Eks-admiral: Køb 12 specialskibe til at rydde op efter oliespild

Danmark bør have et akutberedskab, der med én times varsel kan rykke ud til eksempelvis olieforurening i de danske farvande, hvor risikoen for skibsulykker er størst.

Sådan lyder et nyt konceptforslag fra firmaet Griffin People, der præsenterede forslaget for Forsvarsudvalget i sidste uge. Det kommer som en konsekvens af årelange problemer med at sikre kvaliteten af det danske havmiljøberedskab, der hører under forsvaret.

»Uanset hvor mange defensive sikkerhedsforanstaltninger vi har, vil der der altid være en risiko for ulykker. Det kan vi håndtere med et akutberedskab,« siger Peter Deichmann, der er managing partner i Griffin People.

Griffin People udvikler koncepter og projekter inden for områder som sikkerhed, energi og miljø og består af folk med erfaring fra forsvaret og private virksomheder.

Idéforslaget, der primært er udviklet af tidligere flotilleadmiral, Niels C. Borck, partner i Griffen Peolple Maritime, går ud på bruge de nuværende ressourcer, der allerede er på plads i Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, til at varetage det akutte beredskab i indre danske farvande, hvor 60.000 skibe årligt passerer.

Det skal ske fra 12 akutstationer fordelt rundt om i de mest risikofyldte områder som Storebælt, Femern Bælt, ved Skagen og Bornholm.

»Havmiljøberedskabet har været stærkt omdiskuteret i over 20 år. Med den her løsning bruger vi lidt af de cirka 2.500 årsværk fra Marinehjemmeværnet til at varetage opgaven samt personel fra Beredskabet. De er på plads i de risikofyldte områder i forvejen, og de er motiverede,« fremhæver Peter Deichmann.

Han slår på, at forsvarets miljøskibe i dag er på 16 timers beredskab. Det er langt fra de to timer, som den internationale Helcom-konvention anbefaler, og hertil kommer sejltiden frem til en eventuel ulykke.

Strøm og vind kan lynhurtigt sende store mængder olie på land. I eksempelvis Storebælt er tempo altafgørende, for når først olien er kommet på land, er det for sent – både fra et miljømæssigt og et økonomisk synspunkt, lyder argumentet.

»Der kan let gå et døgn, før de store miljøskibe er på plads i de indre farvande, og så er skaden sandsynligvis sket,« siger Peter Deichmann.

Griffin People foreslår konkret at opgradere Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen med 12 multifunktionsskibe. Det er hurtiggående skibe, der er 30-40 meter lange og udstyret med moderne flydespærrer, bomme og olieskimmere.

Hvert skib vil have tre personer fra Marinehjemmeværnet samt op til fire personer fra Beredskabet ombord.

»Den type skibe bruges blandt andet i USA og Holland og har mange funktionsmuligheder. De er hurtige og kan sikre den første inddæmning af olie eller andre substanser, indtil der kommer større skibe frem. Eller man sejler pramme ind for at bjærge olien,« forklarer Peter Deichmann.

Marinehjemmeværnet har i dag et beredskab på en time. Med nye skibe stationeret langs risikoområderne, kan de skibe være fremme i løbet af 1-2 timer, og omkostningerne vil ud over skibene være minimale, da der overvejende er tale om frivillig arbejdskraft.

Væk fra risikområderne kan forsvaret fastholde det nuværende standardberedskab.

De frivillige skal naturligvis opkvalificeres, og der skal bygges skibe. Griffin People anslår løst sat, at 12 små skibe vil koste nogenlunde det samme som ét større miljøskib, men det vil kræve mere detaljerede analyser, lyder det.

Samtidig lægger firmaet op til, at man samtænker havmiljøberedskabet med søredning i de farvande. Der er flere ens parametre. Blandt andet er hastighed altafgørende i både redningsaktioner og havmiljøberedskabet, lyder forklaringen.

»Der vil være tale om en både effektiv og relativ billig løsning set med samfundsbriller,« siger Deichmann, der blandt andet har en fortid i Terma.

Ifølge Griffin People skal akutberedskabet ses i sammenhæng med en anskaffelse af nye miljøskibe. Som tidligere omtalt er forsvarets miljøskibe både nedslidte og for længst forældede.

Om alle fire miljøskibe skal erstattes af nye, vil Peter Deichmann ikke spekulere i, men med et akutberedskab vil der næppe være behov for fire store skibe, da de mindre skibe vil tage sig af de lavere farvande.

»Du vil stadig have behov for at trække på større kapaciteter, men du vil få et langt hurtigere reagerende og effektivt beredskab på de mindre dybe områder. Historien viser, at der er behov for det,« siger han.