Monthly Archives: August 2014

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op


“Vi vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der.”


Morten Christiansen

Teleselskabet 3 er ikke til salg i Danmark, men derimod et selskab, der er i en position, hvor det kan købe op, hvis den rigtige mulighed byder sig.

Så klar er meldingen fra selskabets administrerende direktør, Morten Christiansen, om den danske telekrig, hvor 3 sammen med TDC, Telia og Telenor kæmper en blodig kamp om kunderne.

Der er generelt enighed om, at fire danske teleselskaber er et for meget her i Danmark - og at et af selskaberne derfor må lade sig opkøbe. 

Sådan er konklusionen også hos 3-direktør Morten Christiansen, der fremhæver, at priserne rasler ned i markedet, og at det rammer alle selskaberne.

“Vi er måske bedre rustet til at håndtere det, men det er overhovedet ikke noget drømmescenarie, for selvfølgelig rammer det også 3,” siger Morten Christiansen til Computerworld.

“Forklaringen er antallet af spillere. Fire selskaber kan ikke overleve. Det viser regnskaberne meget tydeligt.”

“Vi vil gerne købe”
Skal I så opkøbes, købe andre eller blive som I er?

“Den officielle holdning, koncernen har, er, at vi køber op. Vi er ikke til salg. Vi vil gerne købe,” lyder det fra 3-direktøren.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Den primære ejer af 3, Hutchison Whampoa fra Hong Kong, har i dag 3-selskaber i ni forskellige lande. Og koncernen har ikke for vane at sælge selskaberne fra, men i stedet at købe til, bemærker Morten Christiansen.

“Det har vi gjort for nylig i Irland og før det i Østrig. Den officielle holdning fra Hutchinson er, at 3 gerne vil være med til at konsolidere og ikke være en del af en konsolidering den anden vej. Vi vil gerne købe op, hvis den rigtige mulighed er der.”


Årsregnskab

HI3G Denmark ApS



Læs mere om HI3G Denmark ApS i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Hvem står stærkest i Danmark?
Hvor realistisk er det, at I skulle nuppe enten Telenor eller Telia – de er trods alt større, end I er?

“Målt på kunder er de større end os, men målt på økonomi og driftsresultat og overskud er vi meget større. Så det er et spørgsmål om, hvordan du vender og drejer det.”

“Vi vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der. Det vil være vores tilgang til det,” siger Morten Christiansen til Computerworld.

Selv om selskabet 3, der fik dets første 3G-licens i Danmark i 2001, i de første år kom ud med nogle voldsomme underskud, har selskabet siden 2009 leveret en stribe gode regnskaber.

Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner og i 2011 på 923 millioner kroner.

Vækst på alle fronter
Det er netop den slags resultater, der får Morten Christiansen til at melde så klart ud, at 3 ikke har behov for at lade sig opkøbe.

“Hvis du ser på tallene, er vi ikke et sted, hvor vi er presset. Vi har overskud – og endda et temmeligt stort overskud – og vi har et meget stort og positivt cash flow.”

“Det er et klassisk scenarie for at være dem, der køber op, når du ser på, at konkurrenterne er i den modsatte situation, i hvert fald en af dem i særdeleshed,” siger Morten Christiansen og henviser dermed indirekte til Telenor, der er det selskab, der umiddelbart står svagest på det danske marked i disse år

“Der er ikke noget, der siger, at det skulle ændre sig inden for en overskuelig fremtid. Vi vil kunne fortsætte med at vokse vores brutto-margin og dermed vore EBITDA, EBIT og cash flow fremover,” siger direktøren om de vigtige nøgletal i et selskabs regnskaber.

Samtidig afslører direktøren, at også det næste årsregnskab, 3 kommer med, vil byde på et fornuftigt overskud.

“Der er vækst på alle nøgletal,” siger Morten Christiansen.

Han fortæller, at fokus i de kommende år er på at få endnu flere kunder ind i 3-butikken.

Læs anden halvdel af interviewet med Morten Christiansen senere, hvor han fortæller om, hvordan 3 gik fra røde regnskabstal til kæmpe-overskud i Danmark.

