Vi er ikke uvant med at reparere ødelagte knogler, for eksempel er hofteled er i årtier blevet erstattet med metal. I andre tilfælde er syge knogler blevet udskiftet med knoglemateriale fra patienten selv, fra andre patienter eller fremstillet i keramik.
Men i 2012 gik en ny historie verden rundt. En 83-årige hollandske kvinde fik erstattet sin kæbe med en ny, der var printet ud i metal på en 3D-printer. Siden er 3D-printere blevet taget i brug flere steder for at erstatte ødelagte knogler. Fordelene er oplagte: knoglerne kan tilpasse nøjagtigt til den enkelte patient, og de er relativt billige at fremstille.
I Kina har tre patienter netop fået indopereret 3D-printede knogler. De tre patienter havde kræftsvulster i henholdsvis kravebenet, skulderbladet og bækkenet. Hvis svulsterne ikke blev fjernet, kunne de være livstruende.
Lægerne på hospitalet i byen Xi’an, som er hovedstaden i Shaanxi-provinsen, scannede i stedet de pågældende knogler og fik dem printet ved hjælp af SLS (Selective Laser Sintring) i titanium. Dermed kunne knoglerne tilpasse fuldstændig til den enkelte patient.
Sådanne ‘titaniumknogler’ kunne også have været fremstillet ved hjælp af støbning eller med CNC-maskiner. Men med 3D-printerne var lægerne i stand til at fremstille dem med ‘svampe’-lignende overflade, som er mere egnet til at indsætte i et menneske med muskler, væv og andre knogler, da det nedsætter risikoen for væskeansamlinger og infektioner.
I Japan har læger og forskere arbejdet med at erstatte knogler hos patienter med diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Også her blev de ødelagte knogler scannet og fremstillet ved hjælp af en titanium-3D-printer.
Både de kinesiske og japanske læger fremhæver, at omkostningerne til de 3D-printede knogler lå langt under, hvad det normalt koster at rekonstruere knogle-strukturer. I tilfældet fra Japan kostede selve ‘knoglen’ under 100 kroner at fremstille.
Hollandske forskere bruger plast til hjerneskallen
I Holland har læger tidligere i år gennemført verdens første transplantation af hele den øverste af kraniet på en 22-årig kvinde. Hun led af en tilstand, hvor hendes knoglestruktur, især i kraniet, konstant blev tykkere og tykkere, hvilket betød, at hun mistede synet og basale motoriske færdigheder. Til sidst ville det trykke så meget på hendes hjerne, at det ville slå hende ihjel.
Derfor fik lægerne printet en ny i plast, som blev indopereret under en daglang operation. Bare tre måneder efter operationen kunne kvinden begynde at arbejde igen. Ifølge lægerne have hun ingen mén efter operationen.
Organer lader vente på sig
Mens 3D-printede knoglestrukturer breder sig inden for transplantationer, så halter det noget mere bagefter, når det gælder organer. Flere forskerhold over hele verden har haft succes med at fremstille de celler, som skal indgå i 3D-printede organer, blandt andet lever og nyrer.
Men en af de helt store udfordringer er, hvordan selve organet får tilført ilt via blodet. Det er foreløbigt endnu ikke muligt at printe blodårer, så man for eksempel kan få en fuldt funktionsdygtig lever.
Se operationen, hvor den hollandske kvinde får erstattet hele den øvre del af kraniet med en 3D-printet version i plast:
Leave a Reply