Det er ’mudret’ og ’uklart’ og et forsøg på at pynte på virkeligheden. Men decideret vildledning er der nok ikke tale om.
Sådan lyder professor Jens Elo Rytters vurdering af et skriftligt svar om sessionslogning, som Justitsministeriet sendte til Folketinget i maj 2012. Her spurgte Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, nemlig direkte til, om Politiet eller PET havde brugt data fra den omstridte internetlogning af danskerne – sessionslogning – til at opklare forbrydelser eller terror.
Læser man svaret, får man det indtryk, at sessionslogning er vigtigt for Danmarks politi og efterretningsvæsen, men den 2. juni i år meldte justitsminister Karen Hækkerup (S) ud, at sessionslogning blev afskaffet, fordi den aldrig havde været et brugbart værktøj. Hun kunne på et samråd samme dag ikke give nogen eksempler på, at sessionslogning havde været brugt til formålet.
Version2 har bedt Jens Elo Rytter, der er ekspert i statsret, om en vurdering af svaret i forhold til reglerne om vildledning af Folketinget.
»Der bliver eksplicit spurgt til sessionslogning, og så svarer man med henvisning til nogle bredere begreber. Det virker, som om man forsøger at pynte på det her svar ved at gøre det lidt uklart, hvad man henviser til som noget, der har værdi for politiet. Det er ret svært at forstå, hvad der bliver svaret på,« siger Jens Elo Rytter til Version2.
Der er klare regler om, at ministre og embedsværk ikke må vildlede Folketinget med forkerte oplysninger. Men sådan en besvarelse, hvor der ikke som sådan står noget forkert, men hvor svaret er bredt ud for at dække over virkeligheden, er ikke direkte vildledning, vurderer han.
»Jeg mener ikke, at det er en klokkeklar sag om vildledning af Folketinget, men det ligner et svar, hvor man vil få sessionslogning til at fremstå mere brugbart, end det reelt var,« siger professoren.
Undervejs i svaret bliver en række andre forhold nævnt, uden at det bliver forklaret, hvad det har med sessionslogning at gøre.
»Svaret er lidt mudret, for der bliver trukket en masse ting ind. For eksempel skriver de, at internettet i stigende grad bliver brugt til at dele børneporno, men ikke noget om, hvorvidt sessionslogning kan bruges til at opklare børnepornoforbrydelser,« siger Jens Elo Rytter.
Sessionslogning er en særlig dansk opfindelse og blev indført sammen med EU’s direktiv om telelogning i 2007. Gennem årene har skiftende justitsministre og regeringer udskudt den planlagte evaluering af logningsreglerne og hele tiden svaret, at hele logningspakken var nødvendig for politi og efterretningsvæsen. Det ændrede sig i første omgang i december 2012, da et flertal uden om regeringen tvang en redegørelse frem om brugen af sessionslogning hos politiet og PET, hvor facaden begyndte at sprække.
I april i år blev EU’s direktiv om telelogning annulleret af EU-Domstolen, som i en vurdering af den samlede pakke af regler fandt dem i strid med EU-borgernes grundlæggende ret til privatlivets fred.
I den anledning kiggede Justitsministeriet så på de danske regler – som på nogle områder er lidt strammere og beskytter borgerne bedre end EU-reglerne – og det førte altså til, at sessionslogning blev afskaffet. At det skulle tage så lang tid at nå til den konklusion, er dog tankevækkende, mener juraprofessoren.
»Det må længe have stået klart for myndighederne, om sessionslogning kunne bruges eller ej. Det er regler fra 2007 – og nu skriver vi 2014. Man kan undre sig over, at det skulle tage så lang tid,« siger Jens Elo Rytter.
Leave a Reply