Daily Archives: March 25, 2014

Mandag bekræftede malaysiske myndigheder, at det forsvundne Boeing 777 fly, MH370, er styrtet ned i de sydlige Indiske Ocean, selv om der endnu ikke er fundet vragrester fra flyet.

I stedet bygger konklusion på en dataanalyse foretaget af den britiske satellitoperatør Inmarsat, skriver flere medier, heriblandt BBC og The Telegraph.

En af operatørens satelitter modtog såkaldte pings fra udstyr om bord på flyet i mindst fem timer, efter at MH370 havde forladt malaysisk luftrum.

Selv om pingerne udelukkende afgav signaler, der vidnede om, at der stadig var liv i flyet, kunne Inmarsat ud fra signalerne plotte to mulige ruter for den videre færd – en rute mod nord og en sydgående rute.

Da Inmarsat har modtaget pinger hver time, har operatøren kunnet udregne afstanden til satellitten ved at kigge på, hvor lang tid signalet var om at rejse mellem fly og satellit, ligesom operatøren har kunnet udregne flyets hastighed i forhold til satellitten.

Til den analyse har Inmarsat brugt den fysiske lov Dopplereffekten, der beskriver, hvordan frekvensen af bølger varierer alt efter modtageren og afsenderens hastigheder. Det er eksempelvis Dopplereffekten, der forklarer, hvorfor sirenerne på politibilen synes højere for øret, når bilen kommer tættere på.

I dette tilfælde udnyttede Inmarsat Dopplereffekten til at kigge på, hvordan frekvenserne lidt efter lidt har ændret sig i forhold til satellittens bevægelse i dens kredsløb. Dermed blev det muligt at tegne de to mulige ruter i nord- og sydgående retning.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Airlines MH370

En sådan analyse er angiveligt aldrig blevet foretaget før, og ingeniørarbejdet kaldes for banebrydende, selv om Dopplereffekten er velkendt.

Flyet ville efter alt at dømme være lokaliseret, hvis det var fløjet mod nord indover andre landes luftterritorier. Ingen lande har set MH370 på deres radarer. Derfor peger pilen på, at flyet skulle have fortsat ud over Det Indiske Ocean

Pres for at finde sorte bokse

Selv om analysen altså ikke siger noget om brændstofniveau eller årsag til styrtet, betyder den, at myndighederne nu nogenlunde ved, i hvilke områder de skal målrette eftersøgningen for netop at finde de svar på de spørgsmål, som verden har stillet siden den 8. marts, da flyet forsvandt.

Ifølge BBC er tiden dog knap, da de sorte bokse, der gerne skulle indeholde de mange svar, formentlig ligger sammen med andre vragdele på 3,5 kilometers dybde i den sydlige del af Det Indiske Ocean.

Boksenes batterier klarer sig som regel kun 30 eller 40 dage, inden de går ud, og boksene derfor stopper med at sende signaler til fartøjer på havoverfladen.

Gå ikke glip af jagten på MH370 – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Pentagon har offentliggjort, at USA sender en undervandsdrone, der kan operere helt ned på 4.500 meters dybde, til at hjælpe til med at lokalisere de essentielle vragdele. Dronen er over fem meter lang og vejer omkring 800 kilo. Dronen bliver dog først sat ind, hvis det lykkes at indsnævre søgeområdet.

Det kan foreløbig blive vanskeligt, da et kraftigt uvejr i det store område har indstillet al eftersøgning, lyder det fra australske myndigheder.

Fuld fart frem for fjernvarmen i byområderne i de kommende 20 år. Det er hovedbudskabet i en ny, endnu ikke offentliggjort rapport om fjernvarmens fremtid, som Energistyrelsen har fået udarbejdet af Ea Energianalyse og Cowi.

Analysen er ventet med spænding, ikke mindst efter en meget bastant foreløbig udmelding fra Energistyrelsen i efteråret, og den skal danne baggrund for de energiscenarier, som forligspartierne skal diskutere i nærmeste fremtid.

Rapportens mange modelberegninger viser, at det vil være både teknisk og samfundsøkonomisk fordelagtigt at udvide fjernvarmedækningen fra de nuværende 50 pct. af varmebehovet til at dække omkring 62 pct. i 2035.

