Daily Archives: June 24, 2014

Han kender den digitale udvikling bedre end de fleste, svenske Rikard Steiber.

Han er administrerende direktør i MTGx og Viaplay, der er den del af Modern Times Group, der er dedikeret til fremtidens underholdnings-løsninger.

Allerede i 1995 var han leder af en multimedieafdeling i TeliaSonera og senere medstifter af det, der hed Scandinavia Online.

Før han tog føringen med streaming-tjenesten Viaplay, var han seks år i Googles hovedkvarter i Californien, hvor han blandt andet bar titlen Global Marketing Director – Mobile & Social Advertising.

“Mit job er at tage vores tv-kanaler og gøre dem til digitale tjenester og at starte nye tjenester, som vi ikke har i dag. Vi går fra broadcasting til pure digital,” forklarer Rikard Steiber om den nuværende mission, han er på, som CEO i MTGx og Viaplay.

Virksomhederne er en del af Viasat og leverer blandt andet Champions League, Premier League, Superliga og Formel 1 som streaming sammen med et hav af film fra eksempelvis Fox og Warner Brothers og serier fra eksempelvis TV3 og TV3 Plus.

Viaplay i kamp mod Netflix
Men i modsætning til dengang han var hos Google, der var dominerende på sit marked, så er Viaplay udfordreren.

Hovedkonkurrenten hedder Netflix, for det er den tjeneste, der for alvor har fået danskerne til at hive kreditkortet frem og købe abonnement til videostreaming.

Ifølge tal fra Kulturstyrelsen/TNS Gallup, så er YouTube den mest populære streaming-tjeneste herhjemme, da den i 39 procent af de danske husstande jævnligt bliver brugt.

Dernæst kommer DR med 23 procent og Netflix med 22 procent.

Viaplay bliver ifølge Kulturstyrelsens tal jævnligt brugt i syv procent af de danske husstande, hvilket også gælder TDC Play. 

Hvor vil Viaplay fokusere?
Der er mange spillere, og de kæmper en stadig hårdere kamp om kunderne. Hvad bliver den afgørende faktor? Pris, indhold, den tekniske løsning – hvor skal vægtningen være?

“Jeg tror, at det handler om at have det rigtige indhold og den rigtige brugeroplevelse,” siger Rikard Steiber, da Computerworld møder ham i København.

Rikard Steiber peger på behovet for både at have indhold, som de andre tjenester ikke har, og at man skal kunne levere nyt premiere-indhold med jævne mellemrum til brugerne, om det så er serier, film eller reality-shows.

Han har også opskriften på, hvordan Viaplay kan give Netflix kamp til stregen.

“Vi har film, serier, sport og et område for børn, hvor de kan navigere,” siger han og medgiver samtidig, at Netflix har haft stor betydning, ikke mindst her i Danmark.

“Det interessante er, at markedet vokser så hurtigt. Alle taler nu om on demand.”

Danskerne har et godt øje til streaming
Der er ingen tvivl om, at der i disse år foregår en bevægelse på tv-markedet, hvor stadig flere forbrugere overvejer, om den traditionelle kabel-tv-pakke nu også er nødvendig, og hvor streaming-tjenestenerne oplever voldsomt vækst.

Viaplay, der hører under Viasat, har lidt et ben i begge lejre, da tv-kanalerne fra koncernen også indgår i kabel-tv-pakkerne.

Rikard Steiber mener derfor heller ikke overraskende, at begge koncepter har en fremtid.

“Jeg tror ikke, at det vil være enten-eller. Jeg tror, at det vil være både-og. Der er mange, som vil have kabel eller satellit som i dag. Jeg tror, at det vil være et supplement, så du eksempelvis kan tage det med på din mobiltelefon.”

Tror du også det gælder de nye, unge brugere, der får deres egen bolig for første gang?

“Nej, jeg tror, at de vil gå direkte til online video. Men det vigtige er, at det handler om indholdet og om brugeroplevelsen,” forklarer Rikard Steiber.

Med brugeroplevelsen mener han blandt andet de automatiske anbefalinger til brugerne, navigationen, de sociale funktioner og muligheden for at downloade indhold i en afgrænset periode til offline-brug, som er noget af det, Viaplay satser på.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det seneste års mange og store sager om datalæk og sikkerhedshuller har skabt en helt ny og anderledes opmærksomhed om betydningen af datasikkerhed.

Og det skal vi være glade for, for det er på høje tid, at vi strammer op på vores omgang med data, lyder det fra Morten Boel Sigurdsson, direktør og stifter af it-sikkerhedsvirksomheden Omada.

Man kan kalde det skandaler eller afsløringer.