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014

Posted in computer.

Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter



Cody Bünger, professor, ovl, dr.med ved Aarhus Universitetshospital. 

Aarhus Universitetshospital kan inden længe præstere noget, som andre danske hospitaler endnu er afskåret fra:

Her kan lægerne printe reservedele til kroppen med en 3D-printer.

3D-printeren er fra NScrypt med hardware-dele fra Aerotech, der blandt andet har rumfartsmyndigheden NASA og det amerikanske luftvåben på kundelisten.

Indkøbet er blevet foretaget, efter at hospitalet har fået doneret tre millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, mens det selv har skrabet en million kroner sammen fra andre fonde.

Med 3D-printeren i sin værktøjskasse kan det kliniske personale blandt andet printe implantater af op til fire forskellige materialer, der blandt andet tæller keramisk materiale, kulfibre og medicinske polymerer (plastik) godkendt til at blive indopereret i mennesker. 

Kan hjælpe mod kræft
De printede implantater på det århusianske hospital kan eksempelvis være med til at regenerere brusk- eller knogleoverflader og imprægneres med kemoterapeutisk medicin for at holde dødbringende sygdomme som kræft i skak med færre bivirkninger.

“Vi kigger på stoffer, der kan holde på den biologiske funktion ved at tiltrække celler, og som cellerne kan sætte sig på,” fortæller overlæge Cody Bünger.

Han forklarer, at hvis en kemoterapeutisk behandling eventuelt ikke kan nå ind i visse afkroge af menneskekroppen, kan man populært fortalt printe en knogleoverflade, som er dyppet i kemoterapeutisk materiale.

Således kan den udprintede knogleoverflade give en højere koncentration af anti-stofferne på et givent sted i menneskekroppen, som eksempelvis er angrebet af kræftsygdommen.

En udprintet knogleoverflade er derfor heller ikke bare en massiv overflade.

Det er snarere en porøs blanding af en tavlesvamp og en mursten, så cellerne kan trænge hele vejen ind i knoglen, men samtidig skal den udprintede reservedel være så stærk, at den ikke bare knækker eller bøjer.

Både til mennesker og dyr
På længere sigt er det tanken, at 3D-printer-aktiviteterne i Aarhus også kan komme andre hospitaler i landet til gode i deres eksisterende 3D-billeddiagnostiske faciliteter som MR- og CT-scanninger. 

“Helt konkret ville man ud fra de scanninger, som allerede foretages i dag af kræftknuder, kunne udprinte implantater, der som nøgle i en lås ville kunne udfylde den defekt, der opstår efter knudens fjernelse,” lyder forklaringen.



Her ses 3D-printeren i aktion. Foto: Dang Quang Le/Aarhus Universitetshospital. 

På forskningsområdet skal Aarhus Universitetshospital også undersøge, hvordan 3D-printere kan udnyttes mest optimalt i det kliniske arbejde.

“Vi skal producere reservedele under sterile forhold, og der skal vi have bygget en proof-of-concept-facilitet, teste hypoteser og medicinske stoffer herunder bio-kompatibiliteten. Vi skal også undersøge de økonomiske gevinster ved, at vi som hospital selv fremstiller medicinsk udstyr og ikke mindst se på sikkerheden, som er et stort område i sig selv,” siger overlæge Cody Bünger til Computerworld.

Grundet den spritnye teknologi skal Aarhus Universitetshospital sideløbende med sine operationer med udprintede menneskelige reservedele også afprøve teknologien og ikke mindst de forskellige print-stoffer i en lang række dyreforsøg.

“Implantater bliver i dag 3D-printet over hele verden, og derfor er det ekstremt vigtigt at se på, hvordan vi kan gøre det arbejde så optimalt som muligt,” lyder det fra Cody Bünger.

Mangler 26 millioner kroner
Overlægen, der også er professor i ortopædkirurgi ved Aarhus Universitet, forklarer, at selv om folk på hospitalet er jublende lykkelige over at få halet 3D-printeren hjem, så mangler der stadig seriøse forskningsmidler.

