Daily Archives: June 17, 2014

CPR-aktivisten Lars Kragh Andersen er blevet anmeldt til politiet af Forsvarsministeriet. Det skriver Information.

Lars Kragh Andersen, der også er kendt under navnet Frihedsaktivisten, offentliggjorde i sidste uge både statsministerens og forsvarsministerens personnumre og adresser i protest offentlig overvågning.

Hver dag træffes tusinder produktudviklingsbeslutninger bare i Danmark. Der findes groft sagt tre forskellige beslutningsstile: En intuitiv, en evalueringsbaseret og en eksperimentel. Hver har sine egne fordele og ulemper, men hvilken er den rigtige for netop din virksomhed?

Den intuitive

Hvis man følger en intuitiv beslutningsstil, sker alt efter rygmarvsfornemmelser. Firmaer som virkelig har haft succes med denne form er Apple, Tesla og Ben & Jerrys. Alle er eksempler på grundlæggere med en stærk overbevisning om, hvordan produktet skulle være uden hensyntagen til efterspørgsel eller trends i markedet. På den anden side er det også stilen hos tusindvis af firmaer, som aldrig er blevet til noget.

Intuition er en god ting og har fået et godt navn i den brede offentlighed af Malcolm Gladwell, som tog intuitionens utrolige kraft op i bogen Blink. Han viser her, hvordan mennesker på split sekunder kan afgøre yderst komplicerede problemer, som f.eks. om du vil kunne lide en bog eller om du vil kunne tilbringe resten af dit liv med en potentiel partner.

En mere nuanceret tilgang til intuitionens værdi står nobelpris modtageren Daniel Kahnemann for. I bogen “thinking fast and slow” opsummerer han et langt livs forskning. Ifølge Kahnemann operer den menneskelige hjerne med to systemer: System 1 og system 2. System 1 er det hurtige, ubevidste og umiddelbare system og svarer stort set til intuitionen. Det gør brug af nogle helt andre neurale mekanismer end System 2, som handler om det reflekterede valg. System to har brug for opmærksomhed for at kunne fungere og kan løse mere komplekse logiske opgaver.

Kahnemans forksning har afdækket mange af de fejl der følger af blindt at følge system 1. For at intuitionen skal virke skal den have træning. Rigtigt meget træning. Det betyder at man ikke bør vælge en intuitive tilgang med mindre man har rigtig stor erfaring indenfor det givne område. Det er sjældent tilfældet i produktudvikling da det i sagens natur handler om at udvikle nye ting. Problemet med intuitionen er at den hele tiden er der, men hvis den ikke har input til et område låner den bare fra et kendt område. Hvis man står for at skulle udvikle en webshop app i en købmandsforretning og udvikleren siger at en feature tager 200 timer at udvikle, vil købmandens købmandsintuition måske generalisere fra en forhandlingsituation med en leverandør og prøve at presse ham ned på 150 timer. Udvikleren siger måske modvilligt ok (eller projektlederen gør det for ham). Men udvikleren har faktisk en relevant intuition, og det tager derfor 200 timer, hvilket betyder at der er taget en dårlig beslutning som får budgettet til at skride.

Den intuitive model er god for start ups, hvor det hele alligevel er et big bet og man ikke har tid til at trække beslutninger i langdrag. Man skal blot sikre sig at man ved noget om området, hvis man vil have effekt af den. Den er også god i områder, hvor den samme type problemer opstår tit, hvis man for eksempel udvikler hjemmesider eller apps på bestilling for kunder. De fleste andre områder er det risikabelt at forlade sig på intuitionen.

Den evalueringsbaserede

En mere struktureret og analytisk tilgang finder men i den evalueringsbaserede model. En tilgang som f.eks. er brugt af SRI, som er en af verdens førende innovationscentre.

Her identificeres relevante kriterier og man scorer de forskellige features eller ideer på disse kriterier. Der kan bruges forskellige scoringsmetoder, f.eks. 5 punkts eller ti punkts skala, et tal, en rangering, parvis sammenligning eller allokering ud fra et fast antal point. Attraktionen her er at forberede sig så godt som muligt inden man udvikler noget.