Men sagerne om whistlebloweren Edward Snowden og Se og Hørs overvågning af kendte menneskers meget private liv har sendt spørgsmålet om datasikkerhed meget højt op på dagsordenen i virksomheder både herhjemme og i udlandet. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Men Morten Boel Sigurdsson mener dog, at danskerne har brug for at ændre dele af vores kultur, hvis vi skal operere sikkert og effektivt i en globaliseret og digitaliseret verden.

“Danmark er sådan et tillidsland, hvor man grundlæggende stoler på hinandens gode hensigter. Det ligger dybt i vores kultur. Der er den der landsbymentalitet. Når alle kender alle, snyder man ikke hinanden. Problemet er bare, at i en globaliseret verden kender alle ikke alle,” siger han.

“Vi bryster os af, at vi er gode til at samarbejde på tværs. Men det er også en svaghed, som kan blive rigtig dyr for en virksomhed. Det handler om at finde den rigtige balance, så man ikke bare åbner, så alle i en virksomhed har adgang til alt. Og så er det ikke et spørgsmål, om det går galt, men hvornår det går galt. Der må man som virksomhed være løsningsorienteret i forhold til, hvordan man kan minimere den risiko.”

Flere og større udfordringer
De aktuelle sager, som har været fremme i offentligheden, har langt hen ad vejen handlet om personfølsomme data. Men Omada-direktøren peger på, at også virksomheder i dag står over for en stribe udfordringer omkring datasikkerhed, som kan have store konsekvenser for virksomheden.

Det har også påvirket holdningen til sikkerhed blandt Omadas kunder.

“Helt grundlæggende stiger datamængden massivt. Og ofte ved folk ikke, hvor deres data egentlig ligger henne. Der sker en øget udveksling af data på tværs af juridiske enheder (virksomheder, red.), og der er en øget brug af big data. Så der er nogle massive drivere både i markedet og i teknologien, som lige nu skaber “The perfect storm ” for os som leverandør af løsninger på det her område.”

Artiklen fortsætter på næste side…

Teknologier og trends som virtualisering og bring your own device-bølgen har været med til at komplicere danske virksomheders software-kontrakter.

Den slags kontrakter er ellers komplekse nok i forvejen.

Det mener it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird.

Han peger på, at antallet af henvendelser til advokaterne omkring usikkerheder i og spørgsmål om software-kontrakterne er steget markant i det seneste år.

Også selv om den helt traditionelle software-licens har fået konkurrence fra blandt andet open source- og cloudmarkedet.

Tre årsager til kompleksitet
Martin von Haller Grønbæk forklarer den generelt stigende advokat-konsultation med tre ting:

Først og fremmest er kontrakterne blevet langt mere komplekse at finde rundt i end tidligere. Sekundært har kunderne i dag et mere avanceret it-setup, og for det tredje kaster finanskrisen stadig lange skygger ind over it-selskabernes indtjening.

“I kontrakternes uoverskuelighed ligger der en forsikring for it-leverandørernes manglende salg, når blandt andet store offentlige virksomheder skal spare på licenserne,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Denne forsikring skal forstås som it-selskabernes mulighed for at foretage licens-audits hos en kunde, hvor den konkrete software-brug bliver gennemgået, og som i nogle tilfælde kan ende med en ekstra-regning hos kunden.

Du navigerer i et minefelt
Martin von Haller Grønbæk eksemplificerer uoverskueligheden med, at en kontrakt for et ERP-system kan være på 30 til 40 tætskrevne sider, mens der samtidig følger underbilag med i en størrelsesorden på op til flere ringbind i telefonbogs-størrelse.

Og det er netop moppedrengene i form af underbilags-ringbindene, som en virksomhed i flere tilfælde skal følge særdeles godt med i.

“Tingene i ringbindene bliver udskiftet løbende, og det skal kunden altså holde øje med, inden software-selskabet kommer på licens-audit. For der er lagt miner i kontrakterne, som it-leverandørerne kan aktivere, når der er finanskrise, og den offentlige sektor skal spare,” fortæller Martin von Haller Grønbæk.

Artiklen fortsætter på næste side…

Kodefabrikken fra Redmond har valgt at sende ældre udgaver af kommunikationsprogrammet Skype på pension.

Det skriver firmaet på denne blog.

Det handler om versionerne fra 6.13 og ældre til Windows samt 6.14 og ældre ufgaver til Mac.

På Skype-bloggen peger Microsoft på, at den nye version har en række forbedringer, blandt andet muligheden for at sende og modtage beskeder selv om man er offline.

Nøjagtig hvornår de gamle versioner sendes i graven siger virksomheden ikke noget om, men skriver, at udskiftningen vil ske i løbet af de kommende måneder.

Video: Se hvordan Skypes simultanoversætter virker i praksis

Den danske klient
Herhjemme kan vi bryste os af, at det populære program egentlig stammer fra Danmark – eller i det mindste halvt fra Danmark, i form af Janus Friis – og halvt fra Sverige, da den anden del af ide-duoen stammer fra broderlandet, og hedder Niklas Zennström.