Hvis man tager de selskabsøkonomiske briller på – dvs. medregner eksisterende tilskud og afgifter – så ligger den optimale dækning i 2035 på 68 pct. af varmebehovet, som dog samlet set er reduceret med 30 pct. i samme tidsrum.

Brancheforeningen Dansk Fjernvarme er begejstret:

»Analysen bekræfter, at fjernvarme kan betale sig, og at det er den mest fleksible løsning i en fremtid uden fossile brændsler, fordi mange slags brændsler kan indgå i fjernvarmesystemerne,« siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

Han tilføjer, at konklusionerne harmonerer fint med foreningens egne Varmeplan Danmark-rapporter fra 2008 og 2010. Her lå dækningen på 60 pct. i 2025 og mellem 63 og 70 pct. i 2050.

Ifølge Dansk Fjernvarme svarer 70 procent af det samlede opvarmningsbehov omtrent til tre fjerdedele af alle boliger.

Fjernvarmenaboer bør skifte

Det er først og fremmest forbrugere, som i forvejen bor i store fjernvarmeområder eller fjernvarmebyer, der ifølge analysen vil få gavn af at skifte fra individuelle opvarmningsformer som olie- og gasfyr til fjernvarme allerede frem mod 2020. Det vil samtidig være en gevinst for samfundsøkonomien.

Men også bygninger, der ligger inde i mindre fjernvarmeområder eller -byer, kan med fordel tilsluttes fjernvarme frem mod 2020. Begge dele findes der ifølge rapporten en hel del af.

I forbindelse med udarbejdelsen af analysen har Cowi udviklet et varmeatlas for Danmark, som er en database over varmebehov, varmeinstallationer og installationstyper i 4.000 byområder. Den er så koblet sammen med 48 fjernvarmeområder i den såkaldte Balmorel-energimodel, der optimerer drift og investeringer i det samlede el- og varmesystem.

Beregningerne tager udgangspunkt i en vindkraftandel i elforbruget på 50 pct. i 2020 og i, at biomasse-ressourcerne er knappe. Det defineres i praksis af Energistyrelsen som, at der kun er 70 PJ biomasse til rådighed i 2050 til el- og varmeproduktion. Heri er inkluderet 25 PJ biogas.

Hovedudfordringen for fjernvarmen er – ud over et dalende varmebehov i mere velisolerede huse – at mere og mere vindkraft fortrænger den termiske elproduktion og dermed den realtivt billige overskudsfjernvarme.

Kraftvarmeværker overlever

I modelberegningerne viser det sig dog, at størstedelen af den eksisterende dansk decentrale naturgasfyrede kraftvarmekapacitet vil blive bevaret helt frem mod 2035 – set med de samfundsøkonomiske briller.

Selskabsøkonomisk bliver naturgasanlæggene godt nok udfaset, men til gengæld overtages den termiske produktion af biomasse-kraftvarme-anlæg, opmuntret af afgiftsfordelen ved biomasse.

Forklaringen er de relativt høje elpriser i Tyskland frem mod 2025 (45 øre pr kWh), der smitter af på Danmark og gør det rentabelt at opretholde en vis elproduktion. Det forudsætter dog en kraftig udbygning af kabelforbindelserne både internt i Tyskland og mellem Tyskland og Danmark.

Partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe peger på, at konklusionerne også forudsætter, at elmarkedet fungerer som i dag, hvor høje elpriser trækker nye investeringer:

»Hvis Tyskland eller Danmark indfører en form for kapacitetsmarked eller effektmarked, så holder konklusionerne ikke,« siger han.

Hvad angår det faldende varmebehov, så er det inkluderet i beregningerne og dermed indregnet i rapportens konklusioner.

Naturgas og kul er billigst

Analysen viser også, hvilke energikilder der forventes at producere de omkring 140 PJ fjernvarme, som der er brug for frem til 2035 – faldende til 120 PJ i 2050. Her er der stor forskel på, om det er samfunds- eller selskabsøkonomien, der bestemmer.

Hvis det er selskabsøkonomien – altså med afgifter og tilskud – er det biomassen, der står for over halvdelen af fjernvarmeproduktionen frem til 2035, suppleret af affald, varmepumper eller elpatroner samt solvarme.

Hvis det derimod er samfundsøkonomien, der tæller – altså uden afgifter og tilskud – så vil en tredjedel af fjernvarmen produceres på fossile brændsler som naturgas og kul frem til 2035. Biomasse står for en fjerdedel af forsyningen, suppleret af affald og elpatroner.