“Vi har sendt en stor ansøgning afsted til programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund under Det Strategiske Forskningsråd, da vi jo skal have medarbejdere og forskning og dermed også mere viden om 3D-printerens muligheder i klinikken,” siger han.

I kroner og øre drejer det sig om en ansøgning om 26 millioner, der sammen med selve prisen på printeren får prisskiltet op på 30 millioner kroner.

For de penge mener Aarhus Universitetshospital, at det kan bane vejen og finde modeller for printerens formåen og fornødne infrastruktur, kompetencemæssige krav til personalet ved printeren, stofsammensætning af de printede dele og en masse andre faktorer, som andre danske hospitaler dermed undgår at slås med.

Ud over samarbejdet med andre danske hospitaler skal de 26 millioner kroner blandt andet også bruges på et internationalt forskningssamarbejde med lande som Tyskland og Kina.

Læs også:

Verdens hurtigste bil får 3D-printet vitale dele

Stort gennembrud: 3D-printer kan mikse farver og materialer

Så vild er dansk 3D-teknologi: Simulerer mælk og yoghurt

Posted in computer.

Hvad skal man læse e-bøger med? En tablet!

Posted in computer.

Test afslører: De fleste røgalarmer virker ikke

Sammen med norske og svenske myndigheder har Energistyrelsen testet 23 forskellige røgalarmer, og 13 af dem var ikke gode nok. De lever ikke op til produktstandarden EN 14604:2005/AC:2008, og derfor er de ulovlige at sælge.

Af de 13 røgalarmer, der viste sig at være for dårlige, er de syv på det danske marked. Nu har Energistyrelsen udstedt påbud om at bringe de ulovlige forhold i orden.

En risikovurdering hos Dansk Standard og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut skal afdække, om Energistyrelsen skal tage yderligere skridt til at pålægge producenter og importører af de pågældende produkter at tilbagekalde produkterne fra markedet. Risikovurderingen skal være klar i starten af september.

»Røgalarmer skal kunne advare os i tide, hvis uheldet er ude, og der udbryder brand. Derfor har vi valgt at orientere offentligheden om, hvilke røgalarmer der ikke lever op til standarderne, så forbrugerne hurtigt kan finde ud af, om de har en røgalarm der er lovlig. Listen er offentliggjort på www.byggevareinfo.dk,« siger Dorte Nøhr Andersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen, i en pressemeddelelse.

Disse ulovlige røgalarmer er solgt i Danmark:

  • No Flame 83198/KD-101-LA

  • Schneider Electric MTN 548520 (batch 3180050D og frem)

  • ABUS HSRM20000 (batch HRSM 20000 D3000593AWA og frem)

  • NEXAS GNS-2236 (batch 01.11.2012 og frem)

  • HOUSEGUARD SA305S (batch 2013.04.03 og frem)

  • NEXA KD-134 (batch 12605 (2012.08.11) og frem)

  • Snapalarm SA 0109 (batch 2012.10.23 og frem)

Posted in computer.

Caching og ‘menneskelig fejl’ gav Imerco-kunder adgang til hinandens oplysninger under vase-stormløb

Det var en caching-funktion, der i går bevirkede, at kunder, der forsøgte at handle i Imercos webshop, kunne se hinandens oplysninger. Det fremgår af en pressemeddelelse fra isenkræmmer-virksomheden.

Som det vil være flere bekendt, sendte et tilbud på en jubilæumsvase i går Imercos hjemmeside i knæ det meste af dagen. For at imødegå den intensive trafik valgte Imerco ifølge eget udsagn at aktivere det, virksomheden kalder hardware-caching.

»Fejlen opstod som et forsøg på at stabilisere vores webshop og skyldtes såkaldt hardware caching. Det havde desværre den utilsigtede konsekvens, at enkelte kunder fik et forkert skærmbillede med en anden kundes oplysninger – hvilket vi selvfølgelig beklager dybt,« står der i pressemeddelelsen fra Imerco, som fortsætter:

»Imerco anvender ikke hardware cache fremadrettet. Og gjorde det kun i rent nødstilfælde for at prøve at stabilisere sitet.«

Isenkræmmer-forretningen oplyser desuden, at ‘fejlen var ikke en systemfejl, men en menneskelig fejl, der straks blev rettet. Fejlen kommer ikke til at gentage sig.’

