Hvis sygeplejerskerne på hospitalerne sørger for regelmæssigt at tilse patienterne og måle vitalparametre som blodtryk, puls, vejrtrækningsfrekvens, temperatur og blodets iltniveau, er resultatet færre pludselige dødsfald. Det kræver dog, at sygeplejersken ved præcis, hvad han eller hun skal stille op, hvis parametrene afviger fra det normale.
»Hvis man kontrollerer hyppigere, end man hidtil har gjort, og man handler professionelt umiddelbart efter målingerne, så kan man redde liv,« fortæller Gitte Bunkenborg. Hun er forsker og klinisk sygeplejespecialist på Hvidovre Hospital, og hun har for nyligt forsvaret sin ph.d.-afhandling om værdien af vitale målinger.
»Vi viser en statistisk signifikant reduceret mortalitet inden for uventede dødsfald blandt hospitalspatienter, der hyppigt får målt deres vitale værdier,« siger hun.
Målingerne kan automatiseres
Fredag skal Gitte Bunkenborg deltage i en konference om vital signs – vitalparametre – som Sundhedsinnovation Sjælland, der hører under Region Sjælland, afholder på Næstved Sygehus.
På konferencen vil der være særligt fokus på muligheden for at automatisere målingerne ved hjælp af elektronisk måleudstyr. Efterhånden er der nemlig udviklet en hel del enheder, der kan overvåge patienternes vitalparametre og eventuelt sende dem trådløst videre til sundhedspersonalet.
Med en konstant elektronisk overvågning af helbredstilstanden kan endnu flere liv måske reddes, men det kræver, at der også udvikles gode systemer til at tolke de mange data.
»Ingen bliver reddet af at få målt blodtryk og puls hyppigere,« siger Gitte Bunkenborg.
»Målingerne skal ikke bare udføres, de skal også håndteres professionelt.«
På Hvidovre Hospital måler sygeplejerskerne nu patienternes vitalparametre tre gange i døgnet, og de ved nøjagtigt, hvad de skal gøre, hvis målingerne afviger fra et foruddefineret normalområde. De ved, hvad de selv kan gøre for at forbedre patientens tilstand – for eksempel give ilt eller væske – og hvornår det er påkrævet at tilkalde hjælp fra en læge eller hospitalets mobile akutteam.
Mange andre hospitaler har indført lignende systemer, som altså dokumenterbart redder liv. I gennemsnit er der et uventet dødsfald om ugen på hvert af de 25 danske hospitaler, og det er dette tal, der kan nedbringes væsentligt med hyppigere målinger.
Prisen falder
Med ny teknologi kan man få en automatiseret, konstant overvågning af alle patienterne, omtrent som det i forvejen foregår på de intensive afdelinger. Det kan meget vel blive fremtiden, siger Ivar Moltke, der er innovationschef hos Region Sjælland.
»Spørgsmålet er, om vi kan få fat i forholdsvist billigt udstyr, der kan overvåge alle patienter, omtrent som om de var på intensiv afdeling. Udfordringen er at finde automatiserede systemer til en nogenlunde fornuftig pris, hvor driftsikkerheden er i orden, så man ikke bare får en falsk tryghed, og hvor man ikke får alt for mange falske alarmer.«
Sikkert er det, at prisen på elektronisk udstyr, der kan måle parametre som puls og blodtryk, er faldet meget de seneste år. Fitness-folket har allerede glæde af udstyr, der kan bruges til at overvåge og optimere træningen.
»Måske kan vi begynde at sætte nogle eksperimenter i gang, hvor vi bruger ‘fitness-udstyr’ til målinger, siger Ivar Moltke.
»Til at starte med kunne man så gøre, som man plejer og både have manuelle og automatiserede målinger, indtil man har stor nok tiltro til den elektroniske overvågning alene.«
Ivar Moltke fortæller, at ideen er at indsamle store mængder data, der så kan samkøres med patientforløbene. Så kan man finde ud af, hvilke vitale værdier, der skal give automatisk alarm, så hospitalernes interne ‘udrykningshold’ lynhurtigt kan være på pletten, når der er brug for dem.
På længere sigt skal den teknologiske helbredsovervågning ikke kun ske på hospitaler, men også i hjemmene – i hvert fald for udvalgte patientgrupper. Så kan systemerne selv sørge for at tilkalde en ambulance, hvis det er nødvendigt.
Leave a Reply