Først i 2035 tager biomassen så over på grund af den politiske målsætning om at udfase de fossile brændsler fra energiforsyningen inden 2035.

Hans Henrik Lindboe forklarer, at alle politiske målsætninger er lagt ind i modellen, men at kul og gas er billigst, når modellen selv optimerer uden styringsmekanismer som afgifter og tilskud.

I alle scenarierne tegner affald sig fortsat for knap 20 pct. af fjernvarmeproduktionen.

Fjernvarmeproduktionspriserne ligger nogenlunde konstant i perioden mellem 50 kroner og 100 kroner pr GJ alt efter typen af fjernvarmeområde og om der regnes selskabs- ellers samfundsøkonomi.

Byggeriet af Nordens største forskningsanlæg, European Spallation Source (ESS) i Lund, til 14 mia. kr. har alvorlige finansieringsproblemer.

Ifølge planen skal første spadestik til byggeriet tages til sommer, men endnu mangler 30 pct. af finansieringen. Det er først og fremmest bidrag fra Tyskland, Frankrig og Italien, der skal fylde hullet ud, men forhandlingerne med de tre lande går så trægt, at der ingen garanti er for, at den tidsplan holder.

ESS, som har fælles svensk-dansk ejerskab, skal levere neutronstråling til en lang række materialetekniske og biotekniske analyser og vil blive brugt af forskere fra hele verden. Ud over anlægget i Lund skal der opbygges et større datacenter i København i forbindelse med ESS.

Af de samlede omkostninger betaler Sverige, Danmark og Norge henholdsvis 35 pct., 12,5 pct. og 2,5 pct. Med yderligere bidrag fra Storbritannien, Spanien, Polen, Schweiz og Ungarn er der opnået samlet tilsagn om 70 pct. af budgettet. Spanien og Ungarn konkurrerede oprindelig med Sverige om at blive hjemsted for ESS.

Tyskerne har tidligere trukket stikket for ESS

Forhandlingerne med Tyskland, Frankrig og Italien trækker derimod ud, og det er næppe sandsynligt, at de bliver færdig inden 31. marts, som Sverige havde sat som tidsfrist for alle aftaler.

Om de tre lande siger Peter Honeth, der er politisk udpeget statssekretær for forskning og højere uddannelse i Sverige, til Sydsvenskan:

»De har tydeligt tilkendegivet, at de vil være med i ESS. Men de vil mindske deres omkostninger, og vi vil forhøje dem. Det er hverken uventet eller dramatisk.«

Den danske regerings chefforhandler, Bo Smith, bekræfter, at aftalerne ikke er på plads endnu.

»Men det er tæt på, og jeg er forsigtig optimist,« siger han til Ingeniøren.

Bo Smith tør ikke sætte en præcis dato for, hvornår forhandlingerne er afsluttet. Han fortæller dog, at man har et nogenlunde overblik over, hvilke beløb landene vil bidrage med, og han håber og tror stadig på, at man kan være klar til at komme i gang med byggeriet i juli i år ved at indgå endelige kontrakter. Ud over finansiering mangler også de endelige svenske miljøgodkendelser, før det kan ske.

Det er dog værd at notere sig, at Tyskland allerede en gang tidligere – i 2003 – har trukket stikket for planerne om at bygge ESS. Det betød, at amerikanerne kunne overtage det europæiske forarbejde og bygge deres egen neutronkilde, Spallation Neutron Source (SNS), der stod færdig i 2006.

Det var først i 2009, at der blev indgået en aftale mellem flere europæiske lande om at bygge ESS i Lund – med opbakning også fra Tyskland, Frankrig og Italien.

Teknologien er i dag forbedret så meget, at ESS vil få bedre specifikationer end SNS i USA.

ESS bygger på danske erfaringer fra Risø

ESS har allerede i dag 250 medarbejdere og flere hundrede konsulenter tilknyttet. Hvis ikke alle aftaler om finansieringen snart kommer på plads, kan byggeriet ikke gå i gang til sommer som planlagt.

Dog vil det næppe betyde så meget, hvis skæringsdatoen 31. marts kun bliver kortvarigt overskredet.

