Kan mennesker i fremtiden blive bedre til at træffe ‘rigtige’ beslutninger ved at sluge en moralpille?
Det er en diskussion, som jævnligt dukker op blandt filosoffer og neuroforskere.
Fakta er, at der kendes en lang række stoffer, der påvirker de moralske vurderinger, mennesker tager. Men derfra og til at udvikle en moralpille er der et stort stykke vej, lyder det bl.a. fra den amerikanske neuroforsker Molly Crockett fra University College London.
Den australske filosof og bioetiker Julian Savulescu fra University of Oxford i England fremførte derimod i et TEDx-foredrag sidste år det synspunkt, at det kan blive nødvendigt genetisk at ændre menneskeheden for at forbedre vores moralske overbevisning og gøre det muligt for os at overleve som art.
»I det mindste har vi en moralsk forpligtelse til at undersøge mulighederne for, om vi med lægemidler kan træffe bedre moralske beslutninger,« konkluderede han i sit foredrag.
Kemi er kemi
Hans læremester, Peter Singer, fra Princeton University i USA skrev året før sammen med Agata Sagan fra Polen en meget omdiskuteret kommentar i New York Times, hvor de stillede spørgsmålet: Er vi parate til en moralpille?
Singer og Sagan bemærkede, at hvis kemien i hjernen påvirker vores moral, så gør det ingen forskel for vores frie vilje, om denne påvirkning kommer af naturlige årsager eller gennem medicinering.
»Uanset om vi har en fri vilje eller ej, så står vi snart over for nye valg omkring den måde, hvorpå vi er villige til at ændre menneskers adfærd til det bedre,« skrev Singer og Sagan afslutningsvis.
Molly Crockett holdt for nylig et foredrag, som fik et medie til at skrive en artikel med overskriften: ‘Moralpillen er tæt på at være en realitet, erklærer forsker’.
Det fik Molly Crockett helt op i det røde felt, og i et blogindlæg på The Guardian skrev hun, at det lige præcis var det modsatte, hun mente: Ingen skal forvente, at det lokale apotek kommer til at føre moralpiller inden for en overskuelig tid.
Moral med Lundbecks medicin
Når moralpillen alligevel jævnligt dukker frem, er det, fordi der findes en lang række veldokumenterede eksperimenter, der viser, at mennesker forandrer deres moralske valg under påvirkning af kemiske stoffer.
Et af stofferne er det antidepressive middel citalopram med den kemiske formel C20H21FN2O, der er udviklet af Lundbeck i 1989. Citalopram medvirker til at danne serotonin i hjernen, der er kendt for at give en ‘lykkefølelse’.
For nogle år siden udførte Molly Crockett sammen med en række kolleger et eksperiment, hvor en række forsøgspersoner fik citalopram, hvorefter de blev udsat for en række moralske dilemmaer, herunder en variant af det klassiske trolley-problem eller togvognsproblem.
En togvogn er ude af kontrol og på vej hen ad et spor, hvor den vil dræbe fem personer, hvis du intet gør. Du står sammen med en tyk mand på en bro hen over sporet, og den eneste måde at stoppe togvognen på er at skubbe den tykke mand ned på sporet, hvorved han bliver dræbt, men de fem andre personer til gengæld bliver reddet. Er det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand?
Efter at have taget citalopram var der en større tendens til, at det blev opfattet som moralsk forkasteligt at skubbe til manden, end hvis man i stedet havde fået et placebo-stof.
Moralfilosofien afgør sagen
Viser det, at citalopram kan indgå i en moralpille, spørger Molly Crockett retorisk. Det afhænger af, hvilken moralfilosofi man hælder til, er hendes svar.
Den britiske filosof og samfundsreformator Jeremy Bentham udviklede i slutningen af 1700-tallet en moralfilosofi (utilitarismen), ifølge hvilken man altid bør handle på en måde, så konsekvenserne af ens handlinger bliver det bedst mulige.
Bentham ville derfor ikke betragte citalopram som en moralpille. Det ville Immanuel Kant, hans samtidige, måske, for i hans deontologiske etik eller pligtetik er en handlings moralske værdi ikke afhængig af dens faktiske konsekvenser. Visse handlinger – som eksempelvis at dræbe en uskyldig person (den tykke mand) – er simpelthen forbudt.
Et andet forsøg udført af forskere ved King’s College London med stoffet lorazepam, C15H10Cl2N2O2, viste, at dette stof havde den stik modsatte effekt af citalopram.
Det gav personerne en større tilbøjelighed til at finde det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand. Lorazepam ville Jeremy Bentham måske mene kunne indgå i en moralpille.
Oxytocin er et andet stof, der har en dokumenteret virkning. Det giver øget empati, generøsitet og samarbejdsvillighed.
Men det medfører også en tendens til, at folk i højere grad favoriserer deres egen gruppe frem for andre grupper. Det kan ligefrem få folk til i højere grad at lyve, hvis det kan gavne deres egen gruppe.
Molly Crockett fremhæver desuden to andre forhold, der er værd at erindre, når snakken går om moralpiller.
Medikamenterne er udviklet til personer med sygdomme, men de er anvendt på sunde og raske personer i forsøgene. Det er derfor ikke helt ligetil at generalisere fra forsøg med sunde frivillige til, hvordan effekten vil være på alle personer – inkl. personer med en ‘syg’ moral.
For det andet kan effekten være lille. Hvis en person på en tipunktsskala (1 = fuldstændig uacceptabelt, 10 = fuldstændigt acceptabelt) giver en værdi på 4 for at skubbe til den tykke mand, så vil et indtag af citalopram måske kun ændre værdien til 3.
»Det er dokumenteret, at medicin kan ændre menneskers vurderinger, men effekten er ikke stor nok til at ændre personligheden dramatisk,« skriver Molly Crockett.
En app til moralske beslutninger
Hvis en moralpille er langt ude i horisonten, kan man i stedet ty til andre moderne hjælpemidler, hvis man gerne vil træffe bedre moralske valg, nemlig den såkaldte Ethical Decision Making app fra Markkula Center for Applied Ethics ved Santa Clara University i Californien.
Den ændrer ikke på din moral og er ikke tænkt som en facitliste. I stedet er den tænkt som et hjælpeværktøj til på et moralsk og etisk fundament at træffe valg.
»I sidste ende må vi drøfte moralske spørgsmål med os selv ved at holde nøje øje med de faktiske forhold og de etiske overvejelser, der er involveret,« skriver Manuel Velasquez fra centeret om etisk beslutningstagen.
App’en kræver ikke detaljeret information om dit problem eller dine valgmuligheder, den beder dig i stedet om at overveje dine muligheder ud fra fem kriterier, der ser på forholdet mellem godt og ondt (utility), hensynet til andres rettigheder, retfærdighed, hensynet til det fælles bedste, hensynet til det gode liv (dydsetik).
Leave a Reply