Daily Archives: August 16, 2014

Ivar Lyhne spørger: Er der en teknisk forklaring på, hvordan et fosters hjerte starter med at slå?

Stig Haunsø, professor, dr.med. ved Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalets Hjertecenter, svarer:

Jeg har forhørt mig rundt omkring hos forskellige kolleger, bl.a. inden for børnehjertesygdomme, og er kommet frem til følgende:

Fostrets hjerte udvikles ud fra to hjertetuber, som anlægges meget tidligt, omkring tre uger efter befrugtningen. Hjertetuberne består af myocytter, hjerteceller, som foretager rytmiske kontraktioner.

Tuberne foldes omkring fem uger efter befrugtningen, og herefter anlægges forkamre og hjertekamre. Sinusknuden, som sidder højt i hjertets forkammer, er udviklet af myocytter, og specialiseret til at udsende elektriske impulser med en fast hjertefrekvens (i depolariseret og repolariseret tilstand).

Udviklingen og starten af hjerteslagene er formentlig programmeret i generne, der findes således programmer til udvikling af særlige myocytter med elektrisk aktivitet (ionkanaler), der automatisk stimulerer myocytterne i forkamrene til kontraktion.

Der findes også specialiserede myocytter med elektrisk aktivitet, som er beliggende mellem forkamre og hjertekamre, hvorfra de elektriske impulser løber gennem et ledningsbundt til selve hjertemuskulaturen, som får hjerteceller i hjertekamrene til at trække sig sammen.

Den elektriske impuls løber altså fra sinusknuden gennem forkamrenes myocytter til AV-knuden og et særligt ledningsbundt, det His’ske bundt, og videre til hjerteceller i hjertekamrene.

Den elektriske stimulation sker altså via automatisk impuls fra sinusknuden.

Ivar Lyhne spørger: Er der en teknisk forklaring på, hvordan et fosters hjerte starter med at slå?

Stig Haunsø, professor, dr.med. ved Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalets Hjertecenter, svarer:

Jeg har forhørt mig rundt omkring hos forskellige kolleger, bl.a. inden for børnehjertesygdomme, og er kommet frem til følgende:

Fostrets hjerte udvikles ud fra to hjertetuber, som anlægges meget tidligt, omkring tre uger efter befrugtningen. Hjertetuberne består af myocytter, hjerteceller, som foretager rytmiske kontraktioner.

Tuberne foldes omkring fem uger efter befrugtningen, og herefter anlægges forkamre og hjertekamre. Sinusknuden, som sidder højt i hjertets forkammer, er udviklet af myocytter, og specialiseret til at udsende elektriske impulser med en fast hjertefrekvens (i depolariseret og repolariseret tilstand).

Udviklingen og starten af hjerteslagene er formentlig programmeret i generne, der findes således programmer til udvikling af særlige myocytter med elektrisk aktivitet (ionkanaler), der automatisk stimulerer myocytterne i forkamrene til kontraktion.

Der findes også specialiserede myocytter med elektrisk aktivitet, som er beliggende mellem forkamre og hjertekamre, hvorfra de elektriske impulser løber gennem et ledningsbundt til selve hjertemuskulaturen, som får hjerteceller i hjertekamrene til at trække sig sammen.

Den elektriske impuls løber altså fra sinusknuden gennem forkamrenes myocytter til AV-knuden og et særligt ledningsbundt, det His’ske bundt, og videre til hjerteceller i hjertekamrene.

Den elektriske stimulation sker altså via automatisk impuls fra sinusknuden.

Til november skal de fleste danskere have en digital postkasse, så de kan modtage post fra myndighederne, men det er ikke sikkert, de kan sende post digitalt til myndighederne, skriver DR Nyheder.

Formand for seniorrådet i Skanderborg Kurt Rønne har således forsøgt at hjælpe en anden ældre medborger med at udfylde et skema digitalt fra Arbejdsskadestyrelsen.

»Jeg troede faktisk, det var mig, der ikke kunne finde ud af det, og derfor brugte jeg en dag på, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det ikke,« siger han til DR Nyheder.

Kurt Rønne kontaktede Arbejdsskadestyrelsens it-support.

»Så skulle man printe det ud, udfylde det i hånden og sende den retur med post,« siger han.