Hvis man vælger ikke at følge system 1 men 2 og lave en bevidst refleksion er denne model værd at kigge på. Forskningsmæssigt baserer denne model sig på at den menneskelige hjerne blot kan overskue maksimum 7 ting på samme tid. Det stammer fra begrænsninger i arbejdshukommelsen, som ikke er gearet til ret meget mere end meget simple valg. Så det betyder i praksis en begrænsning til 3 features og to kriterier, eller to features og tre kriterier.
Det er jo de færreste som bygger den type produkter. Men hvis man skærer de mange features og kriterier op i mindre bidder kan vi godt lave vurderingerne. Mere eller mindre avanceret matematik sørger for at aggregere de mange individuelt bevidste scoringer i kraft af en bagvedliggende model.

For at denne model skal virke skal man kende sit område godt nok til at vælge de kriterier som gør en forskel. Uanset hvor meget man scorer gør det ingen forskel, hvis ikke det er betydende kriterier. Lad os sige du skal udvikle en webshop app. Du vælger at score de foreslåede features ud fra kriterier som grafisk design, brand genkendelse, sociale elementer og lignende. Men det som måske virkelig er vigtigt usability og unikhed. Denne model er meget effektfuld hvis den gøres ordentligt, men som så meget andet er det garbage in, garbage out.

Den er mest relevant for komplekse firmaer i komplekse markeder. Det er dog de fleste firmaer som vil befinde sig her. En undtagelse kunne dog være hvis man er i et low cost marked og kun har et produkt, som f.eks. lavpris mobil telefoni. Her er der jo kun en parameter, nemlig pris, men hvis man er i markeder som er mere komplicerede, for eksempel software, forsikringer eller finansmarkedet, hvor der er mange forskellige kriterier er det en god ting at bruge denne tilgang.

Den eksperimentelle

I forlængelse af lean start up filosofien handler det her om at prøve noget med så små omkostninger som muligt, og se hvad der sker. Det kan i nogle tilfælde være en fake knap eller en beskrivelse af en feature. Hvis det virker udbygger man det. Eksempler på firmaer der har haft succes med denne type beslutningstagning er Tradshift og Dropbox. Det er også blevet meget populært blandt start ups.

Basis for denne stil er på en måde forskningen, for det handler om at lave eksperimenter. Så mange, så billigt som muligt. I praksis er den nok altid kombineret med den intuitive model. Den er opstået som en stopklods for netop den intuitive model, hvor man bliver ved at udvikle features efter, hvad man tror kunderne vil have uden at afprøve, om det er tilfældet. Den eksperimentelle model vil have dig til hurtigst muligt at afprøve din intuition i virkeligheden. Svagheden er her at eksperimenter kan give dig en falsk tryghed. Hvis du gradvist eksperimentere med layoutet på din web side kan det tage evigheder før du finder det totalt set bedste. Det er lidt ligesom ”The Infinite Monkey Theorem”: hvad er sandsynligheden for at en abe, der skriver på en Lenovo Thinkpad vil ende med at producere Shakespeare’s samlede værker (NB meget lille).

Denne model er egnet til start ups fordi de ofte arbejder på at lave et innovativt produkt. Den er dog også relevant for etablerede firmaer, hvis de vil lave et innovativt produkt eller afprøve nye markeder.

Hvad er den bedste stil?

I praksis er de fleste beslutninger efter min erfaring foretaget med den intuitive stil. Det kan være meget fint men ofte er det direktørens intuition, som desværre ikke er så godt forbundet med kundernes ønsker og produktionsapparatets know-how. En evalueringsbaseret stil gennemført i alle beslutninger kan være ligeså skadelig, men af andre årsager: det tager for lang tid og for mange ressourcer. En eksperimentel stil kan også være drænende, da hvert eksperiment, uanset hvor billigt, tager ressourcer.

Der er således ikke en stil, som er den bedste, da de alle passer til forskellige kontekster. Det er dog vigtigt at reflektere over, hvorfor man har den stil man har. Det kan faktisk være nødvendigt for hver enkelt situation at beslutte hvilken stil, man skal vælge. Her spiller faktorer som hastighed, risiko, og ressourceforbrug ind.

Referencer:
Malcolm Gladwell: Blink: The Power of Thinking Without Thinking, Little, Brown % Co, 2005
Daniel Kahnemann: Thinking, Fast and Slow, Farrar, Straus and Giroux, 2013
Curtis R. Carlson & William W. Wilmot: Innovation: The Five Disciplines For Creating What Customers Want, Crown Business, 2006

Fra slutningen af juni overtager 49-årige Michael Holmberg Andersen stillingen som chef for KMD Software Center. Han kommer fra SimCorp, hvor han de sidste 15 år har arbejdet i forskellige topposter. Senest som Senior Vice President for virksomhedens Business Applikation produktdivision. Det skriver KMD i en pressemeddelelse.