Imerco-bruger Lisbeth Sillesen kunne i går fortælle til Version2, at hun kunne se oplysninger om en anden kundes adresse, telefonnummer, mail og fødselsdato. I pressemeddelelsen understreger Imerco, at der ikke har været adgang til det, virksomheden kalder kritiske personlige oplysninger:

Læs også: Vase-panik: Kunder fik adgang til fremmede konti på Imercos hjemmeside

»Enkelte kunder har i en ganske kort periode kunnet se et andet skærmbillede end deres eget. Men der har ikke været adgang til at se kritiske personlige oplysninger som fx CPR-nummer eller passwords – og slet ikke adgang til at se kreditkortoplysninger. Derudover har ingen kunne rette eller redigere i de skærmbilleder, der ikke har været deres egne. Det er vigtig at understrege, at Imerco ikke opbevarer data om hverken CPR-nummer, eller kreditkortnummer.«

Næste gang der er tilbud i Imercos netbutik, så kan det tænkes, kunderne får lettere ved at komme igennem. I hvert fald slutter virksomheden pressemeddelelsen med at skrive:

»Vi har lært en lektie om nethandel, og episoden her bekræfter vores strategi om at fokusere på nethandel. Vi planlægger derfor nu at opgradere vores servere, så vi kan håndtere samme antal besøgende, som vi havde i går. Herudover undersøger vi også muligheden for at indføre et kø-system, så der ikke opstår kaos, som i går.«

Posted in computer.

Linus: Jeg vil stadig gerne have Linux på desktoppen

I mange år gik debatten i Linux-kredse på, hvordan man kunne overbevise den brede befolkning om kvaliteterne ved det gratis styresystem og lokke dem væk fra Windows.

Bestræbelserne bar aldrig for alvor frugt, fokus skiftede til andre platforme, og debatten døde stort set hen – men Linus Torvalds, den finske opfinder af Linux, drømmer stadig om Linux på desktoppen.

Det afslørede han i en paneldebat for kerne-udviklere på konferencen Linuxcon i Chicago i sidste uge, skriver svenske Techworld.

Ordstyreren fremhæver, hvordan Linux i dag bliver brugt i alle større firmaer og nærmest er allestedsnærværende. Men det er ikke nok for Linus Torvalds.

»Jeg vil stadig gerne have desktoppen også. Og jeg tror, vi når dertil en dag,« sagde han.

Udmeldingen fik efterfølgende mange kommentarer med på vejen, både for og imod målsætningen om at få hevet markedsandele fra Windows på desktoppen. For nogle er det et vigtigt mål, fordi pc’en som vi kender den vil eksistere mange år fremover, mens andre hellere så at Linux-folkene koncentrerede sig om at skabe et mere åbent open source-alternativ til Android, som efterhånden har overtaget markedet helt.

Kampen for at få gjort Linux til en succes på pc-platformen har ført til en markedsandel på et sted mellem én og to procent i dag – det er ikke en eksakt videnskab – hvilket er en svag stigning i forhold til for fem år siden, hvor tallet var under én procent. Omvendt kører omkring 85 procent af smartphones i dag Android, som er bygget på en Linux-kerne, men en stor del af Android er ikke open source og er styret af Google.

Linux kunne i øvrigt mandag den 25. august fejre 23 års fødselsdag. Det markerede Linus Torvalds ved at sende en release candidate af nyeste Linux-version ud på fødselsdagen, i stedet for som normalt på en søndag. Selve opdateringen, Linux 3.17 rc-2, var der ikke noget bemærkelsesværdigt ved, skrev han, ifølge The Register.

Posted in computer.