It-chef i Arbejdsskadestyrelsen Peter Wiese beklager:

»Jeg vil gerne beklage, at der er en borger, som har haft en dårlig oplevelse med et skema. Men langt hovedparten af vores skemaer og blanketter kan godt udfyldes og returneres digitalt,« siger han til DR Nyheder og fortsætter:

»Vi er opmærksomme på, at der stadig er enkelte blanketter, hvor det ikke kan lade sig gøre, men vi arbejder på, at det.«

Peter Wiese kan ikke sætte en dato på, hvornår digitaliseringen i styrelsen er helt gennemført.

Arbejdsskadestyrelsens står ellers på Digitaliseringsstyrelsens liste over myndigheder, der kan modtage og besvare Digital Post fra borgere og virksomheder, men det betyder ikke, at de kan modtage al post digitalt.

»Det kan vi desværre ikke love fra første dag. Det er op til myndighederne selv, hvordan de vil foretage den her omlægning. Det vil være en omstillingsproces,« siger kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen.

Historien om de 275 millioner offentlige kroner til Haldor Topsøes nu lukkede brændselscelleeventyr er kun et af flere eksempler på, at støtten til teknologiudvikling i energisektoren foregår på en uhensigtsmæssig måde og bør ændres. Det mener direktør i TK Energy, Thomas Koch.

Han fremhæver, at man i tilfældet Topsøe står tilbage efter mere end tyve års forskning og udvikling uden en teknologi, der virker ordentligt, og med en fabrik til mange hundrede millioner kroner, som kun har produceret ganske få stakke, der desværre ikke har haft den fornødne kvalitet:

»Det har været uhensigtsmæssig brug af offentlige forsknings- og udviklingsmidler, og det skyldes, at offentlig støtte i alt for høj grad betinges af forretningsplaner med milestones. Derfor bliver det økonomer og direktører uden teknisk viden, der styrer projekterne – også i de faser, hvor det skal handle om at løse de tekniske udfordringer,« siger Thomas Koch.

»Det levner ikke tilstrækkelig plads til vanskeligheder eller uforudsete problemer med teknikken. Teknikerne og ingeniører kommer ikke igennem med deres indvendinger, fordi planen skal holdes,« tilføjer han.

Thomas Koch påpeger, at projekterer bare får lov til at køre videre og videre, uden at nogen smækker de offentlige kasser i. Det sker i hvert fald ikke, hvis værtsvirksomheden er stor og selv vil fortsætte, forklarede bestyrelsesformand for EUDP, Torkil Bentzen torsdag i forbindelse med lukningen af Topsøe Fuel Cell, der har fået 112 mio. kroner af EUDP gennem tiderne.

Thomas Koch kender støtte-systemet godt. Han er teknologiudvikler, der har gjort hele turen med fra nørdet forgasningsforsker på DTU, egen virksomhed i Køge med Vækstfonden som investor og en stor Shell-kontrakt i baglommen – via en bitter konkurs til rekonstruktion af en virksomhed, der i dag har overskud på teknologiudvikling.

»Stirling.dk-motoren er et andet eksempel, som Ingeniøren også tidligere har skrevet om. Her blev udvikler Henrik Carlsen trængt ud af virksomheden, som nægtede at høre på, at teknologien ikke var udviklet. Anlægget blev solgt alligevel, og virksomheden gik konkurs, fordi den ikke kunne overholde garantiforpligtigelserne til kunderne,« fortæller han.

Thomas Koch mener, at man bliver nødt til at dele udvikling af en ny teknologi op i en teknisk fase, hvor ingeniørerne regerer, og en fase, hvor markedsovervejelser og forretningsplaner kommer ind, hvis der er behov for dette. Men det skal først være, efter at firmaet har bevist, at teknologien rent faktisk virker, og kan sandsynliggøre, at den kan fremstilles til en pris, som nogen vil betale for den pågældende ydelse i den nærmeste fremtid.

»Man kan lære meget af de store virksomheder. Når Shell for eksempel skal købe nye teknologier ind, så skal de se, at teknologien virker, og at udstyret har tilstrækkelig holdbarhed. Ligesom de fleste store virksomheder også har helt faste procedurer for, hvordan de vurderer, tester og udvikler nye ideer. Kan ideerne/teknologierne ikke honorere de stillede krav, så dropper man teknologien eller gemmer den til senere brug,« siger han.

