dig til din egen argumentation.

Det nytter heller ikke at være for nærtagende. Husk at debatter – især om holdningsmæssige spørgsmål (og især på skrift) – ofte får en skarp tone og en personlig adressat. En begavet måde at modtage dette på er at bruge humor eller at parere med et elegant spørgsmål frem for straks at fare i flint.

Vi smider folk ud, der bryder vores debatregler gentagne gange. Jeg synes dog, det er en falliterklæring at smide folk ud. Langt hellere vil jeg arbejde for, at vi alle selv tager ansvar og holder en god tone. Tæller til ti, inden vi skriver. Overhører dumsmarte bemærkninger med et træk på skulderen og holder os til at skrive ud fra vores faglige viden om det emne, der er på bordet.

Herfra vil vi også fremover tillade os at lukke debattråde, der ser ud til at køre af sporet.

Men jeg håber, vi med jeres hjælp fremover kan opretholde et debatklima, der giver plads til alle, og som bidrager til at højne det seriøse, faglige fællesskab, vi ønsker at skabe her på Version2.

Med venlig hilsen
Daniel Bergsagel
Redaktør, Version2

STRASBOURG: Den er ikke helt hjemme endnu. Men spørger man Jens Rohde, en af Venstres tre danske medlemmer af Europa-Parlamentet, er forhindringerne nu ryddet af banen: Til december 2015 vil roaming være afskaffet, så EU’s 500 millioner indbyggere kan bruge deres telefoner til samme pris i andre EU-lande, i stedet for at betale en heftig overpris.

Version2 mødte Jens Rohde i Strasbourg, hvor Europa-Parlamentet holder til, og selvom forslaget stadig mangler at blive godkendt af Ministerrådet, altså de enkelte landes ministre med tele-ansvar, fejler optimismen ingenting hos politikeren.

»Jeg er endog meget, meget fortrøstningsfuld. Jeg er meget overbevist om, at det kommer igennem,« siger han til Version2’s udsendte, uden dog at ville garantere noget.

»Man kan ikke give garantier i politik. Men det vil være meget svært for hjemlige politikere at skulle forsvare, at borgere og virksomheder fortsat skal betale 698 procent over kostprisen, når de går på nettet i et andet land, når nu Kommissionen og Parlamentet står sammen,« siger han.

Europa-Parlamentet og Kommissionen – med kommissær Neelie Kroes i spidsen – har i flere år ført krig mod roaming-priserne med regler om stadigt faldende priser. Og selvom det var forsøgt før, uden held, tog Jens Rohde chancen og kom med et forslag om helt at afskaffe roaming, da arbejdet med en ny telekom-pakke gik i gang.

»I marts måned sidste år gik jeg til Nellie Kroes og sagde ’vi bliver nødt til at have noget, der virkelig batter – lad os prøve med et forbud mod roaming.’ Det ville hun gerne, men der har aldrig været opbakning til det før, for det er et stort indgreb,« siger Jens Rohde, der er næstformand og koordinator i industri-udvalget i Europa-Parlamentet, hvor telekom-pakken skulle forhandles.

Aftalen med kommissær Kroes blev, at Kommissionen ville støtte forbuddet mod roaming, hvis der kom flertal i Europa-Parlamentet for det.

»Jeg skrev et resolutionsudkast på fem linjer om at afskaffe roaming. Det var en bevidst provokation, og de andre flippede lidt ud. Men det endte med en resolution, som der også står meget andet i, som alle stemte for. Der var ikke et eneste ændringsforslag, og der var enstemmighed. Selv kommunisterne stemte for – det var helt surrealistisk,« siger Jens Rohde.

Mangler støtte fra ministerrådet

Datoen for, hvornår roaming skulle være fortid, blev 15. december 2015, hvilket var et kompromis undervejs i forhandlingerne.

»Vi havde nogle forhandlinger med Neelie Kroes, og vi er lidt uenige om datoen. Kommissionen sagde 2016, og det kunne måske ende med 2017, og vi ville have det tidligere. Men vi endte på 15. december 2015, og den dato er alle enige om nu, både kommissionen og et meget stort flertal i parlamentet. Den situation har man aldrig haft før, og det kan ikke sammenlignes med noget tidligere forsøg på at afskaffe roaming,« siger Jens Rohde.

