Operaen i Oslo, der kridhvid som et isbjerg skulle hæve sig over det blå hav i bunden af fjorden, bliver stadig mere gulspættet. Tilsyneladende usystematisk bliver nogle af de marmorplader, som operaen er bygget af gulbrune, mens andre forbliver hvide.
Misfarvningen af det bare syv år gamle prestigebyggeri skyldes polymerkemi, konkluderede en geolograpport, udarbejdet for den statslige bygherre i fjor.
Geologerne fastslog også, at den misfarvning, som nu spreder sig, er uden sammenhæng med den, der opstod inde i operaens foyer i 2007, og som skyldtes korrosion med jernforbindelser i stenen. Vand i stenene kunne nemlig ikke slippe ud, fordi stenene under byggeriet var dækket med beskyttende pap.
Dengang der skulle vælges sten til operabyggeriet, blussede en ophedet debat med nationale undertoner op. Mange nordmænd mente ligesom forskningsinstitutionen Sintef, at norsk granik var bedst egnet, og flere geologer advarede mod at bruge marmor. Arkitektfirmaet Snøhetta holdt imidlertid fast på marmoren, fordi den ældes smukkere end sten samt med begrundelsen, at ‘en vaskemaskine, som på et par par dage kører over operaen med børster, og en højtryksspuler er nok til at holde aldringsprocessen i marmoren i skak’.
Dén teori viste sig dog ikke at holde stik. Så til at rådgive sig om det pinagtige problem har Statsbygg hyret professor Lucia Toniolo fra det polytekniske universitet i Milano. Til Teknisk Ukeblad siger hun, at det kan være den mikrometertynde polymerimprægnering, der er anvendt på marmoren, som oxiderer. Men hun har ikke nogen forklaring på, at det sker så pletvist.
Imprægnering holder kun ti år
Skønt Statsbyggs geologer i dag siger, at imprægneringen burde have været testet på forhånd, mener de ikke, man kan kritisere, at det ikke blev gjort på et tidspunkt, hvor det var nyt og ukendt.
Ifølge Milano-professoren holder en imprægnering maksimalt ti år på en vertikal flade og endnu kortere på en horisontal flade, hvor den oven i købet bliver udsat for meget slid.
Endnu er det langtfra sikkert, at imprægneringen er synderen, men hvis den er, kan misfarvningen enten fjernes mekanisk, kemisk eller med laser.
Forvaltningschef Anett Andreassen i Statsbygg siger, at det overvejes at deltage i et forskningsprojekt, som Lucia Toniolo er ved at igangsætte for at få mere viden.
»Vi må jo forstå, hvad der sker og se, om det er muligt at reversere processen,« siger hun til Teknisk Ukeblad.
Leave a Reply