Teknikken bliver taber

Thomas Koch vurderer, at den overdrevne styring efter forretningsplaner på bekostning af teknologi og teknologudvikling – som kan være svær og sandsynligvis ikke følger en ret linje – findes i næsten alle de eksisterende støttekasser til energiteknologi.

Han mener i stedet, at den offentlige støtte til en energiteknologi bør deles op i tre trin, som kræver hver deres kompetencer og indeholder forskellige typer milestones:

• Trin 1 er udvikling af selve teknologien.
• Trin 2 er fremstilling af en prototype og vurdering af prisniveau samt sandsynliggørelse af et marked.
• Trin 3 er markedsføring.

»For hvert trin skal støtten til næste trin kun udbetales, hvis fasen før er gennemført med tilfredsstillende resultat. For meget perspektivrige teknologier, som eksempelvis SOFC, skal der være mulighed for flere projekter i første fase. På den måde mister vi ikke alle de penge på en teknologi, der grundlæggende bygger på forkerte antagelser, er for dyr, for svær at opskalere eller bare ikke har et marked,« siger Thomas Koch.

Han tilføjer, at det til gengæld kræver en virkelig kompetent evaluering af ideer og projekter – specielt på det tekniske plan. Og som noget af det vigtigste at disse evalueringer bliver respekteret og taget alvorligt. Samtidig med at man huske, at teknologiudvikling er svær og rummer mange udfordringer.

Danske læger retter nu kritik mod Sundhedsstyrelsen for ikke at udsende fælles retningslinjer for brugen af gensekventering til at afsløre Downs syndrom hos fostre.

Teknologien går sejrsgang med stormskridt på grund af de nye Next Generation sekventeringsmaskiner. De breder sig til flere af landets hospitaler, hvor en skov af forskellige tilbud dukker frem.

Det er et problem, lyder det fra flere af medlemmerne af et udvalg under Sundhedsstyrelsen, der skal komme med anbefalinger til styrelsen på området.

»Tingene skrider i øjeblikket,« lyder det blandt andre Anne Marie Gerdes fra Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet, der er med i udvalget under Sundhedsstyrelsen.

Hun hentyder til fosterdiagnostikken herhjemme, der i mange år har været kendetegnet ved et fuldstændigt ensartet og velafprøvet tilbud til de gravide i form af en nakkefoldskanning og den såkaldte Doubletest, og en ligeledes ensartet registrering.

Men i dag tilbyder nogle hospitaler gensekventering udført på stedet, andre hospitaler tilbyder slet ikke testen, mens andre igen sender prøver til udlandet. Hvor stor risikoen for Downs syndrom – på baggrund af nakkefoldsskanning – skal være, før man tilbyder gensekventering har Sundhedsstyrelsen ikke taget stilling til. Og foruden det uhensigtsmæssige i, at gravide i nogle dele af landet har andre tilbud end i andre, så opstår der også huller i registreringen af data, når prøver bliver behandlet i udlandet

»Vi mister vigtige oplysninger om de gravides forløb, og det truer vores mulighed for at følge dem og evaluere på effekterne af vores programmer inden for fosterdiagnostik. Derfor er der akut brug for klare retningslinjer på området,« lyder det fra Anne Marie Gerdes.

Et andet medlem af udvalget under Sundhedsstyrelsen, professor Jens Michael Hertz fra Odense Universitetshospital, retter samme kritik mod Sundhedsstyrelsen i dagens udgave af Ingeniøren:

»Vi risikerer, at de gravide skal shoppe rundt mellem hospitalerne for at finde de bedste tilbud. Vi efterlyser fælles retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, og det haster. Der er så klare fordele ved testen, at den bør tilbydes på alle sygehuse,« siger Jens Michael Hertz.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at kommentere på lægernes kritik, fordi styrelsen ifølge eget udsagn ikke er langt nok i sit arbejde. Styrelsen arbejder på at rejse en etisk diskussion, før de kan fastlægge retningslinjer.

Det er svært at komme udenom ordet virkelyst, når man har talt med denne uges kandidat til titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

Jens Christian Hillerup, som den 26-årige kandidat hedder, er uddannet fra DTU og Kungliga Tekniska Högskolan, hvorfra han i september 2013 afsluttede en to-årig ‘dual degree’ i Security and Mobile Computing.

