Minister: Brug løs af biomassen, så længe den er bæredygtig

»Biomasse i små og store kraft­varmeværker er en god og hurtig vej til at nå vores CO2-mål og få udfaset kullene – hvis biomassen vel at mærke er bæredygtig. Derfor skal konverteringen fra fossile brændsler til biomasse bestemt køre videre – vi har heller ikke noget alternativ lige nu.«

Sådan siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en kommentar til de scenarierapporter og øvrige analyser, som Energistyrelsen netop har udsendt, og hvor ikke mindst biomassens aktuelle og fremtidige rolle bliver endevendt.

I scenarieanalyserne er udvidet brug af biomasse det afgjort dyreste scenarium frem mod 2050, ligesom det af en fjernvarmeanalyse fremgår, at brug af afgiftsfri biomasse i fjernvarmeproduktion buldrer frem de næste år – i et tempo langt hurtigere, end hvad der er samfundsøkonomisk fornuftigt. De manglende afgifter skaber nemlig hul i statskassen.

På spørgsmålet om, hvorvidt det sidste skisma skal løses med restriktioner på biomassebrugen eller ved at skaffe penge til at fylde hullet i statskassen med, siger ministeren:

»Vi har ikke aktuelle planer om restriktioner på biomasseanvendelsen. Vores energipolitik hviler på det gældende energiforlig frem til 2020, som skal give trygge rammer for sektoren og som derfor ikke bliver ændret fra dag til dag,« siger han og henviser i øvrigt til en igangværende tilskuds- og afgiftsanalyse, der ser på, om afgifterne understøtter eller modarbejder de politiske mål. Og til igangværende forhandlinger i Skatteministeriet omkring en erstatning for den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift:

»Vi skal selvfølgelig efter sommerferien diskutere skismaet i forligskredsen på basis af analyserne. Men der ligger ikke nogen lurende konklusion i materialet – eller en konklusion fra min side. Vi skal være helt sikre på sammenhængen i det her, før vi eventuelt ændrer noget,« siger han.

Lun på vind-scenarium

Af oplægget til de fire energiscenarier, som Energistyrelsen har udarbejdet, fremgår det, at politikerne bør vælge mellem to spor inden 2020: Et vindbaseret scenarium med et egenproduceret forbrug af biomasse – samt et brændselsbaseret scenarium, hvor biomasse fortsat brændes af i termiske kraftværker og i et tempo, der nødvendiggør fortsat import.

Rasmus Helveg Petersen understreger, at han ikke har valgt et spor endnu, og at han også først mener, at det skal ske efter grundige diskussioner i forligskredsen frem mod et nyt energiforlig, der skal række ud efter 2020. Men han har alligevel sine præferencer:

»Hvis vi kan få rigtig meget vind ind i energisystemet, så slipper vi for hele brændselsdiskussionen. Så kører vi videre i elektrificeringssporet og kan reservere biomasse til transport og altså droppe den til varme- og elproduktionen ud over som backup til vindmøllerne. Det scenarium er jeg rigtig optaget af,« siger han.

Handling nu eller senere

De fire fremtidsscenarier – to med vindkraft og to med biomasse – rækker som nævnt frem til 2050. Og der er store forskelle på de to spor. For eksempel eksisterer der ikke centrale kraftværker i de to vindkraftscenarier, mens der fortsat er store kraftværker på biomasse i de to biomassescenarier.

Med to så forskellige spor kan man vel risikere at gøre noget nu, som modarbejder en langsigtet model. Vil du for eksempel give tilladelse til at bygge et helt nyt, centralt kraftvarmeværk på biomasse – vel vidende, at det holder 50 år og dermed ikke er kompatibelt med vindscenarierne?

»Det er klart, at vi på et tidspunkt skal diskutere, om biomasse i kraftværkerne skal begrænses. Til det konkrete spørgsmål ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal svare,« siger ministeren efter en vis betænknings­tid og tilføjer, at hvis nogen søgte om lov til det, ville politikerne jo være nødt til at tage stilling til spørgsmålet.

Bæredygtig biomasse til 20 år

Af en anden af analyserne, bio­energianalysen, fremgår det, at der vil være en del bæredygtig biomasse – defineret som overskudstræ – at få i verden frem til 2020, men herefter kniber der gevaldigt, hvis alle lande tager to graders-målsætningen alvorligt:

»Det er vigtige konklusioner, og netop derfor vi har fået udarbejdet analyserne – for at få et godt grundlag for at kunne tage stilling til disse vigtige spørgsmål. Og derfor har vi også allerede stillet krav til kraftværkerne om at få udarbejdet nogle frivillige bæredygtighedskriterier – ellers fastsætter vi nogle for dem,« siger han.

Scenarierne sætter i øvrigt som præmis, at vi kun må bruge den mængde biomasse i det danske energisystem, som vi selv kan producere, men det er ministeren ikke særlig optaget af:

»Jeg har intet imod import af biomasse – så længe vi kan kontrollere, at biomassen overholder bæredygtighedskriterierne,« siger klima-, energi- og bygningsministeren.