Opera-browseren bliver brugt af 100 millioner på Android

Selvom du måske sjældent møder en browser fra Opera i din omgangskreds, betyder det ikke, at den norske browser lider nød. Mens desktop-browseren fra Opera stadig er lyslevende, men altså ikke så udbredt i det vestlige marked, har nordmændene fået solid succes på alle mulige andre platforme – især mobile.

Således kan Opera nu melde, at der er 100 millioner Android-brugere i verden, som aktivt bruger Opera som browser på deres mobil eller tablet. Det skriver norske Digi.no.

Det pæne, runde tal er omtrent en fordobling på bare et år og kommer lige i halen på en aftale mellem Opera og Microsoft. Alle de telefoner, som Microsoft overtog ved opkøbet af Nokia, som ikke er ’ægte’ smartphones, skal nu bruge Operas mobilbrowser som standard.

Læs også: Nokia-mobiler får Opera

Succesen som mobilbrowser er blevet bygget op over mange år, og en af hemmelighederne var Operas opfindelse med at slanke de downloads, der skulle til for at browse. Alt indholdet blev således sendt igennem Operas datacenter, hvor for eksempel billeder blev komprimeret og tilpasset i størrelsen, før de blev sendt af sted til browseren på mobiltelefonen. Den service er stadig meget populær i lande, hvor data via internettet ikke flyder så nemt som i Danmark, eller hvor hver kilobyte koster penge.

På den økonomiske front klarer Opera sig også fint, viser offentliggørelsen af regnskabet for andet kvartal af 2014. Her blev det til en omsætning på 568 millioner danske kroner, og et nettooverskud før skat på 54 millioner danske kroner. Over halvdelen af omsætningen kom fra annoncer, som Opera på de tre måneder havde fået vist til brugerne 187 milliarder gange, skriver Digi.no.

Læs også: Nu kan du videochatte direkte i Opera til Android

Posted in computer.

VMware lancerer egen OpenStack-software og ny hardware

Nu er open source-softwaren OpenStack blevet så populær, at selv VMware har kastet sig over det og fremover vil tilbyde det til kunderne. Sådan lød en af nyhederne på VMwares årlige konference i USA, ifølge Wall Street Journal.

OpenStack er et værktøj til at styre virtualiserede datacentre, oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem Nasa og Rackspace. I dag er OpenStack blevet en populær måde at styre sine virtualiserede servere på, ofte sammen med et gratis alternativ til VMwares betalingssoftware.

Men VMware ser selvfølgelig hellere, at OpenStack-fans også betaler for VMwares produkter, og derfor kan man fremover få en VMware-udgave af OpenStack, der passer til VMwares virtualisering. Direktør for VMware Pat Gelsinger forklarede dog, at langt de fleste VMware-kunder ikke har brug for OpenStack og generelt er ganske ligeglade med det.

Fra open source-puljen har VMware også adopteret containers, som bliver brugt af blandt andet Google til at effektivisere virtualisering i store mængder. VMware vil lancere et produkt, som kombinerer VMware-produkter med container-teknologien. Har man allerede licens til vCloud, bliver det gratis at bruge.

En anden nyhed fra VMware-konferencen var lanceringen af hardware, som rummer alt det, man har brug for af software. Få minutter efter at have tilsluttet den nye boks, der er døbt Evo:Rail, vil man være klar til at køre virtuelle maskiner på sine servere, lød det fra VMware.

Posted in computer.

Blog: NemID2: Gør det nu rigtigt 5/5

Følgetonen fortsætter:

Første afsnit var om gammel historie.

Andet afsnit om CPRs historie.

Tredje afsnit om Digtal Signatur.

Fjerde afsnit om NEMID.

Spørgsmålet er hvad vi, Danmark, skal gøre når kontrakten om den nuværende NemID snart udløber.

Min holdning er at vi skal gribe det helt anderledes til værks end tidligere.

NemID2 er uanset hvad vi ellers mener om det PKI – Public Key Infrastructure – og opgaven er at landets borgere får flest mulige fordele, færrest mulige ulemper for den laveste udgift.

Indtil nu har fokus været på hvad statsapparatet og erhvervslivet havde brug for eller kunne tvinges til, men fra nu af bør det handle om borgerne.