Drømmer du om et sejt ingeniørjob? Tjek Jobfinder.

At være ingeniør handler jo om at turde stille spørgsmålstegn ved folks antagelser. Man finder ikke på noget nyt, hvis ikke man tør udfordre de eksisterende rammer.
Jens Christian Hillerup, open source advisor, Bit Blueprint, og kandidat til konkurrencen Danmarks sejeste ingeniør-

Siden december har han arbejdet som open source advisor hos IT-ingeniørvirksomheden Bit Blueprint, og det er da også kollegerne, der har indstillet ham til titlen:

»Jeg vil vove den påstand, at Jens Christian er et opgør med arketypen på en ingeniør. Han er fagligt set utrolig dygtig, samtidig med at han ser sit arbejde i et større perspektiv. Han går op i, at de færdige løsninger også kommer samfundet til gavn,« siger Chief Technology Officer og medstifter af Bit Blueprint Kræn Hansen.

Tag mig som jeg er

Den unge ingeniør er dog ikke altid den nemmeste medarbejder:

»Han har altid en holdning til den teknologi, han arbejder med. Han er åben for input, men går ind i nye projekter med en ide om, hvor de skal ende. Det kan indimellem være besværligt som arbejdsgiver, men den her evne til at stille de rigtige spørgsmål gør ofte, at vi i sidste ende træffer nogle bedre valg,« lyder skudsmålet fra chefen.

Jens Christian Hillerup varslede da også allerede ved ansættelsen sin kommende arbejdsgiver om stilen:

»Da jeg startede i jobbet sagde jeg, at de måtte tage mig, som jeg er. Jeg har en faglighed, som jeg har tænkt mig at bruge. Det at være ingeniør handler jo om at turde stille spørgsmålstegn ved folks antagelser. Man finder ikke på noget nyt, hvis ikke man tør udfordre de eksisterende rammer,« siger han.

I Bit Blueprint arbejder han eksempelvis med at udvikle en open-source motion-capture-dragt, som i første omgang skal bruges til at lave interaktive teaterforestillinger med 3D-grafik.

Dragten gør det muligt for en skuespiller at styre en 3D-figur, og projektet har også været præsenteret til medicinsk brug og behandling af mennesker med autisme.

Ingeniører er ikke offensive nok

De klare holdninger gælder også ingeniørfaget:

»Jeg synes generelt ikke, ingeniører er offensive nok. Der er masser af områder, hvor vi med vores faglige baggrund og logiske tænkning burde udfordre rammerne mere,« siger han med et eksempel:

»Jeg kunne godt tænke mig at se flere ingeniører udfordre politikere, når de siger noget vrøvl. Men det kræver, at ingeniørernes selvopfattelse bliver ændret, så de tør bruge deres faglighed til mere end blot at regne.«

Selv er Jens Christian Hillerup politisk aktiv via Twitter og gennem Bit Bureauet, der blandt andet kæmper for fri adgang til nettet uden overvågning. Og så er han i færd med at oprette et firma sammen med to journalister, der skal forbedre journalistikken ved hjælp af data:

»IT kan mere end bare IT selv. Eksempelvis kan man bruge IT til at automatisere indsamlingen af data om retsafgørelser i sager om løndumping. Problemet er, at journalister i dag ikke har de værktøjer, der skal til, så dem vil vi gerne udvikle. Vi har også planer om selv at indsamle data og skrive historier.«

Vil undervise børn i programmering

Og skulle han ende med at blive kåret som Danmarks sejeste ingeniør til efteråret, skal præmien på 25.000 kroner formentlig gå til at opfylde drømmen om at undervise børn i programmering.

Til efteråret kører han sammen med Kræn Hansen et pilotprojekt, hvor de hver uge mødes med en folkeskoleklasse for at lege med kodning i et børnevenligt sprog:

»Der er virkelig et behov for at afmystificere IT. Hvis bare børn lærer en smule om, hvordan man automatiserer arbejdsgange, vil de blive bedre computerbrugere. Måske nogle af dem så får lyst til mere, og pludselig har vi den næste Skype,« siger han.

