Pladsmangel og nærhed til datakabler og beboelse får nu tyske industrivirksomheder og forskningsinstitutioner til at afsøge muligheden for at lægge superledende højspændingskabler i de kabelgrave, hvor der indtil nu har ligget konventionelle højspændingskabler.
Fordelen ved at bruge superledere er først og fremmest, at der ikke er nogen modstand i kablet, når temperaturen kommer ned på minus 200 grader. Men i tæt bebyggelse har det også stor betydning, at der ikke er noget magnetfelt rundt om kablerne, som kan forstyrre signaler i nærliggende datakabler. Der er heller ikke nogen varmeudvikling, så kablerne kan ligge i relativt små kabelgrave.
Projektet i Essen skal over de næste to år forbinde to transformerstationer. Her har der ellers ligget et 110 kV-kabel, som er i stand til at overføre 2.310 A eller cirka 40 MW. Det superledende kabel har en driftsspænding på 10 kV, men kan overføre tilsvarende energi. Det betyder også, at elselskaberne med et superledende kabel kan nøjes med 10 kV transformerstationer i stedet for udstyr, der kan håndtere 110 kV.
Det er det tyske energiselskab RWE, som står bag kablet og ansvarlig for projektet. Dr. Frank Merschel regner med, at superledende teknologi i fremtiden kan sikre høj kapacitet i områder, hvor pladsen er begrænset.
Læs også: Nyt liv til drøm om ‘varm’ superledning
Lederen i det kabel, som er blevet installeret i Essen, består af et keramisk materiale. Tidlige superledere opnåede først de superledende egenskaber, når temperaturen lå på et par grader over det absolutte nulpunkt. I de senere år er der dog blevet udviklet såkaldte højtemperatur-superledere, hvor temperaturen ‘blot’ skal ned på minus 200 grader celcius. Det betyder, at man i stedet for flydende brint nu kan bruge flydende kvælstof til at holde kablet superledende.
Hvis testperioden går som forventet, er det planen at udbygge systemet til en 23 km lang højspændingsring rundt om Essen.
Leave a Reply