Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste åbner døren for NSA

Har man fulgt debatten om NSA’s massive, globale overvågning, har man nok også hørt den danske regerings standardsvar på alle spørgsmål, der kunne kaste lys over, om også dansk kommunikation bliver overvåget af amerikanerne:

»Der er ikke grundlag for at tro, at amerikanske efterretningstjenester har ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark og danske interesser.«

De nøje valgte ord – som bliver gentaget næsten ordret hver gang – har ført til spekulationer om, at NSA har et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og den mistanke bliver i høj grad bekræftet nu, med Informations afsløring af dokumenter om, hvordan FE tapper internettets fiberkabler i samarbejde med NSA.

Og at det ikke skulle være ulovlige aktiviteter, bliver underbygget af, at FE faktisk har ganske vide beføjelser i loven til den slags samarbejder. Det skriver Information.

»Vi har givet FE meget brede kompetencer. Efter loven er det sådan, at så længe FE overordnet fokuserer på forhold i udlandet, kan de også indhente oplysninger om danskere, så længe indhentningen ikke er målrettet mod dem,« siger Jens Elo Rytter, professor i jura på Københavns Universitet, til Information.

I loven og de tilhørende bemærkninger fremgår det, at FE kan indhente oplysninger elektronisk, altså for eksempel at tappe al kommunikation via et af internettets fiberkabler, så længe det ’som altovervejende hovedregel’ er rettet mod forhold i udlandet, som har betydning for Danmark.

Men hvis det er ikke-behandlede ’rådata’, gælder der ikke samme krav. De kan videregives til andre, for eksempel NSA, hvis det ’antages at have betydning’ for FE’s arbejde. Nogle undtagelser er ført ind, for at beskytte persondata om danske borgere, men de gælder kun, hvis FE har filtreret data og opdaget, at det er danske data. Så i praksis har FE med de brede formuleringer fri bane til at opsnappe al data-kommunikation fra aflytningsposterne og sende dem videre som rådata til NSA, lyder konklusionen fra to juridiske eksperter.

Ifølge dokumenterne fra NSA, som er fra Edward Snowdens læk, har NSA nogle spilleregler for den slags partnerskaber med andre lande, primært at USA ikke må bruge for eksempel data fra Danmark til at spionere mod danskere.

Men da NSA har den slags samarbejde med flere lande i Europa, kan data fra tyske internetkabler for eksempel bruges til at overvåge danskerne, og omvendt, uden at reglerne bliver brudt. Det har Edward Snowden tidligere forklaret politikere fra Europa-Parlamentet.

På et samråd i april forsøgte politikere fra især Enhedslisten og Liberal Alliance at få svar ud af justitsminister Karen Hækkerup og forsvarsminister Nicolai Wammen, men uden meget held.

Hvordan sådan en overvågning rent teknisk kunne foregå, og hvad det ville kræve af udstyr, har Version2-blogger Henrik Kramshøj tidligere skrevet om. Her tager han udgangspunkt i et ønske om at gemme al trafik, der går igennem den danske internet exchange DIX’en, hvor teleselskaber kan udveksle trafik.