Genne karrieren i SimCorp har han desuden været ansvarlig for udviklingsafdelingen, Market Support og administerende direktør for SimCorps’ aktiviteter i Sverige og Finland. Michael Holmberg Nielsen er ingeniør fra DTU.

Midt i august tiltræder også en ny direktør i Erhverv og Infrastruktur. Det er 48-årige Jesper Kryhlmand, som senest har været Vice President i HP, hvor han har stået i spidsen for Enterprise Services forretningen i Skandinavien. Han har også tidligere været ansat i CSC, hvor han som øverste chef for den danske forretning stod bag de største outsourcing-aftaler virksomheden har lavet til dato. Jesper Kryhlmand er cand. merc. fra Aarhus Universitet.

Microsoft har netop lanceret en ny udgave af Internet Explorer møntet på udviklere, skriver Ars Technica. Den nye udgave af Internet Explorer giver udviklere indblik i kommende funktioner og evner i Microsoft browser.

Tidligere har Microsoft udgivet beta-versioner af sin browser, men betaudgivelserne har altid været bundet op på en bestemt version af Internet Explorer. Når en betaversion endelig bliver moden til almen brug, stopper Microsoft med at opdatere den til fordel for en færdig udgave.

Men med den nye udviklerversion af Internet Explorer bliver den cyklus ændret. Udviklerversionen er ikke en beta, men en udgave af Internet Explorer som konstant bliver opdateret med de nyeste funktioner.

På den måde følger Microsoft nu samme cyklus som Mozilla Firefox og Google Chrome, som på samme måde har en udviklerversion, der lader webudviklere afprøve nye og eksperimentelle funktioner inden de kommer på markedet.

I første omgang vil udviklerversionen af Internet Explorer hovedsageligt give adgang til to nye funktioner. Gamepad API og WebDriver. Sidstnævnte er en funktion, hvor webudviklere kan automatisere brug af hjemmesider ved hjælp af scripts. På den måde kan webudviklere hurtigere gennemteste en hjemmeside, ved at lade Internet Explorer klikke rundt på den og udfylde formler osv.

Gamepad API giver spiludviklere mulighed for at understøtte gamepads i browserbaserede computerspil.

Den nye udviklerudgave af Internet Explorer kan anvendes på computere med Windows 8.1 og Windows 7 med Internet Explorer 11.

Snart bliver det muligt for tjenester som Google Maps og Bing Maps at benytte satellitbilleder med en højere detaljegrad. Det skriver BBC.

Hidtil har det ikke været lovligt for virksomheder at benytte satellitbilleder, der viser detaljer mindre end 50 centimeter. Men om ikke så længe vil virksomheden Digital Globe sælge billeder, der viser detaljer på helt ned til 31 centimeter.

Det sker, efter at amerikanske myndigheder har løftet restriktionerne på detaljegraden af satellitbilleder. For at udnytte det vil Digital Globe nemlig sende satellitten Worldview-3 ud i rummet, som efter sigende er i stand til at tage billeder, der tydeligt viser kloakdæksler og postkasser.

»Tidligere skulle man bruge flyvemaskiner til at tage billeder med en så høj detaljegrad, men det er både dyrt og tidskrævende,« forklarer en talsmand fra Digital Globe.

Der vil dog stadig være følsomme områder på kloden, der bliver sløret af sikkerhedsmæssige grunde.

Boder og fadsølsanlæg er pakket sammen efter utallige politiske debatter på Folkemødet på Bornholm, men ét spørgsmål hænger stadig i luften: Var det en overfortolkning af logningsreglerne, da arrangørerne krævede login med NemID eller telefonnummer af alle, der ville bruge wifi-netværket?

Nej, siger it-chefen hos Bornholms Regionskommune, Claus Munk, efter at han både har talt med Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Tilbagemeldingen har været, at det ganske rigtigt er et krav at logge, hvilke personer der har brugt netværket.

