Overrasket DTU-rektor: »Vores studerende glemmer ikke miljøet«

»For mig er det helt nyt og harmonerer slet ikke med de ting, jeg hører blandt de nye studerende på DTU.«

Sådan lyder det fra rektor på DTU Anders Bjarklev, efter at Jobfinder i sidste uge skrev, at ingeniørstuderende har dårlig samvittighed på vegne af deres fremtidige fag. Artiklen er skrevet på baggrund af et studie blandt førsteårsstuderende, der viser, at mange af dem forbinder ingeniørfaget med negativ indvirkning på miljøet – i form af forurening og CO2-udslip. Samtidig har de ringe forståelse for deres kommende rolle i samfundet.

Opret CV på Jobfinder og bliv synlig for arbejdsgiverne

Konklusionen kommer mildest talt bag på Anders Bjarklev, der ikke selv er i tvivl om, at de fleste ingeniørstuderende har søgt ind på deres uddannelse, fordi de ønsker at forbedre menneskers liv ved blandt andet at udvikle teknologi i en bæredygtig retning. Desuden får de studerende masser af indsigt i både bæredygtighed og samfundsproblemer på DTU. Fremover endog i endnu højere grad:

»Bæredygtighed står med store typer i vores strategi for 2014-2019. Det bliver skrevet ind i studieplanerne og skal kunne ses i både læringsmål og på eksamenspapirer, så de studerende kan dokumentere, at de har lært om bæredygtighed,« siger han.

På Aarhus Universitet prøver man, ifølge institutleder på Institut for Ingeniørvidenskab Thomas Toftegaard også at forberede de studerende til deres kommende rolle med at løse store samfundsproblemer. Blandt andet ved at sørge for, at de får kompetencer på tværs af ingeniørfagene. Han betegner det derfor som »vildt uheldigt«, hvis konklusionerne i studiet er rigtige.

Ingen prestige i at tænke bredt

Anders Buch er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i ingeniøridentitet. I modsætning til de to uddannelsesledere er han hverken overrasket over, at ingeniørstuderende har svært ved at tænke sig ind i en samfundsmæssig sammenhæng eller ser på deres fag med negative briller, når det kommer til bæredygtighed.

»Der er en generel vestlig opfattelse af industri og produktion som en miljøsynder. I modsætning til i 50’erne, hvor vi var imponerede over ingeniører, der byggede store konstruktioner, er vi i dag skuffede over modernismen og har erkendt, at teknologi ikke løser alle problemer i samfundet,« siger han.

Ligesom Anders Bjarklev mener Anders Buch, at de studerende starter på ingeniørstudiet med det ønske at gøre en forskel, men den bliver stille og roligt pillet fra dem, fordi fokus er på det snævert tekniske:

»Der er ikke prestige i det samfundsorienterede og tværfaglige. Problemet er især, at lærerne, som er ingeniører af den gamle skole, har bukserne på, og blandt dem ligger anseelsen i det snævre og veldefinerede – med matematik og fysik i højsædet.«

Det ses ifølge Anders Buch tydeligt i praksis og pensum, selvom budskabet fra uddannelsesinstitutionerne udadtil er anderledes. Han kalder det et paradoks, at erhvervslivet kalder på samfundsfaglig bredde i ingeniøruddannelserne, og institutionerne bakker op, men samtidig fortsætter ingeniører med at være snævre i deres kompetencer.

Man bør derfor se på de strukturelle og kulturelle forhold på uddannelserne og overveje, om man kan måle fagligt højt niveau ud fra andet end forståelse for matematik og fysik, for eksempel ved at tænke de brede kompetencer ind.

»Kulturen skal ændres, så man sikrer prestige i at være en tværfaglig ingeniør med fokus på et samfundsperspektiv. I dag får de ofte skudt i skoene, at de ikke er rigtige ingeniører,« siger Anders Buch.

Det afviser Anders Bjarklev blankt:

»Jeg har hverken hørt eller observeret den slags betragtninger. Tværfaglige ingeniører er præcis lige så rigtige som alle andre.«