De danske og europæiske patentregler giver allerede i dag masser af plads til softwarepatenter. For undtagelsen, der forbyder softwarepatenter, bliver fortolket meget snævert og gælder i praksis kun selve kildekoden.
Sådan lyder det fra Peter Borg Gaarde, patentadvokat og partner hos patentbureauet Høiberg.
»Det er en vildfarelse at tro, at man ikke kan tage patent på software i Europa, eller at der er stor forskel på reglerne i USA og Europa. Forskellen er undtagelsesbestemmelsen, men den skal fortolkes snævert og dækker computerprogrammet i sig selv, altså kildekoden bag et program,« forklarer han til Version2.
Man kan få patent på tekniske løsninger på tekniske problemer – herunder også fremgangsmåder, som bliver udført på en computer. Og kildekoden, som man altså ikke kan patentere, er i forvejen beskyttet af ophavsret. Men at reglerne giver mulighed for softwarepatenter, betyder ikke at det er nemt at tage et patent på software.
»Det er en udfordring at skrive softwarepatenter, for man er oppe imod alt, som er offentliggjort tidligere. Og nogle gange er det afgørende spørgsmål, om det er teknisk nok, eller om det er en mental proces, for eksempel om det er ren matematik,« siger Peter Borg Gaarde.
Læs mere om muligheden for softwarepatenter i Peter Borg Gaardes indlæg på DenFri.dk.
Et forsøg på at tage patent på flekslån-konceptet faldt således til jorden, fordi det var for meget matematik og for lidt teknisk, mens cookies nok godt kunne blive patenterede, hvis princippet om at websider placerer små tekstfiler lokalt på de besøgendes computere blev opfundet i dag, lyder vurderingen.
Men det berømte eksempel med Amazons patent på ’1 Click’-nethandel – at man kunne købe noget i Amazons webbutik med bare ét klik – blev forkastet i Europa.
»Amazons forsøg på at patentere det i Europa faldt på manglende opfindelseshøjde. Det handlede ikke om softwarepatenter eller ej,« siger Peter Borg Gaarde.
Enhedspatent har ikke noget med softwarepatent at gøre
På samme måde handler den nuværende diskussion om ja eller nej til det europæiske enhedspatent slet ikke om softwarepatenter, selvom nogle forsøger at dreje debatten i den retning, mener han.
»Det er en pseudo-diskussion at koble softwarepatenter på afstemningen om enhedspatent, for et ja eller nej vil ikke betyde noget for, om vi har softwarepatenter eller ej. Diskussionen er bare blusset op igen, fordi man tror, at Danmark har en speciel fortolkning, men det er en misforståelse. Hvis danske domstole skal behandle et softwarepatent, vil det ske efter samme praksis som i resten af Europa,« siger Peter Borg Gaarde.
Til gengæld vil antallet af patenter, som gælder i Danmark, stige med et ja til enhedspatent, og dermed også antallet af softwarepatenter.
»Der vil være mange flere patenter, som får effekt i Danmark, fordi mange i dag vælger Danmark fra, når de søger patent i Europa, fordi vi er et lille land. Med enhedspatent vil flere patenter gælde i alle landene. Det kan nej-fløjen godt bruge som argument. Men hvis man vil tiltrække virksomheder, er det jo godt at være et patentvenligt land, højt oppe i værdikæden, hvor man har rettigheder, man kan beskytte,« siger Peter Borg Gaarde.
Den modsatte nationale strategi er at have dårlig patentbeskyttelse og tiltrække virksomheder, som vil lukrere på andres ideer, men det er en kortsigtet strategi, mener han.
Forstår ikke ‘fråden om munden’
At der blandt softwareudviklere er modstand mod softwarepatenter, undrer patentadvokaten. ’Trusselsbilledet’ mod små softwarefirmaer er også blevet overdrevet kraftigt, mener han.
»Jeg forstår ikke den fråde om munden, det giver hos softwareudviklere, når man taler om patenter. Man behøver ikke som softwareudvikler at være hverken mere eller mindre skræmt over patenter end alle mulige andre brancher. Det er jo ikke anderledes for en lille snedker, som udvikler en dims, som også kan være omfattet af patent. Men softwarebranchen vil gerne have, at der gælder andre regler for dem,« siger Peter Borg Gaarde.
Den sædvanlige fortælling om store, onde globale firmaer, som kan køre de selvstændige udviklere og små firmaer over med alverdens urimelige patentsager mangler modspil – for i virkeligheden er et patent også i høj grad de små firmaers mulighed for beskyttelse.
»It-branchen burde være moden til, at man beskytter sin investering. Vi har hjulpet flere it-virksomheder med at sikre sig rettigheder til den teknologi, man har opfundet. Har man ikke beskyttet de immaterielle rettigheder, vil investorerne ikke røre et firma med en ildtang. Det handler ikke kun om at beskytte en opfinder, men også virksomhedsejeren, der betaler opfinderens løn, og aktionærerne i firmaet,« siger Peter Borg Gaarde.
Selvom der efterhånden er kommet de samme muligheder for at tegne softwarepatenter i Europa som i USA, er det næsten kun i USA, man hører om store patentsager på it-området. Det handler om erstatningsreglerne i USA, der er skruet sammen helt anderledes, og som giver mulighed for langt større ’gevinst’ end i Europa.
»Lovgivningsmæssigt kunne man sagtens forestille sig samme slags sager i Europa, men der er bare mange flere penge i det i USA. Af samme grund skal man ikke som lille udvikler frygte patentsager, for de bliver ført for at tjene penge, og det har en lille udvikler jo ikke. Vi kender ikke ret mange eksempler på folk, som er blevet stoppet af et stort firma med et softwarepatent,« siger patentadvokaten.
For patentsystemet generelt, altså uanset om det handler om software eller ej, vil et ja til europæisk enhedspatent også være en fordel for de små virksomheder, mener Peter Borg Gaarde.
»Det koster i dag en formue at få et patent i hele Europa, fordi det skal valideres i mange lande. Det er virkeligt mange penge man skal bruge på oversættelser og en masse administrativt arbejde, som ikke kommer nogen til gode. Og skal man håndhæve sit patent er det også dyrt. For eksempel forsvarer Lundbeck hårdnakket lykkepillen i hvert enkelt land, men det er meget dyrt at gøre. Og det er kun en fordel for de store virksomheder,« siger han til Version2.
Version2 og Ingeniøren afholder i dag 30/4-2014 debatmøde om det fælles EU-patent og EUs patentdomstol. Følg liveblog derfra på Version2 fra klokken 13.
Leave a Reply