»Men bliver byggestarten forsinket et halvt år eller mere, kan vi ikke håndtere situationen uden drastiske foranstaltninger,« siger Peter Honeth til Sydsvenskan.

Det vil også påvirke danske arkitekter, der skal være med til at tegne forskningsanlægget.

Interessen for at placere ESS i Norden har direkte relation til den neutronforskning, der tidligere foregik ved Risø med forskningsreaktoren DR3.

Kina vil have en klar forklaring på, hvorfor NSA angiveligt har infiltreret serverne på den kinesiske netværksgigang Huawei. Det skriver Reuters.

Det kinesiske udenrigsministerium er »utrolig bekymret,« over spionage anklager mod USA, som de seneste dage har floreret rundt i de internationale medier.

Lækkede dokumenter, som Spiegel og New York Times er i besiddelse af, viser nemlig at NSA i en årrækket har spioneret på den kinesiske virksomhed Huawei.

Derudover har Spiegel også rapporteret om spionage mod den politiske top i Kina, blandt andre den tidligere præsident Hu Jintao og en række handels- og udenrigsministre.

Men nu kræver Kina og USA stopper spionagen og kommer med en ordentlig forklaring.

Den amerikanske internetudbyder AT&T appellerer nu til de amerikanske myndigheder om at droppe principper og regler for netneutralitet. Til gengæld lover AT&T, at amerikanerne kan se frem til et bedre og billigere internet. Det skriver Ars Technica.

Det amerikanske standardiseringsorgan Federal Communications Commission (FCC), som regulerer reglerne for internetudbydere, lægger egentlig op til at vedtage nye regler, der bedre sikrer netneutralitet. Men nu kommer AT&T med en bøn om, at FCC gør det stik modsatte.

AT&T vil nemlig gerne have lov til at opkræve penge fra tjenesteudbydere mod en garanti på, at tjenesten kan nå ud til internetkunderne. Det må man ikke i dag, da alle tjenester og data på nettet skal have lov til at flyde frit ud til kunderne, uden at internetudbyderne må regulere datastrømmen.

Den ordning mener AT&T er urimelig, fordi tjenester som for eksempel Netflix står for en stor del af trafikken på nettet. Derfor synes den amerikanske internetgigant kun det er rimeligt at Netflix også betaler for trafikken og dermed adgang til kunderne. På den måde kan kunderne betale mindre, og infrastrukturen bliver forbedret for de ekstra penge, der kommer i kassen, lyder det fra AT&T.

Kritikere frygter, at AT&T og andre internetudbydere blot vil udnytte en deregulering af netneutralitet til at presse penge ud at tjenesteudbydere. For eksempel ved kunstigt at skrue ned for internethastigheden, når kunderne for eksempel vil streame en video. På den måde er tjenesteudbyderen nødt til at betale for at sikre sine kunder den nødvendige hastighed for at streame en film. Der er altså pludselig to om at betale regningen til internetudbyderne. Kunderne og internet tjenesterne.

Men frygt ej, svarer AT&T igen på kritikken. Internetudbydere, som tager kunderne til gidsler ved at forringe servicen og tvinge flere penge ud af internettjenesterne, vil jo tabe kunder til konkurrenter, der giver en bedre oplevelse, lyder det fra AT&T. Det frie marked er altså regulering nok.

Reelt er markedet dog ikke specielt frit i USA. 48 procent af amerikanerne har kun ét valg, når det gælder internetudbyder.

Beboerne i boligforeningen Grantoften kan se frem til konkurrence på internetadgang via de fiberkabler, som det nu hedengangne selskab ComX har lagt.

Men det bliver en ulige konkurrence, for det lille, nye fiberselskab Gigabit.dk skal betale TDC mere for at leje sig ind på fiberkablerne, end TDC selv opkræver hos slutkunderne. Skal Gigabit matche TDC’s priser, vil hver eneste kunde således koste Gigabit penge.

»Hvis vi skal betale flere hundrede kroner i fiberleje, og TDC selv sælger det for det halve, kan vi ikke konkurrere. Det siger sig selv. Så man siger på skrømt, at man åbner netværket for konkurrenter, men gør det reelt ikke,« siger Baldur Nordahl, direktør for Gigabit.dk.

Fiber-udfordrerne skal betale 201 kroner i fiberleje pr. linje, inklusive moms, mens TDC selv sælger for eksempel en 10 megabit-forbindelse til 189 kroner og har priser ned til 119 kroner for lavere hastigheder.