Som det turde fremgå, er Jens Christian Hillerup ingeniør med stort I. Men han lægger vægt på at være mere end ingeniør. Interviewet til denne artikel foregår således over telefonen fra et stævne for amatørsymfoniorkestre, hvor han selv spiller bratsch:

»Jeg har også arrangeret flere musikstævner, hvor jeg tror min ingeniørbaggrund har gjort det lettere for mig at overskue et stort setup. Og så vil jeg gerne lære at sejle. Det må ikke alt sammen handle om karriere, der skal også være plads til at have det sjovt udenfor jobbet.«

Kender du Danmarks sejeste ingeniør?

Du kan stadig nå at indstille din kandidat til den store Engineer the future-konkurrence. Læs mere og indstil din kandidat her

Bliv også selv en del af Engineer the future-bevægelsen.

Dong Energy har nu installeret det første kommercielle eksemplar af Siemens nye 6 MW gearløse havvindmølle i sit rette element – nemlig i en 210 MW stor, britisk havmøllepark, hvor den snart får følge af de 34 næste af slagsen.

Havmølleparken Westermost Rough, som Dong Energy ejer 50 pct. af, er det første projekt, hvor 6-MW-møllen anvendes, og Dong Energy kalder selv installationen for ‘et vigtigt skridt i at indfri Dong Energys strategi om at nedbringe prisen på energi.’

Ifølge Duncan Clark, som er Dongs projektchef Westermost Rough, repræsenterer Seimens-møllen en markant forbedring i forhold til at levere mere energi fra færre vindmøller.

6-MW-vindmøllen udmærket sig ved et kompakt design uden gear, men med en specialudviklet generator med permanente magneter. Det har reduceret antallet af komponenter med 50 pct. i forhold til et traditionelt gear-design og nedbragt vægten i toppen til 33-34 ton pr. installeret MW.

Med en kapacitet på 210 MW vil havmølleparken levere strøm svarende til cirka 210.000 husstandes årlige forbrug.

Opførelsen af de i alt 35 møller forventes afsluttet i løbet af første halvår 2015.

Offshorearbejdet udføres af et af verdens mest avancerede installationsfartøjer, Sea Challenger. Det ejes af Dong Energy og Siemens i fællesskab via selskabet A2SEA.

Westermost Roug ligger cirka otte km fra kysten ud for Holderness på den britiske østkyst og er den ene af to havmølleparker, som Dong opfører Storbritannien.

Den anden havmøllepark er West of Duddon Sands på vestkysten. De to havmølleparker, som vil blive idriftsat i henholdsvis 2015 og 2014, har en samlet kapacitet på mere end 500 MW.

De øvrige ejere af Westermost Rough er Marubeni Corporation og britiske Green Investment Bank, der hver ejer 25 pct. af projektet.

Sverige kan inden for ti år tage en ny forskningsreaktor i anvendelse.

Rektorerne for Kungliga Tekniska Högskola (KTH) i Stockholm, Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg og Uppsala Universitet bad allerede i 2012 det svenske uddannelsesministerium undersøge muligheden for at bygge en helt ny form for blykølet reaktor, der anvender plutonium som brændstof.

‘Et sådant anlæg kan blive et verdensførende forsknings- og uddannelsescenter for udviklingen af fjerdegenerations kernekraftreaktorer,’ skrev rektorerne ifølge Ny Teknik til Uddannelsesministeriet.

Den svenske avis Dagens Industri skriver, at henvendelsen først i maj i år blev sendt videre til vurdering i det svenske videnskabsråd, som inden 1. oktober skal komme med et svar.

»Hvis videnskabsrådet siger ja, mener jeg, vi skal gå videre,« siger uddannelsesminister og partiformand for Folkepartiet Jan Björklund til avisen.

Han er dog den eneste politiker, som foreløbig har meldt sig som en klar fortaler.

Centerpartiet og Miljöpartiet har allerede afvist tanken om en ny forsøgsreaktor, mens Socialdemokraterne ifølge Dagens Industri ikke har givet et klart svar.

Sverige går til rigsdagsvalg 14. september, så beslutningen skal først tages efter valget.

Det er i givet fald planen at bygge den nye forskningsreaktor i Oskarshamn på den svenske østkyst, hvor der allerede findes kernekraftreaktorer.

Det vil koste omkring halvanden milliard svenske kroner (1,2 mia. DKK) at gennemføre projektet, der foruden reaktoren i Oskarshamn omfatter nye laboratorier og værksteder ved KTH. Hvis beslutningen tages nu, kan reaktoren stå færdig omkring 2023.