Driften er en statsopgave

Vi taler om et IT system der bliver helt centralt for at afgøre hvem der er og hvem der ikke er danskere og dermed er vi dybt inde i både grundloven og national sikkerhed.

Det duer simpelthen ikke at et privat firma med rod i regnskabet bliver lukket af erhvervsstyrelsen for regnskabsfusk og tager NemID2 med sig i faldet. Eller på grund af varemærkekrænkelser, rod i softwarelicenserne, patentkrænkelser, importsnyd, sortpengevask osv.

Vi kan heller ikke leve med at ejerskabet eller statsborgerskabet på specifikke medarbejdere betyder at deres loyalitet, personligt eller juridisk, ligger andre steder end til Kongeriget Danmarks Grundlov.

Driften af NemID2 skal foregå i statsligt regi.

Vi har jo heller ikke udliciteret tildeling af pas, visa og statsborgerskaber, vel ?

Vi skal have to uafhængige driftcentre

Og når jeg siger “uafhængige” mener jeg dælme “uafhængige”:

To fysiske lokationer, to forskellige ministerier, to helt forskellige implementeringer.

Der skal ikke være nogen “single point of failure” på den måde Nets netværk eller JVM har været det i NemID.

Det påvirker både arkitektur, design og pris, men vi taler om en “der er ikke nitaller nok i verden” opgave her.

Åben, brugbar, gratis

Arkitektur, dokumentation og service skal være åben, brugbar og gratis.

Brugerbetaling betyder bare en masse papirnusseri og at løsninger optimeres efter reducerede omkostninger i stedet for kvalitet.

Kig på Geodatastyrelsens success med frie geodata.

Privatliv bygges ind

Borgerens ret til privatliv skal indbygges fra starten.

En blond pige skal kunne bevise at hun er 18 år på en natklub, uden at det automatisk afslører hendes addresse eller mobilnummer.

Vi skal have en politisk diskussion og beslutning om præcis hvilke spørgsmål staten via NemID2 er villig til at besvare om borgerne og til hvem de vil give disse svar.

Alle anvendelser derudover skal være 100% under borgerens kontrol og det må ikke tillades firmaer at gøre deres service betinget af svar ud over de ovennævnte lovpligtige.

Blandt de spørgsmål jeg lige kan forestille mig er:

  • Navn
  • Addresse
  • CPR nummer
  • Foto
  • Myndig
  • Dansk statsborger
  • Kørekort
  • Studerende
  • Pensionist
  • Helseoplysninger (blodtype, allergier osv. til ambulancepersonale)

Rollebaseret

De fleste borgere har alle mulige roller, husejer, kasserer i håndboldklubben, bilejer, medarbejder, bestyrelsesmedlem, myndig, statsborger osv.

NemID2 designet skal skelne klart imellem individet og dets identitet og de roller individet har og har adgang til.

Det skal f.eks være muligt at lave en fuldmagt til en bestemt rolle, uden at alle de andre roller påvirkes.

Alle skal kunne definere sådanne roller, både staten, firmaer, personer og foreninger og NemID2 skal gøre det muligt at validere disse roller tilbage til deres udstedelse.

(Det er meget lettere end det lyder, det er bare lidt gymnastik med kryptografiske signaturer.)

Minimumsservice

Staten skal tilbyde og drive minimumsservices, på samme vis som f.eks “fakturablanketten” der blev lavet da det offentlige overgik til elektronisk fakturering.

Der skal være et antal web-apps som kan bruges af alle NemID2 brugere til at lave nye roller, fuldmagter osv. osv.

Vil en person eller et firma have noget mere strømlinet, må de finde nogen til at skrive programmer for dem.

Identifikations materiale

Papkortet bliver basisservice.

Borgere der ønsker det, kan i stedet få et elektronisk “borgerkort”.

Borgerkortet erstatter sygesikringsbevis, kørekort, rejsekort, studiekort osv. osv.

Borgerkortet kan kun aflæses hvis læseren presenterer et certifikat der giver adgang til et eller flere af de spørgsmål loven definerer ovenfor, eller hvis borgeren explicit giver tilladelse til aflæsning af yderligere oplysninger.

