I en opsigtsvækkende afgørelse underkendte EU-Domstolen tirsdag hele EU-direktivet om telelogning fra 2006, og det store spørgsmål er nu, hvad det betyder for de danske regler om telelogning, som bygger på EU’s direktiv, men som også har fået særlige danske tilføjelser.
At direktivet er faldet, betyder i hvert fald ikke, at de danske regler også automatisk skal væk, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen, professor i tele-ret fra Aalborg Universitet.
»De danske regler er ikke ugyldige, for det er kun direktivet, der er blevet underkendt. Det betyder, at der ingen EU-regulering er, kun national ret, og så har medlemsstaterne frit spil til at gøre, hvad de vil. Men reglerne skal stadig kunne opfylde de principper, som EU-Domstolen udtrykker i afgørelsen,« siger han til Version2.
Derfor skal de danske regler med det samme kigges igennem af justitsministeriets jurister og holdes op imod EU-Domstolens afgørelse og begrundelser. Og faktisk kan den danske fortolkning af reglerne vise sig at være fine nok, også i fremtiden, fordi man har undgået nogle af de kritikpunkter, som EU-Domstolen har brugt som begrundelse for at annullere EU-direktivet.
»På nogle punkter har vi faktisk indrettet det på lige den måde, som EU-Domstolen efterlyser i afgørelsen. Det taler for, at vi kan beholde reglerne uændret. Men på andre områder, skal der ske ændringer, efter min vurdering. EU-Domstolen udtrykker bekymring om omfanget af data, der bliver logget, og hvis de er skeptiske over for det, vil de nok være endnu mere skeptiske over for den danske model med sessionslogning. Så den tror jeg, at justitsministeriet får problemer med at beholde,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Udover at sessionslogning – den omstridte registrering af danskernes færden på internettet – går en usikker fremtid i møde, er der i EU-Domstolens afgørelse ikke noget, der taler for, at traditionel telelogning vil blive afskaffet, vurderer juraprofessoren.
»Selve det at logge er ifølge afgørelsen fra EU-Domstolen ikke ulovligt. Og at man kan forhindre kriminalitet er et stærkt argument for sådan et indgreb i privatlivet. Det er mere måden, man har indrettet reglerne på i EU-direktivet, som Domstolen ikke kan lide. Så der er heller ikke noget til hinder for, at EU laver et nyt direktiv, hvor de retter ind og afhjælper de mangler, som EU-Domstolen peger på,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Det kan for eksempel være at begrænse den tid, som staten må opbevare alle de gemte data om borgernes telefonering og færden. I det netop nedskudte direktiv skulle data gemmes i mindst et halvt år, og højst to år, og i Danmark valgte man en mellemting med ét års arkiv af de 3.500 milliarder dataposter, der bliver gemt årligt.
Nu har den danske regering pligt til at undersøge hurtigst muligt, hvordan de danske regler harmonerer med EU-Domstolens afgørelse og de grundlæggende rettigheder for EU-borgerne. Undersøgelsen kan munde ud i forslag til ændringer i loven, som Folketinget så skal tage stilling til. Men det er Danmark selv, der beslutter, hvordan reglerne skal se ud.
»Det er folketinget, der bestemmer, om EU-domstolens afgørelse skal have nogen konsekvenser. Men til syvende og sidst skal de danske regler leve op til principperne i fra EU-Domstolen, for et teleselskab kan jo gå til EU-Domstolen med en påstand om, at de danske regler er i strid med EU-retten,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.
At der er brug for ændringer i de danske regler, er han dog ret sikker på.
»Meget taler for, at der skal ske en justering af den danske logningsbekendtgørelse,« siger han.
Leave a Reply