Danmark løber tør for mobilnumre om seks år

Et nyt mobilnummer kan blive en knap ressource i Danmark, hvis der ikke bliver rusket op i, hvordan telefonnumrene bliver inddelt. For puljen med mobilnumre svinder ind og kan være brugt op i løbet af seks år – og måske før.

»I grove træk har vi 72 millioner numre til rådighed med numrene på otte cifre. Det skulle man mene er nok, men det er det ikke helt, for nummerplanen er delt op i numre til forskellige formål. Og der er stor efterspørgsel efter mobilnumre,« siger Jakob Juul, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

Status lige nu er, at der er 1.060.000 ledige mobilnumre, 18 millioner ledige fastnetnumre og en reserve på 6,3 millioner numre, som ikke er tildelt noget formål. Der er med andre ord masser af numre at vælge imellem, og selvom det er enkelt på papiret at flytte dem til en anden pulje, så er realiteten hos teleselskaberne mere kompliceret.

»Teleselskaberne er meget glade for, at de kan skelne mellem mobilnumre og fastnet. Det bruger de til taksering af samtalen. Hvis vi ophæver forskellen på, om et nummer er til mobil eller fastnet, vil det ifølge teleselskaberne kunne kræve nogle meget omfattende ændringer ude på teleselskabernes centraler,« forklarer Jakob Juul.

Reservepuljen ønsker Erhvervsstyrelsen ikke at bringe i spil, for det er ikke en langsigtet løsning.

»Det er en gruppe, vi ikke tildeler fra, for det er den allersidste rest af numre. Hvis vi løste manglen på mobilnumre ved at bruge numre herfra, kan vi køre et stykke tid – men så står vi til sidst med et stort problem. Den situation vil vi nødigt ende i,« siger kontorchefen.

En anden mulighed er at begrænse spildet af telefonnumre ved at hæve prisen. I dag betaler teleselskaberne to kroner om året pr. nummer, de får tildelt, og en højere betaling ville betyde færre numre, som i realiteten ikke blev brugt.

»Hvis vi hæver afgiften, vil teleselskaberne måske være mindre tilbøjelige til at have numre liggende ubrugt på lager, men det vil ikke ændre på, at der stadig vil være efterspørgsel på nye numre. Skal der være en reel adfærdsændring, skal afgiften hæves markant, og det er en mulighed – men det er ikke nødvendigvis den bedste mulighed,« siger Jakob Juul.

Skal holde i mange årtier

I efteråret 2013 holdt Erhvervsstyrelsen møde med teleselskaberne om problemet, hvor de mulige løsninger blev diskuteret. Der var ikke stemning for at hæve priserne pr. telefonnummer, og aftalen blev, at teleselskaberne selv kommer med forslag, der passer bedre til deres behov. Arbejdet med de forslag er stadig i gang.

At lave om på det nuværende nummersystem, der blev indført i 1986 med overgangen til otte betydende cifre, er nemlig kompliceret for teleselskaberne. Og vælger man en dag at tilføje et ciffer til de danske telefonnumre, fra otte til ni cifre, vil hele samfundet blive involveret og besværet.

»Sidst, man ændrede på nummerplanen, var det en proces over små ti år. Det er hverken nemt, hurtigt eller billigt, så vi ønsker ikke at udvide med et ekstra ciffer. Vi skal helst finde en løsning, så nummerplanen kan holde i mange årtier endnu,« siger Jakob Juul.

Et af Erhvervsstyrelsens tiltag er en serie med 12-cifrede telefonnumre, som kan bruges til teletrafik mellem maskiner, for eksempel til fjernaflæsning af elmålere eller kommunikation fra alarmsystemer og styring af ventilationsanlæg. Men det kræver også en masse arbejde hos teleselskaberne, før de numre er klar til brug.

»De fleste it-systemer hos teleselskaberne er bygget op omkring et ottecifret abonnementsnummer, så det kræver, at it-systemerne bliver lavet om. Det har Telenor i Norge gjort, og det tog dem cirka halvandet år,« siger Jakob Juul.

Det løser i sig selv heller ikke hele problemet at flytte fjernaflæsning og den slags mobilabonnementer til 12-cifrede numre, for danskernes generelle appetit på mobiltelefoner og tablets med mobiladgang er stigende. Desuden er det notorisk svært at forudse den teknologiske udvikling, så måske opstår der mangel på mobilnumre hurtigere end forudset.

»Seks år lyder måske som lang tid, men det er det rette tidspunkt i dag at begynde på løsningerne, hvis vi skal være sikre på ikke at løbe tør. Det kan jo også være, det sker før 2020,« siger Jakob Juul.