Som alle raske drenge i 12-års alderen sad jeg naturligvis også tilbage i midten af 1980′erne i min sommerferie og hamrede hundredvis af linjer kode ind på min Commodore 64-computer.
Kodelinjerne startede med ’10′, ’20′ og ’30′ og så videre, og de blev kopieret flittigt til tv-skærmen fra enten danske eller udenlandske computermagasiner, eller hvad man ellers kunne få fat i.
De umiskendelige GOTO-kommandoer til linjekontrollen blev hamret ind med en stigende spænding om, hvorvidt programmet rent faktisk ville køre, når man endelig var færdig med de lange, nørklede linjer, der dengang lige så godt kunne have stået på urdu.
Det var givet min første flirt med nørderiet og i hvert fald mit første rendezvous med computersproget BASIC, der i dag runder de 50 år med mange raske drenges sommerferier på samvittigheden.
Min første kodekærlighed
Naturligvis virkede ‘mine’ programmerne aldrig i første hug, for der manglede altid et eller flere tegn.
Om det er den egentlige årsag til, at jeg senere blev journalist, skal jeg lade stå hen i det uvisse.
Men dengang måtte jeg oftest (læs: altid) gennemgå hele koden minutiøst med en tættekam for at sikre mig, at jeg kunne skyde X’er med kommaer i de simple skydeprogrammer, der blev tastet ind på drengeværelset.
Siden har jeg haft mange mere eller mindre succesrige romancer med forskellige kode-områder som PHP, Pearl, HTML og Java, men BASIC var min første rigtige kodekærlighed, dengang da Danmarks kendisser hed Elkjær, Schumacher og Seebach (senior).
En begyndelse for mange
Mange andre af datidens drenge kom videre fra EDB-tidens BASIC til at blive mænd med mere moderne sprog i it-alderen.
Dette var da også BASIC-opfinderne John G. Kemeny og Thomas E. Kurtz’ formål, da de designede det originale BASIC-sprog ved Dartmouth-universitetet i New Hampshire, USA tilbage i april 1964.
BASIC er en forkortelse for Beginner’s All-purpose Symbolic Instruction Code, og selv om mangen en ivrig knægt m/k har fået objekter på computerskærmen til at flyve, farve eller forvandle sig, var BASIC trods sin begynder-status også noget af et ustruktureret roderi at arbejde med.
Det store gennembrud
Alligevel fik sproget stor gennemslagskraft for omkring 35 år siden, da en af de største it-revolutioner nogensinde blev gennemført.
For det var dengang, at pc’erne kom ud til folket, og det var især de mange nye computere omkring slutningen af 1970′erne til start 80′erne i form af Apple II, IBM PC, Sinclair ZX81 og ikke mindst Commodore 64′eren, der banede vejen for BASIC’s helt store mainstream-gennembrud.
I dag har sproget en kraftig afsmitning på eksempelvis Microsofts Visual Basic, mens nyere dialekter af BASIC også bruges kommercielt.
For mig personligt var de første BASIC-tasterier et indblik i, hvor magisk computere og programmering kan være. Den fascination har egentligt aldrig aftaget siden, og det var måske den vigtigste erfaring fra min BASIC-flirt.
Giv dine mening til kende: Hvad er dine oplevelser med BASIC, og kan unge, vordende it-folk lære noget af det bedagede sprog i dag?
Leave a Reply