Rejsekortstanderen kan kun læse at der er en NemKonto at hente pengene på, ikke hvem du er eller hvor du bor.

Den grumme fyr foran diskoteket kan kun aflæse om du er myndig og se dit foto så han kan vurdere om det faktisk er dit borgerkort.

Kun beredskabet og sundhedsvæsnet kan aflæse at du er allergisk overfor latex og har tilladt organdonation.

Borgerkortet registrerer læsernes identitet og certifikat, således at borgeren kan se hvem der har været “i den anden ende”, hvad enten det var en politibetjent, en dørmand eller en kommunal sagsbehandler.

Ideelt set ville jeg foretrække at borgerkortet kun kommunikerede optisk så borgeren kunne se præcis hvad der blev sendt og modtaget, men det er formodentlig ikke realistisk og i praksis bliver det nok noget NFC. Derfor er logfunktionen meget, meget vigtig.

Der skal være en inputmekanisme, enten et tastatur eller en anden til “password” anvendelig mekanisme.

De kryptografiske krumspring der er nødvendige bagved disse ideer burde være nogenlunde indlysende, så det vil jeg ikke fortabe mig i.

Som altid kræves der en mekanisme for “certificate revokation” i tilfælde af tabte/stjålne pap- og borgerkort, men det problem har man haft med rejsepas fra de tidligste tider, det er ikke et nyt problem.

Det ovenstående er utvivlsomt meget mere ambitiøst end nogen af de ideer som Digitaliseringsstyrelsen går og roder med og det er ikke sikkert at vi kan nå det hele til NemID kontrakten udløber.

Men det bør være mål i den kaliber vi stræber efter på den lange bane.

Danmark er jo et “IT-foregangsland” — ikke ?

phk

Posted in computer.

Huawei: Windows Phone og Tizen har ikke en chance

Android er blevet den helt store vinder på smartphone-markedet, med 85 procent af det globale marked, efterfulgt af Apples iOS som en klar nummer to, med en markedsandel på 12 procent.

Men der er ikke rigtig plads til flere end de to, lyder erfaringen fra kinesiske Huawei, som sælger Android-telefoner, men også har prøvet med Windows Phone og kigget på Samsungs Tizen. Det fortæller Huaweis chef for forbrugerprodukter, Richard Yu, i et interview med Wall Street Journal.

I to år havde Huawei telefoner til salg med Windows Phone, men det gav kun underskud, og derfor er der ikke planlagt nye Windows-modeller fra Huawei.

I jagten på et alternativ til det Google-styrede Android har Huawei også kigget grundigt på Tizen, som Samsung står bag, men det nåede aldrig længere end til forsøgsstadiet, og nu er Tizen helt død hos Huawei. Når det er så svært for Windows Phone at skabe et økosystem, som kan lokke kunderne til, er det helt umuligt for Tizen, lyder analysen.

Af samme grund har Huawei heller ingen planer om selv at udvikle et styresystem. Den svære del er ikke at kode selve systemet, men at få bygget et stort og levende udviklermiljø op omkring platformen, siger Richard Yu.

Huawei er vokset hurtigt og er nu verdens tredjestørste producent af smartphones, med en markedsandel på knap 7 procent, ifølge analysefirmaet IDC. Kun Samsung og Apple er større, men de to firmaer har begge tabt markedsandele på det seneste. Huawei har dog ingen planer om at opkøbe andre firmaer for at vokse endnu hurtigere, ligesom Lenovo for eksempel har købt Motorolas mobildivision af Google.

Forretningen hos Huawei var i lang tid baseret på udstyr til teleselskaber – for eksempel har TDC valgt Huawei til at bygge selskabets 4G/LTE-netværk i Danmark – men da 3G-netværk var nyt og smart, manglede der gode telefoner med 3G-antenner. Derfor begyndte Huawei som telefonproducent, men solgte i begyndelsen ikke produkterne under eget navn, men lod teleselskaberne navngive dem.

Posted in computer.