Biobrændsel, der er lige til at hælde på din almindelige bil, og som samtidig er CO2-neutralt, måske endda CO2-negativt. Dét hævder den amerikanske iværksættervirksomhed Cool Planet at have opskriften på. Nu har iværksætterne fået mere end en halv milliard kroner i støtte fra kæmpevirksomheder som Google, BP og General Electric.
»Der er mange, der har arbejdet med det længe. Hvis de har opfundet noget genialt, så man kan få pyrolysetjære lavet om til noget, der kan bruges til traditionelt brændstof, så er jeg imponeret,« siger Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker ved DTU Kemiteknik.
»Jeg håber, der er noget i det, siden der er nogen, der giver så mange penge til dem. Det overordnede positive er, at der er nogen, der er villige til at smide penge efter det nu om dage. Det er nu, vi har brug for det. Der er blevet forsket meget i området over de seneste 20-30 år, men de store investeringer er ikke bonet ud endnu,« tilføjer han.
Cool Planet udvinder to produkter fra majsaffald gennem pyrolyse: biokul – eller blot koks – der kan anses for CO2-negativt, og biobrændsel, der altså skulle være lige til at hælde på en benzinbil.
Selve pyrolyseprocessen og biokullet er hverken nyt eller trivielt. Det er det derimod, hvis der kan komme benzin ud af processen, og på det punkt er Jesper Ahrenfeldt skeptisk.
»Tjæren, der kommer ud af pyrolyseprocessen, hælder man ikke bare på en bil, medmindre man har fundet en genial måde at oparbejde denne her olie på – det håber jeg, de har. Man kan ikke engang hælde det på en stor skibsmotor.«
Og det er altså lige præcis, hvad Cool Planet påstår. Helt almindelige biler uden modifikationer skulle altså kunne køre på højoktanblandingen, der i øvrigt er kemisk identisk med fossile brændstoffer.
Desværre er der ikke megen information at finde om lige netop denne proces – Cool Planet angiver i stedet til en række patenter. Bl.a. et for en specifik metode og et for et specifikt system.
Processen skal være energieffektiv
Men selv hvis Cool Planet har fundet en metode til at lave majsaffald om til benzin, er det ikke nødvendigvis løsningen, verden har ventet på, for at kunne bremse den globale opvarmning, påpeger Jesper Ahrenfeldt.
»Det er afgørende, at udvindingen af brændslet fra processen er energieffektiv, for biomasse er en begrænset ressource,« siger han.
»Hvis du i stedet for at bruge biomassen til produktion af brændstof kan bruge den samme biomasse til at erstatte kul med i et kraftværk, får du rent CO2-mæssigt en langt større klimagevinst. Idéen går altså hurtigt fløjten, hvis processen ikke er energieffektiv.«
Men, påpeger Jesper Ahrenfeldt, det afhænger dog af øjnene, der ser:
»Hvis man har forsyningsbriller på, kan det måske ses som en god idé at erstatte noget olie med biomasse på grund af eksempelvis forsyningssikkerhed. Men med klima- og CO2-brillerne på skal det være rigtig effektivt, før det kan betale sig, i forhold til at bruge et stort kraftværk med kul, selvom det sviner meget.«
Og så går der også en del af energien til produktionen af koksen – også kaldet biokul.
»Som tommelfingerregel bindes halvdelen af den energi, som eksempelvis restprodukter fra majs indeholder, i den kulstofrest, der er tilbage, og som graves ned i jorden,« forklarer han.
Et bedre CO2-regnskab
Ved anvendelsen af restaffald fra produktionen af majs – eksempelvis kolber, strå og andet organisk materiale – er produktionen i sig selv CO2-neutral. Biokullet kan anvendes som gødning og give en bedre produktion i landbruget, samtidig med at det er med til at binde CO2 til jorden. Dermed kan biokullet anses som værende CO2-negativt.
Jesper Ahrenfeldt påpeger, at CO2-regnskabet i høj grad hænger sammen med processerne i udvindingen af brændslet – hvis virksomheden eksempelvis bruger meget energi på at lave restprodukterne fra majs om til ren benzin, er effekten knap så stor.
Kan det overhovedet betale sig?
Én ting er at udvinde brændsel fra majs, som almindelige biler kan køre på, noget andet er at få prisen ned på et niveau, hvor trafikanterne har mulighed for at betale for brændstoffet. Men hvad et eventuelt kommercielt tilgængeligt benzinprodukt vil koste, er svært at spå om.
»Prisen på benzinen er meget afhængig af produktionsomkostningerne. For eksempel er det primære brændsel, i dette tilfælde majsaffaldet, en vigtig faktor. Det er altså afgørende, hvilken proces de har brugt til at oparbejde pyrolysetjæren til brændstof, samt hvad det kræver, og hvor omkostningstung den proces er,« pointerer Jesper Ahrenfeldt.
Cool Planet åbnede i februar det første bioraffinaderi i Louisiana og har planer om at opføre to mere. Virksomheden forventer at producere 37 millioner liter benzin om året.
Leave a Reply