Selv om seks af Folketingets otte partier for et år siden lovede at finde en løsning på problemet med mikroplast, der udledes til havet fra de danske rensningsanlæg, har det ikke resulteret i et eneste initiativ fra politikernes side.
Ifølge en af de seks miljøordførere, formanden for Folketingets miljøudvalg, Lone Loklindt (R), har Folketingets arbejde med at revidere vandsektorloven gjort det sværere at gøre noget ved problemet.
»Vi har været ret fokuserede på at reducere omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med vandsektorloven. Det blokerer for at tænke frit i forhold til miljøkrav. Personligt synes jeg faktisk, at for eksempel membranteknologi i rensningsanlæggene ville være en god vej at gå, fordi der er så mange kilder til den plast der ender i havet,« siger hun.
Sidste år var Lone Loklindt en af de politikere, der mest tydeligt lagde op til politisk handling over for problemet.
»Plastik i havet er ved at udvikle sig til et af de mest presserende miljøproblemer, fordi det går ind og påvirker hele økosystemet. Og nu hvor jeg hører, at mikroplastik er i nogle af de mest almindelige produkter, som vi ikke engang aner, at det findes i, så er der noget, der siger mig, at vi er nødt til meget hurtigt at få kigget på det her,« sagde Lone Loklindt i april sidste år til DR.
Selv om det seneste år ikke har bragt nogen initiativer fra politisk hold, og hun fortsat ikke vil sætte dato på, hvornår det sker, fastholder Lone Loklindt i dag, at Folketinget bør handle over for problemet.
»Det er noget, der optager mig meget, og når den rette timing er der, vil jeg tage det op igen. Det kunne ligge i forlængelse af, at vi forhandler om revisionen af vandsektorloven,« siger hun.
Lone Loklindt peger på, at der i dag findes membraner til rensningsanlæg, som blandt andet bruges til anlæg, der udleder spildevand til ferskvand, hvor udledningskravene er skrappere end i de typiske anlæg, hvor spildevandet udledes til havet. Derfor kunne en politisk løsning være at kræve sådanne membraner i rensningsanlæg. En anden politisk løsning ville være at stille krav til producenter af eksempelvis kosmetiske produkter med mikroplast om, at plastikken skal udfases fra produkterne.
Som en tredje mulig løsning peger Lone Loklindt på, at man kan oplyse forbrugere om, at man undgår plastik i miljømærkede produkter. Løsninger, der kun handler om de kosmetiske plastikkugler, får dog ikke bugt med den største del af problemet, der skyldes partikler fra andet plastaffald eller slid fra syntetisk tøj, der bliver vasket.
Ud over Lone Loklindt fortalte miljøordførere fra Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten sidste år DR, at problemet var helt nyt for dem, men at de ville tage det op i Folketinget.
Der er imidlertid ingen af de seks miljøordførere, der har foreslået løsninger eller stillet spørgsmål til problemet i Folketingssalen. En anden af de seks miljøordførere, Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, siger i dag, at det er regeringens ansvar at tage sagen op.
»Når vi ikke har gjort noget, er det, fordi der skal være et større fokus på det fra regeringens side, for at der sker noget. Danmark kunne jo godt løfte opgaven gennem ministeren, men det har man jo ikke prioriteret. Desuden har der jo været flere forskellige ministre i løbet af det seneste år,« siger han.
Det ændrer vel ikke på, at du kunne stille forslag eller paragraf 20-spørgsmål i Folketinget?
»Nej, men man skal også se på, hvad det kan løfte at stille et paragraf 20-spørgsmål, når det handler om løsninger. Man skal først have på det rene, hvad der kan løse problemet. Det ville være forkert af mig for eksempel at kræve nye rensningsanlæg, hvis der findes andre løsninger på problemet,« svarer Jørn Dohrmann.
For et år siden var budskabet fra Jørn Dohrmann noget anderledes:
»Man må have et system i rensningsanlæggene, som kan klare det her. Hvis man ikke kan filtrere mikroplastikken fra dér, så synes jeg, at man skulle bruge forsigtighedsprincippet og forbyde det her produkt, indtil der var styr på det,« sagde han sidste år til DR.
Begge miljøordførere peger på, at problemet optimalt set bør tages op på EU-plan, enten ved, at EU stiller krav til kosmetikindustriens brug af mikroplastik eller ved at kræve, at rensningsanlæggene kan fjerne mikroplastik fra spildevandet.
Leave a Reply