»Vi tolker ikke selv på reglerne, men forholder os til de tilbagemeldinger, vi får. Og torsdag fik jeg svar fra Rigspolitiet, som fortalte, at vi skal kunne aflevere oplysninger om brugernes identitet, hvis politiet beder om det. De mente, at vi præcist opfylder det, som de forventer af en udbyder,« siger han til Version2.

Amnesty International og andre var ude med kritik af Folkemødets krav om registrering af folks identitet, og derfor brugte Claus Munk nogle kræfter på at undersøge reglerne ved at ringe til de ansvarlige myndigheder.

»Det er ikke, fordi vi ønsker at logge, men vi skal overholde lovgivningen. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at finde ud af, hvilket regelsæt der er gældende,« siger it-chefen.

I første omgang fik han slået fast hos Erhvervsstyrelsen, at selvom adgangen til det trådløse netværk var gratis, var kommunen og Folkemødet i lovens forstand en teleudbyder, fordi netadgang indgik i en større pakke med kommercielt grundlag. Med andre ord vil et gratis wifi-hotspot altså typisk være underlagt logningsreglerne, hvis der står en professionel organisation bag, mens en privatpersons eller frivillig forenings åbne netværk ikke er det.

Dernæst var spørgsmålet, hvad der så mere præcist skal logges, og her henviste Justitsministeriet til Rigspolitiet, som altså bekræftede, at man som udbyder af wifi-netværk skal kende brugernes identitet. Og at det i øvrigt ikke ændrer noget, at Justitsministeriet for nylig valgte at ophæve sessionslogningen. Der blev henvist til logningsbekendtgørelsens paragraf 5 stk. 2.

Notat ‘frikender’ åbne wifi-netværk

Men hos IT-Politisk Forening mener næstformand Jesper Lund, at det er en helt forkert tolkning af reglerne. Tilbage i 2011 blev det oven i købet slået fast i et notat fra Justitsministeriet, at man med den slags åbne wifi-netværk ikke skal logge brugernes identitet, med mindre man i forvejen gør det for eksempel for at kunne sende regninger ud til dem.

»Som udbyder skal du gemme de oplysninger, du i forvejen gemmer i systemerne. Og hvis du tilbyder anonym adgang, er det kun MAC-adresse, du får og skal gemme, og den kan i praksis ikke bruges til noget,« siger han til Version2.

MAC-adressen er bundet til netværkshardwaren i computeren eller telefonen, der logger på et netværk, så en sammenligning af mange logninger vil i teorien kunne vise, om det samme hardware har været brugt forskellige steder.

I notatet, som netop handler om muligheden for regler om at registrere alle brugere af åbne wifi-netværk, står der således:

»I praksis vil udbydere af internetadgang på eksempelvis internetcaféer eller via hotspots imidlertid sjældent have behov for at generere eller behandle oplysninger om identiteten på brugerne i deres net, hvilket betyder, at sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke bliver registreret og opbevaret.«

Som det første i logningsbekendtgørelsen står der nemlig, at teleudbyderne generelt kun skal logge oplysninger, som i forvejen passerer gennem deres systemer. Og dermed kan man ikke kræve, at en udbyder skal have ekstra bøvl med registrering og logning af nye oplysninger.

»Det er nogle regler, som er svære at forstå. Det giver jo heller ikke nogen mening kun at logge MAC-adressen, og så begynder man måske at tolke mere ind i reglerne, end der i realiteten står,« siger Jesper Lund.

Hvis den fortolkning af reglerne, som it-chefen for Folkemødet har fået oplyst af Rigspolitiet, er gældende i dag, vil det have store konsekvenser. Så vil alle trådløse netværk drevet af kommercielle og professionelle aktører nemlig være underlagt samme krav om at registrere folks identitet, fra Roskilde Festival til den lille café.

Men reglerne har jo været der siden 2007, så hvordan har Bornholms Regionskommune gjort ved tidligere folkemøder?

»Det første år søgte og fik vi dispensation fra IT- og Telestyrelsen, for der var ikke software tilgængeligt, som understøttede det. Sidste år skulle man logge på med adgangskode med det software, vi købte til formålet, men systemet var først helt klar her i 2014,« siger Claus Munk, der både kender til kommuner, som logger på samme måde som på Bornholm, og til kommuner, der ikke gør det.

Version2 forsøger at få en kommentar fra Rigspolitiet og opklare, hvilke regler der gælder. Medarbejderen, som Claus Munk talte med, kan først træffes mandag den 23. juni.