Derfor vil Gigabit.dk kun forsøge at sælge firmaets dyreste produkt til beboerne, en forbindelse på 1.000 megabit/s både op og ned, og til en højere pris end hvad Gigabit ellers normalt kan tilbyde.

»Vi vil prøve at gå ind og konkurrere, men vi er begrænset til at gøre det på vores højeste hastighed,« siger Baldur Nordahl.

TDC overtog ComX-netværket den 1. december, og Version2 skrev i den forbindelse om, hvordan reglerne, som giver konkurrenter adgang til TDC’s infrastruktur, også ville gælde for ComX-fiberen med det samme.

Men det hjælper ikke meget, hvis TDC sætter prisen for fiberleje urealistisk højt, mener iværksætterne hos Gigabit.

»Vi har rent teknisk fået adgang. Men i praksis har vi ikke, når priserne er sat så højt,« siger Baldur Nordahl.

Konceptet med at lade konkurrenterne betale en høj pris kaldes en prisklemme, og der er faktisk også regler, der skal sikre TDC’s konkurrenter mod den slags. Problemet er bare, at de kun gælder TDC’s kobbernetværk, ikke fibernetværk. Reglerne, der forbyder prisklemmer, bliver nemlig først indført, hvis der opstår eksempler på urimelig konkurrence, og fordi Gigabit er det første firma, som beder om adgang til ComX-fiberen, er der ingen fortilfælde.

TDC: Ingen kommentarer

Hos TDC ønsker man ikke at give et interview om sagen, fordi telegiganten er ved at skrive et formelt svar til Erhvervsstyrelsen som svar på en klage fra Gigabit.dk.

TDC’s presseafdeling har i stedet sendt følgende skriftlige svar på Version2’s spørgsmål:

»Vi er ved at udarbejde et svar til Erhvervsstyrelsen, som har modtaget en klage fra Gigabit, og det er derfor lidt begrænset, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt, inden svaret er udarbejdet færdigt. Sagen er dog ikke så kompliceret. Prisen for adgang til TDC’s infrastruktur er fastsat af Erhvervsstyrelsen, og det er denne pris, som Gigabit ikke finder tilfredsstillende. Nogle udbydere af bredbånd ønsker, at prisen for adgang til TDC’s net skal være lavere, mens andre ønsker den skal være højere. I den sidste ende fastsættes den dog som sagt af styrelsen,« skriver TDC til Version2.

Prisen, som Erhvervsstyrelsen fastsætter for at leje sig ind på TDC’s fiber, er dog en maksimum-pris, og det står TDC frit for at sænke prisen til det reelle udgiftsniveau, i stedet for at sætte Gigabit i en prisklemme. Det bekræfter TDC lidt kryptisk på et opfølgende spørgsmål.

TDC har vel mulighed for at sætte prisen lavere end Erhvervsstyrelsens pris, uden at bryde nogle regler. Er det korrekt forstået?

»Isoleret set, ja, men der er også andre hensyn såsom de generelle konkurrenceregler,« svarer TDC’s presseafdeling.

Da Version2 i november skrev om konsekvenserne af TDC’s opkøb af ComX, var Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted ude med en advarsel til TDC. Der vil blive holdt øje med TDC og grebet ind politisk, hvis der opstår konkurrenceproblemer, lød beskeden dengang:

»I forhold til politiske værktøjer har vi jo forpligtiget TDC til at stille infrastrukturen til rådighed for konkurrenterne til en rimelig leje. Hvis TDC bliver lidt for kreative og forfalder til ’narrestreger’, som vi så det var tilfældet med DONG-opkøbet, synes jeg, vi bliver nødt til at gribe griber bolden politisk. Men jeg både håber og tror, at TDC tager ansvaret på sig,« skrev it-ordføreren.

Baldur Nordahl og Gigabit.dk har tidligere haft problemer som lejer af TDC’s fiberkabler, for det tog næsten et år for TDC at give Gigabit.dk adgang til fiberen. Forklaringen fra TDC lød dengang, at Gigabit var første selskab, som krævede adgang til ’rå fiber’, altså med eget udstyr i TDC’s netværk, og det havde givet problemer, især i forhold til et it-system, TDC bruger til at holde styr på fibernettet med.