Dagens topnyhed i Radioavisen er, at Skat mener, at firmaer snyder i skat. Det skyldes, at immaterialretlige værdier – patenter, varemærker, etc. – værdisættes for lavt, når de føres ud af landet (og ergo skal beskattes).
Eller som artiklen siger: “Det er særligt de yderst komplicerede sager om immaterielle aktiver – patenter, rettigheder eller licenser – der beløbsmæssigt fylder mest….Begge koncerner (Microsoft og Novo Nordisk, min anmærkning) har ifølge Skat taget patenter eller rettigheder ud af deres danske selskaber uden at afregne korrekt med det danske skattevæsen. Reglerne siger, at værdierne skal prissættes på realistiske markedsvilkår, når de flyttes mellem datterselskaber på tværs af landegrænser. Og det har selskaberne altså ikke gjort, hvorved statskassen ifølge Skat er blevet snydt.”
Det er jo noget værre noget. Men mon ikke Skat selv har en stor del af skylden for miseren?
Typisk sker der en værdisætning, når nogle aktiver føres ud af landet. Således også med immaterialrettigheder, omend disse jo notorisk er svære at anslå værdien af. For f.eks. patenter kan de vise sig at beskytte et guldæg eller det kan vise sig at være værdiløse, hvis den beskyttede teknologi viser sig ikke at kunne sælges.
Så aktiverne værdisættes og føres ud af landet, og der betales skat af den anslåede værdi. Skat har mulighed for at blive hørt om værdien, men Skat ønsker typisk ikke at give håndslag på, at værdien er rigtig. Så firmaet må føre værdierne ud af landet, betale skat og håbe det bedste – der er mao. stor usikkerhed.
I stedet venter Skat nogle år og kan så i bagklogskabens ulideligt klare lys bedre værdisætte aktiverne. Hvis det viser sig, at aktiverne er meget mere værd (altså, at teknologien bag storsælger), sætter Skat en meget højere værdi på aktiverne og beder om at få udbetalt skat på differencen. Der er mao. i følge Skat snydt med skat i forbindelse med transfer pricing.
Hvis det omvendt viser sig, at værdierne ikke var noget værd, kan firmaet IKKE få genvurderet værdien af aktiverne og få noget skat tilbage. Så Skat vil både puste (inddrive skat, hvis værdien er gået op) og have mel i munden (ikke betale for meget skat tilbage, hvis værdien er gået ned).
Endvidere forholder Skat sig rettigheden til at bruge bagklogskab. Som patentmand er man meget opmærksom på bagklogskab, da mange smarte opfindelser jo er helt oplagte, når man først får dem forklaret. Men selv at få ideen kunne man ikke…. Jeg mener det er oplagt, at Skat bruger bagklogskab i dette tilfælde.
I stedet bør Skat indgå en aftale med firmaet om, hvad nogle rettigheder er værd. Det synes Skat dog ikke at være villige til – jeg er ikke klar over hvorfor. Det svarer i min optik til, at Skat senere kom og sagde, at dit hus var meget mere værd end oprindeligt antaget, så værsgo at betale skat fra for 5 år siden af den forøgede husværdi.
Værdisætning af immaterialrettigheder er meget svært, og det er givet, at nogle firmaer spekulerer i det. Men når Skat ikke vil lave en forhåndsaftale af nogle immaterialretværdier ved transfer pricing, men i stedet forholder sig ret til at opskrive værdien og inddrive mere skat (men ikke betale skat tilbage, når værdien viste sig at være for høj), er det måske snarere Skats kompetence end firmaernes skattesnyd, der er problemet.
Leave a Reply