Mogens Nørgaard: Når jeg bliver diktator, bliver ordet "forretning" forbudt i 10 år

Det store, filosofiske spørgsmål for mig i denne tid er dette: Er IT blevet så dresseret af “forretningen”, at det kun kan bruges til drift?

Jeg må takke min gode medarbejder Jesper for at have introduceret mig til begrebet ‘Stockholm-syndromet’ i forbindelse med IT.

Vi talte om Big Data vs. De Gamle (Microsoft, IBM, Oracle, EMC…). Jesper mente ikke, der skete så meget foreløbigt – han havde set mange bikse, hvor man led af Stockholm-syndromet (dvs. sympatiserede med leverandøren).

Det giver mening at have stabilitet i sin IT-afdeling, så medarbejderne kan få lavet noget. Det giver mening ikke at skifte ud hele tiden, bare fordi man kan.

Men jeg tror, vi i de seneste 10-15 år har fået de fleste IT-afdelinger til at anvende ISOITILCMMF så meget, at de ikke kan understøtte forandringer og spændende nye tiltag. Lidt ligesom når en mand efter noget tid er blevet, som konen ønskede ham.

Snak om forretningen forværrer
Jeg tror også, al den snak om “forretningen” har forværret situationen betragteligt. Alt retfærdiggøres med henvisning til denne ansigtsløse, gigantiske, mytiske, mafiaagtige gruppe, som hele tiden skifter holdning og retning (fordi de ikke ved noget om IT’s muligheder og har fået stor magt).

Når jeg bliver diktator, bliver ordet “forretning” forbudt i 10 år, indtil folk igen kan bruge det normalt i sproget. Dixit.

Når der er rigtigt mange regler og processer og procedurer (og tilhørende straf), begynder organisationen at opføre sig, som om der er hældt langsomttørrende cement ned i diagrammet.

Chefer og medarbejdere, der sætter proces over produkt (og selvfølgelig kunde), bliver belønnede og forfremmede i stedet for at blive tæsket halvt ihjel.

Da Sonofon i sin tid insourcede fra IBM, sagde en vigtig fyr til mig: “Vi vidste godt på forhånd, at det ville blive meget dyrere, end da vi selv stod for det. Det blev det også – cirka fem gange dyrere. Det er ikke derfor, vi nu insourcer. Det er fordi, vores forretning er truet på livet af langsommeligheden hos vores leverandør, når der skal ske forandringer.”

Den samme historie går igen hos andre af mine venner. De insourcer, fordi forretningen er truet af outsourcerens træghed med hensyn til forandringer – og ikke på grund af de obskøne pengemængder, de betaler til dem.

Men outsourcing-biksen skal retfærdigvis også leve op til alskens åndssvage, DJØF-agtige krav fra kunderne i form af stadig mere detaljerede rapporter om kønskvoter, bæredygtig bølgeenergi, compliance in extremis, adgangskontroller, processer og procedurer (og disses undtagelser), oppetidskrav, HA, DR, priser, forbrug …

Artiklen fortsætter på næste side…