Når Kommissionen – EU’s svar på en minister og hele embedsværket – også støtter forslaget, er ministerrådet – altså de enkelte medlemslandes regeringer – den sidste forhindring. Og her er allerede positive toner, vurderer Venstre-politikeren.

»Det græske formandskab har det på dagsordenen, det har de givet håndsslag på i parlamentet. Og et af de mest tøvende EU-medlemmer, David Cameron (britisk premierminister, red.) har sagt i en tale, at det er et af de sjældne forslag fra EU, som giver merværdi,« siger Jens Rohde.

Teleindustrien røg som ventet op i det røde felt, da forslaget tog form. Men ifølge Jens Rohde har de fleste nu indrettet sig på, at det er den vej, det går.

»Deres lobby har været i gang i et år og har været massivt til stede. Jeg har talt med næsten alle de store teleselskaber i Europa. De startede med at være rasende og sige, at det var en elendig idé. Men de har rykket sig. Nu tror jeg, at langt de fleste teleselskaber kan se, at det er uomgængeligt, og at de er i gang med at indstille sig på det. Vi kunne også fortsætte med telepakke 4, 5 og 6 og så ændre reglerne lidt hver gang. Men det er jo værre for telebranchen, end at vi afskaffer det helt, én gang for alle,« siger Jens Rohde.

Raslen med sablerne kan være nok

Han sammenligner med EU’s kamp mod forskellige stik til opladning. I dag bruger næsten alle micro-USB, selvom det ikke er et krav.

»Da vi begyndte at rasle med sablerne om opladere, begyndte markedet at ændre sig. Vi har jo ikke vedtaget noget endnu. Og vi ser også nu allerede roaming-fri produkter fra teleselskaber. Jeg tror, at vi vil se meget af den slags på markedet før 15. december 2015,« siger han.

At det lykkedes at få sådan et forslag igennem Kommissionen og Parlamentet nu, er et spørgsmål om, at tiden er moden, og at det er konkret for vælgerne, hvilket aldrig skader, når valgkampen begynder.

»Når du prøver sådan noget af, må det briste eller bære. Og det endte lykkeligt,« siger Jens Rohde.

Forslaget skulle have været formelt godkendt i industriudvalget mandag aften den 24. februar, men interne stridigheder og drillerier mellem de forskellige politiske grupperinger i Europa-Parlamentet betød, at der slet ikke blev vedtaget noget på mødet. Den officielle begrundelse var, at forslagene ikke var oversat til alle sprog, men det er blot en del af spillet, hvis man vil stikke en kæp i hjulet for de andre, forklarer Socialdemokraternes Britta Thomsen, der var tilstede på mødet, hvor Jens Rohde var forhindret.

Meningen er også, at forslaget skal til afstemning i Europa-Parlamentet den 2. april – en formsag, når et stort udsnit af udvalget har nikket ja allerede – men den tidsplan skrider nok, lyder vurderingen fra andre kilder i Strasbourg. Det bliver sandsynligvis skubbet til den anden side af valget, den 25. maj, og så kan skæringsdatoen den 15. december 2015 også ende med at blive rykket.

Den amerikanske hjemmeside Meetup, der bruges til at danne fællesskaber baseret på fæles interesser verden over, var torsdag og weekenden over udsat for et DDOS-angreb.

Angrebet startede fredag, og det har holdt hjemmesiden nede i det meste af weekenden og noget af mandag. Angrebet kom i tre bølger, og der blev således igangsat et nyt angreb hver gang, at Meetup kom op at køre igen.

Ifølge Re/Code skiller angrebet sig ud, da det blev indledt med en begrundelse og et krav om penge. Scott Heiferman, der er CEO hos Meetup, modtog torsdag en e-mail fra personen bag angrebet, der skrev, at en konkurrent havde bestilt det, og at det ville koste 1600 kroner at få det til at stoppe.

Beløbet er underligt småt, når man tager i betragtning, at Meetup er en stor virksomhed, der har rejst mere end 100 millioner kroner i kapital, siden det startede i 2002 – men af principielle årsager valgte Scott Heiferman ikke at betale. Meetup fungerer i øvrigt normalt igen.