Bly har både fordele og ulemper

Professor Janne Wallenius fra KTH er en af de førende personer i designet af den nye Electra-reaktor, som er den korte betegnelse for en European Lead-Cooled Training Reactor.

Til KTH’s egen nyhedstjeneste Forskning på Djupet sagde han i 2012:

»Det unikke ved Electra er, at vi erstatter vandkøling med rent, flydende bly. Min forskningsgruppe og jeg er de første i verden til at designe en realistisk reaktor som udelukkende er blykølet.«

Det er et problem med bly, at det er tungt, og det giver anledning til korrosion i pumper. Både forskere i Tyskland og ved KTH arbejder på at løse korrosionsproblemet ved eksempelvis at belægge stål med aluminium. I den lille forskningsreaktor er der dog ikke behov for pumper, da blyet kan cirkulere af sig selv, så her er korrosionsproblemet ikke afgørende.

Fordelen ved bly er, at det ikke kan koge. Det forhindrer en kernenedsmeltning ved tab af kølemiddel. Desuden er bly et glimrende materiale til beskyttelse mod ioniserende stråling.

Kernen i Electra-reaktoren vil have en diameter på 30 cm mod typisk fire meter for kommercielle reaktorer. Hele reaktortanken vil have en størrelse på 1 x 3 meter. Designet er mere indgående beskrevet i en artikel i Journal of Nuclear Technology fra 2012, som dog ikke er tilgængelig uden betaling.

Electra skal kunne levere 0,5 MW termisk effekt med et brændsel, der består af plutonium, zirkonium og nitrogen i forholdet (Pu0.4,Zr0.6)N.

Janne Wallenius forklarer, at dette brændstof rundt regnet giver 100 gange så megen energi som en tilsvarende mængde uran.

»Det betyder, at vi kan drive kernekraftværker i Sverige i yderligere 5.000 år, uden vi behøver at grave mere uran op fra jorden,« sagde han i 2012 til KTH-magasinet.

I alt skal der bruges 70 kg plutonium til Electra i henved 400 brændselsstave. Denne mængde kan fremskaffes ved behandling af 7 ton affaldsbrændsel fra de svenske letvandsreaktorer. Det skønnes at ville tage omkring to år.

Russerne og belgierne er i gang med noget lignende

Forskning inden for blykølede reaktorer finder også sted i Rusland, hvor man siden 1970’erne har anvendt princippet på visse ubåde. I 2009 blev det annonceret, at et firma skulle udvikle det til et kommercielt produkt.

Hos det nukleare forskningscenter i Belgien SCK-CEN har man et projekt i gang om at udvikle en reaktor, der køles med bly og bismuth.

De samme gyroskoper, som bruges til at styre i bilspil på telefonen, kan også fungere som primitive mikrofoner, der kan aflytte samtaler, uden brugeren er klar over det. Det skriver Wired.

Forskere fra Stanford University og israelske Rafael har fundet frem til, hvordan telefonernes gyroskoper kan opfange vibrationer skabt af lydbølger. Problemet er størst på Android-telefoner, fordi platformen som udgangspunkt lader app-udviklere få flere data fra gyroskoperne.

Mens en app på iOS blot kan få en opdateringsfrekvens på 100 hertz, kan man på Android få op til 200 hertz. Da tale fra mennesker typisk ligger inden for 80 til 250 hertz, får man altså mere af lyden med på Android.

På begge platforme er der imidlertid ikke restriktioner for at give en app adgang til gyroskoperne. Brugeren skal give apps tilladelse til eksempelvis at bruge GPS eller mikrofoner, men selv websteder kan via browseren få adgang til gyroskoperne uden at spørge om tilladelse.

Gyroskoper i telefoner består af en mikroskopisk plade, som vibrerer. Når telefonen bevæges, vil pladen bevæge sig relativt i forhold til en række sensorer i gyroskopchippen efter Coriolis-princippet. Det kan omsættes til en tredimensionel bevægelse.

Men pladen kan altså også påvirkes af lydbølger, så man med særlig software kan rekonstruere lydbølgerne. Forskerne var dog kun i stand til at opfange 65 procent ud af et ordforråd, der var begrænset til tallene fra 0 til 10, men de vurderer, at det vil være muligt at opnå bedre resultater ved at forbedre talegenkendelsesalgoritmen.