Det gav et ordentligt rabalder, da det danske firma Danske Solhaver bragede frem i pressen med et nyt koncept for salg af solenergi, hvor firmaet med inspiration i andelsbevægelsen ville sælge 190 MW sol til danskerne.
Nu bliver der dog sået gevaldig tvivl om, hvorvidt Danske Solhaver, i øvrigt anført af den dømte våbensmugler Nielsk Holck, overhovedet kan få lov til at få statsstøttet deres megaprojekt, hvilket er hele udgangspunktet finansieringen af projektet. Det skriver Børsen.
Ifølge Børsen bliver der sået tvivl om troværdigheden, da Danske Solhavers juridiske rådgiver Bech Bruun nu afviser at have blåstemplet firmaets mulighed for at modtage statsstøtte på den såkaldte overgangsordning – en blåstempling, som virksomheden ellers selv har brystet sig af at have.
»Vi har ikke forholdt os i detaljen til, om hele setuppet kvalificerer sig til overgangsordningen,« siger partner i Bech-Bruun Peter M. Andersen til Børsen.
Danske Solhavers direktør Mikkel Palsby erkender over for Børsen, at godkendelsen til overgangsordningen er en egenvurdering fra hans side.
Dermed er det mere end usikkert, at det ellers stort anlagte projekt nogensinde kommer til at se dagens lys.
Danske Solhaver vil sælge 475 planlagte anlæg rundt omkring i landet, som efter planen skal indbringe godt 1,2 mia. kroner fra solgt strøm til elnettet. Det er den bunke penge, som den normale dansker efter planen skal opnå udbytte af ved at investere i anlæggene i første ombæring.
Projektet fik en del omtale, da Danske Solhaver annoncerede projektet i forrige uge.
Projektet var ambitiøst og idéen bag umiddelbart sympatisk, men med en samlet kapacitet på 190 MW ville det bryde fuldstændig med finansieringen for det danske energiforlig, som kun har finansiering til samlet 800 MW i 2020. Med Danske Solhavers projekt vil den udbygning øges til 910 MW i 2020.
Annonceringen af projektet kom efter regeringen sidste år havde store problemer med de mange huller i solcellelovgivningen, der også kostede daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en såkaldt næse. Blandt andet fordi det blev muligt at omgå reglerne for maksimumkapaciteten på anlæg på 400 kW, som kunne omgås ved at stille dem op ved siden af hinanden på eksempelvis bar mark, og derved reelt have etableret en pengemaskine, der solgte strøm til nettet for en fordelagtig høj afregningspris.
Politikerne og klima- og energiministeren kaldte det for spekulation, men en række virksomheder nåede dog at investere i solceller og aktiver i forbindelse med projekterne. For at beskytte nogle af de investorer, der hævdede at være gået i gang med deres projekter i god tro, etablerede man den såkaldte overgangsordning, der skulle give de, der var længst i projekterne, en særlig tilladelse til at installere solceller på jorden.
Ingeniøren skrev tidligere om den ambitiøse virksomhed Viridis, der ville sælge solcelleanlæg til 600 landmænd og derved gøre landbruget grønnere. Firmaet gik konkurs, men det er udspringere af netop Virids, der står bag Danske Solhaver.
Danske Solhaver har altså ingen formel indikation af, om de vil være egnet til at modtage støtte på 1,16 kr. pr. kWh, som afregningsprisen ligger på for 2014, selv om virksomheden har givet det indtryk udadtil. Ifølge Børsen vil Danske Solhaver netop argumentere for, at man nåede at købe stort ind af solceller fra Kina.
Som Ingeniøren tidligere har skrevet drejede Viridis dog selv nøglen om, efter man erkendte, man ikke ville komme i betragtning til den overgangsordning, da man manglede at kunne leve op til flere krav – blandt andet manglede virksomheden at få foretaget en række VVM’er.
Leave a Reply