Antagelse: Investering i organisering og fremme af domæneklynger (industry clusters) vil skabe synergieffekter til gavn for de enkelte virksomheder i sådanne klynger. Det vil stimulere innovation, øge investeringerne, skabe arbejdspladser, forbedre konkurrenceevnen og i det hele taget have en positiv indflydelse på den økonomiske vækst.
Korrekt? Måske, men det gælder tilsyneladende ikke i softwareindustrien.
Tysk forskning konkluderer, at der i softwareindustrien ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem vækst og internationalisering på den ene side og medlemskab af en domæneklynge på den anden side.
Hvis dette er sandt, hvorfor bruger vi så penge og intellektuelle ressourcer på at definere, opbygge og vedligeholde domæneklynger for software virksomheder?
Det globale kapløb om vækst og velstand
Alle nationer i verden har ambitioner om at opnå fuld beskæftigelse og bevæge sig op i den globale værdikæde. Disse politiske mål, der understøttes af enhver nation, region og større metropol tildeler skattefinansierede midler til støtte af to typer trafik:
- Eksportaktiviteter (den nationale velstand vokser ved at producere mere hjemme og sælge det i udlandet – helst til højere priser)
- Tiltrække udenlandske investeringer (den nationale velstand vokser ved at tiltrække investeringer fra udenlandske selskaber)
Private virksomheders beslutninger vedr. eksportaktiviteter og beslutninger om at foretage udenlandske investeringer er i al væsentlighed baseret på helt fundamentale RoI (Return on Investment) betragtninger.
Politikker, der søger at påvirke disse beslutninger, er derfor nødt til at påvirke afkastet på beregningen af den enkelte virksomheds investering.
Hvordan påvirker det offentlige afkastet på beregningen af den enkelte virksomheds investering uden at tage penge fra skatteyderne og give dem til de enkelte selskaber?
Hvor banalt det end måtte lyde, så er det jo netop det store dilemma i erhversvpolitikken. Vi vil gerne understøtte en postiv erhvervsudvikling, der stimulerer innovation, forbedrer konkurrenceevnen, skaber flere arbejdpladser, øger eksporten osv., men at give penge direkte til enkelte virksomheder er jo konkurrence- og fokusforvridende.
Klyngekonceptet
Akademikere har opfundet klyngekoncept (Michael Porter: “The Competitive Advantage of Nations” 1990) . Embedsmænd og industrirepræsentanter har taget konceptet til sig og benytter det til at dirigere tildelingen af offentlige midler til erhvervsstøtte.
En klynge er en gruppe af virksomheder, der arbejder i samme værdikæde. I moderne Business Model Generation terminologi er virksomhederne i en klynge hinandens “Key Partners.”
De har et naturligt samarbejdsgrundlag, der motiverer samhandel og andre fælles aktiviteter. Ved at tilbyde domæneklynger lokaler, konferencer, handelsdelegationer, accelerator programmer, finansiering osv. forsøger det offentlige med skattefinansierede midler at stimulere udviklingen i klyngen.Teori og praksis stemmer ikke altid overens
Det lyder logisk og rigtigt, men tilsyneladende det gør det ingen forskel for softwarevirksomheder.
Tysk forskning har ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem international vækst i den tyske softwareindustri og tilknytningen til en klyngeaktivitet (software eller technology cluster).
Forskningsprojektet “German Software Champions,” der skulle finde årsagerne til at Tyskland ikke klarer sig så godt på det global softwaremarked, konkluderer, at tilhørsforholdet til en domæneklynge i “software industrien” ikke har nogen signifikant betydning for international vækst.
Konklusionerne fra den tyske forskning vil komme som ubehagelige overraskelser for både regeringer og erhvervsorganisationer. Konklusionerne indikerer, at vores politikker er baseret på uholdbare myter, og derfor er et komplet spild af gode skattekroner og intellektuelle ressourcer.
Kilde: BREAKING NEWS: Technology Clusters have no relevance in the German software industry
Leave a Reply