Tjenesten blev solgt til auktionshuset eBay i september 2005 for cirka 15 milliarder kroner og siden solgt videre til Microsoft for 45 milliarder kroner i 2011.

Den nye version af Skype kan hentes her.

Læs også:

Officielt: Microsoft køber Skype for gigant-beløb

Skype indfører Star Trek-teknologi: Sådan kan du tale kinesisk

Det danske sprog er truet af digital udryddelse

Ingen over og ingen ved siden af.

For tredje gang i træk kan Kina brillere med at ligge helt i toppen af verdens kraftigste supercomputere.

Det viser den nyeste liste – den såkaldte top 500-liste – over de stærkeste supercomputere i verden lige nu.

Og for tredje gang er det Tianhe-2, der med sine 3,12 millioner kerner ligger som nummer et.

Det kinesiske monstrum kan på sin absolut højeste ydeevne beregne 54,902 petaflops i sekundet, hvilket svarer til knap 55.000.000.000.000.000.000 decimalberegninger i sekundet.

Amerikansk dominans
Selvom den kinesiske superregnemaskine ligger helt i top, er det stadig de amerikanske maskiner, som præger listen over verdens 500 hurtigste supercomputere.

Kina har fået plads til 76 supercomputere, mens USA har ikke færre end 233 supercomputere med på top 500-listen.

Seks af de 10 hurtigste maskiner kommer fra velkendte amerikanske supercomputer-producenter som IBM, Dell, Cray og HP.

En enkelt dansk maskine er der også blevet plads til, da Vestas’ supercomputer dukker op som nummer 368 på listen.

Den kan du læse mere om her: Vilde Vestas: Her er Vestas enorme supercomputer.

Vores svenske naboer kan tilsammen prale af at have tre supercomputere på den prestigefyldte liste.

Selve top 500-listen er dog ikke nødvendigvis helt fyldestgørende, da der kan være hemmelige supercomputere i eksempelvis efterretningstjenester i forskellige lande, som ikke er kommet med på listen.

Læs også: 
Dansker vinder 40 millioner timer på monstercomputer – det skal de bruges til

Her er verdens vildeste computer nogensinde

Kassen er tom i den norskejede Apple-kæde Eplehusets danske afdeling, som kom ud af 2013 med et nærmest katastrofalt underskud på 7,3 millioner kroner.

To af millionerne er gået til stigende udgifter til lønninger, mens indtjeningen er dykket fra 24,5 til 19,2 millioner kroner.

De to poster svarer næsten på krone til det blamerende millionunderskud, som har ramt selskabet.

Tilsammen er den danske afdeling i 2013 blevet lænset for så mange penge, at egenkapitalen nu er nede i et minus på 2,8 millioner kroner, men ifølge regnskabet står de norske ejere klar med kapital, der sikrer at det danske selskab kan fortsætte.

Skift i købevaner
Eplehusets norske koncernchef, Bjørn Tore Brevik, forklarer til Computerworld, at det skuffende resultat hænger sammen med, at kunderne i stigende omfang køber (billige) iPads fremfor (dyre) Mac-computere.

Men derudover er der også brugt penge på indretning af en ny butik i Kolding, ligesom et nyt SAP-baseret kassesystem har voldt kvaler.

“Vi havde i 2013 et øget antal kunder per butik, men en lavere omsætning per kunde. Det er den vigtigste årsag til vores underskud,” siger Bjørn Tore Brevik.

Det er andet år i træk, at kæden må lægge ryg til et voldsomt forringet resultat i den danske forretning, som i 2012 indkasserede et minus på knap en million kroner.

Flere ansatte fyret
Eplehusets nedtur har også kostet på medarbejdersiden, hvor otte-ti medarbejdere er blevet fyret i løbert af 2013 – blandt andet i forbindelse med at man har nedlagt en selvstændig salgsafdeling, som gik efter erhvervskunder.

I stedet satser Eplehuset nu ensidigt på salg, service og reparationer af Apple-produkter og tilbehør, dels på nettet og dels via sine nuværende syv butikker – fire på Sjælland og tre i Jylland.

“Vi arbejder nu på at sælge til erhvervskunder via vores butikker, men vi satser stadig fuldt ud på erhvervssalg,” siger Bjørn Tore Brevik.

For at rette op på økonomien har Eplehuset desuden centraliseret en række fælles funktioner hos det norske moderselskab.

Blandt andet er stillingen som lokal chef blevet sløjfet, efter at den danske landechef forlod sit job i december.

Den norske koncernchef understreger, at han forventer et positivt resultat for den danske afdeling i 2014.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Apple overgiver sig: Slipper iPhones løs på markedet