Folkemøde-it-chef: Helt umuligt at finde ud af, hvad man skal logge

Først fik han at vide, at han skulle logge brugeridentitet på alle, der ville bruge det gratis wifi-netværk på Folkemødet på Bornholm, i en grad så personerne kunne identificeres.

Så blev det til kun at logge MAC-adresser på det tilsluttede udstyr. Og nu lyder meldingen fra Rigspolitiet, at Folkemødets wifi slet ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen, så der var ikke noget krav om logning.

»Det her viser jo, at det er virkelig svært som offentlig instans at prøve at følge lovgivningen. Det må være forvirrende for rigtig mange, for det er yderst vanskeligt at fortolke loven,« siger Claus Munk, it-chef i Bornholms Regionskommune, til Version2.

Kommunen var som arrangør af Folkemødet opsat på at følge alle reglerne til punkt og prikke og endte med en løsning, hvor alle skulle oplyse telefonnummer eller bruge deres NemID for at få adgang til internet via wifi på Folkemødet. Det brokkede Amnesty International sig over, og derfor undersøgte Claus Munk situationen grundigt og ringede til tre forskellige myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Alle meldinger lød, at han gjorde det helt rigtige, og at der i sådan en sammenhæng var krav om logning.

Men efter Version2 har undersøgt sagen nærmere og bedt Rigspolitiet om et officielt svar, er fortolkningen nu, at sådan et folkemøde ikke falder under reglerne, fordi internetforbindelsen ikke blev udbudt med ’kommercielt formål’. Lige netop den del af reglerne har Erhvervsstyrelsen ellers helt konkret taget stilling til, da Claus Munk talte med dem, og det er netop Erhvervsstyrelsen, der bestyrer Teleloven, hvor definitionen hører hjemme.

»Jeg mener, at der er brug for noget intern afklaring. Der må være noget intern forvirring i de her tre myndigheder. Det gør det jo simpelthen umuligt for sådan en som mig at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg er mere forvirret nu, end da jeg begyndte,« siger Claus Munk.

Vil bare gerne have klar besked

På grund af tidligere udmeldinger om, at Bornholms Regionskommune var omfattet af logningsreglerne, har kommunen indkøbt udstyr til at kunne logge og brugt tid på at tage det i brug.

»Det er ikke store beløb, men havde vi fra starten fået at vide, at vi ikke var omfattet, kunne vi have sparet de penge og de mandskabstimer. Men vi stiller jo ikke spørgsmålstegn ved det, vi får at vide fra en overordnet myndighed,« siger han.

Nu efterlyser han klar besked om reglerne, i skriftlig form, så det bliver muligt at gennemskue, om man er på den rigtige eller forkerte side af loven.

»Der skal være noget på skrift, som ikke kan misforstås. Det er jo ganske få parametre, der kan vægte ja eller nej, og teknikken er vel den samme for alle, i forhold til hvad man kan logge. Så jeg forstår ikke, at det skal være så komplekst. Måske er lovarbejdet bag ved komplekst, men udmøntningen af den skal være mere enkel, end den er i dag,« siger Claus Munk om loven, der trådte i kraft for seks år og ni måneder siden.

Svaret fra Rigspolitiet, som modsiger Erhvervsstyrelsens vurdering, har ikke givet Claus Munk et bedre billede af, hvad der forventes af ham i fremtiden.

»Jeg synes i den grad, at jeg har gjort, hvad man kan forvente og mere end det. Jeg går ikke ud fra, at myndighederne er gearet til den slags personlige henvendelser hver gang. Men det underlige er, at selv efter alt det, står jeg stadig uafklaret. Kan jeg bruge de svar, jeg har fået? Eller er der andre, jeg skal spørge?« spørger han.